”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle”

Universiteter kan tjene millioner af dollar på at tilbyde online-kurser målrettet folks karriereforløb. Jagten på en bæredygtig forretningsmodel er nu indstillet på markedet for efteruddannelse. KU holder den ideologiske fane højt og prioriterer indhold frem for indtægt.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

To af verdens førende mastodonter på hver sit område indgik for nylig en aftale med vidtgående perspektiv.

På den ene side af bordet sad repræsentanter for AXA, et af verdens førende forsikringsselskaber med 165.000 ansatte fordelt på 64 lande over hele verden. På den anden side sad repræsentanter for Coursera, der er verdens største platform for de populære MOOCs – Massive Open Online Courses. Virksomheden samarbejder med 150 universiteter over hele verden, herunder flere danske universiteter såsom Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Aftalen mellem AXA og Coursera giver de 165.000 ansatte i forsikringsgiganten mulighed for at få efter- og videreuddannelse via nogle af de mange MOOC-kurser med førende professorer inden for en række forskellige områder såsom ledelse, datalogi og digital markedsføring, så de kan blive bedre klædt på fagligt til fremtidens arbejdsmarked.

”Vores branche gennemgår en hurtig forandring, og at give vores medarbejdere direkte adgang til den bedste akademiske viden vil hjælpe dem og styrke deres færdigheder,” sagde Rino Piazzolla, HR-chef i AXA, ved offentliggørelsen af samarbejdet.

Den nye aftale er bare den seneste, som Coursera har indgået, siden selskabet med 27 millioner studerende i ryggen åbnede for sin nye forretningsstrategi sidste år. Coursera har allerede nu lavet 90 tilsvarende partnerskaber med store koncerner som L’Oreal, PayPal, Bank of New York Mellon, Danone, JP Morgan Chase og Air France-KLM samt offentlige organisationer i lande som USA, Pakistan, Egypten, Malaysia og Singapore.

De fem største MOOC-platforme

Figur 1 | Forstør   Luk

USA er førende på MOOC, men Kina stormer frem, og XuetangX vil formentlig snart blive verdens næststørste platform for MOOC.

Kilde: Class Central

Det er også et eksempel på, hvordan MOOC-bølgen har skiftet kurs gennem de sidste fem år. Da bølgen skyllede ind over kloden tilbage i 2012, var der meget fokus på, at kurserne var gratis. Nu skulle undervisningen demokratiseres. Nu kunne en landmand fra Senegal, en læge fra Sydkorea eller en lærer fra Syddjurs pludselig blive undervist kvit og frit af nogle af verdens førende professorer fra verdens mest anerkendte universiteter.

Men jagten på en bæredygtig forretningsmodel har betydet, at fokus for platforme som Coursera er skiftet til beskæftigelse, efteruddannelse og jobfremmende kurser. Det gratis indhold på kurserne bliver gradvist mindre og mindre. Nu handler det mere om at klæde medarbejdere fagligt bedre på og styrke deres professionelle kompetencer, så de står stærkere rustet til fremtidens teknologiske arbejdsmarked. Omkring 40 pct. af de nye MOOC-kurser, der blev udbudt sidste år, er inden for områder som forretningsførelse og teknologi.

Nogle af verdens største platforme for MOOC, såsom Coursera, Udacity, FutureLearn og edX, med tilsammen omkring 50 millioner studerende i ryggen har på hver sin måde skruet op for indtjeningen. Se figur 1.

Forretningsmodel i støbeskeen

Verdens største platform for MOOC, Coursera, har taget forskellige skridt for at øge indtjeningen. Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollar (ca. 310 kr.) for at få et certifikat som bevis på, at de har gennemført et kursus. Halvdelen af pengene går tilbage til det pågældende universitet, der har stået for selve undervisningen.

Så når over 4.500 kursusdeltagere fra Københavns Universitet har betalt et gebyr for at få et kursusbevis, får universitetet kun lov til at beholde halvdelen af beløbet.

Coursera har også lanceret en abonnementsordning. I stedet for at betale for hvert enkelt kursus kan folk nu betale et fast beløb på mellem 39 og 89 dollar om måneden, hvilket giver adgang til en pakke af kurser inden for ét af de ca. 180 specialer.

Coursera har også åbnet for at tage en kandidatgrad online. Folk kan f.eks. tage en MBA på det amerikanske University of Illinois til 22.000 dollar – knap 140.000 kr. – eller en kandidatgrad i ’Innovation og entreprenørskab’ på HEC Paris til 20.000 dollar. Og det er kun begyndelsen. Coursera har et mål om at lancere 15-20 kandidatprogrammer inden udgangen af 2019.

