Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

”Danmark har en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden, og den har med coronakrisen lige stået sin store prøve. Vi har drevet det offentlige videre takket være digitaliseringen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan krisen havde været, hvis vi ikke havde haft den infrastruktur.” 

Anders Hvid er medforfatter på Sirikommissionens afsluttende rapport, der lige er udkommet efter fire års diskussioner om, hvordan vi i Danmark kan få gavn af kunstig intelligens og sikre, at de kommende års digitalisering skaber vækst, viden og sundhed for flertallet. 

Anders Hvid er medstifter og partner i DareDisrupt, en tænketank, der netop arbejder med at skubbe virksomheder og organisationer længere ud i den digitale omstilling.

Efter hans mening er det tid at rykke debatten om kunstig intelligens videre. Hidtil har det handlet meget om etik, privatliv og faren for, at automatisering skal overflødiggøre en masse mennesker.

”Næste skridt bliver i højere grad at tænke udviklingen af AI sammen med samfundets andre store problemstillinger, hvor teknologien vil blive brugt til at skabe løsninger. Digitalisering som et selvstændigt emne er ikke længere interessant. Vi har jo eksempelvis en klimaagenda, der trænger sig på, og det ville være relevant at diskutere, hvordan digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling, vi skal have,” siger Anders Hvid. 

Når man tænker i de baner, er der nogle oplagte anvendelser af digital teknologi; vi kan for eksempel holde videomøder i stedet for at rejse, eller vi kan bruge sensorer og smarte dimser til at optimere energiforbruget. 

Men for Anders Hvid er de største effekter mere indirekte. Med kunstig intelligens kan vi måske udvikle nye materialer, der har bedre egenskaber og er mere miljøvenlige end plastik. Eller vi kan ændre hele måden, vi forbruger på, ved at skabe digitale platforme til deleøkonomien. 

”Vi har en tendens til at ville bruge teknologi til at forlænge de eksisterende paradigmer og de eksisterende produkter, og derfor misser vi de største fordele, der ligger i teknologien.

Vi kan fremskrive Moores lov, eller vi kan fremskrive udviklingen af batterier, så vi kan beregne, hvor langt en elbil vil kunne køre på en opladning om nogle år. Vi lægger det foran os i en lige linje for at forestille os fremtiden, men det, vi ikke kan se på forhånd, er de adfærdsmæssige ændringer. Vi kunne se, at bilen ville komme, men vi kunne ikke forudse, at den ville føre til indkøbscentre, der slår bykernerne ihjel,” siger Hvid.  

Vi skal kunne give slip

Den manglende forestillingsevne er tydelig i den måde, man typisk vurderer digital teknologis muligheder inden for undervisning.

Når en underviser sammenligner en digital løsning med den traditionelle klasselokalebaserede måde at undervise på, er det nemt at konkludere, at forelæsninger på video og interaktive undervisningsprogrammer er mangelfulde og problematiske i forhold til at mødes fysisk. 

Men vi misser pointen, når vi tænker den nye teknologi ind i de gamle strukturer og den gamle form for undervisning, mener Anders Hvid: 

”Det nye er, at jeg kan følge lektionerne i mit eget tempo, og når det passer mig, eller at man tilpasse lektionerne præcist til den enkeltes niveau. Men det er fordele, som ikke har betydning i forhold til den måde, man bliver uddannet på i dag.” 

Hvis undervisningen i fremtiden ikke længere altid er bundet til klasselokalet, hvis uddannelser og kurser ikke er opbygget i forløb på flere måneder eller flere år, og hvis uddannelse ikke var koncentreret inden for de første 25-30 leveår, men spredt ud over hele livet, så ville teknologien kunne støtte helt andre former for undervisning, siger Anders Hvid: 

”Der fungerer de nye teknologier bedre end de eksisterende måder at gøre tingene på. Det ville aldrig kunne lade sig gøre at organisere læring på den måde, hvis det skal foregå i et klasselokale.”

