”Der er ingen, der interesserer sig for klimatopmødet. Folk har andre ting at tænke på: Terrorangrebene sidste måned og nu valgsejren til Front National.”

Kioskejeren i det centrale Paris sætter ord på stemningen i den franske hovedstad, der er præget af angst, færre mennesker på gaderne og færre turister efter de blodige terrorgreb 13. november, som kostede 130 mennesker livet. Ikke desto mindre har den franske hovedstad i de seneste uger dannet rammen om en verdenspolitisk begivenhed, hvis effekter man først vil kunne konstatere om mange år.

FN’s klimatopmøde COP21endte med, at verdens nationer gav hinanden hånden på, at det er i deres egen og deres befolkningers interesse at gøre sig mindre afhængige af fossile brændsler ved at erstatte dem med energi fra vedvarende kilder som sol, vind og vand og i øvrigt bruge mindre energi.

Der er tale en en historisk miljøpolitisk forbrødring på vej mellem verdens lande - rige og fattige lande, frie og ufrie lande har dermed taget et stort skridt fremad for verdenssamfundet i en tid præget af krige, angst for globaliseringen og voksende nationalisme og intolerance.Bundlinjen er, at de seneste tre-fire årtiers meget liberale globalisering nu er ved at få en verdensomspændende miljøpolitisk regulering efter europæisk forbillede. Det vil få store konsekvenser for erhvervsliv, nationaløkonomi, sociale forhold og andre forhold verden over.

Enden på den fossile æra

Verdens vigtigste businesskoalition på klimaområdet, We Mean Business taler om et ”katalytisk signal” til verdens virksomheder. Koalitionen har Microsoft, Google, Ikea, Nike, Novo Nordisk og flere tusinde andre førende virksomheder som medlemmer.

[graph title="Verdens samlede CO2-udledninger er faldet i 2015" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1f3ae-cka_fig01_knaek-i-global-co2udledni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87991-cka_fig01_knaek-i-global-co2udledni.png" text="Verdens samlede CO2-udledninger ventes at falde i år – først og fremmest på grund af lavere udledninger i Kina, hvor forbruget af kul falder, mens brugen af vedvarende energi vokser. Det er fortsat usikkert, om der er tale en om varig trend. "]Kilde: Global Carbon Project. [/graph]

Endnu er summen af de nationale forpligtelser til at reducere udledningerne af drivhusgasser ikke så stor, som klimavidenskaben anbefaler. Men det er bemærkelsesværdigt, at verdens samlede CO2-udledninger i 2015 ventes at falde efter mange års massive stigninger. Kurveknækket skyldes ifølge en analyse fra The Global Carbon Project ikke mindst lavere udledninger fra Kina. Ingen kan sige, i hvilket omfang trenden er holdbar, men kurveknækket er bemærkelsesværdigt. Se figur 1.

Både begivenhederne ved COP21 og i de seneste 18 måneder før topmødet vidner om så store fremskridt, at der ikke længere er tvivl om, at verden er på vej ind i et nyt energiøkonomisk paradigme. Det står nu klart, at verdens lande ønsker at afslutte den fossile økonomis æra – en æra, hvor kampen om energien har ført til krige, menneskeretskrænkelser, korruption og uacceptabel økonomisk ulighed.

I de kommende år vil fattige mennesker verden over fortsat lide under klimakatastrofer, utilstrækkelig adgang til energi, korruption og politisk misregimente. Men de holdningsskift blandt verdens vigtigste politiske og økonomiske beslutningstagere, der muliggjorde aftalen i Paris, gør det realistisk at tro, at fremtidens energiforsyning vil blive renere, mere transparent og mere lokal, og dermed danne baggrund for en langt mere ligeligt fordelt velstand, som igen vil fjerne mange årsager til konflikter, krige og deraf følgende armod.

Grøn kapitalisme

Når COP21 er blevet den succes, som COP15 i København i 2009 ikke blev, skyldes det både, at verden er blevet mere realistisk i forhold til, hvilke muligheder man har for gennem FN at påvirke landes nationale miljøpolitikker, og at der blandt verdens realøkonomiske beslutningstagere – virksomhedsledere, centralbankchefer og finansministre – er sket et monumentalt skred i forståelsen af, hvilke økonomiske risici klimaforandringerne og de politiske modsvar mod dem fører med sig.

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) er magtforholdene i verden markant anderledes i 2015, end man indså i perioden frem til topmødet i Bella Center for seks år siden.

”Læren fra København var, at USA-Europa-aksen ikke længere er stærk nok til at lede verden. Nu har vi brugt seks år på at bygge nye alliancer op. Vi har fået Kina med, Indien med og Brasilien med. De er med til at skabe noget nyt. Det er disse strategiske alliancer, der betyder noget. I de kommende år vil vi se de afrikanske lande fylde meget mere. Det er både spændende og udfordrende,” siger udenrigsminister Kristian Jensen, der betegner Paris-topmødet som en ny begyndelse.

”Kina engagerer sig nu, fordi de kan se, at de snart ikke kan være i deres eget land på grund af forureningen. Der er en række lande, der nu engagerer sig i den her dagsorden. Det bliver starten på en proces, som vi hele tiden må komme tilbage til. Der vil være nogle balancer i verden, der ændrer sig, og som gør, at vi kan ændre på målene,” siger udenrigsministeren til Mandag Morgen under forhandlingerne i Paris.

Han peger på, at selve ”de tektoniske plader, vi står på, flytter sig”.

”Udviklingen skaber en ny situation, hvor de lande der var stærke engang, ikke er det længere. Saudi-Arabien brænder penge af i et tempo, så de ifølge nogle iagttagere vil gå bankerot om fem år. Rusland har det svært. Og Norge har det svært,” siger Kristian Jensen.

Han glæder sig over, at Danmark er blevet inviteret med i det storstilede amerikanskledede Mission Innovation, som Barack Obama og Bill Gates lancerede i Paris, og som handler om at udvikle nye og markedsmodne allerede kendte rene teknologier.

”Der er masser af nye initiativer verden rundt. Udviklingen inden for nye teknologier er eksponentielt stigende. Vi ved ikke, hvor vi er om 10 eller 15 år. Men vi ser, at vedvarende energi i dag er blevet konkurrencedygtig, selv om olieprisen er meget lav. Det har overrasket os, og det er positivt,” siger Kristian Jensen.

Paris er kun begyndelsen

Mens klimaforhandlingerne er blevet præget af en dybere forståelse af overordnede diplomatiske, politiske og økonomiske dynamikker forbundet med de globale klimaforandringer, står det også klart, at enkeltpersoner, byer, virksomheder og andre af civilsamfundets aktører i stigende grad engagerer sig i de forandringer og muligheder, den grønne omstilling fører med sig. På tværs af generationer var COP21 præget af et mylder af vidnesbyrd fra opfindere, iværksættere, politikere, erhvervsledere, akademikere, miljøforkæmpere og andre ildsjæle, som lige nu og siden midten af 1970’erne har drevet omstillingen til et renere miljø fremad.

Omvendt skulle COP21-deltagerne ikke længere end ud på gaden i den franske hovedstad for at konstatere, at visionen om den rene, trafikdæmpede og menneskevenlige storby fortsat først og fremmest er en vision. Paris er med sin brølende trafik i høj grad præget af hensynene til landets to centrale strategiske industrier: Bilindustrien og dens fossile energileverandører i de franske olieselskaber, som særligt i Afrika har skaffet sig olie ved hjælp af uhyrlige forretningsmetoder, der har kostet masser af menneskeliv og sendt store summer af sorte penge ind i fransk politik. Frankrig og Paris er i denne henseende langtfra et enestående tilfælde blandt verdens stormagter.

Topmødet i Paris har givet et kraftigt signal om, hvilke energiøkonomiske politikker det nu er klogest at forfølge. Herefter er det op til lokale, nationale og overnationale politikere at sætte troværdige rammer og procedurer på for, at omstillingen kan finde sted.

For Danmarks og Europas vedkommende er det ifølge Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, afgørende at få skabt det reelle og omkostningseffektive energimarked i Europa, der er visionen i EU-Kommissionens arbejde med Den Europæiske Energiunion.

”Vi skal have prisen på CO2-kvoterne i ETS-systemet op. De er alt for lave. Når prisen er så lav, betyder det, at man i nogle lande kan fyre med billige kul og lave forretning på det, mens kulkraftværker ikke er forretningsdygtige i de lande, hvor der er høj statsstøtte til vedvarende energi.”

Den grønne globalisering er på vej. Men den vil i lige så høj grad være præget af armlægning mellem verdens nationer, som den fossile globalisering har været det i de seneste 100 år. Velkommen til den nye grønne kapitalistiske verdensorden.