På vej mod en ny folkeskole

Med folkeskolereformen er der opstået nye muligheder for at hæve kvaliteten på landets skoler, men hvad skal der til, før ambitionerne bliver til virkelighed? Først og fremmest handler det om at genskabe tilliden mellem ledelsen og lærerne.

Jeg er en glad mand! For Danmark har fået en aftale om reform af folkeskolen. En reform, som kan bidrage til, at vores børn får flere sejre, færre nederlag og kommer langt længere, end de gør i dag.

Folkeskolereformen åbner nu et rum for de skoleledere, der kan og vil bedrive faglig ledelse, og for de medarbejdere, der tager ansvar for både deres egen og organisationens udvikling. Det kræver vilje, og det kræver evne – hos såvel ledere som medarbejdere.

Derfor er det heller ikke nogen selvfølge, at de muligheder, som folkeskolereformen skaber, bliver indfriet. Det har den klare forudsætning, at folkeskolens ledere og medarbejdere sammen formår at gribe og udnytte dem.

I dag har vi et system af lærere, ledere, forvaltninger og forældre, der har accepteret at sende en femtedel af børnene ud af folkeskolen uden de fornødne kundskaber og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De har givet deres accept i den forstand, at det har fundet sted på trods af, at andet havde været muligt.

Det er naturligvis en skrap påstand. Men faktum er, at alle de ting, som vores unge har brug for for at komme meget længere, allerede er til stede rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne i Danmark under de rammer, der eksisterer for vores folkeskole i dag.

Ro i klassen

Vi har skoler, der laver fremragende inklusion. Og vi har skoler, der leverer fremragende faglige resultater. Det sker vel at mærke, uden at disse skoler på nogen måde er specielt privilegerede, hvad angår ressourcer eller elevsammensætning.

Deraf må man jo drage den konklusion, at der er rigtig mange aktører i vores folkeskole i dag, der kunne have skabt bedre resultater inden for de nuværende rammer, men som har valgt bevidst eller ubevidst ikke at gøre det.

Følg Lars B. Goldschmidt

Det siger jeg ikke for at pege fingre ad nogen, men for at understrege, at den kommende reform kun kan bane vejen for bedre resultater i folkeskolen, hvis ledere og medarbejdere på alle niveauer går til opgaven på en ny måde. ”Business as usual” vil formentlig gøre mere skade end gavn på de unge, vi ikke lykkes med i dag.

Ser vi på uddannelsesforskningen, er rummet for forbedringer stort. Eksempelvis peger eksperterne entydigt på, at et så enkelt tema som fokus og koncentration i timerne – ”ro i klassen” – er afgørende for elevernes udbytte. Desværre er de danske klasselokaler langtfra domineret af den ro, der udspringer af, at vi har respekt for hinanden og er interesserede i, hvad andre siger, og at der er gode vilkår for forskellige aktiviteter.

Der skal kort sagt ændres adfærd. Og hvis mennesker skal ændre adfærd, siger en enkel forandringsledelsesmodel, at de skal kunne se, at forandringen er mulig, ønskelig og nødvendig, samt at det er troværdigt, at den vil finde sted.

Når vi ser skolen udefra, er det umiddelbart indlysende, at de første tre betingelser er opfyldt. Det er allerede i dag muligt at skabe bedre resultater, end gennemsnittet gør.

Med forenklingen af lærernes arbejdstidsregler og de rammer, der sættes af den kommende folkeskolereform, er mulighederne for at løfte niveauet blevet endnu bedre. Men det er nødvendigt, at vi finder nye måder at arbejde på, for sådan som vi gør i dag, virker ikke.

Lærerne må ændre adfærd

Mange er med en vis ret stolte af deres resultater og enige (i hvert fald med deres kolleger) om, at de arbejder hårdt. Derfor forekommer det urimeligt at bebrejde dem, at der alt i alt skabes dårlige resultater, og specielt urimeligt at forvente, at de ændrer adfærd.

Nogle lærere opfatter forenklingen af deres arbejdstidsregler som et overgreb. Rent ledelsesmæssigt er det derfor en overordentligt krævende opgave, at forene de muligheder, der ligger i folkeskolereformen, med den store faglige viden, vi har om, hvordan vi løfter resultaterne.

