Verdens storbyer er de grønne frontløbere

Fattige skraldesamlere i Bogotá er blevet indrulleret i den colombianske hovedstads kommunale renovationsvirksomhed. Nu tjener skraldesamlere flere penge, og byen er blevet renere og har reduceret sin CO2-udledning betydeligt.

Den kinesiske industriby Wuhan har på bare et år omdannet en gammel losseplads ved floden til et grønt park- og fritidsområde til glæde for mange af byens flere end otte millioner indbyggere.

Og i Johannesburg i Sydafrika har man gennem grønne obligationer finansieret opsættelsen af 43.000 soldrevne vandvarmere, 42.000 intelligente måleapparater og anskaffelsen af 152 hybridbusser for godt en milliard kroner. Og investorerne er klar til at købe flere grønne obligationer.

[quote align="right" author="Esben Alslund-Lanthén, analytiker hos Sustainia og redaktør af Cities100"]COP21 kommer ikke til at levere de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under to grader. Derfor må andre aktører på banen[/quote]

De konkrete klimagavnlige projekter fra de tre storbyer i Sydamerika, Asien og Afrika er eksempler fra rapporten Cities100, som Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia offentliggjorde i sidste uge sammen med den filantropiske forening Realdania og den globale sammenslutning af storbyer C40. Se boks nederst.

Rapporten præsenterer 100 udvalgte projekter fra 56 storbyer på fem kontinenter, og den er et klart vidnesbyrd om, at verdens storbyer i dag er dybt engagerede i kampen mod den globale opvarmning og i fuld gang med at gøre bylivet renere, grønnere og sundere for både klimaet og borgerne.

”COP21 kommer ikke til at levere de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under to grader. Derfor må andre aktører på banen, og Cities100 viser, at byer overalt i verden gør en kæmpe indsats for at nedbringe deres CO2-udslip,” siger Esben Alslund-Lanthén, der er analytiker hos Sustainia og redaktør af Cities100-publikationen.

Metropoler i front

[quote align="left" author="Mark Watts, direktør i C40"]I den urbane tidsalder er det simpelt hen ikke muligt at imødegå klimaforandringerne uden en stærkt og hurtig indsats i byerne[/quote]

Verdens storbyer er ikke officielle deltagere i de klimaforhandlinger i FN, der ventes at føre til en global klimaaftale ved COP21 i Paris, som indledes på mandag og slutter fredag 11. december. Men ikke desto mindre er byernes, byrådenes og borgmestrene indsats i klimakampen af helt afgørende betydning.

“I den urbane tidsalder er det simpelt hen ikke muligt at imødegå klimaforandringerne uden en stærkt og hurtig indsats i byerne. Borgmestrene har en stor mulighed for at bidrage til at bringe kloden ind på et sikkert udviklingsspor, og heldigvis arbejder de sammen om at løfte udfordringen,” siger Mark Watts, der er direktør i C40 og tidligere har stået i spidsen for udviklingen af Londons klimahandlingsplan.

London er sammen med New York og Paris blandt de mest ambitiøse af verdens storbyer, når det handler om at skabe renere, sikrere og mere menneskevenlige storbyer – både fordi det er nødvendigt for at stoppe den globale opvarmning, og fordi det i 2015 er af afgørende betydning for en millionbys internationale konkurrenceevne at være grøn og ren.

Byerne står i første parket

Byer står i dag for op til 70 pct. af verdens samlede CO2-udledning, og alt tyder på, at den globale urbanisering vil fortsætte med turbo på. Således forventes antallet af mennesker i verdens byer at stige fra 3,5 milliarder i dag til 6 milliarder i 2050. Med 2,5 milliarder nye byboere over de næste 35 år er det en bunden opgave at reducere byernes CO2-udslip, hvis klimaet skal reddes. Derfor giver det også mening, at det er byerne, der handler – mens politikerne forhandler ved COP21 i Paris.

