Verdens storbyer er de grønne frontløbere

Fattige skraldesamlere i Bogotá er blevet indrulleret i den colombianske hovedstads kommunale renovationsvirksomhed. Nu tjener skraldesamlere flere penge, og byen er blevet renere og har reduceret sin CO2-udledning betydeligt.

Den kinesiske industriby Wuhan har på bare et år omdannet en gammel losseplads ved floden til et grønt park- og fritidsområde til glæde for mange af byens flere end otte millioner indbyggere.

Og i Johannesburg i Sydafrika har man gennem grønne obligationer finansieret opsættelsen af 43.000 soldrevne vandvarmere, 42.000 intelligente måleapparater og anskaffelsen af 152 hybridbusser for godt en milliard kroner. Og investorerne er klar til at købe flere grønne obligationer.

[quote align="right" author="Esben Alslund-Lanthén, analytiker hos Sustainia og redaktør af Cities100"]COP21 kommer ikke til at levere de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under to grader. Derfor må andre aktører på banen[/quote]

De konkrete klimagavnlige projekter fra de tre storbyer i Sydamerika, Asien og Afrika er eksempler fra rapporten Cities100, som Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia offentliggjorde i sidste uge sammen med den filantropiske forening Realdania og den globale sammenslutning af storbyer C40. Se boks nederst.

Rapporten præsenterer 100 udvalgte projekter fra 56 storbyer på fem kontinenter, og den er et klart vidnesbyrd om, at verdens storbyer i dag er dybt engagerede i kampen mod den globale opvarmning og i fuld gang med at gøre bylivet renere, grønnere og sundere for både klimaet og borgerne.

”COP21 kommer ikke til at levere de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under to grader. Derfor må andre aktører på banen, og Cities100 viser, at byer overalt i verden gør en kæmpe indsats for at nedbringe deres CO2-udslip,” siger Esben Alslund-Lanthén, der er analytiker hos Sustainia og redaktør af Cities100-publikationen.

Metropoler i front

[quote align="left" author="Mark Watts, direktør i C40"]I den urbane tidsalder er det simpelt hen ikke muligt at imødegå klimaforandringerne uden en stærkt og hurtig indsats i byerne[/quote]

Verdens storbyer er ikke officielle deltagere i de klimaforhandlinger i FN, der ventes at føre til en global klimaaftale ved COP21 i Paris, som indledes på mandag og slutter fredag 11. december. Men ikke desto mindre er byernes, byrådenes og borgmestrene indsats i klimakampen af helt afgørende betydning.

“I den urbane tidsalder er det simpelt hen ikke muligt at imødegå klimaforandringerne uden en stærkt og hurtig indsats i byerne. Borgmestrene har en stor mulighed for at bidrage til at bringe kloden ind på et sikkert udviklingsspor, og heldigvis arbejder de sammen om at løfte udfordringen,” siger Mark Watts, der er direktør i C40 og tidligere har stået i spidsen for udviklingen af Londons klimahandlingsplan.

London er sammen med New York og Paris blandt de mest ambitiøse af verdens storbyer, når det handler om at skabe renere, sikrere og mere menneskevenlige storbyer – både fordi det er nødvendigt for at stoppe den globale opvarmning, og fordi det i 2015 er af afgørende betydning for en millionbys internationale konkurrenceevne at være grøn og ren.

Byerne står i første parket

Byer står i dag for op til 70 pct. af verdens samlede CO2-udledning, og alt tyder på, at den globale urbanisering vil fortsætte med turbo på. Således forventes antallet af mennesker i verdens byer at stige fra 3,5 milliarder i dag til 6 milliarder i 2050. Med 2,5 milliarder nye byboere over de næste 35 år er det en bunden opgave at reducere byernes CO2-udslip, hvis klimaet skal reddes. Derfor giver det også mening, at det er byerne, der handler – mens politikerne forhandler ved COP21 i Paris.

