”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle”

Universiteter kan tjene millioner af dollar på at tilbyde online-kurser målrettet folks karriereforløb. Jagten på en bæredygtig forretningsmodel er nu indstillet på markedet for efteruddannelse. KU holder den ideologiske fane højt og prioriterer indhold frem for indtægt.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

To af verdens førende mastodonter på hver sit område indgik for nylig en aftale med vidtgående perspektiv.

På den ene side af bordet sad repræsentanter for AXA, et af verdens førende forsikringsselskaber med 165.000 ansatte fordelt på 64 lande over hele verden. På den anden side sad repræsentanter for Coursera, der er verdens største platform for de populære MOOCs – Massive Open Online Courses. Virksomheden samarbejder med 150 universiteter over hele verden, herunder flere danske universiteter såsom Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Aftalen mellem AXA og Coursera giver de 165.000 ansatte i forsikringsgiganten mulighed for at få efter- og videreuddannelse via nogle af de mange MOOC-kurser med førende professorer inden for en række forskellige områder såsom ledelse, datalogi og digital markedsføring, så de kan blive bedre klædt på fagligt til fremtidens arbejdsmarked.

”Vores branche gennemgår en hurtig forandring, og at give vores medarbejdere direkte adgang til den bedste akademiske viden vil hjælpe dem og styrke deres færdigheder,” sagde Rino Piazzolla, HR-chef i AXA, ved offentliggørelsen af samarbejdet.

Den nye aftale er bare den seneste, som Coursera har indgået, siden selskabet med 27 millioner studerende i ryggen åbnede for sin nye forretningsstrategi sidste år. Coursera har allerede nu lavet 90 tilsvarende partnerskaber med store koncerner som L’Oreal, PayPal, Bank of New York Mellon, Danone, JP Morgan Chase og Air France-KLM samt offentlige organisationer i lande som USA, Pakistan, Egypten, Malaysia og Singapore.

De fem største MOOC-platforme

Figur 1 | Forstør   Luk

USA er førende på MOOC, men Kina stormer frem, og XuetangX vil formentlig snart blive verdens næststørste platform for MOOC.

Kilde: Class Central

Det er også et eksempel på, hvordan MOOC-bølgen har skiftet kurs gennem de sidste fem år. Da bølgen skyllede ind over kloden tilbage i 2012, var der meget fokus på, at kurserne var gratis. Nu skulle undervisningen demokratiseres. Nu kunne en landmand fra Senegal, en læge fra Sydkorea eller en lærer fra Syddjurs pludselig blive undervist kvit og frit af nogle af verdens førende professorer fra verdens mest anerkendte universiteter.

Men jagten på en bæredygtig forretningsmodel har betydet, at fokus for platforme som Coursera er skiftet til beskæftigelse, efteruddannelse og jobfremmende kurser. Det gratis indhold på kurserne bliver gradvist mindre og mindre. Nu handler det mere om at klæde medarbejdere fagligt bedre på og styrke deres professionelle kompetencer, så de står stærkere rustet til fremtidens teknologiske arbejdsmarked. Omkring 40 pct. af de nye MOOC-kurser, der blev udbudt sidste år, er inden for områder som forretningsførelse og teknologi.

Nogle af verdens største platforme for MOOC, såsom Coursera, Udacity, FutureLearn og edX, med tilsammen omkring 50 millioner studerende i ryggen har på hver sin måde skruet op for indtjeningen. Se figur 1.

Forretningsmodel i støbeskeen

Verdens største platform for MOOC, Coursera, har taget forskellige skridt for at øge indtjeningen. Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollar (ca. 310 kr.) for at få et certifikat som bevis på, at de har gennemført et kursus. Halvdelen af pengene går tilbage til det pågældende universitet, der har stået for selve undervisningen.

Så når over 4.500 kursusdeltagere fra Københavns Universitet har betalt et gebyr for at få et kursusbevis, får universitetet kun lov til at beholde halvdelen af beløbet.

Coursera har også lanceret en abonnementsordning. I stedet for at betale for hvert enkelt kursus kan folk nu betale et fast beløb på mellem 39 og 89 dollar om måneden, hvilket giver adgang til en pakke af kurser inden for ét af de ca. 180 specialer.

Coursera har også åbnet for at tage en kandidatgrad online. Folk kan f.eks. tage en MBA på det amerikanske University of Illinois til 22.000 dollar – knap 140.000 kr. – eller en kandidatgrad i ’Innovation og entreprenørskab’ på HEC Paris til 20.000 dollar. Og det er kun begyndelsen. Coursera har et mål om at lancere 15-20 kandidatprogrammer inden udgangen af 2019.

