Kommunalreform kan ændre magtbalancen i Venstre
Jyske megakommuner bliver partiets nye “vestegn”
Valget til de nye storkommuner kan vende op og ned på magtbalancen i landets største kommunale parti, Venstre, hvor borgmestrene hidtil har holdt lav profil. Med de nye storkommuner er der udsigt til, at Venstre får samme problem på halsen, som Socialdemokraterne har levet med i årevis: selvbevidste lokalpolitikere, der regelmæssigt gør fælles front mod partiets ledelse. I S handler det om en række magtfulde borgmestre på den københavnske vestegn. Nu får Venstre sin egen “vestegn”: en stribe Venstrekommuner i Midt- og Vestjylland, som alle får mere end 50. 000 indbyggere. Fra en række af partiets spidskandidater lyder meldingen, at dét er en platform, de er klar til at bruge landspolitisk. “Jo flere der med en vis tyngde kan det samme i en bestemt sag, jo større er muligheden for, at der bliver lyttet, ” siger Hernings borgmester, Lars Krarup. Serie | Nye kommuner, nye brudflader