På vej mod en ny folkeskole

Med folkeskolereformen er der opstået nye muligheder for at hæve kvaliteten på landets skoler, men hvad skal der til, før ambitionerne bliver til virkelighed? Først og fremmest handler det om at genskabe tilliden mellem ledelsen og lærerne.

Jeg er en glad mand! For Danmark har fået en aftale om reform af folkeskolen. En reform, som kan bidrage til, at vores børn får flere sejre, færre nederlag og kommer langt længere, end de gør i dag.

Folkeskolereformen åbner nu et rum for de skoleledere, der kan og vil bedrive faglig ledelse, og for de medarbejdere, der tager ansvar for både deres egen og organisationens udvikling. Det kræver vilje, og det kræver evne – hos såvel ledere som medarbejdere.

Derfor er det heller ikke nogen selvfølge, at de muligheder, som folkeskolereformen skaber, bliver indfriet. Det har den klare forudsætning, at folkeskolens ledere og medarbejdere sammen formår at gribe og udnytte dem.

I dag har vi et system af lærere, ledere, forvaltninger og forældre, der har accepteret at sende en femtedel af børnene ud af folkeskolen uden de fornødne kundskaber og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De har givet deres accept i den forstand, at det har fundet sted på trods af, at andet havde været muligt.

Det er naturligvis en skrap påstand. Men faktum er, at alle de ting, som vores unge har brug for for at komme meget længere, allerede er til stede rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne i Danmark under de rammer, der eksisterer for vores folkeskole i dag.

Ro i klassen

Vi har skoler, der laver fremragende inklusion. Og vi har skoler, der leverer fremragende faglige resultater. Det sker vel at mærke, uden at disse skoler på nogen måde er specielt privilegerede, hvad angår ressourcer eller elevsammensætning.

Deraf må man jo drage den konklusion, at der er rigtig mange aktører i vores folkeskole i dag, der kunne have skabt bedre resultater inden for de nuværende rammer, men som har valgt bevidst eller ubevidst ikke at gøre det.

Følg Lars B. Goldschmidt

Det siger jeg ikke for at pege fingre ad nogen, men for at understrege, at den kommende reform kun kan bane vejen for bedre resultater i folkeskolen, hvis ledere og medarbejdere på alle niveauer går til opgaven på en ny måde. ”Business as usual” vil formentlig gøre mere skade end gavn på de unge, vi ikke lykkes med i dag.

Ser vi på uddannelsesforskningen, er rummet for forbedringer stort. Eksempelvis peger eksperterne entydigt på, at et så enkelt tema som fokus og koncentration i timerne – ”ro i klassen” – er afgørende for elevernes udbytte. Desværre er de danske klasselokaler langtfra domineret af den ro, der udspringer af, at vi har respekt for hinanden og er interesserede i, hvad andre siger, og at der er gode vilkår for forskellige aktiviteter.

Der skal kort sagt ændres adfærd. Og hvis mennesker skal ændre adfærd, siger en enkel forandringsledelsesmodel, at de skal kunne se, at forandringen er mulig, ønskelig og nødvendig, samt at det er troværdigt, at den vil finde sted.

Når vi ser skolen udefra, er det umiddelbart indlysende, at de første tre betingelser er opfyldt. Det er allerede i dag muligt at skabe bedre resultater, end gennemsnittet gør.

Med forenklingen af lærernes arbejdstidsregler og de rammer, der sættes af den kommende folkeskolereform, er mulighederne for at løfte niveauet blevet endnu bedre. Men det er nødvendigt, at vi finder nye måder at arbejde på, for sådan som vi gør i dag, virker ikke.

Lærerne må ændre adfærd

Mange er med en vis ret stolte af deres resultater og enige (i hvert fald med deres kolleger) om, at de arbejder hårdt. Derfor forekommer det urimeligt at bebrejde dem, at der alt i alt skabes dårlige resultater, og specielt urimeligt at forvente, at de ændrer adfærd.

Nogle lærere opfatter forenklingen af deres arbejdstidsregler som et overgreb. Rent ledelsesmæssigt er det derfor en overordentligt krævende opgave, at forene de muligheder, der ligger i folkeskolereformen, med den store faglige viden, vi har om, hvordan vi løfter resultaterne.

