På vej mod en ny folkeskole

Med folkeskolereformen er der opstået nye muligheder for at hæve kvaliteten på landets skoler, men hvad skal der til, før ambitionerne bliver til virkelighed? Først og fremmest handler det om at genskabe tilliden mellem ledelsen og lærerne.

Jeg er en glad mand! For Danmark har fået en aftale om reform af folkeskolen. En reform, som kan bidrage til, at vores børn får flere sejre, færre nederlag og kommer langt længere, end de gør i dag.

Folkeskolereformen åbner nu et rum for de skoleledere, der kan og vil bedrive faglig ledelse, og for de medarbejdere, der tager ansvar for både deres egen og organisationens udvikling. Det kræver vilje, og det kræver evne – hos såvel ledere som medarbejdere.

Derfor er det heller ikke nogen selvfølge, at de muligheder, som folkeskolereformen skaber, bliver indfriet. Det har den klare forudsætning, at folkeskolens ledere og medarbejdere sammen formår at gribe og udnytte dem.

I dag har vi et system af lærere, ledere, forvaltninger og forældre, der har accepteret at sende en femtedel af børnene ud af folkeskolen uden de fornødne kundskaber og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De har givet deres accept i den forstand, at det har fundet sted på trods af, at andet havde været muligt.

Det er naturligvis en skrap påstand. Men faktum er, at alle de ting, som vores unge har brug for for at komme meget længere, allerede er til stede rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne i Danmark under de rammer, der eksisterer for vores folkeskole i dag.

Ro i klassen

Vi har skoler, der laver fremragende inklusion. Og vi har skoler, der leverer fremragende faglige resultater. Det sker vel at mærke, uden at disse skoler på nogen måde er specielt privilegerede, hvad angår ressourcer eller elevsammensætning.

Deraf må man jo drage den konklusion, at der er rigtig mange aktører i vores folkeskole i dag, der kunne have skabt bedre resultater inden for de nuværende rammer, men som har valgt bevidst eller ubevidst ikke at gøre det.

Følg Lars B. Goldschmidt

Det siger jeg ikke for at pege fingre ad nogen, men for at understrege, at den kommende reform kun kan bane vejen for bedre resultater i folkeskolen, hvis ledere og medarbejdere på alle niveauer går til opgaven på en ny måde. ”Business as usual” vil formentlig gøre mere skade end gavn på de unge, vi ikke lykkes med i dag.

Ser vi på uddannelsesforskningen, er rummet for forbedringer stort. Eksempelvis peger eksperterne entydigt på, at et så enkelt tema som fokus og koncentration i timerne – ”ro i klassen” – er afgørende for elevernes udbytte. Desværre er de danske klasselokaler langtfra domineret af den ro, der udspringer af, at vi har respekt for hinanden og er interesserede i, hvad andre siger, og at der er gode vilkår for forskellige aktiviteter.

Der skal kort sagt ændres adfærd. Og hvis mennesker skal ændre adfærd, siger en enkel forandringsledelsesmodel, at de skal kunne se, at forandringen er mulig, ønskelig og nødvendig, samt at det er troværdigt, at den vil finde sted.

Når vi ser skolen udefra, er det umiddelbart indlysende, at de første tre betingelser er opfyldt. Det er allerede i dag muligt at skabe bedre resultater, end gennemsnittet gør.

Med forenklingen af lærernes arbejdstidsregler og de rammer, der sættes af den kommende folkeskolereform, er mulighederne for at løfte niveauet blevet endnu bedre. Men det er nødvendigt, at vi finder nye måder at arbejde på, for sådan som vi gør i dag, virker ikke.

Lærerne må ændre adfærd

Mange er med en vis ret stolte af deres resultater og enige (i hvert fald med deres kolleger) om, at de arbejder hårdt. Derfor forekommer det urimeligt at bebrejde dem, at der alt i alt skabes dårlige resultater, og specielt urimeligt at forvente, at de ændrer adfærd.

Nogle lærere opfatter forenklingen af deres arbejdstidsregler som et overgreb. Rent ledelsesmæssigt er det derfor en overordentligt krævende opgave, at forene de muligheder, der ligger i folkeskolereformen, med den store faglige viden, vi har om, hvordan vi løfter resultaterne.

[quote align="right" author=""]Det rejser spørgsmålet: Under hvilke omstændigheder kan man med rimelighed forvente, at en person udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis? For det første kræver det et fælles mål.[/quote]

Som i alle andre professionelle organisationer er udgangspunktet i skolen, at det er den medarbejder, der står ansigt til ansigt med kunden eller eleven, der skaber kvaliteten i arbejdet. Dermed er det også en forudsætning for et produktivt udviklingsarbejde, at vi har eller skaber tillid til, at de professionelle på alle niveauer kan og vil skabe bedre resultater.

