EU-Kommissionens konkurrence-kommissær, Margrethe Vestager, kommer nu med meget klare meldinger til den hjemlige mediedebat.

Inden forhandlingerne om det næste medieforlig for alvor er gået i gang, erklærer Vestager, at de internationale tech-aktørers betydning bør medtænkes.

Hun peger i den sammenhæng på Slots- og Kulturstyrelsens seneste rapport om globaliseringen af mediebranchen, hvor indflydelsen fra de store amerikanske aktører hudflettes – ikke mindst dominansen fra Google og Facebook, som nu direkte dikterer de kommercielle standarder og markedsvilkår i en sådan grad at danske medievirksomheder er tvunget til at tilpasse sig.

”Det er en super interessant og super vigtig rapport, fordi risikoen ved at have en meget national mediedebat er, at man overser, at det danske mediebillede i fremtiden også vil være præget af meget store internationale spillere,” siger Margrethe Vestager til Mandag Morgen.

Som konkurrencekommissær har hun allerede meget tydeligt markeret, at de globale teknologi- og medieaktører ikke skal have lov til at tromle hele verden. Bl.a. tildelte hun Google en rekordstor bøde i sommer på 2,42 mia. euro (ca. 18 mia. kr.) for at have misbrugt sin dominerende position som søgemaskine og for at favorisere egen prissammenligningstjeneste på shopping-området.

Nu erklærer hun, at de forskellige internationale aktørers dominans ikke kun er et problem i forhold til shopping og reklamer.

”Det er ikke kun på annoncemarkedet. Det er også på indholdsmarkedet, fordi maskinlæring og kunstig intelligens fylder mere og mere, hvilket betyder, at man kan få robotnyheder – også på dansk – som ikke er lavet på en grundkvalificeret måde af uddannede og kritiske journalister,” siger hun.

Margrethe Vestager har som kommissær ingen direkte indflydelse på dansk mediepolitik og de forestående forhandlinger, men der er ingen tvivl om, at hun mener, at danske politikere bør tage højde for, hvor indflydelsesrige spillere som bl.a. Google, Facebook og Amazon er.

”Så det, at rapporten giver det her overblik, der betyder, at man kan sætte dansk mediepolitik ind i en global sammenhæng, det tror jeg virkelig, at vi som borgere kan være tjent med. Det er vigtigt i et demokrati at have en presse, som er en egentligt kontrollerende instans i forhold til magthaverne,” udtaler Margrethe Vestager og tilføjer:

”Det risikerer vi, at vi ikke kan have, hvis den her udvikling bare fortsætter.”

Margrethe Vestager er i øvrigt langt fra færdig med at bekæmpe de internationale spilleres konkurrenceforvridende fremfærd. Eksempelvis er afgørelsen i sommer i forhold til Google blot den første af tre sager mod søgegiganten.

Kommissionen mener, at Google bl.a. også har udnyttet sin dominerende position ved at favorisere annoncer fra netbutikker, der har betalt selskabet for en fremtrædende placering i Googles søgeresultater. Og da annoncesalg udgør Googles primære indtægtskilde, kan denne sag derfor ramme selskabet hårdt.

I en artikel i det amerikanske magasin Wired i sommer hed det derfor også om Margrehe Vestager, at Googles fremtid ligger i hendes hænder. Eller som overskriften lød: "The woman deciding Google's fate".

Senest har kommissæren også været efter Apple, som er blevet pålagt en skatteregning på 100 mia. kroner.

Hvad angår den danske medieverden, så fremlægger kulturminister Mette Bock (LA) regeringens udspil til et nyt medieforlig i starten af 2018. Herefter går de endelige forhandlinger i gang. Målet er et nyt medieforlig med virkning fra årsskiftet 2018/2019 og frem til 2023.