Vennerne i blå blok er Løkkes største trussel

Lars Løkke Rasmussen bliver gang på gang sat skakmat af sine ’venner’ i blå blok og senest af alliancen mellem Thulesen Dahl og Mette Frederiksen. Men under overfladen er han ved at skabe et mere borgerligt og liberalt Danmark, end nogen borgerlig politiker turde drømme om for bare ti år siden.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Lars Løkke Rasmussen (V) har grund til at være tilfreds.

Selvfølgelig er det elendige forhold til Dansk Folkeparti en alvorlig trussel. Det slider på hans muligheder som statsminister og gør regeringen sårbar. Løkke Rasmussen kunne også håbe på at have mere medvind i meningsmålingerne forud for kommunalvalget til efteråret eller have større opbakning til de bebudede skattelettelser i den Jobreform II, som Løkke Rasmussen fremlægger efter sommer.

Topskatteydere – en uddøende gruppe

Figur 1 | Forstør   Luk

Andelen af danskere, der betaler topskat har været støt faldende siden Lars Løkke Rasmussen som finansminister i marts 2009 gennemførte en skattereform, der både afskaffede mellemskatten og forhøjede skatten for, hvornår der skal betales topskat.

Kilde: Skatteministeriet.

Men når han om få uger fejrer toårsjubilæum som statsminister og afslutter denne politiske sæson, kan han gøre det i sikker forvisning om, at han som leder af det borgerlige Danmark for alvor har drejet Danmark i en mere klassisk borgerlig retning.

Det gælder i særlig grad på et af de helt store klassiske stridspunkter mellem en borgerlig og en socialdemokratisk ledet regering: skat.

Før Løkke for alvor tog fat på at dreje udviklingen i en klassisk borgerlig retning, betalte hver femte danske skatteyder topskat. Nu er andelen halveret til omkring hver tiende. Og skattetrykket er på vej ned til et af de laveste niveauer i mere end 30 år. Se figur 1 og 2.

Til efteråret kan Løkke Rasmussen med Jobreform II tage endnu et skridt i den reelle afvikling af topskatten og dermed bidrage til udviklingen af et mere blåt og liberalt Danmark karakteriseret ved, at alle betaler den samme skat – uanset indkomst.

Skattetrykket på vej ned

Figur 2 | Forstør   Luk

Efter rekordåret i 2014 er skattetrykket på vej ned til et af de laveste niveauer i mere end 30 år, dvs. siden udbygningen af velfærdssamfundet i 1970’erne og 1980’erne.

Note: Opgørelserne for 2016-2018 er baseret på skøn hentet fra Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, december 2016.
Kilde: Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, december 2016.


De seneste ti års langsomme, men systematiske, afvikling af topskatten er kun et af en række eksempler på, at Løkke ikke blot forvalter velfærdssamfundet, men skubber til det på en måde, som hans forgænger Anders Fogh Rasmussen kun kunne drømme om under VK-regeringen op gennem store dele af 00’erne.

Lille liberal revolution

Fremover kommer den offentlige velfærd til at udgøre en stadig mindre del af den økonomiske samfundskage. Løkke har i stedet valgt at bruge Danmarks velstandsfremgang primært på det private forbrug. Bortset fra enkelte år i 1990’erne skal vi skal helt tilbage til 1970’erne under Anker Jørgensen (S) for at finde en periode, hvor det offentlige forbrug målt i forhold til vores samlede BNP lå på så lavt niveau, som regeringen lægger op til frem mod 2025. Det viser beregninger ud fra Finansministeriets egne tal foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Mandag Morgen.

Regeringen har også planer om en stigende privatisering af velfærden i sin politiske pipeline. Klassiske velfærdsopgaver skal i større grad overlades til private aktører. Statslige selskaber skal privatiseres. Og både staten, kommuner og regioner skal have mål for, hvor stor en del af deres opgaver som skal i udbud.

Dermed lægger regeringen op til en kurs, der for alvor vil byde private virksomheder indenfor i velfærdssamfundets maskinrum. For erfaringerne viser, at næsten alle opgaver, som bliver udbudt i konkurrence mellem private og offentlige spillere, ender på private hænder.