[quote align="right" author=""]Det rejser spørgsmålet: Under hvilke omstændigheder kan man med rimelighed forvente, at en person udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis? For det første kræver det et fælles mål.[/quote]

Som i alle andre professionelle organisationer er udgangspunktet i skolen, at det er den medarbejder, der står ansigt til ansigt med kunden eller eleven, der skaber kvaliteten i arbejdet. Dermed er det også en forudsætning for et produktivt udviklingsarbejde, at vi har eller skaber tillid til, at de professionelle på alle niveauer kan og vil skabe bedre resultater.

Uden tillid kan vi ikke give dem det frirum, der skal til, for at de bruger deres fulde professionelle potentiale til at løse deres opgaver. Man kan ikke regelstyre og kontrollere udviklingsorienteret interaktion.

Forudsætningen for, at vi med de samme ressourcer kan gøre morgendagens resultater bedre end gårsdagens, er, at vi ændrer vores adfærd på grundlag af viden om virkningerne af vores adfærd.

Det er her, professionerne kommer ind. Den professionelle ved ideelt set, hvad der virker, eller har metoder til at finde ud af det. I summen af de forskellige professioners viden ligger et potentiale, der ikke bringes optimalt i spil i dag.

Derfor skal vi skabe bedre rammer, hvor vi kan udnytte denne fælles viden. Naturligvis med tillid til, at de professionelle vil bruge denne viden loyalt over for de mål og rammer, der er for organisationens arbejde. At de vil håndtere de ukendte situationer, der opstår i arbejdet, effektivt og på den mest hensigtsmæssige måde.

Begrundet tillid

Det rejser spørgsmålet: Under hvilke omstændigheder kan man med rimelighed forvente, at en person udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis?

For det første kræver det et fælles mål. Hvis ikke medarbejderne har en overordnet forståelse for, i hvilken retning organisationen skal bevæge sig, er der overhængende fare for, at deres indsats vil blive fragmenteret og i forskellige retninger.

Men at have et fælles mål er imidlertid ikke nok. Der skal også være en fælles forståelse af de mulige midler. For valget af middel kan meget vel kompromittere et fælles mål.

For det andet må de enkelte medarbejdere have de nødvendige kompetencer og ressourcer til at gøre en effektfuld indsats, hvis vi skal have tillid til dem. Ren vilje rækker ikke, selvfølgelig skal det føre til konkrete resultater.

[quote align="left" author=""]Lige nu er betingelserne på skoleområdet, at det er meget åbent, i hvilket omfang de forskellige grupper af professionelle og lederne har basis for at vise tillid til hinanden.[/quote]

For det tredje opstår tilliden, hvis den enkelte tidligere har vist, at vedkommende har været i stand til at håndtere svære udfordringer og problemer.

Tillid som ledelsesværktøj eller forandringsteori kræver derfor en aktiv indsats for at afklare, om de rette betingelser er til stede.

Lige nu er betingelserne på skoleområdet, at det er meget åbent, i hvilket omfang de forskellige grupper af professionelle og lederne har basis for at vise tillid til hinanden. Og det er dér, ledelsen skal fokusere.

Der skal skabes en fælles forståelse af, hvilke mål der skal opnås i forbindelse med folkeskolereformen. Det skal afstemmes, hvordan de konflikter, der er omkring mål og midler, håndteres. Og så skal der aftales et forløb med ”målepunkter”, der understøtter opbygningen af erfaringsbaseret tillid.

Dermed er vi tilbage ved ledelsen. For med de nye arbejdstidsregler skal skolelederen medvirke til, at der netop skabes denne begrundede tillid mellem medarbejderne og ledelse. Når den først er etableret, kan lederen sætte medarbejderen fri til at løse egne opgaver bedst muligt og til at bidrage til, at organisationen samlet når sine mål.

Medarbejderen skal på samme vis påtage sig ansvaret for både den udviklende professionelle praksis og sin mulighed for at bidrage til hele organisationen.

Når vi når dertil, står vi uden nogen som helst tvivl med en ny og bedre folkeskole. Men det starter og slutter med begrundet tillid.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik Næste artikel Byggesæt går aldrig af mode
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.