Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

”Danmark har en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden, og den har med coronakrisen lige stået sin store prøve. Vi har drevet det offentlige videre takket være digitaliseringen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan krisen havde været, hvis vi ikke havde haft den infrastruktur.” 

Anders Hvid er medforfatter på Sirikommissionens afsluttende rapport, der lige er udkommet efter fire års diskussioner om, hvordan vi i Danmark kan få gavn af kunstig intelligens og sikre, at de kommende års digitalisering skaber vækst, viden og sundhed for flertallet. 

Anders Hvid er medstifter og partner i DareDisrupt, en tænketank, der netop arbejder med at skubbe virksomheder og organisationer længere ud i den digitale omstilling.

Efter hans mening er det tid at rykke debatten om kunstig intelligens videre. Hidtil har det handlet meget om etik, privatliv og faren for, at automatisering skal overflødiggøre en masse mennesker.

”Næste skridt bliver i højere grad at tænke udviklingen af AI sammen med samfundets andre store problemstillinger, hvor teknologien vil blive brugt til at skabe løsninger. Digitalisering som et selvstændigt emne er ikke længere interessant. Vi har jo eksempelvis en klimaagenda, der trænger sig på, og det ville være relevant at diskutere, hvordan digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling, vi skal have,” siger Anders Hvid. 

Når man tænker i de baner, er der nogle oplagte anvendelser af digital teknologi; vi kan for eksempel holde videomøder i stedet for at rejse, eller vi kan bruge sensorer og smarte dimser til at optimere energiforbruget. 

Men for Anders Hvid er de største effekter mere indirekte. Med kunstig intelligens kan vi måske udvikle nye materialer, der har bedre egenskaber og er mere miljøvenlige end plastik. Eller vi kan ændre hele måden, vi forbruger på, ved at skabe digitale platforme til deleøkonomien. 

”Vi har en tendens til at ville bruge teknologi til at forlænge de eksisterende paradigmer og de eksisterende produkter, og derfor misser vi de største fordele, der ligger i teknologien.

Vi kan fremskrive Moores lov, eller vi kan fremskrive udviklingen af batterier, så vi kan beregne, hvor langt en elbil vil kunne køre på en opladning om nogle år. Vi lægger det foran os i en lige linje for at forestille os fremtiden, men det, vi ikke kan se på forhånd, er de adfærdsmæssige ændringer. Vi kunne se, at bilen ville komme, men vi kunne ikke forudse, at den ville føre til indkøbscentre, der slår bykernerne ihjel,” siger Hvid.  

Vi skal kunne give slip

Den manglende forestillingsevne er tydelig i den måde, man typisk vurderer digital teknologis muligheder inden for undervisning.

Når en underviser sammenligner en digital løsning med den traditionelle klasselokalebaserede måde at undervise på, er det nemt at konkludere, at forelæsninger på video og interaktive undervisningsprogrammer er mangelfulde og problematiske i forhold til at mødes fysisk. 

Men vi misser pointen, når vi tænker den nye teknologi ind i de gamle strukturer og den gamle form for undervisning, mener Anders Hvid: 

”Det nye er, at jeg kan følge lektionerne i mit eget tempo, og når det passer mig, eller at man tilpasse lektionerne præcist til den enkeltes niveau. Men det er fordele, som ikke har betydning i forhold til den måde, man bliver uddannet på i dag.” 

Hvis undervisningen i fremtiden ikke længere altid er bundet til klasselokalet, hvis uddannelser og kurser ikke er opbygget i forløb på flere måneder eller flere år, og hvis uddannelse ikke var koncentreret inden for de første 25-30 leveår, men spredt ud over hele livet, så ville teknologien kunne støtte helt andre former for undervisning, siger Anders Hvid: 

”Der fungerer de nye teknologier bedre end de eksisterende måder at gøre tingene på. Det ville aldrig kunne lade sig gøre at organisere læring på den måde, hvis det skal foregå i et klasselokale.”

Men det er svært for underviserne, medgiver Anders Hvid:

”De skal slippe mange af de elementer, som har været definerende for deres rolle: Tanken om at alle skal mødes omkring dem i et fysisk lokale, og at de er eksperten. Men det er en del af disruption, at vi skal kunne give slip og læne os ind i teknologiens muligheder. Så er der nye roller at tage, og man kan levere noget helt andet end førhen.” 

Med teknologien kan fokus skifte fra helbredelse til forebyggelse

Sundhed er et andet område, hvor Anders Hvid mener, at man skal tænke i et helt andet paradigme for at forstå teknologiens potentiale for forandring.

”Sundhedssystemet i dag er rettet mod folk, der er syge, og i forhold til dem er lægen selvfølgelig bedre end en maskine,” siger Anders Hvid. Men hvis man i højere grad vil forebygge sygdomme, kan digital teknologi hjælpe langt flere langt billigere. 

”Vi kommer ikke til at kurere kræft ved at løse gåden om, hvordan sygdommen udvikler sig, men ved at opdage det tidligt, når der stadig er meget høje rater for helbredelse,” mener Hvid. 

I dag tilgår vi kun sundhedsystemet, når der virkelig er noget galt. I stedet kunne man forestille sig, at alle løbende får tjekket deres helbred ved hjælp af de mange smarte dimser, vi går rundt med. Og dermed kan man bedre holde sig sund og handle over for sygdomme på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er tydelige symptomer.

Men – igen – det kræver en anden måde at tænke på og en anden måde at organisere samspillet mellem borgerne og systemet, siger Anders Hvid:

”Lægerne har svært ved at bruge de data, vi indsamler med vores fitnessmålere og smarte armbåndsure, for de er ikke indsamlet på medicinsk godkendte apparater, og derfor kan det ikke bruges til noget. Det bliver afvist i døren, for det lever ikke op til de samme kvalitetskrav, som gælder, når man skal behandle for sygdomme, der har fået lov at udvikle sig så langt, at de er blevet farlige.

Vores ide om privatliv er ude af trit med virkeligheden

Et af de områder, det er mest kontroversielt at skulle give slip på, er privatlivet. Ikke desto mindre mener Anders Hvid, at både vores forståelse af privatliv og de love, vi har til at beskytte det, er ude af trit med realiteterne: 

”Vi kan ikke ignorere, at der er 18 forskellige sensorer i den smartphone, alle går omkring med i dag, og de samler kontinuerligt data om os. Så hvordan fastholder, at vi har ret til den samme form for privatliv som for 20 år siden?”

Det vakte forargelse, da en CEO for en af de store it-selskaber for nogle år siden sagde ”Privacy is dead – get over it”. Er privatsfæren aflivet?

”Nej, men privatlivet bliver noget andet. Der vil komme en radikal gennemsigtighed i vores liv, som vi ikke vant til. De rum, hvor man kan fastholde ikke at være kendt, bliver færre og færre. Så man skal være bevidst om, at hvor man før var hemmelig, der skal man være beskyttet – ligesom Apple i dag ved, hvad jeg søger på med min mobil, men de stopper andre i at se det,” mener Anders Hvid:

”Jeg siger ikke, at vi bare skal slippe tømmen, men hvis vi vil videre ned ad den digitale vej, hvis vi vil leve længere og udrydde sygdomme osv., så skal vi finde måder at dele flere data på – og så må vi slippe nogle af de forestillinger, vi har om individets rolle i forhold til fællesskabet,” siger Anders Hvid – vel vidende, at han rører ved et emne, der går lige i hjertekulen af manges frygt for den teknologiske udvikling.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Michael Jordan var en ensom indpisker Michael Jordan var en ensom indpisker Næste artikel Deep fake-video kan være et værktøj – eller et våben Deep fake-video kan være et værktøj – eller et våben
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.