Kommunalpolitikerne skal skrue ned for løfterne om at bekæmpe bandekriminalitet, sikre bedre pleje til ældre og styrke integrationen af flygtninge og indvandrere. I stedet bør de fokusere på social forebyggelse af den slags, der sender færre borgere ud på samfundets sidelinje som langtidsledige og misbrugere. Og de skal bekæmpe den stigende ungdomsarbejdsløshed samt sikre bedre undervisning i folkeskolen.

Sådan lyder det overraskende opråb fra godt 1.000 medlemmer af Mandag Morgens Velfærdspanel. Panelet består af nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje – fra kommunaldirektører, afdelingschefer og offentlige institutionsledere, over ledere fra fagbevægelsen, til repræsentanter fra private virksomheder og frivillige organisationer. Alle med det til fælles, at de hver dag har velfærdssamfundets udfordringer tæt inde på livet. Se tekstboks.

[graph title="Mere fokus på forebyggelse, ungdomsledighed og bureaukrati" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8398b-tka_fig01_mere-fokus-pa-forebyggelse-ungdomsledighed-og-bureaukrati.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/55d08-tka_fig01_mere-fokus-pa-forebyggelse-ungdomsledighed-og-bureaukrati.png" text="Forebyggelse står højt på velfærdsledernes liste over de udfordringer, de mener kommunalpolitikerne skal prioritere i de kommende fire år. Klassiske velfærdsopgaver som ældreomsorg, sygehuse og daginstitutioner er knap så vigtige prioriteter for dem."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

En af landets førende kommunalforskere, lektor Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er overrasket over velfærdsledernes prioritering. Han forstår godt, at de prioriterer forebyggelse så højt. Men han undrer sig over, at de ikke prioriterer ældreplejen højere end en 11.-plads. Se figur 1. Antallet af ældre over 65 år stiger markant år efter år – fra 1 million i dag til 1,5 million om 30 år.

”Jeg er meget overrasket over, at ældreområdet ligger så langt nede på listen. Det er for mig at se en af de absolut største udfordringer, vi står over for på både kort og langt sigt. Man kan ikke bare verfe denne dagsorden væk. Når velfærdslederne til gengæld prioriterer forebyggelse så højt, er det en reaktion på, at man i de sidste 20 år har haft en konstant vækst i udgifterne, og de bliver bare ved med at vokse. Derfor kan jeg godt forstå, at man håber på at få bremset denne udvikling,” siger Roger Buch.

Velfærdspanelets medlemmer har prioriteret 20 centrale udfordringer og hver peget på 5 udfordringer, som de mener, at de nye kommunalbestyrelser og regionsråd bør fokusere mest på de næste fire år.

Næsten halvdelen af panelet – 46 pct. – har peget på social forebyggelse som den opgave, der skal prioriteres højest. Ikke ligefrem et emne, der har trukket de store overskrifter i den kommunale valgkamp, og mildest talt heller ikke et dominerende tema ved kommunalvalget for fire år siden. Panelet giver social forebyggelse følgeskab som topprioritet af flere nært beslægtede områder som f.eks. bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og bedre undervisning i folkeskolerne.

Politisk vindersag

At folkeskolen ligger helt i top, er ikke overraskende oven på den nye folkeskolereform. Det er langt mere opsigtsvækkende, at ungdomsarbejdsløsheden står så højt på velfærdsledernes rangliste. For indtil nu har lokalpolitikerne mest været fokuseret på at bekæmpe den generelle arbejdsløshed og skabe job, og kun få politikere har markeret sig med konkrete forslag til at dæmme op for de unges ledighed.

Derfor kan bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden også blive en vindersag for de politikere, der formår at sætte temaet på dagsordenen, fange de unges interesse og give gode løsninger på udfordringen. Mange unge finder kommunalpolitik uvedkommende og ligegyldigt, og valgdeltagelsen blandt de unge er raslet ned gennem årene.
Den nye liste over velfærdsledernes højest prioriterede udfordringer viser også andre overraskende tendenser.