Set over et tiår er der nærmest tale om en liberal revolution.

”Løkke Rasmussen har været tålmodig og trin for trin gennemført en liberal politik,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen og tilføjer: ”Man kan nærmest sige, at udviklingen sker i slowmotion. Selv om det i virkeligheden flytter velfærdssamfundet, er der stort set ingen folkelige protester. Kan han gennemføre skattereformen, vil han formentlig kunne sidde perioden ud og fortsætte med de små skridt på vejen mod et mere liberalt Danmark.”

Den ny Løkke Rasmussen

Løkke er også blevet bedre til at indrette sit politiske kompas efter, hvad han kan samle flertal for i Folketinget. Det har ellers knebet for ham i begyndelsen.

Ved valget fik de fire velfærdsreformpartier – Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre – tilsammen en ordentlig kæberasler. De gik fra 46 pct. ved 2011-valget til blot at få 35 pct. ved valget i 2015. Dermed forsvandt den folkelige opbakning til store velfærdsreformer. Alligevel forsøgte Løkke at holde fast i sine mål og ideer om ”nødvendige” reformer. Det var tæt på at koste ham magten i efteråret med hans kuldsejlede 2025-plan.

Når regeringen i denne måned fremlægger den reviderede 2025-plan, vil den afdække det økonomiske råderum frem mod 2025, men i modsætning til sidste års vil der være skruet noget ned for det politiske ambitionsniveau. Der vil dog stadig være fokus på, hvordan regeringen til eksempel kan opfylde sin målsætning om at øge beskæftigelsen med mellem 55.000 og 60.000 personer frem til 2025.

Meget tyder også på, at regeringen har droppet ønsket om at forhøje pensionsalderen for alle med endnu et halvt år. Det blev hældt ned ad brættet af både S og DF. Nu er regeringen ved at finde alternative modeller, der kan få danskerne til mere frivilligt at blive længere tid på arbejdsmarkedet, og som har langt større sandsynlighed for at kunne samle flertal i Folketinget.

”Forårets mere rolige forløb tyder på, at Løkke Rasmussen har lært lektien og ikke skal tage det store opgør, men hellere mange små. Som politiker skal han vælge sig de kampe, han kan vinde. Og dem er der mange af,” siger Jørgen Goul Andersen.

Selv om den nye alliance mellem S og DF talrige gange har sendt regeringen i mindretal og senest har tvunget Løkke til at få kulegravet skandalerne i SKAT, vil Løkke Rasmussen efter al sandsynlighed kunne fortsætte som statsminister perioden ud og gå over i historiebøgerne som den Venstre-politiker, der har sat størst aftryk på udviklingen af velfærdssamfundet.

Forudsætningen er dog, at forhandlingerne om Jobreform II ender med et forlig og ikke et forlis. Jobreformen er en af efterårets tre største udfordringer for Lars løkke Rasmussen.

Topskatten – den største udfordring

Med eftersommerens Jobreform II vil Løkke Rasmussen og regeringen gøre det mere attraktivt at finde et job. Og har folk allerede et godt betalt job, skal det være attraktivt at arbejde lidt mere.

I begge tilfælde er redskabet skattelettelser. I bunden kan der blive tale om en udvidelse af det eksisterende jobfradrag. I toppen lægger regeringsgrundlaget både op til, at reducere marginalskatten og at hæve topskattegrænsen, så ”markant færre betaler topskat”.

Med den formulering har Løkke Rasmussen et bedre, men ikke markant bedre udgangspunkt for denne rundes forhandlinger om Jobreform II end han havde i efteråret sidste år.

Forklaringen er, at mens det ikke er kontroversielt at lette skatten i bunden, kan det blive endda meget kontroversielt at reducere marginalskatten for topskatteydere. Og lige præcis det er – stadig – vigtigt for Liberal Alliance.

”Liberal Alliance gik til valg på markante lettelser i både top og bund. I regeringsgrundlaget står der noget med, at skatten i bunden skal sænkes, at færre skal betale topskat og at den marginale beskatning skal være lavere. Alle dele er væsentlige for os,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Amnitzbøll.

