Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Det er muligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fat i den lange ende med sin nye sundhedsreform.

Måske staten og de nye sundhedsfællesskaber er meget bedre til at styre sundhedsvæsenet end de nuværende regioner. Måske patienterne kommer til at opleve en bedre, hurtigere og mere ens behandling på tværs af landet, hvis regeringens ambitiøse sundhedsreform bliver ført ud i livet i sin nuværende form.

Vi ved det bare ikke.

Der er mange gode hensigter, men også mange uklare og ukonkrete dele i det nye reformudspil. Og svaret på, hvordan regeringen konkret vil nå sit mål om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser i 2025, blafrer fortsat i vinden.

De 21 nye sundhedsfællesskaber organiseret omkring akutsygehusene skal binde den berømte Bermudatrekant – sygehuse, kommuner og almen praksis – bedre sammen end i dag. De vil få en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvor de skal sikre mere sammenhængende patientforløb. Men hvordan det mere konkret skal ske, er fortsat uklart.

Modellen er bl.a. inspireret af erfaringer fra Skotland. Her indførte man i 2016 en tilsvarende model med 31 klynger med hvert sit store budget. De styres af repræsentanter fra de skotske kommuner, regioner og almen praksis og skulle også sikre bedre sammenhæng.

Men de foreløbige erfaringer i Skotland viser, at resultaterne ikke lever op til intentionerne. Antallet af akutte indlæggelser er ikke faldet. Indlæggelsestiden for medicinske patienter er ikke faldet. Og patienternes tilfredshed er ikke steget, men derimod faldet.

Mangler det gode eksempel

Løkkes nye reform skal sikre en mere ensartet behandling af patienterne på tværs af landet. Der er på nogle områder store forskelle mellem de fem regioner i dag. Men de er for intet at regne sammenlignet med kommunerne. Her er der reelt ikke tale om ét kommunalt sundhedsvæsen i dag, men snarere om 98 kommunale sundhedsvæsener. Som regeringen selv skriver i sit udspil:

”Der er stor forskel på, hvilken pleje, behandling og forebyggelsesindsats den enkelte borger får, alt afhængig af dennes bopælskommune. Det er i sig selv ikke i orden.”

Det skal en ny national kvalitetsplan være med til at rette op på. Den skal sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele landet og være med til at sikre mere ensartet behandling. Sundhedsstyrelsen får ansvaret med at stille de nye kvalitetskrav og følge op på, at de bliver overholdt.

Det kniber med at anvise, hvilke konkrete metoder der kan tages i anvendelse for at nå målet om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser.

Regeringen fremhæver selv nogle markante forskelle mellem kommunerne. En af dem handler f.eks. om antallet af forebyggelige indlæggelser blandt modtagere af hjemmepleje. De kommuner, der har flest forebyggelige indlæggelser, har målt per 1.000 modtagere af hjemmepleje godt tre gange så mange som de kommuner, der har færrest forebyggelige indlæggelser.

Det vidner umiddelbart om, at der er et stort potentiale for forbedringer. Men regeringen kan ikke anvise et konkret tiltag med evidensbaseret effekt, som andre kommuner bare kan kopiere. Og derfor kan det blive mere end svært at nå målet om 40.000 færre indlæggelser i 2025.

Mere centralisering og mere nærhed på én gang

Siden Mandag Morgen tilbage i september kunne afsløre, at regeringen ville fyre de 205 regionspolitikere og oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, har der været intensiv debat om Danmarks fremtidige sundhedsvæsen.

Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. De folkevalgte regionspolitikere bliver fyret. Men samtidig vil regeringen oprette nye lag med politikere, direktører og andre fagpersoner i ledelsen.

Reformen vil på den ene side føre til øget centralisering. Mere skal styres fra Slotsholmen. Regeringen og Folketinget får større magt og indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen.

Det vil især komme Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til gode. De to partier har ikke særlig meget indflydelse på sundhedspolitikken i dag i regionerne.

Det betyder også, at den siddende sundhedsminister fremover risikerer at drukne i et hav af enkeltsager rejst af medierne, når en 75-årig ikke kan få en ny medicin, en ung patient bliver fejlbehandlet, eller en sygehusafdeling skal nedlægges.

På den anden side bliver det nære sundhedsvæsen også styrket. Kommunerne får flere sundhedsopgaver. De praktiserende læger skal hjælpe flere patienter end i dag. Der skal laves nye lokale sundhedshuse. Og en ny såkaldt Nærhedsfond på seks milliarder kr. skal løfte det nære sundhedsvæsen. Langt de fleste af pengene kommer dog fra andre dele af sundhedsvæsenet, bl.a. via effektiviseringer.

En helt ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – skal koordinere fælles opgaver som f.eks.  akuthjælp og it-projekter. Den bliver placeret i Aarhus og får en bestyrelse på 11 personer, som regeringen udpeger.

Historien kan gentage sig

De fem regioner bliver omdannet til fem nye sundhedsforvaltninger med hver sin bestyrelse på seks personer, hvoraf de nuværende regionsrådsformænd bliver formand i hver sin bestyrelse i den første periode.

De 21 sundhedsfællesskaber får en politisk overbygning. Den består bl.a. af en borgmester og udvalgsformand fra de 4-5 kommuner i klyngen samt en administrerende direktør for akutsygehuset og de øvrige sygehuse i klyngen.

De kommende uger og måneder vil være præget af en hed debat om, hvorvidt reformen vil føre til øget centralisering eller en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Udfaldet af denne debat kan komme til at flytte mange vælgere og afgøre folketingsvalget. Begge fløje kan have ret i deres argumentation.

Historien fra 2011 kan gentage sig. Dengang lavede den daværende VK-regering med Løkke som statsminister en lynaftale med Dansk Folkeparti om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten. Men kort efter tabte Løkke valget. Og aftalen blev revet i stykker af Helle Thorning-Schmidts røde regering.

Nu kan Løkke lave en ny aftale med Dansk Folkeparti inden næste valg. Taber han valget, risikerer aftalen igen at falde til jorden, og Løkke vil formentlig være fortid i dansk politik. Vinder han, vil Løkke gå over i historiebøgerne som en af Danmarks sundhedsvæsens største politiske arkitekter i mange årtier.



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Næste artikel Tyskernes farvel til kul sker alt for sent Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.