For det første har forebyggelse på sundhedsområdet indtil nu stået meget i skyggen af den generelle debat om bedre behandling på sygehusene. Men hvis det står til Velfærdspanelets medlemmer, bør det være lige omvendt. Godt hver tredje af panelets medlemmer – 35 pct. – peger på sundhedsforebyggelse som en af de vigtigste prioriteter for de næste fire år. Til sammenligning peger blot 13 pct. på behovet for at sikre bedre behandling på sygehusene. Som et af panelmedlemmerne udtrykker det: ”Forebyggelse inden for alle områder vil på sigt give den største gevinst både økonomisk og menneskeligt.” 

For det andet sender Velfærdspanelet et klart signal til både lokalpolitikerne og Folketinget om at rydde op i papirbøvlet og bekæmpe bureaukrati. 37 pct. af lederne stemmer temaet ind i listens top-5, og det ligger dermed langt over klassiske velfærdsopgaver som bedre ældrepleje og bedre forhold i daginstitutionerne. Talrige undersøgelser har da også vist, at frontpersonalet bruger mange arbejdstimer på bureaukrati, som koster samfundet milliarder af kroner. Flere kommuner som København og Aarhus har med stor succes taget fat på at luge ud i bureaukratiet. Og senest har Produktivitetskommissionen opfordret til at skifte de mange procesregler ud med klare krav til resultater og give større frihed til de offentlige ledere og medarbejdere til at løse velfærdsopgaverne.

For det tredje står beskæftigelsesindsatser ikke højt på Velfærdspanelets rangliste. Ikke engang 25 pct. af medlemmerne giver prioritet til at sikre bedre vækstmuligheder for det private erhvervsliv og bekæmpe den generelle arbejdsløshed. Og endnu færre prioriterer øget inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Parkering forbudt på sidelinjen

Velfærdspanelet efterspørger med sin overraskende prioritering en nytænkning af den danske velfærdsmodel for de næste fire år, hvor kræfterne flyttes fra et behandlingssamfund med mange dyre og kortsigtede lappeløsninger til et forebyggelsessamfund med mere bæredygtige løsninger, der kan spare samfundet for store omkostninger og minimere spild af menneskelige ressourcer.

”Forebyggelse er investering i høj potens, som fortsat er kraftigt undervægtet,” som et panelmedlem udtrykker det.

Alene i år regner borgmestrene med at bruge over 40 milliarder kr. på det specialiserede socialområde til f.eks. anbringelser af børn og unge, tilbud til misbrugere og hjælp til voksne med fysiske eller psykiske problemer. Dertil kommer kæmpe udgifter til førtidspension, sygedagpenge, aktivering, kontanthjælp, fleksydelse og andre overførselsindkomster, så den samlede regning løber op i over 140 milliarder kr. årligt.

Det enorme beløb kunne tyde på, at det ikke er økonomiske ressourcer, der mangler. Det er mere et spørgsmål om at få vendt fokus fra behandling til forebyggelse og få alle aktører på tværs af sektorer til at prioritere den tidligere indsats, så færre ender på samfundets skyggeside.

Kommunerne får en hovedrolle i kampen for at indfri de ni sociale 2020-mål, som regeringen for nylig formulerede. De skal bl.a. sørge for, at mindst 50 pct. af de udsatte børn og unge har gennemført en ungdomsuddannelse, før de bliver 25, mod blot 36 pct. i dag. De skal sørge for, at andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet, falder med mindst 25 pct., at antallet af hjemløse sænkes mindst 25 pct., og at antallet af narkorelaterede dødsfald reduceres med mindst 30 pct.

Var Danmark et mønsterland, hvor alle udsatte børn og unge opnåede et helt normalt livsforløb som andre børn og unge, ville samfundet få en økonomisk gevinst på 29,5 milliarder kr. årligt i form af øgede skatteindtægter samt sparede udgifter til bl.a. anbringelser, fængsel og overførsler. Det konkluderer Rambøll i en rapport til Socialministeriet.

Det er selvfølgelig ikke realistisk, at alle børn og unge kan få et helt normalt liv. Men det astronomiske beløb dokumenterer et betydeligt økonomisk potentiale, hvis kommunerne formår at styrke den sociale forebyggelse og benytte sig af mere virkningsfulde forebyggende indsatser.

En mængde økonomiske cost-benefit-analyser de senere år har også efterhånden med al tydelighed dokumenteret det gamle ordsprog om, at det er bedre at forebygge end at behandle. Analyserne viser, at samfundet kan høste milliardgevinster ved at udbrede en række sociale projekter om bl.a. unge enlige mødre, større inddragelse af pårørende til psykisk syge og særlige forældreuddannelser.

Kommunerne kan også høste store milliardgevinster ved at bruge metoder med dokumenterede effekter. Alene ved at bruge fire metoder med dokumenterede effekter, som f.eks. slægts- og netværksanbringelser og styrke forældrenes kompetencer via programmet ”De Utrolige År” i større grad end i dag, kan samfundet spare 2,5 milliarder kr. årligt, konkluderer Rambølls analyse.

"En styrket forebyggelse inden for social- og sundhedsområdet vil have følgevirkninger på en række af de øvrige områder,” som en velfærdsleder udtrykker det.

Skal de store økonomiske – og menneskelige – potentialer høstes, forudsætter det imidlertid, at de nyvalgte kommunalpolitikere sætter social forebyggelse højere op på den politiske dagsorden, end valgkampen foreløbig har båret præg af.

Hold folk ude af sygehuset

En af de overraskende topscorere på Velfærdspanelets rangliste er forebyggelse på sundhedsområdet. Det er mildest talt heller ikke et tema, der har domineret i valgkampen.

Flere undersøgelser har dog vist, at danskerne gerne vil prioritere forebyggelse. De vil gerne spise sundere, ryge mindre, motionere mere og drikke mindre alkohol. Skal det store økonomiske og menneskelige potentiale høstes, forudsætter det dog et paradigmeskifte.

Danskernes usunde levevaner betyder, at vi i snit lever kortere tid end borgerne i lande som Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien. For hver 100 kr., der bliver brugt på behandling i sundhedsvæsenet, bruger kommunerne kun 1-2 kr. på forebyggelse. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget kommunerne prioriterer forebyggelsesindsatsen. Og ofte famler kommunerne i blinde, når de sætter nye forebyggelsesprojekter i søen, da der kun findes yderst få evidensbaserede evalueringer af kommunale forebyggelsesprojekter med positiv effekt.
Et udvalg med repræsentanter fra tre ministerier, KL og Danske Regioner har brugt halvandet år på at kulegrave forebyggelsesområdet og konkluderer, at der er et stort økonomisk potentiale ved at sikre en langt mere effektiv forebyggelsesindsats.

”Forebyggelsespotentialet vurderes særlig stort blandt de ældre medicinske patienter og blandt personer med kronisk sygdom,” konkluderer udvalget i sin omfattende rapport fra april i år.

En mere effektiv forebyggelse kan reducere nogle af de ca. 128.000 såkaldte forebyggelige indlæggelser som f.eks. knoglebrud, lungebetændelse, KOL eller væskemangel – svarende til 16 pct. af det samlede antal akutte indlæggelser. Den kan også nedbringe de ca. 78.000 genindlæggelser inden for 30 dage eller de ca. 160.000 såkaldte korttidsindlæggelser, hvor patienten som regel udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse.

Andre mulige indsatser for at forebygge indlæggelser er et tættere samarbejde mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, større kompetenceudvikling af frontpersonalet, forebyggelse af fald i eget hjem, akutte kommunale besøg, indsatser vedrørende medicinhåndtering og forskellige former for telemedicin.

En mere effektiv forebyggelsesindsats kan også betyde en kæmpemæssig økonomisk besparelse, da kommunerne prioriterer forebyggelse vidt forskelligt. Som regeringens forebyggelsesudvalg konkluderer i sin rapport: ”Der er en betydelig uforklaret variation, der i et vist omfang må formodes at skyldes forskelle i kommunernes prioritering og tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatsen, herunder bl.a. forskelle i samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen.”

Hvis de kommuner med store medfinansieringsudgifter pr. indbygger kom på niveau med de 40 kommuner med laveste udgifter, ville det betyde en samlet kommunal besparelse på 800 millioner kr. Og hertil kommer en tilsvarende reduktion af produktionsværdien i sygehusvæsenet og bruttohonoraret i praksissektoren, som kunne spare de regionale budgetter for ca. 3 milliarder kr.

Unge ud af arbejdsløshedskøen

Næste overraskelse på Velfærdspanelets rangliste over de mest prioriterede opgaver er bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Det er heller ikke et tema, som foreløbig har fået særlig megen opmærksomhed i valgkampen.

Men det er ikke uden grund, at velfærdssamfundets ledere er bekymrede for ledigheden blandt de unge. Den økonomiske krise har ramt de unge særlig hårdt, så de som gruppe er mest ramt af arbejdsløshed. De seneste tal viser, at ledigheden blandt de 15-24-årige var 13,5 pct. i årets 1. kvartal – næsten en tredobling siden krisens start.

Ganske vist hører Danmark til blandt de lande i EU med færrest ledige unge. Vi ligger klart under de hårdest kriseramte lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Italien og Cypern. Også Sverige kæmper med en høj ungdomsledighed på næsten det dobbelte af Danmarks. Men erfaringer fra 1980’erne skræmmer. Dengang nåede mange tusinde unge aldrig at få en uddannelse eller et job. Og det er årsagen til, at netop den generation i dag er overrepræsenteret på misbrugscentre og i statistikkerne for førtidspension og kontanthjælp.

Kommunerne spiller en hovedrolle i kampen for at få ledigheden blandt unge ned. De har de sidste fire år haft ansvaret for hele beskæftigelsesindsatsen, så de nu skal sørge for at få både forsikrede og ikke-forsikrede ledige i job, aktivering, uddannelsestilbud m.v.

De har også ansvaret for at føre en række store reformer ud i livet: Folkeskolereformen skal sikre, at mindst 95 pct. af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kontanthjælpsreformen skal sørge for, at flere unge får en uddannelse – antallet af unge mellem 18 og 27 år, som er på kontanthjælp, er steget med næsten 50 pct. til 92.000 personer på bare 6 år.

Kommunerne kommer også til at spille en stor rolle for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. murer, maler eller mekaniker. De unge har i stigende grad vendt ryggen til disse uddannelser. For ti år siden søgte ca. 30 pct. af de unge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I dag er antallet faldet til 19 pct. Og næsten halvdelen af dem, som starter på en uddannelse, springer fra undervejs. Mandag Morgens rundspørge blandt erhvervsskolelederne viste for nylig, at hele 55 pct. af dem anklager folkeskolen for ikke at motivere sine elever til at søge mod erhvervsuddannelserne.

Ledigheden rammer også de unge på de videregående uddannelser. Hver femte dimittend, der i dag færdiggør en videregående uddannelse, går direkte ud i mindst seks måneders ledighed. Det koster samfundet over 8,5 milliarder kr. i tabte skatteindtægter og velstand, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden kan med andre ord give store gevinster på de kommunale budgetter, hvis politikerne følger rådet fra Mandag Morgens Velfærdspanel. Måske kan det også blive en vindersag ved valget for de politikere, der formår at fange de unge vælgeres interesse med gode løsninger på den store udfordring. Valgdeltagelsen blandt de unge er nemlig raslet ned de senere år, så kun 45 pct. af de 19-21-årige stemte ved valget i 2009, mod en valgdeltagelse på 80 pct. hos de 60-69-årige.