Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen

Verdens mest indflydelsesrige investorer forenes nu i kampen for et bedre klima og vil presse klodens 100 mest forurenende virksomheder til at handle bæredygtigt. En række danske pensionskasser er med i initiativet. Paris var i sidste uge ramme om et topmøde, der kan ændre spillereglerne for at drive virksomhed.

Men det skete i de dage, da verdens førende investorer og erhvervsvirksomheder mødtes for at tage temperaturen på klodens klima. Helt præcis i Paris tirsdag den 12. december under overskriften ”One Planet Summit”. Seancen var initieret af den franske præsident, Emmanuel Macron, flankeret af FN’s generalsekretær, António Guterres, og Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim. Set i et historisk perspektiv vil begivenheden måske huskes som tiden og stedet, hvor de internationale investorer for alvor meldte sig ind i den globale klimakamp. Hvis det er tilfældet, markerer det intet mindre end et gennembrud og et afgørende paradigmeskifte.

Der er to årsager til, at ’investorrøgen’ fra Paris kan ses som en game changer. For det første fordi investorerne selvsagt har afgørende betydning for virksomhedernes adfærd. Her har den finansielle sektor længe været tilbageholdende med at engagere sig i såvel klimakampen som FN’s verdensmål. De føler sig ikke sat i verden for at redde kloden, men deres egne afkast. Når de åbenbart vælger en ny kurs, skyldes det den klare erkendelse, at en bæredygtig verden er en forudsætning for en bæredygtig økonomi. Nu handler bæredygtighed ikke kun om at redde verden, men også om deres egen økonomi og de langsigtede afkast.

Ud over klimakampen handler det også om investorernes egen kamp for et bedre omdømme. Det har i kølvandet på bl.a. finanskrisen og de mange lækkede papirer fra diverse globale skattely været under stigende pres. Et signal om at bidrage til en bedre verden kan også blive en brand changer for mange investorer og finansielle institutioner.

Når man kan fæstne lid til udspillet fra Paris, hænger det sammen med, at det er en foreløbig kulmination på tendenser, der har været hastigt tiltagende de sidste par år og nu antager karakter af et egentligt paradigmeskifte. Derfor kan det få afgørende indflydelse på såvel klimakampen som på virksomhedernes prioriteringer. De vil nemlig være tvunget til at følge trop i det tempo, investorerne sætter.

Klimaets helte og syndere

Et af Paris-mødets mest markante udspil var lanceringen af ”Climate Action 100+”. 225 af verdens mest indflydelsesrige institutionelle investorer – heriblandt en række danske – med en samlet portefølje på over 26 billioner dollar er gået sammen i en alliance med det fælles formål at motivere eller tvinge 100 af verdens største private udledere af CO2 til at forfølge et bæredygtighedskodeks. Det drejer sig bl.a. om store selskaber inden for olie- og gasudvisning, energiforsyning og transport. Men også andre virksomheder med store miljøaftryk kan komme i alliancens grønne søgelys. Virksomhederne skal leve op til tre hovedkrav, nemlig at forfølge en strategi, der fastlægger bestyrelsens ansvarlighed over for klimaforandringer, beskriver virksomhedens indsats for at reducere udledningen af CO2 på tværs af leverandørkæden samt offentliggør de nødvendige informationer om klimaindsatsen.

Som nævnt er danske investorer med i initiativet. Det gælder bl.a. PKA, PensionDanmark, PFA, PenSam, ATP, Lægernes Pensionskasse og Nordea.

Hvert år vil ”Climate Action 100+” offentliggøre en rapport, der afdækker, hvordan de 100 virksomheder har arbejdet med klimaudfordringerne. Hvis virksomhederne opfylder forpligtelserne, kan de fjernes fra overvågningen. Omvendt kan nye virksomheder, som investorerne opfatter som ’klimasyndere’, blive optaget på listen over foretagender, der ikke har styr på vigtige udfordringer og dermed ikke kan opfattes som helt sikre investeringer. Der er næppe tvivl om, at hvis denne omvendte ’Michelin-guide’ får gennemslagskraft, vil den have en stærkt disciplinerende indflydelse på de store virksomheders miljøstrategier og fremtidige adfærd.

Men udspillet står langtfra alene. Verdensbanken benyttede ”One Planet Summit” til at meddele, at den efter 2019 ikke vil finansiere udviklingen af nye olie- og gaskilder, medmindre særlige forhold begrunder det. Banken planlægger samtidig, at mindst 28 pct. af alle lån fra 2020 skal allokeres til projekter, der løser klimaproblemer. Den målsætning får støtte af andre og mindre, men stadig markante, initiativer. F.eks. lancerede en gruppe af førende investorer med foretagender som BlackRock, Vanguard og Aberdeen i spidsen et tilsvarende projekt for få måneder siden. Det var rettet mod amerikanske energiselskaber og skal sikre, at de har større fokus på klimarelaterede risici og udvikler planer for at adressere dem. BlackRock har således besluttet at håndtering af netop klimarisici skal være et af deres fem investeringskriterier.

