Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Det er muligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fat i den lange ende med sin nye sundhedsreform.

Måske staten og de nye sundhedsfællesskaber er meget bedre til at styre sundhedsvæsenet end de nuværende regioner. Måske patienterne kommer til at opleve en bedre, hurtigere og mere ens behandling på tværs af landet, hvis regeringens ambitiøse sundhedsreform bliver ført ud i livet i sin nuværende form.

Vi ved det bare ikke.

Der er mange gode hensigter, men også mange uklare og ukonkrete dele i det nye reformudspil. Og svaret på, hvordan regeringen konkret vil nå sit mål om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser i 2025, blafrer fortsat i vinden.

De 21 nye sundhedsfællesskaber organiseret omkring akutsygehusene skal binde den berømte Bermudatrekant – sygehuse, kommuner og almen praksis – bedre sammen end i dag. De vil få en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvor de skal sikre mere sammenhængende patientforløb. Men hvordan det mere konkret skal ske, er fortsat uklart.

Modellen er bl.a. inspireret af erfaringer fra Skotland. Her indførte man i 2016 en tilsvarende model med 31 klynger med hvert sit store budget. De styres af repræsentanter fra de skotske kommuner, regioner og almen praksis og skulle også sikre bedre sammenhæng.

Men de foreløbige erfaringer i Skotland viser, at resultaterne ikke lever op til intentionerne. Antallet af akutte indlæggelser er ikke faldet. Indlæggelsestiden for medicinske patienter er ikke faldet. Og patienternes tilfredshed er ikke steget, men derimod faldet.

Mangler det gode eksempel

Løkkes nye reform skal sikre en mere ensartet behandling af patienterne på tværs af landet. Der er på nogle områder store forskelle mellem de fem regioner i dag. Men de er for intet at regne sammenlignet med kommunerne. Her er der reelt ikke tale om ét kommunalt sundhedsvæsen i dag, men snarere om 98 kommunale sundhedsvæsener. Som regeringen selv skriver i sit udspil:

”Der er stor forskel på, hvilken pleje, behandling og forebyggelsesindsats den enkelte borger får, alt afhængig af dennes bopælskommune. Det er i sig selv ikke i orden.”

Det skal en ny national kvalitetsplan være med til at rette op på. Den skal sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele landet og være med til at sikre mere ensartet behandling. Sundhedsstyrelsen får ansvaret med at stille de nye kvalitetskrav og følge op på, at de bliver overholdt.

Det kniber med at anvise, hvilke konkrete metoder der kan tages i anvendelse for at nå målet om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser.

Regeringen fremhæver selv nogle markante forskelle mellem kommunerne. En af dem handler f.eks. om antallet af forebyggelige indlæggelser blandt modtagere af hjemmepleje. De kommuner, der har flest forebyggelige indlæggelser, har målt per 1.000 modtagere af hjemmepleje godt tre gange så mange som de kommuner, der har færrest forebyggelige indlæggelser.

Det vidner umiddelbart om, at der er et stort potentiale for forbedringer. Men regeringen kan ikke anvise et konkret tiltag med evidensbaseret effekt, som andre kommuner bare kan kopiere. Og derfor kan det blive mere end svært at nå målet om 40.000 færre indlæggelser i 2025.

Mere centralisering og mere nærhed på én gang

Siden Mandag Morgen tilbage i september kunne afsløre, at regeringen ville fyre de 205 regionspolitikere og oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, har der været intensiv debat om Danmarks fremtidige sundhedsvæsen.

Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. De folkevalgte regionspolitikere bliver fyret. Men samtidig vil regeringen oprette nye lag med politikere, direktører og andre fagpersoner i ledelsen.

Reformen vil på den ene side føre til øget centralisering. Mere skal styres fra Slotsholmen. Regeringen og Folketinget får større magt og indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen.

Det vil især komme Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til gode. De to partier har ikke særlig meget indflydelse på sundhedspolitikken i dag i regionerne.

Det betyder også, at den siddende sundhedsminister fremover risikerer at drukne i et hav af enkeltsager rejst af medierne, når en 75-årig ikke kan få en ny medicin, en ung patient bliver fejlbehandlet, eller en sygehusafdeling skal nedlægges.

På den anden side bliver det nære sundhedsvæsen også styrket. Kommunerne får flere sundhedsopgaver. De praktiserende læger skal hjælpe flere patienter end i dag. Der skal laves nye lokale sundhedshuse. Og en ny såkaldt Nærhedsfond på seks milliarder kr. skal løfte det nære sundhedsvæsen. Langt de fleste af pengene kommer dog fra andre dele af sundhedsvæsenet, bl.a. via effektiviseringer.

En helt ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – skal koordinere fælles opgaver som f.eks.  akuthjælp og it-projekter. Den bliver placeret i Aarhus og får en bestyrelse på 11 personer, som regeringen udpeger.

Historien kan gentage sig

De fem regioner bliver omdannet til fem nye sundhedsforvaltninger med hver sin bestyrelse på seks personer, hvoraf de nuværende regionsrådsformænd bliver formand i hver sin bestyrelse i den første periode.

De 21 sundhedsfællesskaber får en politisk overbygning. Den består bl.a. af en borgmester og udvalgsformand fra de 4-5 kommuner i klyngen samt en administrerende direktør for akutsygehuset og de øvrige sygehuse i klyngen.

De kommende uger og måneder vil være præget af en hed debat om, hvorvidt reformen vil føre til øget centralisering eller en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Udfaldet af denne debat kan komme til at flytte mange vælgere og afgøre folketingsvalget. Begge fløje kan have ret i deres argumentation.

Historien fra 2011 kan gentage sig. Dengang lavede den daværende VK-regering med Løkke som statsminister en lynaftale med Dansk Folkeparti om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten. Men kort efter tabte Løkke valget. Og aftalen blev revet i stykker af Helle Thorning-Schmidts røde regering.

Nu kan Løkke lave en ny aftale med Dansk Folkeparti inden næste valg. Taber han valget, risikerer aftalen igen at falde til jorden, og Løkke vil formentlig være fortid i dansk politik. Vinder han, vil Løkke gå over i historiebøgerne som en af Danmarks sundhedsvæsens største politiske arkitekter i mange årtier.



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Næste artikel Tyskernes farvel til kul sker alt for sent Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.