”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle”

Universiteter kan tjene millioner af dollar på at tilbyde online-kurser målrettet folks karriereforløb. Jagten på en bæredygtig forretningsmodel er nu indstillet på markedet for efteruddannelse. KU holder den ideologiske fane højt og prioriterer indhold frem for indtægt.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

To af verdens førende mastodonter på hver sit område indgik for nylig en aftale med vidtgående perspektiv.

På den ene side af bordet sad repræsentanter for AXA, et af verdens førende forsikringsselskaber med 165.000 ansatte fordelt på 64 lande over hele verden. På den anden side sad repræsentanter for Coursera, der er verdens største platform for de populære MOOCs – Massive Open Online Courses. Virksomheden samarbejder med 150 universiteter over hele verden, herunder flere danske universiteter såsom Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Aftalen mellem AXA og Coursera giver de 165.000 ansatte i forsikringsgiganten mulighed for at få efter- og videreuddannelse via nogle af de mange MOOC-kurser med førende professorer inden for en række forskellige områder såsom ledelse, datalogi og digital markedsføring, så de kan blive bedre klædt på fagligt til fremtidens arbejdsmarked.

”Vores branche gennemgår en hurtig forandring, og at give vores medarbejdere direkte adgang til den bedste akademiske viden vil hjælpe dem og styrke deres færdigheder,” sagde Rino Piazzolla, HR-chef i AXA, ved offentliggørelsen af samarbejdet.

Den nye aftale er bare den seneste, som Coursera har indgået, siden selskabet med 27 millioner studerende i ryggen åbnede for sin nye forretningsstrategi sidste år. Coursera har allerede nu lavet 90 tilsvarende partnerskaber med store koncerner som L’Oreal, PayPal, Bank of New York Mellon, Danone, JP Morgan Chase og Air France-KLM samt offentlige organisationer i lande som USA, Pakistan, Egypten, Malaysia og Singapore.

De fem største MOOC-platforme

Figur 1 | Forstør   Luk

USA er førende på MOOC, men Kina stormer frem, og XuetangX vil formentlig snart blive verdens næststørste platform for MOOC.

Kilde: Class Central

Det er også et eksempel på, hvordan MOOC-bølgen har skiftet kurs gennem de sidste fem år. Da bølgen skyllede ind over kloden tilbage i 2012, var der meget fokus på, at kurserne var gratis. Nu skulle undervisningen demokratiseres. Nu kunne en landmand fra Senegal, en læge fra Sydkorea eller en lærer fra Syddjurs pludselig blive undervist kvit og frit af nogle af verdens førende professorer fra verdens mest anerkendte universiteter.

Men jagten på en bæredygtig forretningsmodel har betydet, at fokus for platforme som Coursera er skiftet til beskæftigelse, efteruddannelse og jobfremmende kurser. Det gratis indhold på kurserne bliver gradvist mindre og mindre. Nu handler det mere om at klæde medarbejdere fagligt bedre på og styrke deres professionelle kompetencer, så de står stærkere rustet til fremtidens teknologiske arbejdsmarked. Omkring 40 pct. af de nye MOOC-kurser, der blev udbudt sidste år, er inden for områder som forretningsførelse og teknologi.

Nogle af verdens største platforme for MOOC, såsom Coursera, Udacity, FutureLearn og edX, med tilsammen omkring 50 millioner studerende i ryggen har på hver sin måde skruet op for indtjeningen. Se figur 1.

Forretningsmodel i støbeskeen

Verdens største platform for MOOC, Coursera, har taget forskellige skridt for at øge indtjeningen. Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollar (ca. 310 kr.) for at få et certifikat som bevis på, at de har gennemført et kursus. Halvdelen af pengene går tilbage til det pågældende universitet, der har stået for selve undervisningen.

Så når over 4.500 kursusdeltagere fra Københavns Universitet har betalt et gebyr for at få et kursusbevis, får universitetet kun lov til at beholde halvdelen af beløbet.

Coursera har også lanceret en abonnementsordning. I stedet for at betale for hvert enkelt kursus kan folk nu betale et fast beløb på mellem 39 og 89 dollar om måneden, hvilket giver adgang til en pakke af kurser inden for ét af de ca. 180 specialer.

Coursera har også åbnet for at tage en kandidatgrad online. Folk kan f.eks. tage en MBA på det amerikanske University of Illinois til 22.000 dollar – knap 140.000 kr. – eller en kandidatgrad i ’Innovation og entreprenørskab’ på HEC Paris til 20.000 dollar. Og det er kun begyndelsen. Coursera har et mål om at lancere 15-20 kandidatprogrammer inden udgangen af 2019.

