Vi skal sikre de langsigtede mål

Brygger J.C. Jacobsen var en visionær iværksætter og industripioner, der var langt forud for sin tid. Bryggeren stræbte konstant efter det excellente og havde den kongstanke, at ølbrygningen på Carlsberg stedse ”og uden hensyn til en øjeblikkelig fordel” skulle være på et ”højt og hæderligt standpunkt”. Med andre ord: Kvalitet skulle være i højsædet og gå forud for meget andet. Dette mantra er stadig drivkraften bag Carlsbergfondets virke.

Den stadige stræben efter det excellente er helt afgørende i en tid, hvor Danmark sakker agterud på en række områder som konkurrenceevne og produktivitet, og hvor vores velfærdssystem trænger til en række afgørende justeringer. Og derfor rejser spørgsmålet sig, om fondene skal påtage sig en større rolle i udviklingen af det danske samfund.

Spørgsmålet kunne imidlertid høres således, at nogle mener, at fondene i dag indtager en for passiv rolle. I medierne har man i den senere tid kunnet få den fejlopfattelse, at fondsbestyrelserne i dette land er rene pengepugere, der alene tænker på, hvordan man unddrager sig skat og hæver skyhøje honorarer.

For at få disse misforståelser manet i jorden kan det være på sin plads med et par faktuelle oplysninger:

En erhvervsdrivende fond er karakteriseret ved at være ejer eller hovedaktionær i en erhvervsvirksomhed. Det er meget vigtigt at værne om disse erhvervsdrivende fonde, idet de er af afgørende betydning for det danske samfund. Det gælder f.eks. hæderkronede virksomheder som Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, VELUX, Carlsberg, Danfoss, Lego, Grundfos, William Demant, Novozymes, Lauritzen, Rambøll, COWI m.fl. Disse virksomheder omsætter for ca. 600 milliarder kr., hvilket svarer til 20 pct. af omsætningen i dansk erhvervsliv, de beskæftiger ca. 300.000 ansatte, en stor del dog i udlandet, idet alle disse virksomheder er internationale virksomheder med stærke danske rødder.

[quote align="right" author=""]Fondene har ofte en væsentligt hurtigere sagsbehandling, færre snærende krav til specifikke forskningsemner og omgiver sig med et forfriskende slankt bureaukrati.[/quote]

De erhvervsdrivende fonde efterlever landets skattelovgivning, og de betaler en del af de penge, der tjenes i virksomhederne, tilbage til samfundet gennem betydelige bidrag til blandt andet dansk forskning og kultur. Carlsbergfondet er verdens ældste erhvervsdrivende fond og har siden 1876 fungeret med et sådant samfundssind for øje.

J.C. Jacobsen elskede sit land og sit bryggeri og ønskede med stiftelsen af Carlsbergfondet at give en væsentlig del af de penge, han havde tjent, tilbage til samfundet. Han levede op til Corporate Social Responsibility (CSR) lang tid før nogen indførte begrebet, og han tænkte ikke først på egen vinding. Han var optaget af public spirit – et begreb, han stiftede bekendtskab med på sine rejser til England, og som vedrører dette sociale ansvar.

I dag frygter vi for velfærdsstatens fremtid. Bryggeren ville have haft en enkel medicin: Spørg ikke, hvad Danmark og din virksomhed kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for Danmark og din virksomhed: Stræb efter det fuldkomne, tænk på samfundets tarv og giv aldrig op.

Fælles for de mange større danske erhvervsdrivende fonde er jo, at de har midlerne og den fundats – eller vedtægtsmæssige legitimitet – til at tænke langsigtet, bl.a. ved at støtte forskning og udvikling. I en tid med krisetegn er der en uheldig tendens til at tænke meget kortsigtet. Danmark er blandt andet qua fondene i en unik position, som muliggør en arbejdsdeling mellem private og offentlige bevillingsgivere, så fondene finder hver deres niche, som kan medvirke til at fastholde blikket på horisonten, hvor de potentielle – helt nødvendige – nye spændende nybrud er at finde.

Carlsbergfondets primære formål er ifølge fundatsen fra 1876 at støtte dansk grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Carlsbergfondet har valgt at fokusere på vækstlaget i dansk forskning. Vi giver pengene til de mest excellente ansøgere, med de mest spændende og visionære projekter.

Fra min tid som direktør og forsker ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet har jeg lært betydningen af at skabe internationale samarbejdsrelationer. Når de unge talenter kommer med deres egne penge fra Carlsbergfondet, har de lettere ved at komme ind på de bedste universiteter i verden og være med til at definere deres egne projekter. I Carlsbergfondet bevilger vi også en lang række postdoc-stipendier til blandt andet at hente de bedste hjem til dansk forskning igen.

Min erfaring med at søge og opnå bevillinger fra private fonde har været meget positiv. Fondene har ofte en væsentligt hurtigere sagsbehandling, færre snærende krav til specifikke forskningsemner og omgiver sig med et forfriskende slankt bureaukrati. Når man på samme tid skal håndtere bevillinger fra private og offentlige fonde og råd, kan man virkelig mærke forskel i krav til kontrol, budgetter, afrapportering osv. Og så har jeg end ikke nævnt EU-bevillinger, hvor man bliver spundet ind i et bureaukratisk net af næsten kafkaske dimensioner! Fondene kunne være mere aktive i fremlæggelsen af deres politik for minimalbureaukrati til almindelig inspiration.

Uddannelse og forskning på et excellent niveau er en hjørnesten, hvis Danmarks position og fantastiske velfærdssystem i en globaliseret verden skal opretholdes. De erhvervsdrivende fonde har rigtig meget at bidrage med til den forsatte udvikling i det danske samfund, så værn om dem.

Vi vil meget gerne høre din mening om, hvorvidt fondene bør indtage en mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Deltag i debatten i kommentarfeltet her.