Publikationen Cities100 giver 100 eksempler på, hvordan byer over hele verden går forrest med konkrete løsninger, der reducerer CO2-udslip og beskytter borgerne ved at tilpasse byerne til fremtidige klimapåvirkninger. Der er der god grund til. Byerne ser nemlig klimaforandringerne fra første parket. Når kraftigere storme og stigende vandstand i havene forårsager oversvømning og ødelæggelser fra New York til Manila, er det byernes borgere, der står i vand til knæene. Og når hedebølger og tørker ingen ende synes at have, er det til fare for byernes svageste borgere og til skade for den lokale økonomi.

”Det er vigtig at forstå, at 90 pct. af verdens byområder ligger i kystområder, som ofte er sårbare over for stigende vandstand og kraftigere storme. Derfor arbejder byerne målrettet med at tilpasse sig og beskytte sine borgere, og ofte foregår det via forskellige former for grøn infrastruktur, som også er til glæde for borgerne i hverdagen,” siger Esben Alslund-Lanthén.

Laboratorier for klimaløsninger

Derved er byerne i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles. Samtidig er byerne centrum for verdensøkonomien med 80 pct. af det globale BNP genereret i byområder. Så når byerne beslutter sig for at reagere på klimaforandringerne, har de både masser af handlekraft og en enorm betydning for, hvilken type vækst der skabes.

Byerne har indset, at der skal sættes ind inden for en række forskellige sektorer. Eksempelvis kan bedre affaldshåndtering betyde, at skrald kan blive omdannet til biogas i stedet for at fylde lossepladser op og udlede den meget potente drivhusgas metan.

[quote align="right" author="Esben Alslund-Lanthén, analytiker hos Sustainia og redaktør af Cities100"]Det er en klar tendens i Cities100, at byerne arbejder holistisk med deres klimaplaner og bruger dem til at løfte sociale dagsordener[/quote]

I transportsektoren ruller byerne store programmer for offentlig transport ud og integrerer disse med bedre muligheder for at dele biler og cykler, mens de skubber på for mere elektrificering. Mange af tiltagene samles i koordinerede klimaplaner fra byernes side, hvor der planlægges langt ud i fremtiden efter ambitiøse mål.

Det viser, at byerne ofte handler proaktivt, selvom de befinder sig i et land, hvor landspolitikerne optræder bagstræberisk i klimapolitisk henseende. Det gælder eksempelvis i Australien, hvor Melbourne og Sydney går forrest med adskillige ambitiøse klimaprojekter.

Det er også tilfældet i USA, hvor man i Kongressen ikke kan blive enige om lovgivning på klimaområdet, og Obama-administrationen derfor må udføre såkaldte præsidentielle dekreter for at få gennemført sin klimapolitik. På trods af den fastlåste situation har de fire største byer i USA, New York, Chicago, Los Angeles og selveste oliebyen Houston, meldt ud, at de vil reducere deres CO2-udledninger med 80 pct. i 2050.

Bekæmper fattigdom

Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer, og det estimeres, at klimaforandringer kan tvinge mere end 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom.

Den helt nye rapport “Shock Waves – Managing the Impacts of Climate Change on Poverty” fra Verdensbanken understreger også, at der i verdens storbyer er stor opmærksomhed på klimaproblematikken – både når det handler om at begrænse udledninger af klimagasser og om at forberede sig på og beskytte befolkninger mod de klimaforandringer, som allerede er i gang, og som fører til flere storme og højere vandstand. Dette truer millioner af fattige byboere som i eksempelvis i Mumbai i Indien.

”Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund, og derfor ser vi også, at byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Det er en klar tendens i Cities100, at byerne arbejder holistisk med deres klimaplaner og bruger dem til at løfte sociale dagsordener, som eksempelvis fattigdomsbekæmpelse,” siger Esben Alslund-Lanthén.

I New York har bystyret vedtaget planen OneNYC, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Udover ambitiøse målsætninger om nedbringelse af byens drivhusgasser forsøger New York at hjælpe mere end 800.000 newyorkere ud af fattigdom. Dette gøres blandt andet ved at skabe tæt på fem millioner nye job, mens man samtidig reducerer risikoen for oversvømmelser i socialt udsatte områder.

Cities100

Forrige artikel Deal eller no deal - verden bliver grønnere efter Paris Deal eller no deal - verden bliver grønnere efter Paris Næste artikel Sådan ruster du din virksomhed til konstant forandring Sådan ruster du din virksomhed til konstant forandring

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.