Vi kan tåle at slå en skævert

Den seneste tid har budt på flere historier om fonde i de danske medier. I Bikubenfonden kan vi kun hilse enhver debat om fonde velkommen. Det er vigtigt, at omverdenen forstår, hvad det er, fondene bidrager med. Ellers kan der dannes uheldige myter, og i værste fald kan det ødelægge vores muligheder for at bidrage positivt til samfundet.

Der eksisterer mange forskellige former for fonde, og det er en udfordring i debatten, at fondene skæres over én kam og sammenlignes ukritisk med hinanden. Det øger risikoen for fejlagtig kritik og uhensigtsmæssig regulering.

Bikubenfonden er for eksempel en erhvervsdrivende fond, der har et formål som en almennyttig fond. Fonden har kun et formål, og det er velgørenhed. Vi skal ikke reklamere for nogen eller noget, men blot sørge for, at afkastet og formuen skabt gennem vores investeringer bliver brugt til almennyttige formål.

Men vi har allerede taget hul på det, der vil kendetegne fremtidens fonde, nemlig større åbenhed. Vi vil meget gerne i dialog med omverdenen. Dels så det er klart, hvad vi laver, dels så det arbejde, vi udfører, kan blive så udbredt og effektfuldt som overhovedet muligt.

Derfor har vi lanceret en ny hjemmeside, hvor enhver kan læse om, hvilke projekter vi støtter. Projektbevillingerne er lagt åbent frem og beskrevet, og når projekterne er evalueret, lægges evalueringsmaterialet frem. Det står således enhver frit at vurdere projekterne og i bedste fald lade sig inspirere af dem. Vi vil ikke sidde og vente på, at der kommer gode ansøgninger, men det kræver, at vi hele tiden er i dialog med de gode projektmagere og ildsjæle. Vi vil støtte de initiativer, som giver mest smæk for skillingen.

[quote align="right" author=""]Det offentliges rolle er bestemt ikke udspillet, men private donorer vil igen få større betydning. Det vil dog være helt fejlagtigt at tro, at fondene vil udfylde huller efter offentlige besparelser.[/quote]

For at sikre, at de uddelte midler bliver brugt fornuftigt, stiller vi også meget konkrete krav til dokumentation. Vel og mærke der, hvor det giver mening. Det kan være svært at måle effekten af en eksperimenterende teaterforestilling, men omvendt er det vigtigt at få grundigt beskrevet og evalueret et projekt for socialt udsatte børn.

Derfor arbejdes der kontinuerligt med bedst muligt at få målt resultatet af en given indsats, og modtagere af donationer forpligter sig til at afrapportere om effekten. Endelig afsættes der særskilte midler til en uvildig evaluering i tilknytning til større donationer. På den måde sikrer vi os læring af projekterne, og at pengene bliver brugt bedst muligt.

Naturligvis er det afgørende for fondene at vide, hvordan et konkret projekt udvikler sig. Men det er også interessant, om det kan fungere i en større kontekst. Det siger eksempelvis sig selv, at alle landets sociale problemer ikke kan løses af én fond. Hvis et socialt projekt har været succesfuldt i København, kan det måske også være det i Aarhus eller Odense. Men det kan være nødvendigt, at andre fonde og offentlige institutioner tager over for at udbrede projektet yderligere.

Private projekter kan derved være med til at skaffe værdifulde erfaringer, så vi ikke skal opfinde hjulet hver gang, vi står over for en stor samfundsmæssig udfordring. Og i modsætning til skattefinansierede projekter, kan fondene tage større risici. Vi kan tåle at slå en skævert i ny og næ og stille den opnåede viden til rådighed for resten af samfundet.

På den måde kan fondene både initiere og skærpe projekter. Vi kan være med til at sprede ringe i vandet, ikke mindst ved at være åbne om vores erfaringer.

For at nedbringe omkostninger, dele erfaringer og best practice samt øge udbyttet af vores donationer har Bikubenfonden indledt et administrationsfællesskab med Nordea Fonden, Det Obelske Familiefond og Lauritzen Fonden. Det er første trin i et tættere strategisk samarbejde, og en trend, som jeg tror, vil blive mere udbredt blandt fremtidens filantropiske fonde.

Sammen har vi udviklet nye ansøgningsskemaer, som tvinger ansøgerne til at skærpe deres projekter. Derved kommer der bedre ansøgninger og vi undgår spildtid på projekter, der ikke er gennemarbejdede. Jo bedre fondene er til at stille krav, jo større er sandsynligheden for at støttekronerne bliver brugt rigtigt.

Fremtiden vil også byde på tendenser, vi kender fra vores fortid. I nyere tid har vi været vant til, at staten klarede det hele. Den økonomiske krise og de demografiske udfordringer sætter imidlertid de offentlige kasser under stort pres.

I takt med at de offentlige budgetter strammer til, vil fondenes donationer til alment velgørende formål alt andet lige udgøre en stadig større andel af det samlede budget til forskning, sociale og kulturelle projekter osv.

Fremtiden peger derfor også bagud. Bikubenfonden går eksempelvis helt tilbage til 1857, hvor en række sparekasser støttede lokalsamfundet. Dengang var der ikke et offentligt velfærdssystem til at hjælpe de svage eller støtte et andet godt formål. Det var op til de lokale mæcener.

Det offentliges rolle er bestemt ikke udspillet, men private donorer vil igen få større betydning. Det vil dog være helt fejlagtigt at tro, at fondene vil udfylde huller efter offentlige besparelser.

Det er vigtigt, at vi som fonde er i konstant dialog med det omgivende samfund. I vores optik er der kun fordele ved at være åben. Så kan offentligheden, lovgivere, eksperter og medier danne sig et indtryk af, hvad vi laver. På den baggrund kan vi diskutere, hvilke regler der skal gælde. Og dermed kan vi forhåbentlig også undgå, at der opstår misforståelser eller misbrug af særregler.

Det er naturligt, at omverdenen kræver åbenhed, når fondene har særlige vilkår. Til gengæld skal samfundet sikre, at reglerne fortsat gør det muligt for private at dele ud af deres formuer til gavn for det store fællesskab. Det skaber et rigere og mere spændende samfund for os alle.

Vi vil meget gerne høre din mening om, hvorvidt fondene bør være bedre til at dokumentere deres . Deltag i debatten i kommentarfeltet her.