Vi skal tage internettet alvorligt

Helsingborg Stad er et eksempel til efterfølgelse for danske byer og kommuner. Her har man indset, at forudsætningen for at udvikle Helsingborg til en endnu bedre by at bo og drive virksomhed i går via digitaliseringens mange muligheder.

Det lyder næsten som en joke. Som et brøl fra en for længst uddød dinosaurus. Men han mener det alvorligt, Joakim Jardenberg: At vi skal tage internettet alvorligt. Jardenberg er internetchef i Helsingborg Stad – eller Head of Internet, som han med tyk ironi har fået trykt på det visitkort, der i sig selv er en anakronisme. Et levn fra en tid, der for længst er forbi.

Internettet derimod er alt andet end forbi. Det er efterhånden ved at have placeret sig solidt i bunden af behovspyramiden. Behovet for information og behovet for at være forbundet til andre er helt centralt for nutidens borgere. Når jeg rejser med mine små børn, spørger de efterhånden lige så ofte om wifi, som om is.

Men det er ikke kun en førsteverdensting. Vi ser det også i tidens voldsomme flygtningestrømme. Her er det behovet for at rapportere hjem, der er centralt, og behovet for at få oplysninger fra dem, der er længere fremme på rejsen mod en forhåbentlig bedre fremtid. Og når flygtningene kommer frem til deres nye hjem, er adgangen til internettet en vigtig forudsætning for at blive en del af samfundet.

Tilbage til Joakim Jardenberg og Helsingborg. For der er god grund til at interessere sig for, hvad der foregår på den anden side af Øresund i det, der nu er Sveriges ottendestørste kommune. Ikke bare har Helsingborg Kommune vokseværk og kan i dag mønstre flere end 135.000 indbyggere. De har også et ambitiøst mål. De vil være de bedste i verden til internet.

Internettet er forudsætningen

Hvorfor? Ikke på grund af teknologien i sig selv, men fordi internettet kan hjælpe med at gøre Helsingborg til en endnu bedre by.

”Helsingborg tager internettet alvorligt, fordi internettet er en forudsætning for byens udvikling og for at nå alle byens øvrige mål. Vi skal blive den bedste by, vi kan, med hjælp fra internettet. Og det skal være tydeligt, at det ikke handler om teknik, men snarere om kultur, attitude og evner.”

Sådan står der i kommunens strategi. Og kommunen mener det alvorligt.

Helsingborg har det bedste kommunale website i Sverige, de har vundet den anerkendte pris Guldlänken for den bedste e-forretningsudvikling i det offentlige Sverige, og i begyndelsen af november blev Helsingborg Stad udnævnt til Sveriges bedste it-kommune. Æren tilfaldt den nordskånske by, fordi den med juryens ord vover at kigge ud i verden og ud i fremtiden, og fordi den er lykkedes med at skabe bred opbakning til en vision om at bruge digitalisering til at vende udfordringer til muligheder i lokalsamfundet og skabe bedre løsninger for borgere og virksomheder.

”Byen for dig som vil noget”, er det lidet beskedne slogan.

Der er gratis wifi på alle offentlige pladser og i alle offentlige bygninger. Uden kode eller besværlige log-on-systemer. Til glæde for turister, borgere og de iværksættere, der om sommeren indretter ’kontor’ på havnepromenaden. Ansatte på kommunens plejehjem har været på teknologisk crash-kursus, så de kan hjælpe beboerne med at holde kontakten til familie og venner ved lige på Skype. Stadsdirektøren skriver ikke på intranettet længere. I stedet er Palle Lundberg på Instagram og kommunikerer dagligt med både borgere og medarbejdere i en ærlig, direkte og humoristisk tone. Her i december måned har han lavet en lille julekalender, hvor han hver dag frem til jul viser en medarbejder frem, som gør en særlig god indsats for Helsingborg og dens borgere. En ide han naturligvis lagde ud til fri kommentering, inden den blev sat i værk.

Matematiktime på YouTube

Hamid Yasin er en af dem, som stadsdirektøren bør give et klap på skulderen. På ét år er det lykkedes Hamid at hæve andelen af 9.-klasseselever på Wieselgrensskolan i Helsingborg, der består afgangsprøven i matematik, fra 58 pct. til 93 pct. Hvordan? Ved hjælp af internettet, naturligvis.

Hvis du søger på ”Matte med Hamid”– matematik med Hamid – på YouTube, får du en hel serie af små videolektioner i matematik. Hamid fandt nemlig ud af, at et af de største problemer for den gruppe, der ikke bestod, var, at de ikke kunne følge med i undervisningen på grund af sproget. Derfor begyndte han at indspille sine lektioner på video og på den måde give eleverne mulighed for at lytte til lektionerne igen og igen. Og i stedet for at bruge undervisningen til en basal gennemgang er der i stedet tid til at gå i dybden og hjælpe de elever, der har brug for det. Flipped classroom er den didaktiske betegnelse for den omvendte tilgang, som resten af byens skoler nu er i gang med at tage til sig.