Der er dog et meget stort men. For Løkke Rasmussen og hans regering kan kun mønstre 53 mandater i Folketinget og er derfor helt afhængig af Dansk Folkepartis stemmer og Simon Emil Amnitzbøll forventer da også, at Jobreform II bliver indgået med netop Dansk Folkeparti. Og tanken om skattelettelser til læger, advokater og gymnasielærere og andre topskattebetalere er bestemt ikke groet i Dansk Folkepartis have.

”Jeg mener ikke, at der er behov for at ændre på topskatten. Det er efterhånden kun den øvre del af middelklassen, der betaler topskat. Vores sigte er at få Venstre tilbage til det, de gik til valg på, nemlig at lette skatten i bunden,” siger DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl.

LÆS OGSÅThulesen Dahl klar til endnu et opgør om topskatten.

Får regeringen succes med at lande en aftale – på trods af Thulesens meget højlydte skepsis – vil andelen af borgere, der betaler topskat, blive reduceret endnu en gang. Og Løkke Rasmussen vil være endnu et skridt nærmere målet om, at alle betaler den samme procentsats i skat.

På vej til endnu et valgnederlag

En anden af Løkkes store udfordringer er kommunalvalget til november. Her starter han en valgkamp i modvind. Ved kommunalvalget i 2013 havde Venstre 47 mandater i Folketinget, nu har Venstre 34.

Selv om man ikke kan overføre de nationale tendenser i forholdet 1:1, så giver det alligevel et fingerpeg. Venstre har ved de seneste tre kommunalvalg ligget meget tæt på det niveau, som de nationale meningsmålinger viste umiddelbart før kommunalvalgene. Holder det stik igen i år, står Venstre til et stort nederlag og tab af borgmesterposter.

Det vil i så fald være Løkke Rasmussens fjerde nederlag i træk.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 tabte Venstre det ene af sine tre mandater, ved Folketingsvalget i 2015 tabte Løkke Rasmussen 13 mandater, og ved folkeafstemningen i 2015 om dansk deltagelse i det overstatslige EU-samarbejde om bl.a. Europol tabte Løkke Rasmussen til en koalition af skeptikere, der bl.a. talte en engageret Kristian Thulesen Dahl og dermed også Dansk Folkeparti.

Får Venstre færre end sine nuværende 48 borgmesterposter eller går markant tilbage, risikerer en stor del af skylden at blive placeret på skuldrene af Løkke Rasmussen. Fortællingen vil så være, at Venstre, med Lars Løkke Rasmussen ved roret, tabte.

Det vil bestemt ikke gavne en formand, der allerede har været ude i et opgør om sin position. Og en formand, der i meningsmålingerne er bagud på point i forhold til oppositionens statsministerkandidat Mette Frederiksen. Lars Løkke Rasmussen har brug for et godt resultat ved kommunalvalget til november. Se figur 3.

S fører – men ikke overbevisende

Figur 3 | Forstør   Luk

Løkke Rasmussen og blå blok er bagud på point, men de er ikke sikre tabere ved det næste folketingsvalg.

Kilde: Altingets gennemsnit af målinger.

Selv om det er op ad bakke for Løkke, så er intet afgjort på forhånd. Venstre kan nå at hente mange vælgere, fastslår professor i statskundskab Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

”De partier, som klarer sig godt i store byer og har borgmesterposter, er ikke så påvirkelige af de landspolitiske vinde. Mange stemmer flytter sig også i valgkampen. Ca. fire ud af ti vælgere beslutter sig først inden for de sidste fire uger. Det er et betragteligt antal. Så der er en del at hente for Venstre mod slutningen af valgkampen,” siger Ulrik Kjær.

Erfaringerne fra sidste kommunalvalg tilbage i 2013 viste, at hele 31 pct. af vælgerne stemmer på et andet parti ved kommunalvalget end det parti, de ville have stemt på, hvis der havde været folketingsvalg på samme tid. Venstre tabte især vælgere til Socialdemokratiet og de konservative. Til gengæld hentede Venstre mange vælgere, som ville stemme på Dansk Folkeparti ved et folketingsvalg. Venstre fik også suverænt flest borgmesterposter i forhold til antallet af stemmer, da partiet havde en meget succesrig konstituering. Men spørgsmålet er, om partiet kan gentage succesen.

