Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig

POLITIK OG VELFÆRD Det er næsten ikke til at bære. Men jo hurtigere vi ser i øjnene, at pandemien ikke slutter om lidt – jo bedre vil vi klare omstillingen til den nye normal: En verden, hvor corona stadig spiller en stor rolle i samfundslivet. Måske i mange år frem.

Det er som at svømme under vandet og holde vejret. Det går fint det første stykke tid, og så begynder det at stramme lidt om lungerne. Og kun fordi man ved, at man snart kommer op igen, sætter panikken ikke ind.

Måske derfor bliver vi ved med at tale om corona som noget, der går over, hvis vi bare holder vejret lidt endnu. Også selvom mere og mere tyder på, at det ikke er tilfældet.

Alene i sidste uge blev 3,7 millioner mennesker på kloden smittet med covid-19. Hvert af de mennesker opfostrer sin egen lille mutation. Og forskerne advarer om en stor sandsynlighed for, at nogle af de mutationer vil være mere smitsomme, mere dødelige eller mindre modtagelige overfor vacciner eller antistoffer, end dem vi kender i dag.

Foreløbigt retter bekymringen sig mod den britiske, den sydafrikanske, den brasilianske og den californiske variant, der ser ud til at være enten mere smitsomme eller sværere at slå ned med en vaccine – eller begge dele. 

SELV HVIS VI FÅR VORES PÅ DET TØRRE her i Danmark, og det lykkes sundhedsmyndighederne at vaccinere det meste af befolkningen inden sommerferien, så er det ikke længere sandsynligt, at kampen mod corona stopper der.

Endnu ved forskerne ikke præcist, hvor kampdygtige de nye mutationer er overfor de vacciner, der skulle give os hverdagslivet tilbage. Men scenerne fra Amazonas, hvor indbyggerne i millionbyen Manaus for anden gang falder som fluer for den nye P1-variant af corona, taler sit tydelige sprog: Antistoffer fra første runde af pandemien er ingen garanti mod at blive smittet igen.

Danmark har som bekendt haft sin egen lille parallelimport af den sydafrikanske virusvariant via Dubai, og den brasilianske mutant lurer lige syd for grænsen. Måske starter en ny vaccinationsrunde, før første runde er slut – ellers kan nye mutationer få det hele til at starte forfra.

Sundhedseksperter er begyndt at sige det højt: Vi skal forvente en lang hale af corona-bølger efter de to første. Det kan tage år, før pandemien vil dø ud. Vaccine-egoismen i vores rige del af verden betyder, at virus frit kan sprede sig og mutere i enorme befolkningsgrupper i den fattige del af verden. Som vi har erfaret nu, så lader en global epidemi sig ikke stoppe af grænsebomme.

Nogle taler om en pandemisk tidsalder. En ny normal, hvor corona er en del af vores liv – måske i mange år frem.

DET ER NEMT AT FÅ ÅNDENØD ved tanken. Svært ikke at gå i panik. Men de virksomheder, der hurtigst forstår at tilpasse sig denne nye virkelighed, bliver også dem, der hurtigst får hovedet over vandet igen. 

Anden nedlukning har været hård for alle. Både store og små erhvervsdrivende gisper efter vejret. De danske hjælpepakker, løntilskud og momslån har spændt et sikkerhedsnet ud, der er i global særklasse. Trods 15 trepartsaftaler, der har holdt hånden under danske arbejdspladser, er kassekreditten ved at være tom mange steder.

Selv når de danske forbrugere lukkes ind i butikkerne igen, vil Europa stadig være ramt af det, DI’s cheføkonom har kaldt for ’den dybeste økonomiske nedtur i EU’s historie’. Økonomien skrumpede med 6,4 procent i 2020, og i lande som Spanien, Frankrig og Italien er recessionen endnu dybere. Det kan mærkes på de danske eksportvirksomheder, der alene fra januar til oktober mistede eksport for 110 milliarder kroner.

Vi går nu ind i en ny fase, hvor den midlertidige nødstilstand med nedlukninger afløses af en tilstand, der er langt mere permanent, og hvor vi skal tage højde for corona på linje med andre risikofaktorer i vores samfund.

Hvordan den virkelighed ser ud, kan vi kun begynde at ane konturerne af nu, men vi kender nogle af de ingredienser, der kommer til at præge vores hverdag: mundbind, vacciner, kviktest, hjemmearbejde, hjemmetest, smitteopsporing, udendørsmøder, afstand, albuehilsner og coronapas. Hjælpemidler, der kan gøre det muligt at leve med corona i samfundet.

INDEN SORTSYNET SÆTTER IND, er det værd at se på den anden side af mønten. For også denne krise rummer muligheder for dem, der forstår at tænke innovativt og gribe dem.

I 4. kvartal af 2020 opstod 25 procent flere virksomheder end i samme kvartal året før. I disse tre mørke nedlukningsmåneder så 8.452 nye virksomheder dagens lys. Præmissen for deres forretninger er, at de skal ske i en verden med afstandskrav, mundbind og coronapas. Har de forstået det, kan de klare sig godt i konkurrencen med dem, der stadig sidder og holder vejret og venter på, at det hele er overstået

Innovationskraften ses også i eksisterende virksomheder, hvor den nye virkelighed mødes med kreativ nyudvikling og omstilling af forretningsmodeller hver eneste dag.

Det sker i lille skala, når den lokale friluftsbutik sælger varme sokker til corona-gåturen midt i nedlukning efter devisen: bestil og betal på nettet og hent varen i butikkens dør 10 minutter senere. Det kunne gå hen at blive en ny normal.

Det sker i stor skala, når danske virksomheder i 2021 – trods krisen – skruer op for bæredygtige investeringer. Fordi de ved, at den grønne genstart skal i gang nu under corona, ikke efter corona i en stadig mere fjern fremtid.

VIRKELIGHEDEN ER, at corona i lang tid bliver en del af bagtæppet for al menneskelig aktivitet, men også at vores forhold til virussen normaliseres, så den ikke længere fylder alt. Lige nu giver den hårde nedlukning mening, mens (første runde af) vaccinerne gør deres arbejde, men hvis vi skal leve med coronavarianter i årevis, så skal vi udvikle kloge alternativer til total nedlukning.

Vi skal finde måder at drive coronaskole på, hvor børn og unge ikke visner derhjemme, og forældrene ikke går ned med stress. Sundhedsvæsenet skal igennem endnu en omstilling, så coronabekæmpelse prioriteres på linje med andre sygdomme og sundhedsrisici. Og kulturlivet skal finde måder at give os åndelig føde på uden at give virus for gode betingelser.

Pointen er, at man må se virkeligheden i øjnene, før man kan tilpasse sig til den. Hjælpepakker kan ikke til evig tid give kunstigt åndedræt til en hel nation. Derfor må vi sammen finde en måde at trække vejret på, selvom der er corona i luften. 



Tanja Nyrup Madsen

LÆS MERE

Forrige artikel Læs mindre - forstå mere Næste artikel Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.