Publikationen Cities100 giver 100 eksempler på, hvordan byer over hele verden går forrest med konkrete løsninger, der reducerer CO2-udslip og beskytter borgerne ved at tilpasse byerne til fremtidige klimapåvirkninger. Der er der god grund til. Byerne ser nemlig klimaforandringerne fra første parket. Når kraftigere storme og stigende vandstand i havene forårsager oversvømning og ødelæggelser fra New York til Manila, er det byernes borgere, der står i vand til knæene. Og når hedebølger og tørker ingen ende synes at have, er det til fare for byernes svageste borgere og til skade for den lokale økonomi.

”Det er vigtig at forstå, at 90 pct. af verdens byområder ligger i kystområder, som ofte er sårbare over for stigende vandstand og kraftigere storme. Derfor arbejder byerne målrettet med at tilpasse sig og beskytte sine borgere, og ofte foregår det via forskellige former for grøn infrastruktur, som også er til glæde for borgerne i hverdagen,” siger Esben Alslund-Lanthén.

Laboratorier for klimaløsninger

Derved er byerne i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles. Samtidig er byerne centrum for verdensøkonomien med 80 pct. af det globale BNP genereret i byområder. Så når byerne beslutter sig for at reagere på klimaforandringerne, har de både masser af handlekraft og en enorm betydning for, hvilken type vækst der skabes.

Byerne har indset, at der skal sættes ind inden for en række forskellige sektorer. Eksempelvis kan bedre affaldshåndtering betyde, at skrald kan blive omdannet til biogas i stedet for at fylde lossepladser op og udlede den meget potente drivhusgas metan.

[quote align="right" author="Esben Alslund-Lanthén, analytiker hos Sustainia og redaktør af Cities100"]Det er en klar tendens i Cities100, at byerne arbejder holistisk med deres klimaplaner og bruger dem til at løfte sociale dagsordener[/quote]

I transportsektoren ruller byerne store programmer for offentlig transport ud og integrerer disse med bedre muligheder for at dele biler og cykler, mens de skubber på for mere elektrificering. Mange af tiltagene samles i koordinerede klimaplaner fra byernes side, hvor der planlægges langt ud i fremtiden efter ambitiøse mål.

Det viser, at byerne ofte handler proaktivt, selvom de befinder sig i et land, hvor landspolitikerne optræder bagstræberisk i klimapolitisk henseende. Det gælder eksempelvis i Australien, hvor Melbourne og Sydney går forrest med adskillige ambitiøse klimaprojekter.

Det er også tilfældet i USA, hvor man i Kongressen ikke kan blive enige om lovgivning på klimaområdet, og Obama-administrationen derfor må udføre såkaldte præsidentielle dekreter for at få gennemført sin klimapolitik. På trods af den fastlåste situation har de fire største byer i USA, New York, Chicago, Los Angeles og selveste oliebyen Houston, meldt ud, at de vil reducere deres CO2-udledninger med 80 pct. i 2050.

Bekæmper fattigdom

Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer, og det estimeres, at klimaforandringer kan tvinge mere end 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom.

Den helt nye rapport “Shock Waves – Managing the Impacts of Climate Change on Poverty” fra Verdensbanken understreger også, at der i verdens storbyer er stor opmærksomhed på klimaproblematikken – både når det handler om at begrænse udledninger af klimagasser og om at forberede sig på og beskytte befolkninger mod de klimaforandringer, som allerede er i gang, og som fører til flere storme og højere vandstand. Dette truer millioner af fattige byboere som i eksempelvis i Mumbai i Indien.

”Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund, og derfor ser vi også, at byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Det er en klar tendens i Cities100, at byerne arbejder holistisk med deres klimaplaner og bruger dem til at løfte sociale dagsordener, som eksempelvis fattigdomsbekæmpelse,” siger Esben Alslund-Lanthén.

I New York har bystyret vedtaget planen OneNYC, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Udover ambitiøse målsætninger om nedbringelse af byens drivhusgasser forsøger New York at hjælpe mere end 800.000 newyorkere ud af fattigdom. Dette gøres blandt andet ved at skabe tæt på fem millioner nye job, mens man samtidig reducerer risikoen for oversvømmelser i socialt udsatte områder.

Cities100

Forrige artikel Deal eller no deal - verden bliver grønnere efter Paris Deal eller no deal - verden bliver grønnere efter Paris Næste artikel Sådan ruster du din virksomhed til konstant forandring Sådan ruster du din virksomhed til konstant forandring