MM Elite
Web 2. 0 ses som en trussel . . .
. . . men giver virksomhederne nye muligheder Kampen om forbrugernes tillid i fuld gang
Iinternettets anden bølge – Web 2. 0 – tvinger virksomhederne til at nytænke deres kommunikation. Nye sociale medier giver forbrugeren en hidtil uset magt. Men samtidig åbner den digitale udvikling med blogs, social networkingog wikisogså op for nye muligheder for erhvervslivet. Men det kræver mod at slippe kontrollen og sætte kommunikationen fri. Det har frontløberne i det internationale erhvervsliv gjort med stor succes for både deres innovations- og konkurrenceevne. Herhjemme er det endnu de færreste virksomheder, der offentligt går i dialog med deres interessenter på nettet. “Der er et stort potentiale, som i øjeblikket ikke bliver udnyttet, ” påpeger it-ekspert Preben Mejer, direktør i Innovation Lab. En undersøgelse fra det verdensomspændende konsulenthus McKinsey viser, at området netop nu rykker op på toplederniveau som et strategisk satsningsområde. “Topledelsen tænker på mulighederne som et nyt paradigme, der rækker langt ud over teknologien, ” siger Jacques Bughin, direktør i McKinsey Bruxelles, til Mandag Morgen. Ugebrevets tillæg om global best practice analyserer i denne måned, hvordan Web 2. 0 vil revolutionere forholdet mellem kunder og virksomheder.