Velfærd er noget vi skaber sammen

Der blev udvekslet erfaringer og delt visitkort, da næsten 1.200 af velfærdens frontløbere torsdag deltog i Velfærdens Innovationsdag i København. Dagen markerede også, at velfærd i Danmark er på vej ind i en fase, hvor kommunerne træder et skridt tilbage og lader folk tage et større ansvar for sig selv og hinanden.

God integration kan begynde med et godt spørgsmål. Det mener Ayan Yasin. Hun er en af de i alt 67 frivillige, der lige nu står for støttekurset MindSpring for nytilkomne flygtninge, der finder sted i hver tredje af landets kommuner.

MindSpring er et eksempel på, at ”gamle” flygtninge hjælper nye flygtninge til at stå på egne ben i Danmark. Det er et forløb på otte gange to timer, hvor en træner som Ayan Yasin emne for emne stiller spørgsmål til flygtningene og selv lader dem udvikle svar.

”Projektet er så godt, fordi vi stiller de spørgsmål, som flygtningene ikke har tænkt på at stille sig selv. Det vigtigste spørgsmål er, om de opdrager deres børn til at rejse hjem til deres eget land, eller om de opdrager dem til at blive integreret i Danmark. Svarene på de spørgsmål er nærmest fundamentet for hele integrationen,” siger Ayan Yasin, en mor på 25 år med somalisk baggrund. Hun kom til Danmark, da hun var 1 år.

Kurset er udviklet af Dansk Flygtningehjælp i samarbejde en række kommuner. På hvert eneste forløb er der tilknyttet en frivillig, der har samme sproglige og kulturelle baggrund som flygtningene på kurset. Derudover deltager en medarbejder fra en kommune også i forløbet.

Ayan Yasin var bare én af de mange mennesker dedikeret til at udvikle velfærden i Danmark, der deltog i Velfærdens Innovationsdag torsdag i Øksnehallen i Købehavn. Det er 7. år i træk, at Mandag Morgen har arrangeret Danmarks største konference om velfærdsinnovation, og næsten 1.200 af velfærdens frontløbere var mødt op for at drøfte og hente inspiration til nye veje til bedre velfærd. Og dermed har den årlige konference efterhånden bidt sig fast som en fast institution i den danske velfærdsdebat.

Succesrigt integrationsprojekt lukningstruet

Mindspring var ikke det eneste projekt, der bød ind med nye løsninger til en bedre integration, som tegner til at blive et af forårets helt store politiske temaer.

Et andet eksempel er Trampolinhuset i København. Det er landets eneste medborgerhus af sin art for asylsøgere, flygtninge og andre borgere. Her arbejdes der på at integrere asylsøgere fra den dag, de ankommer til Danmark, så de ikke bare sidder passive måned efter måned på et asylcenter for til sidst at ende ude i en kommune med et stempel i panden som ikke-arbejdsmarkedsparate.

I Trampolinhuset mødes udlændinge og danskere på kryds og tværs og har fællesspisning fire gange om ugen. Husets tilbud omfatter bl.a. danskundervisning og praktisk arbejdsprøvning indenfor køkken-, skrædder- og frisørarbejde. Der er også hjælp i form af it-undervisning, juridisk rådgivning og demokratisk dannelse.

For asylsøgernes vedkommende bliver tilbuddene udbudt som ulønnede praktikforløb, mens huset laver særlige forløb for flygtninge under deres kommunale integrationsforløb.

”Vi skræddersyr praktikforløb til asylsøgere og forsøger at integrere dem med det samme, de ankommer til Danmark,” siger Nanna Jochumsen, projektkoordinator og fundraiser i Trampolinhuset.

Stedet havde sidste år et budget på 2,7 millioner kr. Heraf udgjorde statens tilskud ca. 60 pct. Resten kom primært fra donationer og fonde. Men nu har regeringen fjernet tilskuddet til Trampolinhuset. Og derfor risikerer huset at må lukke til sommer. En historie, som flere udenlandske medier som eksempelvis The Washington Post har taget op, men som alligevel stort set er forbigået danske medier.

