Chefredaktørens blog 
Tanja Nyrup Madsen

Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig

POLITIK OG VELFÆRD Det er næsten ikke til at bære. Men jo hurtigere vi ser i øjnene, at pandemien ikke slutter om lidt – jo bedre vil vi klare omstillingen til den nye normal: En verden, hvor corona stadig spiller en stor rolle i samfundslivet. Måske i mange år frem.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er som at svømme under vandet og holde vejret. Det går fint det første stykke tid, og så begynder det at stramme lidt om lungerne. Og kun fordi man ved, at man snart kommer op igen, sætter panikken ikke ind.

Måske derfor bliver vi ved med at tale om corona som noget, der går over, hvis vi bare holder vejret lidt endnu. Også selvom mere og mere tyder på, at det ikke er tilfældet.

Alene i sidste uge blev 3,7 millioner mennesker på kloden smittet med covid-19. Hvert af de mennesker opfostrer sin egen lille mutation. Og forskerne advarer om en stor sandsynlighed for, at nogle af de mutationer vil være mere smitsomme, mere dødelige eller mindre modtagelige overfor vacciner eller antistoffer, end dem vi kender i dag.

Foreløbigt retter bekymringen sig mod den britiske, den sydafrikanske, den brasilianske og den californiske variant, der ser ud til at være enten mere smitsomme eller sværere at slå ned med en vaccine – eller begge dele. 

Det er som at svømme under vandet og holde vejret. Det går fint det første stykke tid, og så begynder det at stramme lidt om lungerne. Og kun fordi man ved, at man snart kommer op igen, sætter panikken ikke ind.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

SELV HVIS VI FÅR VORES PÅ DET TØRRE her i Danmark, og det lykkes sundhedsmyndighederne at vaccinere det meste af befolkningen inden sommerferien, så er det ikke længere sandsynligt, at kampen mod corona stopper der.

Endnu ved forskerne ikke præcist, hvor kampdygtige de nye mutationer er overfor de vacciner, der skulle give os hverdagslivet tilbage. Men scenerne fra Amazonas, hvor indbyggerne i millionbyen Manaus for anden gang falder som fluer for den nye P1-variant af corona, taler sit tydelige sprog: Antistoffer fra første runde af pandemien er ingen garanti mod at blive smittet igen.

Danmark har som bekendt haft sin egen lille parallelimport af den sydafrikanske virusvariant via Dubai, og den brasilianske mutant lurer lige syd for grænsen. Måske starter en ny vaccinationsrunde, før første runde er slut – ellers kan nye mutationer få det hele til at starte forfra.

Sundhedseksperter er begyndt at sige det højt: Vi skal forvente en lang hale af corona-bølger efter de to første. Det kan tage år, før pandemien vil dø ud. Vaccine-egoismen i vores rige del af verden betyder, at virus frit kan sprede sig og mutere i enorme befolkningsgrupper i den fattige del af verden. Som vi har erfaret nu, så lader en global epidemi sig ikke stoppe af grænsebomme.

Nogle taler om en pandemisk tidsalder. En ny normal, hvor corona er en del af vores liv – måske i mange år frem.

DET ER NEMT AT FÅ ÅNDENØD ved tanken. Svært ikke at gå i panik. Men de virksomheder, der hurtigst forstår at tilpasse sig denne nye virkelighed, bliver også dem, der hurtigst får hovedet over vandet igen. 

Anden nedlukning har været hård for alle. Både store og små erhvervsdrivende gisper efter vejret. De danske hjælpepakker, løntilskud og momslån har spændt et sikkerhedsnet ud, der er i global særklasse. Trods 15 trepartsaftaler, der har holdt hånden under danske arbejdspladser, er kassekreditten ved at være tom mange steder.

Selv når de danske forbrugere lukkes ind i butikkerne igen, vil Europa stadig være ramt af det, DI’s cheføkonom har kaldt for ’den dybeste økonomiske nedtur i EU’s historie’. Økonomien skrumpede med 6,4 procent i 2020, og i lande som Spanien, Frankrig og Italien er recessionen endnu dybere. Det kan mærkes på de danske eksportvirksomheder, der alene fra januar til oktober mistede eksport for 110 milliarder kroner.

Vi går nu ind i en ny fase, hvor den midlertidige nødstilstand med nedlukninger afløses af en tilstand, der er langt mere permanent, og hvor vi skal tage højde for corona på linje med andre risikofaktorer i vores samfund.

Hvordan den virkelighed ser ud, kan vi kun begynde at ane konturerne af nu, men vi kender nogle af de ingredienser, der kommer til at præge vores hverdag: mundbind, vacciner, kviktest, hjemmearbejde, hjemmetest, smitteopsporing, udendørsmøder, afstand, albuehilsner og coronapas. Hjælpemidler, der kan gøre det muligt at leve med corona i samfundet.

INDEN SORTSYNET SÆTTER IND, er det værd at se på den anden side af mønten. For også denne krise rummer muligheder for dem, der forstår at tænke innovativt og gribe dem.

I 4. kvartal af 2020 opstod 25 procent flere virksomheder end i samme kvartal året før. I disse tre mørke nedlukningsmåneder så 8.452 nye virksomheder dagens lys. Præmissen for deres forretninger er, at de skal ske i en verden med afstandskrav, mundbind og coronapas. Har de forstået det, kan de klare sig godt i konkurrencen med dem, der stadig sidder og holder vejret og venter på, at det hele er overstået

Innovationskraften ses også i eksisterende virksomheder, hvor den nye virkelighed mødes med kreativ nyudvikling og omstilling af forretningsmodeller hver eneste dag.

Det sker i lille skala, når den lokale friluftsbutik sælger varme sokker til corona-gåturen midt i nedlukning efter devisen: bestil og betal på nettet og hent varen i butikkens dør 10 minutter senere. Det kunne gå hen at blive en ny normal.

Det sker i stor skala, når danske virksomheder i 2021 – trods krisen – skruer op for bæredygtige investeringer. Fordi de ved, at den grønne genstart skal i gang nu under corona, ikke efter corona i en stadig mere fjern fremtid.

VIRKELIGHEDEN ER, at corona i lang tid bliver en del af bagtæppet for al menneskelig aktivitet, men også at vores forhold til virussen normaliseres, så den ikke længere fylder alt. Lige nu giver den hårde nedlukning mening, mens (første runde af) vaccinerne gør deres arbejde, men hvis vi skal leve med coronavarianter i årevis, så skal vi udvikle kloge alternativer til total nedlukning.

Vi skal finde måder at drive coronaskole på, hvor børn og unge ikke visner derhjemme, og forældrene ikke går ned med stress. Sundhedsvæsenet skal igennem endnu en omstilling, så coronabekæmpelse prioriteres på linje med andre sygdomme og sundhedsrisici. Og kulturlivet skal finde måder at give os åndelig føde på uden at give virus for gode betingelser.

Pointen er, at man må se virkeligheden i øjnene, før man kan tilpasse sig til den. Hjælpepakker kan ikke til evig tid give kunstigt åndedræt til en hel nation. Derfor må vi sammen finde en måde at trække vejret på, selvom der er corona i luften. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu