”Forestillingen om, at velfærdssamfundet er en slags udvidet ISS – altså en serviceorganisation, som leverer noget til dig som kunde – synes jeg er meget gammeldags.”

Ordene kommer fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) op til Velfærdens Innovationsdag på torsdag. Her samles ministeren og 1.200 andre nøglepersoner og ledere i det danske velfærdssamfund i Øksnehallen i København for at diskutere, hvordan man udvikler det danske velfærdssamfund.

I et interview med Mandag Morgen siger Vestager, at hendes mål er at skabe et ”frigørende samfund”.

”Det velfærdssamfund, jeg ser for mig om 10 år, vil i højere grad være i samspil med en ny form for selvforståelse, som er en slags moderne individualisme,” siger hun. ”Det er ikke en individualisme, som handler om ’mig, mig, mig’, men en forståelse af sig selv som et enestående menneske, som hele tiden er i et forhold til andre mennesker,” siger hun.

Opgøret med den gamle forestilling om, at velfærd alene handler om serviceydelser, som borgerne har ret til, tager afsæt i en helt anden forståelse af borgernes rolle, siger hun.

”Hvis velfærden for alvor skal have den nødvendige kapacitet, så bliver vi nødt til som borgere at være meget mere i samklang. Vi skal i langt mindre grad se os selv som patienter, klienter eller kunder, men i stedet som borgere – medskabere, der er i centrum for det, der foregår,” siger Margrethe Vestager.

Pensionistrabatter står for skud

De aldersbestemte velfærdsydelser, såsom pensionistrabatter til buskort, svømmehal og influenzavaccine, kan meget vel blive ofret i kommende politiske prioriteringer af velfærden.

Kritikken af pensionistrabatter har lydt fra både blå og rød blok. For seks måneder siden var det SF’s Ole Sohn, som til Jyllands-Posten kritiserede den gratis influenzavaccine til pensionister med meldingen om, ”at det hører en anden tid til”. Det budskab gentog Margrethe Vestager (R) få dage før jul i en kronik i samme avis.

Vestager siger, at det strider mod hendes ”grundholdninger”, at en pensionist stilles bedre end en lavtlønsmodtager eller en efterlønsmodtager, alene på grund af sin alder.

”Jeg tror, at vi de næste 10 år vil komme meget længere med at tage den kulturelle konsekvens af, at vi lever længere og bliver ældre på en anden måde. Vi har så småt taget nogle af de systemmæssige konsekvenser ved at justere pensionsalderen og afvikle en stor del af efterlønnen. Men vi er jo ikke for alvor kommet derhen, hvor vi anser mennesker over 70 år for at være præcis lige så forskellige som mennesker i den erhvervsaktive alder,” siger Margrethe Vestager.

Hun pointerer, at opgøret med pensionistrabatterne ikke bare handler om at spare penge. Det er en politisk mærkesag, som handler om at ændre noget mere grundlæggende i velfærdssamfundet.

”Det er ikke nogen sparedagsorden. Det mest afgørende er at skærpe blikket på hver enkelt af os. Vi er ikke som hinanden. Vi har forskellige behov, og hvis du giver alle det samme, så vil der være nogen, der får for meget, og værst af alt vil der være nogen, der får alt for lidt,” siger Margrethe Vestager.

Ikke et opgør med universalismen

Margrethe Vestager afviser, at afskaffelsen af pensionistrabatterne er et opgør med den universelle danske velfærdsmodel.

- Er du i gang med et opgør med den universelle velfærdsstat?

”Nej, for det universelle betyder for mig, at hvis du har behovet, så har du også retten. Men hvis du ikke har behovet, så er der for mig at se ikke nogen grund til, at du kan trække på en given ydelse. Så i den forstand kan man sige, at velfærdssamfundet er universelt, fordi du er omfattet, men det er ikke noget, der udløses, før du har behovet,” siger hun.

- Er der nogen af vores velfærdsgoder, der ikke skal målrettes behov?

”Der er i hvert fald tre forskellige konstanter. Det ene er folkepensionen. Uanset hvordan man vender og drejer det, er folkepensionen fundamentet for livet som pensionist. For det andet den frie og lige adgang til sundhedsydelser – altså at du kan komme på hospitalet, uanset hvem du er, at der er rehabilitering osv. Og sidst men ikke mindst: fri uddannelse til højeste niveau,” siger hun.

- Så alle andre velfærdsgoder er åbne for ændringer?

”Meget af det andet er jo ordninger. Det vigtige er, hvad man gerne vil opnå med det, vi stiller til rådighed. Mange af de ordninger, som er kommet til, har jo en historie og en konkret sammenhæng med det tidspunkt, de blev sat i verden på. Og nogle gange tror jeg, at vi mister overblikket over, hvor vi egentlig er på vej hen,” siger Margrethe Vestager.

”Jeg har ikke noget behov for at rive alting ned. Men jeg synes, det er vigtigt, at man er klar til at forandre ting, hvis der er en udvikling, som vi gerne vil have til at ske. For selv om det nok skal komme til at gå bedre i Danmark, end det har gjort under de seneste kriseår, vil det stadigvæk være sådan, at det er en politisk opgave at vælge ét frem for noget andet, fordi ikke alting kan lade sig gøre,” siger hun.