Verdens næststørste platform – edX – med 11 millioner kursister går samme vej. EdX annoncerede i begyndelsen af i år sin første kandidatgrad i samarbejde med Georgia Tech til en pris på i omegnen af 10.000 dollar. Som udgangspunkt er platformens op imod 1.500 kurser gratis, herunder også de mange kurser i det såkaldte MicroMaster-program. Dog skal kursisterne betale for at få et certifikat.

EdX blev grundlagt i 2012 i et partnerskab mellem Harvard University og Massachusetts Institute of Technology, der til sammen kastede 60 millioner dollar ind i projektet. Siden er der kommet flere millioner dollar til. Adm. direktør for edX, Anant Agarwal, forventer, at selskabet er økonomisk bæredygtigt i 2020.

De andre store platforme følger i samme spor. Den britiske MOOC-udbyder FutureLearn med seks millioner kursister har i samarbejde med Deakin University fra Melbourne i Australien lanceret de første fulde syv kandidatgrader i MOOC-format. De handler bl.a. om cybersikkerhed og ledelse og koster typisk op til 24.000 britiske pund – ca. 194.000 kr.

FutureLearn har også lanceret en ny prispolitik, så f.eks. kursister skal betale 30 til 90 dollar for at få ubegrænset adgang til kursusindholdet.

Verdens femtestørste platform, Udacity, går sine egne veje. Den samarbejder tæt med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollar for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity har et særligt jobprogram, der kan minde om en slags praktikplads. Det fungerer på den måde, at arbejdsgiveren fortæller, hvilke kompetencer man har brug for, hvorefter Udacity så foreslår en kandidat eller to. Kandidaten arbejder så på prøve i typisk tre måneder i virksomheden, og i den periode tager Udacity et gebyr på 10-20 pct. af lønnen.

Udacity har også oprettet en stribe jobmålrettede kurser – kaldet Nanodegrees – inden for områder som webudvikling, dataanalyse, Android-programmering, kunstig intelligens og selvkørende biler. Disse kurser koster typisk 200 dollar om måneden og tager som regel tre til seks måneder at gennemføre. Hvis en kursist gennemfører kurset, får vedkommende halvdelen af pengene tilbage. Man kan også betale lidt ekstra for at få en såkaldt Nanodegree Plus, som koster 299 dollar om måneden og har en indbygget jobgaranti: Får man ikke et job, får man hele beløbet tilbage.

Kunder i butikken

Intet tyder på, at de offentlige danske universiteter på samme måde som specielt de amerikanske universiteter vil kaste sig ud i et økonomisk kapløb og lave meget kommercielle kurser målrettet den brede del af befolkningen. Som professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet, der er ansvarlig for KU’s MOOC-strategi, udtrykker det:

”Nogle universiteter tjener millioner af dollar på at udvikle kurser tilpasset den almene befolkning. Hvis vi virkelig ville tjene kassen, lavede vi bare et MOOC-kursus om kanariefugle sammen med private foderstofkompagnier. Millioner af kanariefugleejere, dyrehandlere og foderstoffirmaer over hele verden ville melde sig til en tre-ugers, skræddersyet MOOC om kanariefugles ve og vel. Men det gør vi ikke. Jeg ville få danske politikere, kolleger og offentligheden på nakken. Det er heller ikke den strategi, der præger universiteter i Skandinavien og generelt i Vesteuropa. Vi har valgt at bygge på, at vi har et eksisterende forsknings- og uddannelsesområde, som vi gerne vil understøtte med MOOC,” siger Flemming Konradsen.

Han understreger, at når over 500.000 personer fra hele verden i løbet af bare fire år har tilmeldt sig et af MOOC-kurserne på Københavns Universitet, styrker det på mange måder universitetet. Men det kan være svært at gøre den præcise værdi op i en forretningsmodel.

Universitetet får f.eks. masser af erfaringer med digital undervisning og får via sit samarbejde med Coursera en enestående mulighed for at bruge en konstant opdateret digital platform med det nyeste software. Det er meget værdifuldt. Men det er svært at sætte et præcist beløb på værdien af den viden.

Når universitetet f.eks. kører et MOOC-kursus parallelt med en auditoriebaseret undervisning af 40-50 studerende, giver det mulighed for at globalisere auditoriet med input fra hele verden. Det smitter også af på universitetets resultatkontrakt med ministeriet, der slår fast, at de studerende skal være klar til et globalt arbejdsmarked, undervisningssproget skal være engelsk, og indholdet skal være internationalt.

Universitetet får også mulighed for at skabe netværk til studerende fra hele verden og rekruttere de bedste.

”Så vores businesscase er der. Den er bare ikke baseret kun på gebyrer,” siger Flemming Konradsen.

LÆS OGSÅ: En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser

,

Forrige artikel Private pengetanke satser formuen på alternativer Private pengetanke satser formuen på alternativer Næste artikel En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.