Men det er svært for underviserne, medgiver Anders Hvid:

”De skal slippe mange af de elementer, som har været definerende for deres rolle: Tanken om at alle skal mødes omkring dem i et fysisk lokale, og at de er eksperten. Men det er en del af disruption, at vi skal kunne give slip og læne os ind i teknologiens muligheder. Så er der nye roller at tage, og man kan levere noget helt andet end førhen.” 

Med teknologien kan fokus skifte fra helbredelse til forebyggelse

Sundhed er et andet område, hvor Anders Hvid mener, at man skal tænke i et helt andet paradigme for at forstå teknologiens potentiale for forandring.

”Sundhedssystemet i dag er rettet mod folk, der er syge, og i forhold til dem er lægen selvfølgelig bedre end en maskine,” siger Anders Hvid. Men hvis man i højere grad vil forebygge sygdomme, kan digital teknologi hjælpe langt flere langt billigere. 

”Vi kommer ikke til at kurere kræft ved at løse gåden om, hvordan sygdommen udvikler sig, men ved at opdage det tidligt, når der stadig er meget høje rater for helbredelse,” mener Hvid. 

I dag tilgår vi kun sundhedsystemet, når der virkelig er noget galt. I stedet kunne man forestille sig, at alle løbende får tjekket deres helbred ved hjælp af de mange smarte dimser, vi går rundt med. Og dermed kan man bedre holde sig sund og handle over for sygdomme på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er tydelige symptomer.

Men – igen – det kræver en anden måde at tænke på og en anden måde at organisere samspillet mellem borgerne og systemet, siger Anders Hvid:

”Lægerne har svært ved at bruge de data, vi indsamler med vores fitnessmålere og smarte armbåndsure, for de er ikke indsamlet på medicinsk godkendte apparater, og derfor kan det ikke bruges til noget. Det bliver afvist i døren, for det lever ikke op til de samme kvalitetskrav, som gælder, når man skal behandle for sygdomme, der har fået lov at udvikle sig så langt, at de er blevet farlige.

Vores ide om privatliv er ude af trit med virkeligheden

Et af de områder, det er mest kontroversielt at skulle give slip på, er privatlivet. Ikke desto mindre mener Anders Hvid, at både vores forståelse af privatliv og de love, vi har til at beskytte det, er ude af trit med realiteterne: 

”Vi kan ikke ignorere, at der er 18 forskellige sensorer i den smartphone, alle går omkring med i dag, og de samler kontinuerligt data om os. Så hvordan fastholder, at vi har ret til den samme form for privatliv som for 20 år siden?”

Det vakte forargelse, da en CEO for en af de store it-selskaber for nogle år siden sagde ”Privacy is dead – get over it”. Er privatsfæren aflivet?

”Nej, men privatlivet bliver noget andet. Der vil komme en radikal gennemsigtighed i vores liv, som vi ikke vant til. De rum, hvor man kan fastholde ikke at være kendt, bliver færre og færre. Så man skal være bevidst om, at hvor man før var hemmelig, der skal man være beskyttet – ligesom Apple i dag ved, hvad jeg søger på med min mobil, men de stopper andre i at se det,” mener Anders Hvid:

”Jeg siger ikke, at vi bare skal slippe tømmen, men hvis vi vil videre ned ad den digitale vej, hvis vi vil leve længere og udrydde sygdomme osv., så skal vi finde måder at dele flere data på – og så må vi slippe nogle af de forestillinger, vi har om individets rolle i forhold til fællesskabet,” siger Anders Hvid – vel vidende, at han rører ved et emne, der går lige i hjertekulen af manges frygt for den teknologiske udvikling.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Michael Jordan var en ensom indpisker Michael Jordan var en ensom indpisker Næste artikel Deep fake-video kan være et værktøj – eller et våben Deep fake-video kan være et værktøj – eller et våben

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.