Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Det er muligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fat i den lange ende med sin nye sundhedsreform.

Måske staten og de nye sundhedsfællesskaber er meget bedre til at styre sundhedsvæsenet end de nuværende regioner. Måske patienterne kommer til at opleve en bedre, hurtigere og mere ens behandling på tværs af landet, hvis regeringens ambitiøse sundhedsreform bliver ført ud i livet i sin nuværende form.

Vi ved det bare ikke.

Der er mange gode hensigter, men også mange uklare og ukonkrete dele i det nye reformudspil. Og svaret på, hvordan regeringen konkret vil nå sit mål om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser i 2025, blafrer fortsat i vinden.

De 21 nye sundhedsfællesskaber organiseret omkring akutsygehusene skal binde den berømte Bermudatrekant – sygehuse, kommuner og almen praksis – bedre sammen end i dag. De vil få en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvor de skal sikre mere sammenhængende patientforløb. Men hvordan det mere konkret skal ske, er fortsat uklart.

Modellen er bl.a. inspireret af erfaringer fra Skotland. Her indførte man i 2016 en tilsvarende model med 31 klynger med hvert sit store budget. De styres af repræsentanter fra de skotske kommuner, regioner og almen praksis og skulle også sikre bedre sammenhæng.

Men de foreløbige erfaringer i Skotland viser, at resultaterne ikke lever op til intentionerne. Antallet af akutte indlæggelser er ikke faldet. Indlæggelsestiden for medicinske patienter er ikke faldet. Og patienternes tilfredshed er ikke steget, men derimod faldet.

Mangler det gode eksempel

Løkkes nye reform skal sikre en mere ensartet behandling af patienterne på tværs af landet. Der er på nogle områder store forskelle mellem de fem regioner i dag. Men de er for intet at regne sammenlignet med kommunerne. Her er der reelt ikke tale om ét kommunalt sundhedsvæsen i dag, men snarere om 98 kommunale sundhedsvæsener. Som regeringen selv skriver i sit udspil:

”Der er stor forskel på, hvilken pleje, behandling og forebyggelsesindsats den enkelte borger får, alt afhængig af dennes bopælskommune. Det er i sig selv ikke i orden.”

Det skal en ny national kvalitetsplan være med til at rette op på. Den skal sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele landet og være med til at sikre mere ensartet behandling. Sundhedsstyrelsen får ansvaret med at stille de nye kvalitetskrav og følge op på, at de bliver overholdt.

Det kniber med at anvise, hvilke konkrete metoder der kan tages i anvendelse for at nå målet om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser.

Regeringen fremhæver selv nogle markante forskelle mellem kommunerne. En af dem handler f.eks. om antallet af forebyggelige indlæggelser blandt modtagere af hjemmepleje. De kommuner, der har flest forebyggelige indlæggelser, har målt per 1.000 modtagere af hjemmepleje godt tre gange så mange som de kommuner, der har færrest forebyggelige indlæggelser.

Det vidner umiddelbart om, at der er et stort potentiale for forbedringer. Men regeringen kan ikke anvise et konkret tiltag med evidensbaseret effekt, som andre kommuner bare kan kopiere. Og derfor kan det blive mere end svært at nå målet om 40.000 færre indlæggelser i 2025.

Mere centralisering og mere nærhed på én gang

Siden Mandag Morgen tilbage i september kunne afsløre, at regeringen ville fyre de 205 regionspolitikere og oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, har der været intensiv debat om Danmarks fremtidige sundhedsvæsen.

Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. De folkevalgte regionspolitikere bliver fyret. Men samtidig vil regeringen oprette nye lag med politikere, direktører og andre fagpersoner i ledelsen.

Reformen vil på den ene side føre til øget centralisering. Mere skal styres fra Slotsholmen. Regeringen og Folketinget får større magt og indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen.

Det vil især komme Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til gode. De to partier har ikke særlig meget indflydelse på sundhedspolitikken i dag i regionerne.

Det betyder også, at den siddende sundhedsminister fremover risikerer at drukne i et hav af enkeltsager rejst af medierne, når en 75-årig ikke kan få en ny medicin, en ung patient bliver fejlbehandlet, eller en sygehusafdeling skal nedlægges.

På den anden side bliver det nære sundhedsvæsen også styrket. Kommunerne får flere sundhedsopgaver. De praktiserende læger skal hjælpe flere patienter end i dag. Der skal laves nye lokale sundhedshuse. Og en ny såkaldt Nærhedsfond på seks milliarder kr. skal løfte det nære sundhedsvæsen. Langt de fleste af pengene kommer dog fra andre dele af sundhedsvæsenet, bl.a. via effektiviseringer.

En helt ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – skal koordinere fælles opgaver som f.eks.  akuthjælp og it-projekter. Den bliver placeret i Aarhus og får en bestyrelse på 11 personer, som regeringen udpeger.

Historien kan gentage sig

De fem regioner bliver omdannet til fem nye sundhedsforvaltninger med hver sin bestyrelse på seks personer, hvoraf de nuværende regionsrådsformænd bliver formand i hver sin bestyrelse i den første periode.

De 21 sundhedsfællesskaber får en politisk overbygning. Den består bl.a. af en borgmester og udvalgsformand fra de 4-5 kommuner i klyngen samt en administrerende direktør for akutsygehuset og de øvrige sygehuse i klyngen.

De kommende uger og måneder vil være præget af en hed debat om, hvorvidt reformen vil føre til øget centralisering eller en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Udfaldet af denne debat kan komme til at flytte mange vælgere og afgøre folketingsvalget. Begge fløje kan have ret i deres argumentation.

Historien fra 2011 kan gentage sig. Dengang lavede den daværende VK-regering med Løkke som statsminister en lynaftale med Dansk Folkeparti om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten. Men kort efter tabte Løkke valget. Og aftalen blev revet i stykker af Helle Thorning-Schmidts røde regering.

Nu kan Løkke lave en ny aftale med Dansk Folkeparti inden næste valg. Taber han valget, risikerer aftalen igen at falde til jorden, og Løkke vil formentlig være fortid i dansk politik. Vinder han, vil Løkke gå over i historiebøgerne som en af Danmarks sundhedsvæsens største politiske arkitekter i mange årtier.



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Derfor har Danmark brug for et Europa-valg Næste artikel Tyskernes farvel til kul sker alt for sent Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.