Velfærd er ikke kommunalt

Dagen markerede også, at velfærden er på vej ind i en anden fase. En ny model, som udfordrer den klassiske tænkning af velfærden som en standardydelse på hylderne, kommunerne skal levere til borgerne.

Aarhus Kommune er en af frontløberne og har sat gang i en storstilet proces for at gentænke velfærden. Nu skal det være slut med at bilde sig selv ind, at kommunen alene ved, hvad aarhusianerne har brug for. På tværs af politiske partier er der en udbredt erkendelse om at træde et skridt tilbage. Lade borgerne komme til.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus var en af dagens hovedpersoner. Han mener ikke, at kommunerne ”bare” kan levere en vis mængde velfærd til en borger. De løsninger, borgerne har brug for, skal skabes i et samarbejde.

”Det er min fornemste opgave at være med til at skubbe på forandringer af velfærden, så vi kan give et bidrag til at løse deres problemer i hverdagen og hjælpe dem med at række ude efter deres drøm,” siger Jacob Bundsgaard.

I hans vision for fremtidens velfærd er "standard” skiftet ud med ”drømme”. Her hedder det ikke længere ”hjælp” men ”selvhjælp”. Og ”service” er byttet ud med ”fællesskab”.

Det kan måske lyder som detaljer. Men bag begreberne gemmer der sig en helt ny form for velfærdstænkning. En tænkning, som Aarhus allerede har taget hul på. Som når den opretter et Medborgerskabsudvalg og caster en stor gruppe af borgere, der sammen med politikerne skal udvikle nye måder at samarbejde på.

Når kommunen tilbyder langtidsledige et klippekort på 50.000 kr., som de selv kan disponere over, hvis bare pengene bruges på noget, der forbedrer deres muligheder for at komme ud af arbejdsløsheden, som at fjerne tatoveringer eller gældsrådgivning, er det også et eksempel på, at den går helt nye veje ved at få borgerne til at tage større ansvar for eget liv.

Aarhus Kommunes vision om at gentænke velfærden kan læses i debatoplægget ”Kommune forfra,” som er lavet i samarbejde med Mandag Morgen. Målet er, at borgerne skal gøre mere sig selv og for hinanden. Som familie, venner, arbejdskolleger, naboer og samfundsborgere.

Private rykker ind i fængslerne

Velfærdens Innovationsdag er kendetegnet ved den store udveksling af erfaringer, visitkort og dannelsen af nye faglige netværk. På samme måde kan deltagerne hente ny inspiration, når de går på speeddating mellem de 50 forskellige stande med hvert sit bud på innovative velfærdsløsninger.

Et eksempel er projektet High:five, som gennem de sidste 10 år har hjulpet over 1.500 tidligere kriminelle unge fra hele landet i gang på en virksomhed eller uddannelse. Det er en god forretning for samfundet. Den samfundsøkonomiske gevinst på at gå fra fængselsindsat til ansat i et arbejde er ca. 1,4 millioner kr., viser beregninger fra konsulenthuset Rambøll.

Og nu går man et skridt videre. High:five er begyndt at hjælpe private virksomheder med at rykke ind i fængslerne for at uddanne de indsatte, så de kan komme i arbejde efter løsladelsen. FA Stillads afholder f.eks. stilladskurser i statsfængslerne ved Horserød og i Jyderup. Det har betydet, at mange er blevet ansat efter løsladelsen eller har fået et AMU-bevis.

Teknikvirksomheden TESI, som er med til at bygge metroen i hovedstaden, samarbejder også med Horserød og Jyderup om lærepladser til unge indsatte som elektrikere eller inden for VVS. Som konsulent Nanna Ravn Brems fra High:five udtrykker det:

”Den nye sort er, at vi vil have virksomhederne til at rykke ind i fængslerne. Vi ved, at byggebranchen lige nu mangler kvalificeret arbejdskraft, og den er bl.a. i fængslerne.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu