Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple

Når vi bruger eksempler som Google, Uber og Apple til at inspirere danske virksomheder, så gør vi i virkeligheden de mange mindre og mellemstore firmaer en bjørnetjeneste. I stedet skal danske smv’er gøre præcis det modsatte af giganterne.

Som erfaren iværksætter og foredragsholder har jeg efterhånden været til et utal af innovations- og lederarrangementer, hvor giganterne er i fokus:

”Sådan gør Google, når de arbejder med målsætninger og ledelse.”

”Sådan udvikler IBM kunstig intelligens.”

”Sådan skabte Steve Jobs innovation hos Apple.”

”Sådan tænker Elon Musk selvkørende biler hos Tesla.”

Jeg er sikker på, at ovenstående bliver gjort i den bedste mening, men det er dybt problematisk. Hvorfor? Fordi forskningen inden for små og mellemstore virksomheder, som Danmark som bekendt lever af, fortæller os, at vi som regel bør gøre det modsatte af giganterne. Vi skal ikke følge i deres fodspor og tænkning.

Jeg er helt med på fascinationskraften i disse ikoner. Når Steve Jobs kommer med mantraer som "We're here to put a dent in the universe. Otherwise why else even be here", så elsker vi det, for hvem vil ikke gerne sætte sit aftryk på verden?

Nu er der imidlertid forskel på en dinosaurfod og så en hundepote, men det ene er ikke finere end det andet. Dinosauren er som bekendt uddød i dag, mens hunden er menneskets bedste ven, så vi behøver ikke skulle forandre verden grundlæggende, for at vi har succes med det, vi bedriver her i livet. Lykkes vi med virkelig at forbedre hverdagen for mange mennesker, så er det fantastisk og beundringsværdigt, men mindre kan også gøre det.

I hvert fald er tænkningen hos én som Jobs ikke noget, den seriøse iværksætter eller leder bør følge i slipstrømmen af. Ud over at Steve Jobs som bekendt var en elendig leder, er det ikke rent strategisk klogt at kigge på, hvordan Apple i dag organiserer deres gigantiske milliardforretning. Det er det ikke, fordi virkeligheden for milliardvirksomheder i Silicon Valley ganske enkelt ikke giver mening at overføre til Danmark. Dette er en pointe fra én, der har prøvet at drive forretninger begge steder.

Tre jordnære råd til smv’er i Danmark

Alt tyder på, at danske virksomheder i fremtiden ikke bliver dem, der skal udvikle det ultimative inden for kunstig intelligens. Det vil formentlig være Google, IBM eller lignende, der vinder kapløbet, hvorefter vores opgave bliver at integrere de nye muligheder bedst muligt i vores forretninger.

På samme måde bliver det ikke nogle danske drømmere, der skaber fremtidens selvkørende biler. Det bliver enten Tesla, Uber eller én af de andre pengetanke inden for industrien, som gør det. Vi kan sidenhen bruge det til at understøtte og forbedre forretningsmodellen inden for transportsektoren, logistikbranchen osv.

Pointen er den, at vi ikke skal benchmarke os op imod tilsyneladende forbilleder, som vi intet har til fælles med. Dette er ikke det samme, som at vi ikke må tænke eller drømme stort, men vi skal blive verdensmestre i at handle småt og fejle hurtigt og billigt.

Lad mig komme med tre jordnære råd i forhold til, hvordan du som mindre eller mellemstor dansk virksomhed bør tænke konkurrencen i forhold til disse store giganter – og alle dine andre potentielle konkurrenter:

1. Udnyt de blå oceaner. Du kender formentlig bestselleren ’Blue Ocean Strategy’. Bogen handler bl.a. om at identificere de fordele, som I som virksomhed har i forhold til konkurrenterne. Dvs. de områder med dejligt blåt havvand, hvor der ikke er andre end jer, som sejler. Bogen kommer med et fint eksempel på en mindre virksomhed, der blev stor igennem netop denne tilgang. Det var fitnessvirksomheden Curves, som Gary og Diana Heavin startede i Texas tilbage i 1990’erne.

Curves identificerede en målgruppe, som ingen fokuserede på – nemlig kvinder med former. Hvor alle de etablerede kæder fremstod meget maskuline og lettere kolde, så satte Curves i stedet fokus på det kvindelige publikum og deres kamp med kiloene. Det gjorde de vel at mærke som en mindre startup med et stærkt begrænset budget og med få ressourcer. De tænkte altså ikke i baner som Uber og Google med massive mængder af kapital og ressourcer, men derimod konkret og ’blåt’.

Curves’ strategi var at fokusere benhårdt på deres ’blå ocean’, herunder en fundamentalt anderledes indretning af deres centre. Frem for smarte og maskuline træningsmaskiner og indretningsmåder valgte man nogle langt mere elegante maskiner samt hjemmetræningsprogrammer. Derudover tilføjede man add-ons som saunaer og juicebarer for at servicere et hidtil overset segment. Det viste sig at være nøglen til succes – ikke at tænke stort og drømme vildt, men at finde sin klare niche og blive eksperter i den.

2. Tænk stort. Handl småt. Fejl hurtigt og billigt. Det er godt at turde tænke stort, men ofte vil små og mellemstore danske virksomheders største konkurrencefordel være deres fleksibilitet og agilitet. Derfor betoner jeg altid vigtigheden af at handle småt og fejle hurtigt og billigt. Det vil sige, at man går så hurtigt ud i markedet som muligt med et nyt produkt eller service for at validere ideen. Noget, som de helt store virksomheder sjældent kan, dels af hensyn til deres brand, og dels fordi deres processer ofte bliver ganske rigide og bekostelige.

Tag eksempelvis de uforudsete hændelser, der konstant finder sted i vores samfund. Om det så måtte være en uventet hedebølge, en stor lokal nyhedshistorie eller lignende. Hver gang noget sådant sker, der selvfølgelig ikke er på niveau med De Olympiske Lege eller et verdensmesterskab, er det en mulighed for, at man som smv kan reagere hurtigt og udnytte begivenheden til at promovere og/eller udvikle nye produkter eller services til området.

Hvor det for de store selskaber ofte vil tage måneder eller sågar år at respondere på sådanne korte og hurtige trends, så har smv’erne helt andre muligheder. Derfor skal du ikke kigge på Uber eller Apple, når du tænker marketingstrategier og eventmarkedsføring, men holde øje med, hvad andre innovative startups gør for at tiltrække opmærksomhed, følgere og loyalitet.

3. Gå digitalt, og brug content marketing. Tidligere krævede det ganske store udgifter at nå målgrupper igennem offline-marketingkampagner, men med de sociale medier og content marketing er spillet ændret. Du kan nu nå din målgruppe meget nemmere, og hvis du virkelig formår at skabe noget unikt og nyt, så kan det også have en stor betydning for din forretning.

Tag for eksempel tandproduktet Orabrush, som du muligvis har hørt om. Orabrush blev opfundet af den tidligere biokemiker Robert Wagstaff for at kurere dårlig ånde, men igennem et helt årti fejlede produktet. De detailhandlende var ikke interesserede i at lagerføre det, og en bekostelig reklame skaffede blot 100 ordrer. Da Wagstaff havde rundet 75 år, besluttede han sig for – på baggrund af erfaringerne fra den mere konventionelle og ’store’ marketingplan – i stedet at betale en studerende 3.000 kr. for at lave en sjov og anderledes YouTube-video om Orabrush.

Resultatet blev en viral video, der fik flere end 26 millioner visninger, og som førte til, at produktet i dag føres i flere end 30.000 butikker i 25 lande!

Forrige artikel Hvorfor det er vigtigere at vinde end bare at være med Hvorfor det er vigtigere at vinde end bare at være med Næste artikel Fra udenforskab til fællesskab Fra udenforskab til fællesskab

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.