Verdens næststørste platform – edX – med 11 millioner kursister går samme vej. EdX annoncerede i begyndelsen af i år sin første kandidatgrad i samarbejde med Georgia Tech til en pris på i omegnen af 10.000 dollar. Som udgangspunkt er platformens op imod 1.500 kurser gratis, herunder også de mange kurser i det såkaldte MicroMaster-program. Dog skal kursisterne betale for at få et certifikat.

EdX blev grundlagt i 2012 i et partnerskab mellem Harvard University og Massachusetts Institute of Technology, der til sammen kastede 60 millioner dollar ind i projektet. Siden er der kommet flere millioner dollar til. Adm. direktør for edX, Anant Agarwal, forventer, at selskabet er økonomisk bæredygtigt i 2020.

De andre store platforme følger i samme spor. Den britiske MOOC-udbyder FutureLearn med seks millioner kursister har i samarbejde med Deakin University fra Melbourne i Australien lanceret de første fulde syv kandidatgrader i MOOC-format. De handler bl.a. om cybersikkerhed og ledelse og koster typisk op til 24.000 britiske pund – ca. 194.000 kr.

FutureLearn har også lanceret en ny prispolitik, så f.eks. kursister skal betale 30 til 90 dollar for at få ubegrænset adgang til kursusindholdet.

Verdens femtestørste platform, Udacity, går sine egne veje. Den samarbejder tæt med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollar for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity har et særligt jobprogram, der kan minde om en slags praktikplads. Det fungerer på den måde, at arbejdsgiveren fortæller, hvilke kompetencer man har brug for, hvorefter Udacity så foreslår en kandidat eller to. Kandidaten arbejder så på prøve i typisk tre måneder i virksomheden, og i den periode tager Udacity et gebyr på 10-20 pct. af lønnen.

Udacity har også oprettet en stribe jobmålrettede kurser – kaldet Nanodegrees – inden for områder som webudvikling, dataanalyse, Android-programmering, kunstig intelligens og selvkørende biler. Disse kurser koster typisk 200 dollar om måneden og tager som regel tre til seks måneder at gennemføre. Hvis en kursist gennemfører kurset, får vedkommende halvdelen af pengene tilbage. Man kan også betale lidt ekstra for at få en såkaldt Nanodegree Plus, som koster 299 dollar om måneden og har en indbygget jobgaranti: Får man ikke et job, får man hele beløbet tilbage.

Kunder i butikken

Intet tyder på, at de offentlige danske universiteter på samme måde som specielt de amerikanske universiteter vil kaste sig ud i et økonomisk kapløb og lave meget kommercielle kurser målrettet den brede del af befolkningen. Som professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet, der er ansvarlig for KU’s MOOC-strategi, udtrykker det:

”Nogle universiteter tjener millioner af dollar på at udvikle kurser tilpasset den almene befolkning. Hvis vi virkelig ville tjene kassen, lavede vi bare et MOOC-kursus om kanariefugle sammen med private foderstofkompagnier. Millioner af kanariefugleejere, dyrehandlere og foderstoffirmaer over hele verden ville melde sig til en tre-ugers, skræddersyet MOOC om kanariefugles ve og vel. Men det gør vi ikke. Jeg ville få danske politikere, kolleger og offentligheden på nakken. Det er heller ikke den strategi, der præger universiteter i Skandinavien og generelt i Vesteuropa. Vi har valgt at bygge på, at vi har et eksisterende forsknings- og uddannelsesområde, som vi gerne vil understøtte med MOOC,” siger Flemming Konradsen.

Han understreger, at når over 500.000 personer fra hele verden i løbet af bare fire år har tilmeldt sig et af MOOC-kurserne på Københavns Universitet, styrker det på mange måder universitetet. Men det kan være svært at gøre den præcise værdi op i en forretningsmodel.

Universitetet får f.eks. masser af erfaringer med digital undervisning og får via sit samarbejde med Coursera en enestående mulighed for at bruge en konstant opdateret digital platform med det nyeste software. Det er meget værdifuldt. Men det er svært at sætte et præcist beløb på værdien af den viden.

Når universitetet f.eks. kører et MOOC-kursus parallelt med en auditoriebaseret undervisning af 40-50 studerende, giver det mulighed for at globalisere auditoriet med input fra hele verden. Det smitter også af på universitetets resultatkontrakt med ministeriet, der slår fast, at de studerende skal være klar til et globalt arbejdsmarked, undervisningssproget skal være engelsk, og indholdet skal være internationalt.

Universitetet får også mulighed for at skabe netværk til studerende fra hele verden og rekruttere de bedste.

”Så vores businesscase er der. Den er bare ikke baseret kun på gebyrer,” siger Flemming Konradsen.

LÆS OGSÅ: En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser

,

Forrige artikel Private pengetanke satser formuen på alternativer Private pengetanke satser formuen på alternativer Næste artikel En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser
Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston