Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

Placeholder image

”Danmark har en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden, og den har med coronakrisen lige stået sin store prøve. Vi har drevet det offentlige videre takket være digitaliseringen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan krisen havde været, hvis vi ikke havde haft den infrastruktur.” 

Anders Hvid er medforfatter på Sirikommissionens afsluttende rapport, der lige er udkommet efter fire års diskussioner om, hvordan vi i Danmark kan få gavn af kunstig intelligens og sikre, at de kommende års digitalisering skaber vækst, viden og sundhed for flertallet. 

Anders Hvid er medstifter og partner i DareDisrupt, en tænketank, der netop arbejder med at skubbe virksomheder og organisationer længere ud i den digitale omstilling.

Efter hans mening er det tid at rykke debatten om kunstig intelligens videre. Hidtil har det handlet meget om etik, privatliv og faren for, at automatisering skal overflødiggøre en masse mennesker.

”Næste skridt bliver i højere grad at tænke udviklingen af AI sammen med samfundets andre store problemstillinger, hvor teknologien vil blive brugt til at skabe løsninger. Digitalisering som et selvstændigt emne er ikke længere interessant. Vi har jo eksempelvis en klimaagenda, der trænger sig på, og det ville være relevant at diskutere, hvordan digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling, vi skal have,” siger Anders Hvid. 

Når man tænker i de baner, er der nogle oplagte anvendelser af digital teknologi; vi kan for eksempel holde videomøder i stedet for at rejse, eller vi kan bruge sensorer og smarte dimser til at optimere energiforbruget. 

Men for Anders Hvid er de største effekter mere indirekte. Med kunstig intelligens kan vi måske udvikle nye materialer, der har bedre egenskaber og er mere miljøvenlige end plastik. Eller vi kan ændre hele måden, vi forbruger på, ved at skabe digitale platforme til deleøkonomien. 

”Vi har en tendens til at ville bruge teknologi til at forlænge de eksisterende paradigmer og de eksisterende produkter, og derfor misser vi de største fordele, der ligger i teknologien.

Vi kan fremskrive Moores lov, eller vi kan fremskrive udviklingen af batterier, så vi kan beregne, hvor langt en elbil vil kunne køre på en opladning om nogle år. Vi lægger det foran os i en lige linje for at forestille os fremtiden, men det, vi ikke kan se på forhånd, er de adfærdsmæssige ændringer. Vi kunne se, at bilen ville komme, men vi kunne ikke forudse, at den ville føre til indkøbscentre, der slår bykernerne ihjel,” siger Hvid.  

Vi skal kunne give slip

Den manglende forestillingsevne er tydelig i den måde, man typisk vurderer digital teknologis muligheder inden for undervisning.

Når en underviser sammenligner en digital løsning med den traditionelle klasselokalebaserede måde at undervise på, er det nemt at konkludere, at forelæsninger på video og interaktive undervisningsprogrammer er mangelfulde og problematiske i forhold til at mødes fysisk. 

Men vi misser pointen, når vi tænker den nye teknologi ind i de gamle strukturer og den gamle form for undervisning, mener Anders Hvid: 

”Det nye er, at jeg kan følge lektionerne i mit eget tempo, og når det passer mig, eller at man tilpasse lektionerne præcist til den enkeltes niveau. Men det er fordele, som ikke har betydning i forhold til den måde, man bliver uddannet på i dag.” 

Hvis undervisningen i fremtiden ikke længere altid er bundet til klasselokalet, hvis uddannelser og kurser ikke er opbygget i forløb på flere måneder eller flere år, og hvis uddannelse ikke var koncentreret inden for de første 25-30 leveår, men spredt ud over hele livet, så ville teknologien kunne støtte helt andre former for undervisning, siger Anders Hvid: 

”Der fungerer de nye teknologier bedre end de eksisterende måder at gøre tingene på. Det ville aldrig kunne lade sig gøre at organisere læring på den måde, hvis det skal foregå i et klasselokale.”

Men det er svært for underviserne, medgiver Anders Hvid:

”De skal slippe mange af de elementer, som har været definerende for deres rolle: Tanken om at alle skal mødes omkring dem i et fysisk lokale, og at de er eksperten. Men det er en del af disruption, at vi skal kunne give slip og læne os ind i teknologiens muligheder. Så er der nye roller at tage, og man kan levere noget helt andet end førhen.” 

Med teknologien kan fokus skifte fra helbredelse til forebyggelse

Sundhed er et andet område, hvor Anders Hvid mener, at man skal tænke i et helt andet paradigme for at forstå teknologiens potentiale for forandring.

”Sundhedssystemet i dag er rettet mod folk, der er syge, og i forhold til dem er lægen selvfølgelig bedre end en maskine,” siger Anders Hvid. Men hvis man i højere grad vil forebygge sygdomme, kan digital teknologi hjælpe langt flere langt billigere. 

”Vi kommer ikke til at kurere kræft ved at løse gåden om, hvordan sygdommen udvikler sig, men ved at opdage det tidligt, når der stadig er meget høje rater for helbredelse,” mener Hvid. 

I dag tilgår vi kun sundhedsystemet, når der virkelig er noget galt. I stedet kunne man forestille sig, at alle løbende får tjekket deres helbred ved hjælp af de mange smarte dimser, vi går rundt med. Og dermed kan man bedre holde sig sund og handle over for sygdomme på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er tydelige symptomer.

Men – igen – det kræver en anden måde at tænke på og en anden måde at organisere samspillet mellem borgerne og systemet, siger Anders Hvid:

”Lægerne har svært ved at bruge de data, vi indsamler med vores fitnessmålere og smarte armbåndsure, for de er ikke indsamlet på medicinsk godkendte apparater, og derfor kan det ikke bruges til noget. Det bliver afvist i døren, for det lever ikke op til de samme kvalitetskrav, som gælder, når man skal behandle for sygdomme, der har fået lov at udvikle sig så langt, at de er blevet farlige.

Vores ide om privatliv er ude af trit med virkeligheden

Et af de områder, det er mest kontroversielt at skulle give slip på, er privatlivet. Ikke desto mindre mener Anders Hvid, at både vores forståelse af privatliv og de love, vi har til at beskytte det, er ude af trit med realiteterne: 

”Vi kan ikke ignorere, at der er 18 forskellige sensorer i den smartphone, alle går omkring med i dag, og de samler kontinuerligt data om os. Så hvordan fastholder, at vi har ret til den samme form for privatliv som for 20 år siden?”

Det vakte forargelse, da en CEO for en af de store it-selskaber for nogle år siden sagde ”Privacy is dead – get over it”. Er privatsfæren aflivet?

”Nej, men privatlivet bliver noget andet. Der vil komme en radikal gennemsigtighed i vores liv, som vi ikke vant til. De rum, hvor man kan fastholde ikke at være kendt, bliver færre og færre. Så man skal være bevidst om, at hvor man før var hemmelig, der skal man være beskyttet – ligesom Apple i dag ved, hvad jeg søger på med min mobil, men de stopper andre i at se det,” mener Anders Hvid:

”Jeg siger ikke, at vi bare skal slippe tømmen, men hvis vi vil videre ned ad den digitale vej, hvis vi vil leve længere og udrydde sygdomme osv., så skal vi finde måder at dele flere data på – og så må vi slippe nogle af de forestillinger, vi har om individets rolle i forhold til fællesskabet,” siger Anders Hvid – vel vidende, at han rører ved et emne, der går lige i hjertekulen af manges frygt for den teknologiske udvikling.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser