Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen

Verdens mest indflydelsesrige investorer forenes nu i kampen for et bedre klima og vil presse klodens 100 mest forurenende virksomheder til at handle bæredygtigt. En række danske pensionskasser er med i initiativet. Paris var i sidste uge ramme om et topmøde, der kan ændre spillereglerne for at drive virksomhed.

Men det skete i de dage, da verdens førende investorer og erhvervsvirksomheder mødtes for at tage temperaturen på klodens klima. Helt præcis i Paris tirsdag den 12. december under overskriften ”One Planet Summit”. Seancen var initieret af den franske præsident, Emmanuel Macron, flankeret af FN’s generalsekretær, António Guterres, og Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim. Set i et historisk perspektiv vil begivenheden måske huskes som tiden og stedet, hvor de internationale investorer for alvor meldte sig ind i den globale klimakamp. Hvis det er tilfældet, markerer det intet mindre end et gennembrud og et afgørende paradigmeskifte.

Der er to årsager til, at ’investorrøgen’ fra Paris kan ses som en game changer. For det første fordi investorerne selvsagt har afgørende betydning for virksomhedernes adfærd. Her har den finansielle sektor længe været tilbageholdende med at engagere sig i såvel klimakampen som FN’s verdensmål. De føler sig ikke sat i verden for at redde kloden, men deres egne afkast. Når de åbenbart vælger en ny kurs, skyldes det den klare erkendelse, at en bæredygtig verden er en forudsætning for en bæredygtig økonomi. Nu handler bæredygtighed ikke kun om at redde verden, men også om deres egen økonomi og de langsigtede afkast.

Ud over klimakampen handler det også om investorernes egen kamp for et bedre omdømme. Det har i kølvandet på bl.a. finanskrisen og de mange lækkede papirer fra diverse globale skattely været under stigende pres. Et signal om at bidrage til en bedre verden kan også blive en brand changer for mange investorer og finansielle institutioner.

Når man kan fæstne lid til udspillet fra Paris, hænger det sammen med, at det er en foreløbig kulmination på tendenser, der har været hastigt tiltagende de sidste par år og nu antager karakter af et egentligt paradigmeskifte. Derfor kan det få afgørende indflydelse på såvel klimakampen som på virksomhedernes prioriteringer. De vil nemlig være tvunget til at følge trop i det tempo, investorerne sætter.

Klimaets helte og syndere

Et af Paris-mødets mest markante udspil var lanceringen af ”Climate Action 100+”. 225 af verdens mest indflydelsesrige institutionelle investorer – heriblandt en række danske – med en samlet portefølje på over 26 billioner dollar er gået sammen i en alliance med det fælles formål at motivere eller tvinge 100 af verdens største private udledere af CO2 til at forfølge et bæredygtighedskodeks. Det drejer sig bl.a. om store selskaber inden for olie- og gasudvisning, energiforsyning og transport. Men også andre virksomheder med store miljøaftryk kan komme i alliancens grønne søgelys. Virksomhederne skal leve op til tre hovedkrav, nemlig at forfølge en strategi, der fastlægger bestyrelsens ansvarlighed over for klimaforandringer, beskriver virksomhedens indsats for at reducere udledningen af CO2 på tværs af leverandørkæden samt offentliggør de nødvendige informationer om klimaindsatsen.

Som nævnt er danske investorer med i initiativet. Det gælder bl.a. PKA, PensionDanmark, PFA, PenSam, ATP, Lægernes Pensionskasse og Nordea.

Hvert år vil ”Climate Action 100+” offentliggøre en rapport, der afdækker, hvordan de 100 virksomheder har arbejdet med klimaudfordringerne. Hvis virksomhederne opfylder forpligtelserne, kan de fjernes fra overvågningen. Omvendt kan nye virksomheder, som investorerne opfatter som ’klimasyndere’, blive optaget på listen over foretagender, der ikke har styr på vigtige udfordringer og dermed ikke kan opfattes som helt sikre investeringer. Der er næppe tvivl om, at hvis denne omvendte ’Michelin-guide’ får gennemslagskraft, vil den have en stærkt disciplinerende indflydelse på de store virksomheders miljøstrategier og fremtidige adfærd.

Men udspillet står langtfra alene. Verdensbanken benyttede ”One Planet Summit” til at meddele, at den efter 2019 ikke vil finansiere udviklingen af nye olie- og gaskilder, medmindre særlige forhold begrunder det. Banken planlægger samtidig, at mindst 28 pct. af alle lån fra 2020 skal allokeres til projekter, der løser klimaproblemer. Den målsætning får støtte af andre og mindre, men stadig markante, initiativer. F.eks. lancerede en gruppe af førende investorer med foretagender som BlackRock, Vanguard og Aberdeen i spidsen et tilsvarende projekt for få måneder siden. Det var rettet mod amerikanske energiselskaber og skal sikre, at de har større fokus på klimarelaterede risici og udvikler planer for at adressere dem. BlackRock har således besluttet at håndtering af netop klimarisici skal være et af deres fem investeringskriterier.

Spørgsmålet er blot: Hvem sikrer, at investorerne selv investerer bæredygtigt – at de selv tager medicinen og begynder udsalg af aktier, der ikke fremmer klima og verdensmål m.v.? Derfor har ”Climate Action 100+” naturligvis fået klimaaktivister og ngo’er på banen, som har kritiseret investorerne for selv at investere i de virksomheder, der udleder store mængder CO2, og for dermed at tale med både sorte og grønne tunger.

Skal investorerne være troværdige vagthunde, må de selv være rollemodeller og nytænke deres strategier. Det er også et tilbagevendende tema på generalforsamlingerne i de medlemsejede pensionskasser, ligesom det er en erklæret intention hos stadig flere af dem. Men på kort sigt konfronteres de med det dilemma, at udfasningen af én type investeringer til fordel for andre ikke må ske på bekostning af afkastet. Derfor er investorerne generelt tvunget til gradvise omlægninger, i takt med at de nye grønne markeder modnes og investeringerne bliver stadig mere rentable. Men nu har de accelereret processen – såvel for virksomhederne som for dem selv.

En ny markedsvirkelighed

Der er ingen tvivl om, at initiativer som Climate Action 100+ ikke alene fremmer virksomhedernes bæredygtige transformationer, men også sætter fokus på investorernes egne strategier og dermed udløser en forstærkende proces. Med deres mission om at tvinge store virksomheder til mere bæredygtig adfærd, bl.a. ved at udstille såvel helte som syndere, har investorerne skabt øget opmærksomhed om deres egne prioriteringer og strategier. Det er præcis i denne gensidige afhængighed, at optimismen kan begrundes, og det kan gøre Paris-mødet til en af de vigtige begivenheder i klimakampens historie. Udviklingen har taget fart og kan ikke stoppes.

Men dette var ikke det eneste udspil i Paris, som kan befordre troen på bæredygtige gennembrud. Mødet dannede ramme om næsten tyve initiativer med samme formål: At optrappe og accelerere indsatsen for at løse en række af de store, globale udfordringer, først og fremmest klimaforandringerne, men også i forhold til andre af FN’s verdensmål. Det, der gør den væsentlige forskel på One Planet Summit og store politiske topmøder som f.eks. de årlige FN-COP’s, er nærheden til virksomhedernes og investorernes hverdag. Nu handler det ikke kun om at opfylde politiske målsætninger – hvor vigtige de end måtte være – men om at skabe en økonomisk bæredygtig markedsudvikling og optimale langsigtede afkast til såvel investorerne som pensionskassernes medlemmer.

Uden at overfortolke betydningen af mødet i Paris blev det en vigtig strømpil for en ny markedsvirkelighed, og den peger kun i én retning: Mod markante omstillinger og udskilningsløb de nærmeste år, men også skabelsen af ekstraordinære muligheder – afhængig af hvordan man forstår og udnytter forandringerne. Det var også budskabet i artiklen på denne plads den 4. december, bl.a. med afsæt i de digitale udfordringer og muligheder samt bogen ’Dreams & details’ – om at genopfinde sin virksomhed, mens det går godt. Men Paris har føjet en ekstra og meget stærk kraft bag udviklingen, nemlig investorernes erkendelser og nye prioriteringer. Hvis de udspil, der bl.a. er lanceret af Climate Action 100+ over for de 100 mest klimaforurenende virksomheder, af førende investorer over for USA's største energiselskaber og af Verdensbanken over for olie- og gassektoren, er udtryk for en tendens, vil det yderligere accelerere den dramatiske transformation, der allerede spores i store dele af det internationale erhvervsliv.

Der er ingen tvivl om, at vi kun har set begyndelsen til det, historikere måske en dag vil kalde en revolution, uden at vi endnu ved præcis, hvad den går ud på, bortset fra at den vil ændre de fleste spilleregler for at udvikle samfund såvel som at drive virksomheder. Men Paris sendte i hvert fald ét klart signal, som enhver topleder må tage til sig, nemlig at en vigtig del af revolutionen kommer til at handle om at gøre klodens fremtid til en integreret del af virksomhedernes fremtid. Det giver begge parter en bedre chance for at overleve.

Forrige artikel Fra spritfabrik til spritny byudvikling Fra spritfabrik til spritny byudvikling Næste artikel 2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor 2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.