Spørgsmålet er blot: Hvem sikrer, at investorerne selv investerer bæredygtigt – at de selv tager medicinen og begynder udsalg af aktier, der ikke fremmer klima og verdensmål m.v.? Derfor har ”Climate Action 100+” naturligvis fået klimaaktivister og ngo’er på banen, som har kritiseret investorerne for selv at investere i de virksomheder, der udleder store mængder CO2, og for dermed at tale med både sorte og grønne tunger.

Skal investorerne være troværdige vagthunde, må de selv være rollemodeller og nytænke deres strategier. Det er også et tilbagevendende tema på generalforsamlingerne i de medlemsejede pensionskasser, ligesom det er en erklæret intention hos stadig flere af dem. Men på kort sigt konfronteres de med det dilemma, at udfasningen af én type investeringer til fordel for andre ikke må ske på bekostning af afkastet. Derfor er investorerne generelt tvunget til gradvise omlægninger, i takt med at de nye grønne markeder modnes og investeringerne bliver stadig mere rentable. Men nu har de accelereret processen – såvel for virksomhederne som for dem selv.

En ny markedsvirkelighed

Der er ingen tvivl om, at initiativer som Climate Action 100+ ikke alene fremmer virksomhedernes bæredygtige transformationer, men også sætter fokus på investorernes egne strategier og dermed udløser en forstærkende proces. Med deres mission om at tvinge store virksomheder til mere bæredygtig adfærd, bl.a. ved at udstille såvel helte som syndere, har investorerne skabt øget opmærksomhed om deres egne prioriteringer og strategier. Det er præcis i denne gensidige afhængighed, at optimismen kan begrundes, og det kan gøre Paris-mødet til en af de vigtige begivenheder i klimakampens historie. Udviklingen har taget fart og kan ikke stoppes.

Men dette var ikke det eneste udspil i Paris, som kan befordre troen på bæredygtige gennembrud. Mødet dannede ramme om næsten tyve initiativer med samme formål: At optrappe og accelerere indsatsen for at løse en række af de store, globale udfordringer, først og fremmest klimaforandringerne, men også i forhold til andre af FN’s verdensmål. Det, der gør den væsentlige forskel på One Planet Summit og store politiske topmøder som f.eks. de årlige FN-COP’s, er nærheden til virksomhedernes og investorernes hverdag. Nu handler det ikke kun om at opfylde politiske målsætninger – hvor vigtige de end måtte være – men om at skabe en økonomisk bæredygtig markedsudvikling og optimale langsigtede afkast til såvel investorerne som pensionskassernes medlemmer.

Uden at overfortolke betydningen af mødet i Paris blev det en vigtig strømpil for en ny markedsvirkelighed, og den peger kun i én retning: Mod markante omstillinger og udskilningsløb de nærmeste år, men også skabelsen af ekstraordinære muligheder – afhængig af hvordan man forstår og udnytter forandringerne. Det var også budskabet i artiklen på denne plads den 4. december, bl.a. med afsæt i de digitale udfordringer og muligheder samt bogen ’Dreams & details’ – om at genopfinde sin virksomhed, mens det går godt. Men Paris har føjet en ekstra og meget stærk kraft bag udviklingen, nemlig investorernes erkendelser og nye prioriteringer. Hvis de udspil, der bl.a. er lanceret af Climate Action 100+ over for de 100 mest klimaforurenende virksomheder, af førende investorer over for USA's største energiselskaber og af Verdensbanken over for olie- og gassektoren, er udtryk for en tendens, vil det yderligere accelerere den dramatiske transformation, der allerede spores i store dele af det internationale erhvervsliv.

Der er ingen tvivl om, at vi kun har set begyndelsen til det, historikere måske en dag vil kalde en revolution, uden at vi endnu ved præcis, hvad den går ud på, bortset fra at den vil ændre de fleste spilleregler for at udvikle samfund såvel som at drive virksomheder. Men Paris sendte i hvert fald ét klart signal, som enhver topleder må tage til sig, nemlig at en vigtig del af revolutionen kommer til at handle om at gøre klodens fremtid til en integreret del af virksomhedernes fremtid. Det giver begge parter en bedre chance for at overleve.

Forrige artikel Fra spritfabrik til spritny byudvikling Fra spritfabrik til spritny byudvikling Næste artikel 2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor 2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.