I pleje- og omsorgsforvaltningen behøver stadsdirektøren derimod ikke klappe nogen på skulderen. Det har flere end 500.000 allerede gjort på Facebook, hvor de har set musikvideoen ”Du borde jobbe med vård och omsorg

Det burde du også gøre – se videoen altså. Det er et sjældent kreativt og humoristisk forsøg på at få flere til at ville arbejde med pleje- og omsorg i kommunen ved at lave en humoristisk men topprofessionel popsang om alt det fantastiske ved at arbejde med at hjælpe andre. Virker det så? Det ved de ikke endnu, men det kan næppe blive værre.

Sveriges Kommuner och Landsting, den svenske pendant til KL, estimerer, at der samlet er behov for svimlende 225.000 nye medarbejdere i den kommunale pleje- og omsorgssektor frem mod 2023. Det er om 8 år. I Helsingborg svarer det til godt 3.000 nye medarbejdere – eller lige så mange, som der i dag er ansat i hele Faxe Kommune.

Også gode eksempler i Danmark

Der findes selvfølgelig en lang række gode, danske eksempler på myndigheder, byer og organisationer, der også tager internettets muligheder alvorligt. Politiets krisekommunikation er værd at nævne, ikke mindst på grund af erkendelsen af, at den tillid og opmærksomhed, der kan være afgørende i kritiske situationer, skal opbygges i hverdagen – eller ”i fredstid”, som jeg har hørt flere ledende politifolk kalde det.

[quote align="left" author=""]Det handler ikke om, at det offentlige skal gøre alt, men om at det offentlige skal hjælpe med at gøre alt muligt[/quote]

 

I København er der gode perspektiver i initiativet Copenhagen Connecting, hvor sensorer holder øje med vand, luft, støj, vejr, affald og ikke mindst bevægelsesmønstre for både cykler og biler. Data giver tilsammen et billede af byens flow, så trafikken kan omdirigeres, hvis der er kø, kommunen får besked, når skraldespande trænger til at blive tømt, og billister kan få en besked på deres smartphone, når der er ledige parkeringspladser. Mulighederne er uendelige, og det hele er endnu i sin spæde opstart.

Der er også en lang række gode græsrodsinitiativer, som facebookgruppen med det deklarative navn ’Ting bortgives til udsatte mennesker’. I gruppen, der i skrivende stund har 19.030 medlemmer, kan brugerne donere ting, de ikke selv har brug for, til socialt og økonomisk udsatte mennesker. Gruppens medlemmer har lynhurtigt dannet et stærkt netværk og får kørt selv store ting som møbler på kryds og tværs af landet med hjælp fra hinanden. ’Venligboerne’ er et nyere, men ikke mindre prisværdigt initiativ.

Facebookgrupperne kan noget, som raslebøsser, tv-indsamlinger og genbrugsbutikker ikke kan. De tilbyder et virtuelt, men socialt lag og passer til mange menneskers ønske om at ville kunne gøre en forskel og sætte et personligt præg på det.

Internettet er en del af det sociale kit

Disruption kalder nogen det med et engelsk ord – den grundlæggende forandring, som internettet fører med sig. Jeg leder stadig efter en jysk oversættelse. Nogen siger, at udviklingen aldrig er gået så hurtigt, som den gør nu. Det er givetvis rigtigt. Alligevel er det måske lige så vigtigt at tænke på, at udviklingen formentlig aldrig (igen) kommer til at gå så langsomt, som den gør netop nu.

Både herhjemme og hos vores broderfolk på den anden side af sundet er det interessante ikke så meget de enkelte eksempler eller initiativer. Det er summen af dem og den kraft, de tilsammen udgør, som virkelig rykker. Det er den grundlæggende tro på, at internettet som social teknologi er i gang med at forandre snart sagt alt omkring os, og at det netop derfor er noget, vi skal tage til os, også som en del af bestræbelserne på at fremtidssikre vores velfærd.

Det handler ikke om, at det offentlige skal gøre alt, men om at det offentlige skal hjælpe med at gøre alt muligt. Det handler ikke om teknikken, det handler om holdningen. Det handler ikke om at sætte strøm til det, vi gør, men om at se på det sociale, som internettet kan. Helsingborg viser en tydelig og inspirerende vej for, hvad man kan gøre som by. Det er værd at tage ved lære af, for der er store muligheder for at skabe endnu bedre løsninger til gavn for både borgere og virksomheder. Hvis vi altså tør tage internettet alvorligt. 

Forrige artikel Patientoplevelser kan blive væksteventyr Næste artikel Et halvt år med en sort regering – men hvor er Socialdemokraterne?

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.