Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen

Verdens mest indflydelsesrige investorer forenes nu i kampen for et bedre klima og vil presse klodens 100 mest forurenende virksomheder til at handle bæredygtigt. En række danske pensionskasser er med i initiativet. Paris var i sidste uge ramme om et topmøde, der kan ændre spillereglerne for at drive virksomhed.

Men det skete i de dage, da verdens førende investorer og erhvervsvirksomheder mødtes for at tage temperaturen på klodens klima. Helt præcis i Paris tirsdag den 12. december under overskriften ”One Planet Summit”. Seancen var initieret af den franske præsident, Emmanuel Macron, flankeret af FN’s generalsekretær, António Guterres, og Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim. Set i et historisk perspektiv vil begivenheden måske huskes som tiden og stedet, hvor de internationale investorer for alvor meldte sig ind i den globale klimakamp. Hvis det er tilfældet, markerer det intet mindre end et gennembrud og et afgørende paradigmeskifte.

Der er to årsager til, at ’investorrøgen’ fra Paris kan ses som en game changer. For det første fordi investorerne selvsagt har afgørende betydning for virksomhedernes adfærd. Her har den finansielle sektor længe været tilbageholdende med at engagere sig i såvel klimakampen som FN’s verdensmål. De føler sig ikke sat i verden for at redde kloden, men deres egne afkast. Når de åbenbart vælger en ny kurs, skyldes det den klare erkendelse, at en bæredygtig verden er en forudsætning for en bæredygtig økonomi. Nu handler bæredygtighed ikke kun om at redde verden, men også om deres egen økonomi og de langsigtede afkast.

Ud over klimakampen handler det også om investorernes egen kamp for et bedre omdømme. Det har i kølvandet på bl.a. finanskrisen og de mange lækkede papirer fra diverse globale skattely været under stigende pres. Et signal om at bidrage til en bedre verden kan også blive en brand changer for mange investorer og finansielle institutioner.

Når man kan fæstne lid til udspillet fra Paris, hænger det sammen med, at det er en foreløbig kulmination på tendenser, der har været hastigt tiltagende de sidste par år og nu antager karakter af et egentligt paradigmeskifte. Derfor kan det få afgørende indflydelse på såvel klimakampen som på virksomhedernes prioriteringer. De vil nemlig være tvunget til at følge trop i det tempo, investorerne sætter.

Klimaets helte og syndere

Et af Paris-mødets mest markante udspil var lanceringen af ”Climate Action 100+”. 225 af verdens mest indflydelsesrige institutionelle investorer – heriblandt en række danske – med en samlet portefølje på over 26 billioner dollar er gået sammen i en alliance med det fælles formål at motivere eller tvinge 100 af verdens største private udledere af CO2 til at forfølge et bæredygtighedskodeks. Det drejer sig bl.a. om store selskaber inden for olie- og gasudvisning, energiforsyning og transport. Men også andre virksomheder med store miljøaftryk kan komme i alliancens grønne søgelys. Virksomhederne skal leve op til tre hovedkrav, nemlig at forfølge en strategi, der fastlægger bestyrelsens ansvarlighed over for klimaforandringer, beskriver virksomhedens indsats for at reducere udledningen af CO2 på tværs af leverandørkæden samt offentliggør de nødvendige informationer om klimaindsatsen.

Som nævnt er danske investorer med i initiativet. Det gælder bl.a. PKA, PensionDanmark, PFA, PenSam, ATP, Lægernes Pensionskasse og Nordea.

Hvert år vil ”Climate Action 100+” offentliggøre en rapport, der afdækker, hvordan de 100 virksomheder har arbejdet med klimaudfordringerne. Hvis virksomhederne opfylder forpligtelserne, kan de fjernes fra overvågningen. Omvendt kan nye virksomheder, som investorerne opfatter som ’klimasyndere’, blive optaget på listen over foretagender, der ikke har styr på vigtige udfordringer og dermed ikke kan opfattes som helt sikre investeringer. Der er næppe tvivl om, at hvis denne omvendte ’Michelin-guide’ får gennemslagskraft, vil den have en stærkt disciplinerende indflydelse på de store virksomheders miljøstrategier og fremtidige adfærd.

Men udspillet står langtfra alene. Verdensbanken benyttede ”One Planet Summit” til at meddele, at den efter 2019 ikke vil finansiere udviklingen af nye olie- og gaskilder, medmindre særlige forhold begrunder det. Banken planlægger samtidig, at mindst 28 pct. af alle lån fra 2020 skal allokeres til projekter, der løser klimaproblemer. Den målsætning får støtte af andre og mindre, men stadig markante, initiativer. F.eks. lancerede en gruppe af førende investorer med foretagender som BlackRock, Vanguard og Aberdeen i spidsen et tilsvarende projekt for få måneder siden. Det var rettet mod amerikanske energiselskaber og skal sikre, at de har større fokus på klimarelaterede risici og udvikler planer for at adressere dem. BlackRock har således besluttet at håndtering af netop klimarisici skal være et af deres fem investeringskriterier.