[quote align="right" author=""]Det rejser spørgsmålet: Under hvilke omstændigheder kan man med rimelighed forvente, at en person udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis? For det første kræver det et fælles mål.[/quote]

Som i alle andre professionelle organisationer er udgangspunktet i skolen, at det er den medarbejder, der står ansigt til ansigt med kunden eller eleven, der skaber kvaliteten i arbejdet. Dermed er det også en forudsætning for et produktivt udviklingsarbejde, at vi har eller skaber tillid til, at de professionelle på alle niveauer kan og vil skabe bedre resultater.

Uden tillid kan vi ikke give dem det frirum, der skal til, for at de bruger deres fulde professionelle potentiale til at løse deres opgaver. Man kan ikke regelstyre og kontrollere udviklingsorienteret interaktion.

Forudsætningen for, at vi med de samme ressourcer kan gøre morgendagens resultater bedre end gårsdagens, er, at vi ændrer vores adfærd på grundlag af viden om virkningerne af vores adfærd.

Det er her, professionerne kommer ind. Den professionelle ved ideelt set, hvad der virker, eller har metoder til at finde ud af det. I summen af de forskellige professioners viden ligger et potentiale, der ikke bringes optimalt i spil i dag.

Derfor skal vi skabe bedre rammer, hvor vi kan udnytte denne fælles viden. Naturligvis med tillid til, at de professionelle vil bruge denne viden loyalt over for de mål og rammer, der er for organisationens arbejde. At de vil håndtere de ukendte situationer, der opstår i arbejdet, effektivt og på den mest hensigtsmæssige måde.

Begrundet tillid

Det rejser spørgsmålet: Under hvilke omstændigheder kan man med rimelighed forvente, at en person udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis?

For det første kræver det et fælles mål. Hvis ikke medarbejderne har en overordnet forståelse for, i hvilken retning organisationen skal bevæge sig, er der overhængende fare for, at deres indsats vil blive fragmenteret og i forskellige retninger.

Men at have et fælles mål er imidlertid ikke nok. Der skal også være en fælles forståelse af de mulige midler. For valget af middel kan meget vel kompromittere et fælles mål.

For det andet må de enkelte medarbejdere have de nødvendige kompetencer og ressourcer til at gøre en effektfuld indsats, hvis vi skal have tillid til dem. Ren vilje rækker ikke, selvfølgelig skal det føre til konkrete resultater.

[quote align="left" author=""]Lige nu er betingelserne på skoleområdet, at det er meget åbent, i hvilket omfang de forskellige grupper af professionelle og lederne har basis for at vise tillid til hinanden.[/quote]

For det tredje opstår tilliden, hvis den enkelte tidligere har vist, at vedkommende har været i stand til at håndtere svære udfordringer og problemer.

Tillid som ledelsesværktøj eller forandringsteori kræver derfor en aktiv indsats for at afklare, om de rette betingelser er til stede.

Lige nu er betingelserne på skoleområdet, at det er meget åbent, i hvilket omfang de forskellige grupper af professionelle og lederne har basis for at vise tillid til hinanden. Og det er dér, ledelsen skal fokusere.

Der skal skabes en fælles forståelse af, hvilke mål der skal opnås i forbindelse med folkeskolereformen. Det skal afstemmes, hvordan de konflikter, der er omkring mål og midler, håndteres. Og så skal der aftales et forløb med ”målepunkter”, der understøtter opbygningen af erfaringsbaseret tillid.

Dermed er vi tilbage ved ledelsen. For med de nye arbejdstidsregler skal skolelederen medvirke til, at der netop skabes denne begrundede tillid mellem medarbejderne og ledelse. Når den først er etableret, kan lederen sætte medarbejderen fri til at løse egne opgaver bedst muligt og til at bidrage til, at organisationen samlet når sine mål.

Medarbejderen skal på samme vis påtage sig ansvaret for både den udviklende professionelle praksis og sin mulighed for at bidrage til hele organisationen.

Når vi når dertil, står vi uden nogen som helst tvivl med en ny og bedre folkeskole. Men det starter og slutter med begrundet tillid.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik Næste artikel Byggesæt går aldrig af mode

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.