Velfærd – fra byrde til forudsætning
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktørI denne uge sætter Mandag Morgen fokus på behovet for at udvikle den danske velfærdsstat til en ”velstandsstat”. Denne samfundsmodel bygger videre på de vigtigste kvaliteter i velfærdsstaten, men den kan bedre imødegå de krav, der stilles til Danmark de næste årtier.
Det gør vi med en række artikler, som er en journalistisk behandling af centrale pointer fra rapporten ”Fra velfærdsstat til velstandsstat”:
Hvis Danmark var en racerbil
Danmark har brug for en ny samfundsmodel
Vejen til velstand
Danmark er foran på reformer
Velfærd – fra byrde til forudsætning
Seks mytedræbere om det danske samfund
Den amerikanske drøm – men den er dansk
Vision 2025 – Made in Denmark
Danmark er et af de lande i verden, hvor den offentlige sektor er størst, men det er også et af de lande, hvor flest kvinder er på arbejdsmarkedet. Samlet set er danskerne arbejdsomme som få andre.
Og der er en sammenhæng mellem den offentlige service og for eksempel danske kvinders høje beskæftigelsesfrekvens.
”Velfærden er ikke bare en blåøjet levering af serviceydelser til befolkningen. God børnepasning og god ældrepleje er forudsætningen for, at kvinderne er på arbejdsmarkedet og ikke hjemme,” siger Ove Kaj Pedersen, der er professor ved Department of Business and Politics på CBS. Se figur 1.
Børnepasning og ældrepleje er to eksempler på, at velfærd ikke bare er en omkostning eller en udgift, men en forudsætning for både arbejdsudbud og konkurrencekraft. Det er et af de i alt fem eksempler, der for Velstandsgruppen viser, at offentlig velfærd også er nødvendige investeringer og ikke kun skal opfattes som en omkostning for borgere og private virksomheder. Se tekstboks.
”Velfærdsstaten fremmer det størst mulige udbud af arbejdskraft. I dag har vi større ambitioner, end man havde tilbage i 1980’erne. Dengang kunne man nærmest få dagpenge i uendeligheder. I dag er dagpengeperioden nede på to år, fordi borgere, der permanent lever af overførselsindkomster, er et tab af arbejdskraft,” siger Ove Kaj Pedersen.
[graph title="Børnepasning sender beskæftigelsen i vejret" caption="Figur 1 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/31ff8-jre_fig1_bornepasning-sender-beskaeftigelsen-i-vejret.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e2ee1-jre_fig1_bornepasning-sender-beskaeftigelsen-i-vejret.png" text="De høje offentlige udgifter til bl.a. børnepasning giver langt flere danskere, svenskere og nordmænd mulighed for at være på arbejdsmarkedet sammenlignet med f.eks. amerikanere. "]Note: 1 Børnepasning m.m. omfatter offentlige udgifter i daginstitutioner, klubber og ældrepleje., Kilde: Henrik Jacobsen Kleven. [/graph]I Danmark har den offentlige sektor dermed en opgave, der ikke kun handler om at stille god infrastruktur til rådighed for borgere og virksomheder, men også i bred forstand at udvikle og levere de rammebetingelser, som virksomhederne har brug for.
”Den offentlige sektor leverer arbejdskraft med de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Og de seneste mange års reformer indeholder en masse incitamenter til at arbejde. Derfor kan man sige, at velfærdsstaten leverer rammebetingelser for, at husholdninger og virksomheder er konkurrencedygtige,” siger han.
Velstandsgruppen peger på, at offentlige udgifter ikke kun er omkostninger, men kan være de nødvendige rammebetingelser for væksten i private virksomheder. Det gælder f.eks. på disse fem områder:
Børnepasning og ældrepleje: Offentlig børnepasning og ældrepleje kan understøtte beskæftigelsen. Danmark og de andre nordiske lande oplever derfor en beskæftigelsesgevinst på 3-4 pct. ift. sammenlignelige OECD-lande.
Skatter kan øge produktiviteten: En skattefinansieret offentlig sektor påvirker væksten positivt. I rapporten ”Danmark 2030: Sammen om Velfærd og Lighed” har LO undersøgt forholdet mellem det offentlige forbrug som andel af BNP og arbejdsudbud og produktivitet i 28 EU-lande. Lande med højere offentligt forbrugstryk har både højere produktivitet og et større arbejdsudbud.
Lighed – en god forretning: Ulighed trækker væksten ned. I rapporten “In it Together: Why Less Inequality benefits all” viser OECD, at den stigende ulighed fra 1985 til 2005 har medført et væksttab på 4,7 pct. på tværs af samtlige OECD-lande.
Samtidig viser beregninger fra Den Internationale Valutafond, at væksten stiger med 0,4 pct., når et lands fattigste femtedel tjener 1 pct. mere. Tjener den rigeste femtedel 1 pct. mere, trækker det væksten ned med 0,08 pct.
Sundhed: Befolkningens sundhed påvirker konkurrenceevnen. F.eks. udtalte Harvard-professor Michael Porter i 2014 til Ugebrevet Mandag Morgen, at ”god og effektiv sundhed er en fantastisk fordel for et lands konkurrenceevne”.
Grøn omstilling: En omstilling til en mere grøn og bæredygtig produktion kan styrke et lands konkurrenceevne. F.eks. anslog Klimarådet i deres første rapport fra 2015, at Danmark kan tjene 1,1 mia. kr. ved at reducere udledningen af CO2 med 40 pct. frem mod 2020.