Uden tillid kan vi ikke give dem det frirum, der skal til, for at de bruger deres fulde professionelle potentiale til at løse deres opgaver. Man kan ikke regelstyre og kontrollere udviklingsorienteret interaktion.

Forudsætningen for, at vi med de samme ressourcer kan gøre morgendagens resultater bedre end gårsdagens, er, at vi ændrer vores adfærd på grundlag af viden om virkningerne af vores adfærd.

Det er her, professionerne kommer ind. Den professionelle ved ideelt set, hvad der virker, eller har metoder til at finde ud af det. I summen af de forskellige professioners viden ligger et potentiale, der ikke bringes optimalt i spil i dag.

Derfor skal vi skabe bedre rammer, hvor vi kan udnytte denne fælles viden. Naturligvis med tillid til, at de professionelle vil bruge denne viden loyalt over for de mål og rammer, der er for organisationens arbejde. At de vil håndtere de ukendte situationer, der opstår i arbejdet, effektivt og på den mest hensigtsmæssige måde.

Begrundet tillid

Det rejser spørgsmålet: Under hvilke omstændigheder kan man med rimelighed forvente, at en person udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis?

For det første kræver det et fælles mål. Hvis ikke medarbejderne har en overordnet forståelse for, i hvilken retning organisationen skal bevæge sig, er der overhængende fare for, at deres indsats vil blive fragmenteret og i forskellige retninger.

Men at have et fælles mål er imidlertid ikke nok. Der skal også være en fælles forståelse af de mulige midler. For valget af middel kan meget vel kompromittere et fælles mål.

For det andet må de enkelte medarbejdere have de nødvendige kompetencer og ressourcer til at gøre en effektfuld indsats, hvis vi skal have tillid til dem. Ren vilje rækker ikke, selvfølgelig skal det føre til konkrete resultater.

[quote align="left" author=""]Lige nu er betingelserne på skoleområdet, at det er meget åbent, i hvilket omfang de forskellige grupper af professionelle og lederne har basis for at vise tillid til hinanden.[/quote]

For det tredje opstår tilliden, hvis den enkelte tidligere har vist, at vedkommende har været i stand til at håndtere svære udfordringer og problemer.

Tillid som ledelsesværktøj eller forandringsteori kræver derfor en aktiv indsats for at afklare, om de rette betingelser er til stede.

Lige nu er betingelserne på skoleområdet, at det er meget åbent, i hvilket omfang de forskellige grupper af professionelle og lederne har basis for at vise tillid til hinanden. Og det er dér, ledelsen skal fokusere.

Der skal skabes en fælles forståelse af, hvilke mål der skal opnås i forbindelse med folkeskolereformen. Det skal afstemmes, hvordan de konflikter, der er omkring mål og midler, håndteres. Og så skal der aftales et forløb med ”målepunkter”, der understøtter opbygningen af erfaringsbaseret tillid.

Dermed er vi tilbage ved ledelsen. For med de nye arbejdstidsregler skal skolelederen medvirke til, at der netop skabes denne begrundede tillid mellem medarbejderne og ledelse. Når den først er etableret, kan lederen sætte medarbejderen fri til at løse egne opgaver bedst muligt og til at bidrage til, at organisationen samlet når sine mål.

Medarbejderen skal på samme vis påtage sig ansvaret for både den udviklende professionelle praksis og sin mulighed for at bidrage til hele organisationen.

Når vi når dertil, står vi uden nogen som helst tvivl med en ny og bedre folkeskole. Men det starter og slutter med begrundet tillid.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik Næste artikel Byggesæt går aldrig af mode

Forbandet radio

Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe, som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Jakob Brandt skal som ny adm. direktør give SMVdanmark en mere slagkraftig profil end i dag, sikre større ejerskab til klimadagsordenen og skaffe de bedst mulige vilkår i den økonomiske genopbygning.

Kampen om den politiske ytringsfrihed

Kampen om den politiske ytringsfrihed

KOMMENTAR: Skal flere faktakrav vinde indpas i den politiske debat på de sociale platforme, eller skal det være den fri kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning?

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

NY VIDEN: Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser coronakrisens indhug i den offentlige saldo. Underskuddet i 2020 estimeres til at blive syv procent af BNP efter et overskud på fire procent sidste år.

Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udviklingen og anvendelsen af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.