Spørgsmålet er blot: Hvem sikrer, at investorerne selv investerer bæredygtigt – at de selv tager medicinen og begynder udsalg af aktier, der ikke fremmer klima og verdensmål m.v.? Derfor har ”Climate Action 100+” naturligvis fået klimaaktivister og ngo’er på banen, som har kritiseret investorerne for selv at investere i de virksomheder, der udleder store mængder CO2, og for dermed at tale med både sorte og grønne tunger.

Skal investorerne være troværdige vagthunde, må de selv være rollemodeller og nytænke deres strategier. Det er også et tilbagevendende tema på generalforsamlingerne i de medlemsejede pensionskasser, ligesom det er en erklæret intention hos stadig flere af dem. Men på kort sigt konfronteres de med det dilemma, at udfasningen af én type investeringer til fordel for andre ikke må ske på bekostning af afkastet. Derfor er investorerne generelt tvunget til gradvise omlægninger, i takt med at de nye grønne markeder modnes og investeringerne bliver stadig mere rentable. Men nu har de accelereret processen – såvel for virksomhederne som for dem selv.

En ny markedsvirkelighed

Der er ingen tvivl om, at initiativer som Climate Action 100+ ikke alene fremmer virksomhedernes bæredygtige transformationer, men også sætter fokus på investorernes egne strategier og dermed udløser en forstærkende proces. Med deres mission om at tvinge store virksomheder til mere bæredygtig adfærd, bl.a. ved at udstille såvel helte som syndere, har investorerne skabt øget opmærksomhed om deres egne prioriteringer og strategier. Det er præcis i denne gensidige afhængighed, at optimismen kan begrundes, og det kan gøre Paris-mødet til en af de vigtige begivenheder i klimakampens historie. Udviklingen har taget fart og kan ikke stoppes.

Men dette var ikke det eneste udspil i Paris, som kan befordre troen på bæredygtige gennembrud. Mødet dannede ramme om næsten tyve initiativer med samme formål: At optrappe og accelerere indsatsen for at løse en række af de store, globale udfordringer, først og fremmest klimaforandringerne, men også i forhold til andre af FN’s verdensmål. Det, der gør den væsentlige forskel på One Planet Summit og store politiske topmøder som f.eks. de årlige FN-COP’s, er nærheden til virksomhedernes og investorernes hverdag. Nu handler det ikke kun om at opfylde politiske målsætninger – hvor vigtige de end måtte være – men om at skabe en økonomisk bæredygtig markedsudvikling og optimale langsigtede afkast til såvel investorerne som pensionskassernes medlemmer.

Uden at overfortolke betydningen af mødet i Paris blev det en vigtig strømpil for en ny markedsvirkelighed, og den peger kun i én retning: Mod markante omstillinger og udskilningsløb de nærmeste år, men også skabelsen af ekstraordinære muligheder – afhængig af hvordan man forstår og udnytter forandringerne. Det var også budskabet i artiklen på denne plads den 4. december, bl.a. med afsæt i de digitale udfordringer og muligheder samt bogen ’Dreams & details’ – om at genopfinde sin virksomhed, mens det går godt. Men Paris har føjet en ekstra og meget stærk kraft bag udviklingen, nemlig investorernes erkendelser og nye prioriteringer. Hvis de udspil, der bl.a. er lanceret af Climate Action 100+ over for de 100 mest klimaforurenende virksomheder, af førende investorer over for USA's største energiselskaber og af Verdensbanken over for olie- og gassektoren, er udtryk for en tendens, vil det yderligere accelerere den dramatiske transformation, der allerede spores i store dele af det internationale erhvervsliv.

Der er ingen tvivl om, at vi kun har set begyndelsen til det, historikere måske en dag vil kalde en revolution, uden at vi endnu ved præcis, hvad den går ud på, bortset fra at den vil ændre de fleste spilleregler for at udvikle samfund såvel som at drive virksomheder. Men Paris sendte i hvert fald ét klart signal, som enhver topleder må tage til sig, nemlig at en vigtig del af revolutionen kommer til at handle om at gøre klodens fremtid til en integreret del af virksomhedernes fremtid. Det giver begge parter en bedre chance for at overleve.

Forrige artikel Fra spritfabrik til spritny byudvikling Fra spritfabrik til spritny byudvikling Næste artikel 2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor 2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.