Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Store og dybt komplicerede reformer bliver kastet op i luften i disse uger i et opskruet tempo uden gennemarbejdede analyser og skal jappes på plads på rekordtid, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valg.

Det kan komme til at koste Danmark dyrt.

Et eksempel er sundhedsreformen.

Reformen er udtænkt bag nærmest dobbeltlukkede døre af nogle få ministre og deres embedsmænd, primært fra Finansministeriet og Sundhedsministeriet. Hverken læger, sygeplejersker, kommuner, regioner, patientforeninger eller forskere har følt sig involveret, inden reformen blev lanceret midt i januar. Nu holder ministrene lyttemøder med centrale spillere. Bedre sent end aldrig. Men vi har fortsat til gode at se, om det flytter noget på planen.

Måske Lars Løkke Rasmussen har set lyset med sin plan om en statslig overtagelse af sygehusene og fyring af 205 regionspolitikere. Måske er det en fremragende ide at flytte en større del af magten i sundhedsvæsenet over til staten og samtidig lade 21 nye sundhedsfællesskaber tage sig mere af det nære. Men vi ved det ikke.

Erfaringerne fra tilsvarende reformer i Norge og Storbritannien er ikke gode. Målet om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på meget usikre tal, erkender Sundhedsstyrelsen. Finansieringen bag reformen virker også meget uklar.

Men nu skal reformen forhandles i mål på få uger og bliver formentlig vedtaget med bare én stemmes flertal sammen med Dansk Folkeparti.

Et andet eksempel er pensionsreformen. Den er på rekordtid havnet helt i toppen på den politiske dagsorden og kan blive særdeles dyr.

Regeringen er under pres for at forhandle en hurtig aftale på plads, så nedslidte kan gå tidligere på pension. Og det til trods for, at ingen af de politiske partier kan fremvise så meget som bare bagsiden af en serviet med en konkret og gennemregnet model for, hvordan sådan en differentieret pensionsalder kan skrues sammen, og hvad den kommer til at koste.

Mange nedslidte har problemer i dag og har svært ved at gå på arbejde morgen efter morgen. Det problem skal selvfølgelig adresseres. Ingen tvivl om det. Men det kan og bør klares efter valget i god ro og orden sammen med arbejdsmarkedets parter.

En forhastet pensionsreform jappet igennem så tæt op til et folketingsvalg minder om usaglig valgpanik. Og hvis først politikerne begynder at pille ved den velfærdsaftale, der siden 2006 har hævet pensionsalderen og gjort Danmarks økonomi robust over for fremtidens udfordringer med det stigende antal ældre, risikerer de at save den bærende bjælke i den danske samfundshusholdning over. Det kan få katastrofale konsekvenser.

Et tredje eksempel er det såkaldte paradigmeskifte på udlændingeområdet, der i disse uger i hast stemmes igennem i Folketinget. De fulde konsekvenser kender vi først om nogle år. Men de kan blive omfattende.

Tanken er at ændre fokus fra integration til i stedet at forberede flygtninge på at rejse hjem igen. Det skal være den logik, som asylansøgere bliver mødt med i Danmark fra dag et. Det skal gennemsyre al lovgivning og regler på udlændingeområdet.

Det kan der være fornuft i. Og det var fint, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) havde inviteret 185 organisationer til at komme med deres syn på lovforslaget. Men fire dage før høringsfristens udløb fremsatte hun alligevel sit lovforslag i Folketinget og har opbakning fra både S og DF. 

Høringssvarene er et sandt lysshow af røde advarselslamper. Kritikerne er dybt bekymrede for, at årtiers kamp for at fremme integration af udlændinge i Danmark kan blive bombet tilbage. De frygter, at virksomheder ikke længere vil åbne deres døre for fremmede, at folk vil sygne hen i venteposition, og at det vil skabe øget marginalisering, udstødelse og fjendebilleder.

Vi har tidligere set, hvor galt det kan gå, når dårligt forberedte reformer bliver skabt i stort hastværk og derefter bliver gennemført over hals og hoved med snævre flertal. Skattereformen fra 2005 er bare et eksempel. Den har betydet, at danskernes gæld til det offentlige nu er steget til astronomiske 116 milliarder kr. – svarende til 20.000 kr. pr. dansker.

Vi må håbe, at det ikke går lige så galt med sundhedsreformen, pensionsreformen og paradigmeskiftet. Men nu er hukommelsen jo meget kort i politik. Og endnu kortere op til et valg.



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Tyskernes farvel til kul sker alt for sent Tyskernes farvel til kul sker alt for sent Næste artikel Macron træder frem som Europas politiske leder Macron træder frem som Europas politiske leder

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.