Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Det er muligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fat i den lange ende med sin nye sundhedsreform.

Måske staten og de nye sundhedsfællesskaber er meget bedre til at styre sundhedsvæsenet end de nuværende regioner. Måske patienterne kommer til at opleve en bedre, hurtigere og mere ens behandling på tværs af landet, hvis regeringens ambitiøse sundhedsreform bliver ført ud i livet i sin nuværende form.

Vi ved det bare ikke.

Der er mange gode hensigter, men også mange uklare og ukonkrete dele i det nye reformudspil. Og svaret på, hvordan regeringen konkret vil nå sit mål om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser i 2025, blafrer fortsat i vinden.

De 21 nye sundhedsfællesskaber organiseret omkring akutsygehusene skal binde den berømte Bermudatrekant – sygehuse, kommuner og almen praksis – bedre sammen end i dag. De vil få en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvor de skal sikre mere sammenhængende patientforløb. Men hvordan det mere konkret skal ske, er fortsat uklart.

Modellen er bl.a. inspireret af erfaringer fra Skotland. Her indførte man i 2016 en tilsvarende model med 31 klynger med hvert sit store budget. De styres af repræsentanter fra de skotske kommuner, regioner og almen praksis og skulle også sikre bedre sammenhæng.

Men de foreløbige erfaringer i Skotland viser, at resultaterne ikke lever op til intentionerne. Antallet af akutte indlæggelser er ikke faldet. Indlæggelsestiden for medicinske patienter er ikke faldet. Og patienternes tilfredshed er ikke steget, men derimod faldet.

Mangler det gode eksempel

Løkkes nye reform skal sikre en mere ensartet behandling af patienterne på tværs af landet. Der er på nogle områder store forskelle mellem de fem regioner i dag. Men de er for intet at regne sammenlignet med kommunerne. Her er der reelt ikke tale om ét kommunalt sundhedsvæsen i dag, men snarere om 98 kommunale sundhedsvæsener. Som regeringen selv skriver i sit udspil:

”Der er stor forskel på, hvilken pleje, behandling og forebyggelsesindsats den enkelte borger får, alt afhængig af dennes bopælskommune. Det er i sig selv ikke i orden.”

Det skal en ny national kvalitetsplan være med til at rette op på. Den skal sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele landet og være med til at sikre mere ensartet behandling. Sundhedsstyrelsen får ansvaret med at stille de nye kvalitetskrav og følge op på, at de bliver overholdt.

Det kniber med at anvise, hvilke konkrete metoder der kan tages i anvendelse for at nå målet om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser.

Regeringen fremhæver selv nogle markante forskelle mellem kommunerne. En af dem handler f.eks. om antallet af forebyggelige indlæggelser blandt modtagere af hjemmepleje. De kommuner, der har flest forebyggelige indlæggelser, har målt per 1.000 modtagere af hjemmepleje godt tre gange så mange som de kommuner, der har færrest forebyggelige indlæggelser.

Det vidner umiddelbart om, at der er et stort potentiale for forbedringer. Men regeringen kan ikke anvise et konkret tiltag med evidensbaseret effekt, som andre kommuner bare kan kopiere. Og derfor kan det blive mere end svært at nå målet om 40.000 færre indlæggelser i 2025.

Mere centralisering og mere nærhed på én gang

Siden Mandag Morgen tilbage i september kunne afsløre, at regeringen ville fyre de 205 regionspolitikere og oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, har der været intensiv debat om Danmarks fremtidige sundhedsvæsen.

Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. De folkevalgte regionspolitikere bliver fyret. Men samtidig vil regeringen oprette nye lag med politikere, direktører og andre fagpersoner i ledelsen.

Reformen vil på den ene side føre til øget centralisering. Mere skal styres fra Slotsholmen. Regeringen og Folketinget får større magt og indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen.

Det vil især komme Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til gode. De to partier har ikke særlig meget indflydelse på sundhedspolitikken i dag i regionerne.

Det betyder også, at den siddende sundhedsminister fremover risikerer at drukne i et hav af enkeltsager rejst af medierne, når en 75-årig ikke kan få en ny medicin, en ung patient bliver fejlbehandlet, eller en sygehusafdeling skal nedlægges.

På den anden side bliver det nære sundhedsvæsen også styrket. Kommunerne får flere sundhedsopgaver. De praktiserende læger skal hjælpe flere patienter end i dag. Der skal laves nye lokale sundhedshuse. Og en ny såkaldt Nærhedsfond på seks milliarder kr. skal løfte det nære sundhedsvæsen. Langt de fleste af pengene kommer dog fra andre dele af sundhedsvæsenet, bl.a. via effektiviseringer.

En helt ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – skal koordinere fælles opgaver som f.eks.  akuthjælp og it-projekter. Den bliver placeret i Aarhus og får en bestyrelse på 11 personer, som regeringen udpeger.

Historien kan gentage sig

De fem regioner bliver omdannet til fem nye sundhedsforvaltninger med hver sin bestyrelse på seks personer, hvoraf de nuværende regionsrådsformænd bliver formand i hver sin bestyrelse i den første periode.

De 21 sundhedsfællesskaber får en politisk overbygning. Den består bl.a. af en borgmester og udvalgsformand fra de 4-5 kommuner i klyngen samt en administrerende direktør for akutsygehuset og de øvrige sygehuse i klyngen.

De kommende uger og måneder vil være præget af en hed debat om, hvorvidt reformen vil føre til øget centralisering eller en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Udfaldet af denne debat kan komme til at flytte mange vælgere og afgøre folketingsvalget. Begge fløje kan have ret i deres argumentation.

Historien fra 2011 kan gentage sig. Dengang lavede den daværende VK-regering med Løkke som statsminister en lynaftale med Dansk Folkeparti om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten. Men kort efter tabte Løkke valget. Og aftalen blev revet i stykker af Helle Thorning-Schmidts røde regering.

Nu kan Løkke lave en ny aftale med Dansk Folkeparti inden næste valg. Taber han valget, risikerer aftalen igen at falde til jorden, og Løkke vil formentlig være fortid i dansk politik. Vinder han, vil Løkke gå over i historiebøgerne som en af Danmarks sundhedsvæsens største politiske arkitekter i mange årtier.



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Næste artikel Tyskernes farvel til kul sker alt for sent Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.