Verdens næststørste platform – edX – med 11 millioner kursister går samme vej. EdX annoncerede i begyndelsen af i år sin første kandidatgrad i samarbejde med Georgia Tech til en pris på i omegnen af 10.000 dollar. Som udgangspunkt er platformens op imod 1.500 kurser gratis, herunder også de mange kurser i det såkaldte MicroMaster-program. Dog skal kursisterne betale for at få et certifikat.

EdX blev grundlagt i 2012 i et partnerskab mellem Harvard University og Massachusetts Institute of Technology, der til sammen kastede 60 millioner dollar ind i projektet. Siden er der kommet flere millioner dollar til. Adm. direktør for edX, Anant Agarwal, forventer, at selskabet er økonomisk bæredygtigt i 2020.

De andre store platforme følger i samme spor. Den britiske MOOC-udbyder FutureLearn med seks millioner kursister har i samarbejde med Deakin University fra Melbourne i Australien lanceret de første fulde syv kandidatgrader i MOOC-format. De handler bl.a. om cybersikkerhed og ledelse og koster typisk op til 24.000 britiske pund – ca. 194.000 kr.

FutureLearn har også lanceret en ny prispolitik, så f.eks. kursister skal betale 30 til 90 dollar for at få ubegrænset adgang til kursusindholdet.

Verdens femtestørste platform, Udacity, går sine egne veje. Den samarbejder tæt med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollar for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity har et særligt jobprogram, der kan minde om en slags praktikplads. Det fungerer på den måde, at arbejdsgiveren fortæller, hvilke kompetencer man har brug for, hvorefter Udacity så foreslår en kandidat eller to. Kandidaten arbejder så på prøve i typisk tre måneder i virksomheden, og i den periode tager Udacity et gebyr på 10-20 pct. af lønnen.

Udacity har også oprettet en stribe jobmålrettede kurser – kaldet Nanodegrees – inden for områder som webudvikling, dataanalyse, Android-programmering, kunstig intelligens og selvkørende biler. Disse kurser koster typisk 200 dollar om måneden og tager som regel tre til seks måneder at gennemføre. Hvis en kursist gennemfører kurset, får vedkommende halvdelen af pengene tilbage. Man kan også betale lidt ekstra for at få en såkaldt Nanodegree Plus, som koster 299 dollar om måneden og har en indbygget jobgaranti: Får man ikke et job, får man hele beløbet tilbage.

Kunder i butikken

Intet tyder på, at de offentlige danske universiteter på samme måde som specielt de amerikanske universiteter vil kaste sig ud i et økonomisk kapløb og lave meget kommercielle kurser målrettet den brede del af befolkningen. Som professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet, der er ansvarlig for KU’s MOOC-strategi, udtrykker det:

”Nogle universiteter tjener millioner af dollar på at udvikle kurser tilpasset den almene befolkning. Hvis vi virkelig ville tjene kassen, lavede vi bare et MOOC-kursus om kanariefugle sammen med private foderstofkompagnier. Millioner af kanariefugleejere, dyrehandlere og foderstoffirmaer over hele verden ville melde sig til en tre-ugers, skræddersyet MOOC om kanariefugles ve og vel. Men det gør vi ikke. Jeg ville få danske politikere, kolleger og offentligheden på nakken. Det er heller ikke den strategi, der præger universiteter i Skandinavien og generelt i Vesteuropa. Vi har valgt at bygge på, at vi har et eksisterende forsknings- og uddannelsesområde, som vi gerne vil understøtte med MOOC,” siger Flemming Konradsen.

Han understreger, at når over 500.000 personer fra hele verden i løbet af bare fire år har tilmeldt sig et af MOOC-kurserne på Københavns Universitet, styrker det på mange måder universitetet. Men det kan være svært at gøre den præcise værdi op i en forretningsmodel.

Universitetet får f.eks. masser af erfaringer med digital undervisning og får via sit samarbejde med Coursera en enestående mulighed for at bruge en konstant opdateret digital platform med det nyeste software. Det er meget værdifuldt. Men det er svært at sætte et præcist beløb på værdien af den viden.

Når universitetet f.eks. kører et MOOC-kursus parallelt med en auditoriebaseret undervisning af 40-50 studerende, giver det mulighed for at globalisere auditoriet med input fra hele verden. Det smitter også af på universitetets resultatkontrakt med ministeriet, der slår fast, at de studerende skal være klar til et globalt arbejdsmarked, undervisningssproget skal være engelsk, og indholdet skal være internationalt.

Universitetet får også mulighed for at skabe netværk til studerende fra hele verden og rekruttere de bedste.

”Så vores businesscase er der. Den er bare ikke baseret kun på gebyrer,” siger Flemming Konradsen.

LÆS OGSÅ: En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser

Forrige artikel Private pengetanke satser formuen på alternativer Private pengetanke satser formuen på alternativer Næste artikel En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.