Frænde kan være frænde værst

Vennerne i blå blok er Løkkes tredje store udfordring. Specielt forholdet til Dansk Folkeparti er gået fra dårligt til meget dårligt på kort tid.

Det er næppe sandsynligt, at Dansk Folkeparti vil vælte regeringen. Men partiet har bragt sig i en gunstig situation. Løkke kan ikke tage partiets mandater for givet. Prisen er skruet op. Og den nye stærke alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har potentiale til at blive en stærk magtfaktor mange år i dansk politik. Som Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtrykker det:

”Når vi kan samarbejde med Socialdemokratiet, står vi stærkere, end hvis vi kun kunne gå til regeringen for at få et flertal for vores politik. Hvis vi føler, vi støder lidt på grund i samarbejdet med regeringen, så kan vi gå til Socialdemokratiet. Det gælder selvfølgelig også omvendt. Den position åbner flere døre for os.”

Samarbejdet mellem de tre regeringspartier kan også blive påvirket af meningsmålingerne. Og her er problembarnet ikke længere de konservative, som har medvind og er på vej væk fra spærregrænsen. Problembarnet er Liberal Alliance.

Partiet går tilbage i målingerne. Siden valget har Liberal Alliance afgivet omkring hver sjette vælger – eller ca. 100.000 stemmer. Fortsætter den udvikling, kan det blive kritisk for både Anders Samuelsen og Lars Løkke Rasmussens regeringsprojekt. Se figur 4.

Løkke og Samuelsen taber på regeringssamarbejdet - Pape vinder

Figur 4 | Forstør   Luk

Anders Samuelsen og Liberal Alliance har tabt, og Løkke Rasmussen og Venstre har vundet siden dannelsen af trekløverregeringen 28. november 2016.

Note: NB = Nye Borgerlige. Sep*: Medtager kun YouGov/Metroxpress og Greens/Børsen, som begge har Nye Borgerlige med.
Kilde: Altingets gennemsnit af målinger.

Partitoppen har gang på gang slået fast, at resultaterne kommer til efteråret. Som Anders Samuelsen sagde i sin tale på Liberal Alliances landsmøde i april i år:

”Havde jeg ikke haft det selvmordsbælte rundt om maven, var vi ikke kommet i regering. Resultaterne – de kommer nu.”

Anders Samuelsen vil altså måles på, om han får sine skattelettelser. Selv om han ikke længere taler om, at topskatten skal væk, men om det mere runde slogan, at ”skatten skal ned”, så skal han til at levere resultater nu. I partiet lægger man vægt på, at maj måneds aftale om boligskatterne er en god begyndelse med en samlet skattelettelse, der løber op i 19,2 mia. kr. frem mod 2025.

Derudover har partiet ikke de store sejre på sit cv. Tværtimod. Flere af partiets ministre som Thyra Frank og Ole Birk Olesen ligger i bunden på diverse målinger over regeringens mest populære ministre.

Mens Fogh, Løkke og Thorning har leveret reformer på stribe, der har øget Danmarks velstand og strukturelle beskæftigelse, bliver efteråret en slags eksamen for, hvor ambitiøs VLAK-regeringen er. En succes for forhandlingerne om Jobreform II bliver helt central. Uden den, bliver det op ad bakke for Liberal Alliance.

Fortsætter vælgerne med at sive fra Liberal Alliance, er det sandsynligt, at partiets nuværende mere forsonlige tone erstattes af en endnu mere skinger selvmordsbælteretorik for at markere en liberal profil.

Derfor kan ’vennerne’ i blå blok vise sig at være Løkkes allerstørste udfordring for at kunne sidde hele perioden ud som landets statsminister.

Foreløbig er det dog lykkedes for Lars Løkke Rasmussen – mod alle odds – at overvinde et formandsopgør, danne en smal regering som Folketingets tredjestørste parti og nu snart kunne fejre toårsjubilæum.

Bestemt ikke dårligt gået af en mand, som mange ellers har dømt ude op til flere gange.

Omtalte personer

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu