Velkommen til frygtøkonomien

2026 bliver et skelsættende valgår.

Men det vigtigste valg i år handler ikke om velfærd eller om, hvem der skal danne regering.

Det vigtigste valg i 2026 bliver, hvordan vi lader frygt og sikkerhed forme vores samfund: Hvordan ruster vi os til langvarige geopolitiske konflikter og eskalerende hybride angreb uden at give køb på fundamentale demokratiske hensyn og rettigheder?

Det er en svær udfordring og kan medføre kritiske dilemmaer for det danske demokrati på kort og på lang sigt. Som udsigten tegner sig her ved starten på 2026 og med afsæt i Danmarks tilspidsede sikkerhedspolitiske udfordringer, konfronteres vi med det måske vigtigste og mest skelsættende valg i efterkrigstiden.

Sikkerhed er ikke længere kun et militært anliggende. Det handler om energi, data, klima, forsyning, forsikring og finans. Sikkerheden er blevet hverdagsliv, økonomi og fremtidstro. Og dermed er sikkerhed blevet politik i sin mest grundlæggende og bredeste form.

Alligevel er flere af de vigtigste spørgsmål omkring sikkerhed fortsat ubesvarede i den politiske debat. Hvad er den samlede og langsigtede effekt af at skabe et topsikret samfund? Hvad koster det at forme et samfund, der er robust over for de omfattende trusler, som en ny verdensorden kan forudses at skabe?

Det handler ikke om, hvem der er bedst forberedt på krig, men hvem der er bedst rustet til at bevare sine samfundsværdier under krig.

Vi skal forberede os på en verdensorden, hvor kriser ikke kommer én ad gangen, men samtidigt og fra flere sider og med selvforstærkende effekter. Geopolitik, klima, cybertrusler og økonomisk usikkerhed er risici, der interagerer og forstærker hinanden. Det kræver et konstant forhøjet beredskab – og det gør frygt til en central politisk og økonomisk drivkraft.

Når næsten enhver politisk beslutning kan begrundes med, at “det er nødvendigt”, rejser det et eksistentielt politisk spørgsmål: Med hvilke konsekvenser? For hvem?

I praksis er Danmark allerede i gang med at omstille sin samfundsmodel til en ’frygtøkonomi’. Energi, data, logistik, finans og klima behandles nu som relaterede til sikkerhed. Staten prioriterer sikkerhed som en overordnet national strategi. Private virksomheder integreres i stigende grad i det nationale sikkerhedsberedskab.

Spørgsmålet er, om vi er i færd med at bygge et robust samfund – eller et samfund, der langsomt vænner sig til en undtagelsestilstand som en ny norm.

Frygtøkonomien vokser frem

Frygten bliver definerende for den måde, vi i 2026 og efterfølgende år vil prioritere og indrette vores tilværelse på. Det vil komme til udtryk på alle niveauer i samfundet – nogle hurtigt, andre over længere tid. Men vi må forberede os på, at en ny verdensorden ikke er en midlertidig og kortvarig tilstand, men en ny permanent virkelighed.

De hurtigst voksende markeder i den geopolitiske virkelighed drives ikke af optimisme, men af frygt for tab. Det gælder forsvar, cybersikkerhed, beredskab, energisikkerhed og nye teknologier. Efterspørgslen opstår ikke, fordi disse markeder lover fremgang, men fordi alternativerne opleves som uacceptable: Krig, nedbrud, kaos, afhængighed.

Når krig ikke længere er undtagelsen, men en langvarig risiko, når cyberangreb kan lukke samfund og virksomheder uden varsel, og når energi, data og forsyningskæder bruges som politiske våben, er det logisk, at stater og virksomheder arbejder ud fra, hvad der forenklet kan beskrives som en “’sikkerhedsmæssig undtagelsessituation’.

Frygt belønner centralisering, kontrol og hastighed. Den favoriserer systemer, der kan træffe beslutninger hurtigt og uden omfattende debat. Over tid begynder markeder og institutioner at indrette sig efter denne præmis. Undtagelsen bliver normalen. Midlertidige foranstaltninger bliver permanente. Sikkerhed bliver et mål i sig selv – ikke et middel.

Derfor er det også afgørende, at vi ikke i vores iver efter at beskytte os selv kommer til at ligne dem, vi frygter.

En ny rapport, ‘Når frygt skal skabe vækst’ udarbejdet af forskernetværket Navigating 360 i samarbejde med IT Branchen, beskriver, hvorfor frygtøkonomien skaber behov for at etablere en helt ny industriel sektor i Danmark, nemlig en digital sikkerhedsindustri.

Det bliver en industri, der i tæt samspil med staten skal levere konkrete løsninger på de hybride trusler og eskalerende cyberangreb uden at udfordre de bærende demokratiske værdier. Det eksemplificerer også, hvordan erhvervslivet må nytænke sine prioriteringer og forretningsmodeller i en ny verdensorden.

I frygtøkonomien bliver staten den vigtigste kunde, politiske beslutninger vigtigere end prissignaler, og langsigtede kontrakter vigtigere end konkurrence. Markederne bliver større og mere stabile – men også mere politiserede. For virksomheder betyder det, at succes ikke kun afhænger af teknologi og effektivitet, men af politisk kompatibilitet og geopolitisk risikostyring. Den centrale ledelsesudfordring er derfor ikke, om man skal engagere sig i frygtmarkederne – det kan blive nødvendigt – men hvordan man gør det uden at miste handlefriheden.