Vi skal tage internettet alvorligt

Helsingborg Stad er et eksempel til efterfølgelse for danske byer og kommuner. Her har man indset, at forudsætningen for at udvikle Helsingborg til en endnu bedre by at bo og drive virksomhed i går via digitaliseringens mange muligheder.

Det lyder næsten som en joke. Som et brøl fra en for længst uddød dinosaurus. Men han mener det alvorligt, Joakim Jardenberg: At vi skal tage internettet alvorligt. Jardenberg er internetchef i Helsingborg Stad – eller Head of Internet, som han med tyk ironi har fået trykt på det visitkort, der i sig selv er en anakronisme. Et levn fra en tid, der for længst er forbi.

Internettet derimod er alt andet end forbi. Det er efterhånden ved at have placeret sig solidt i bunden af behovspyramiden. Behovet for information og behovet for at være forbundet til andre er helt centralt for nutidens borgere. Når jeg rejser med mine små børn, spørger de efterhånden lige så ofte om wifi, som om is.

Men det er ikke kun en førsteverdensting. Vi ser det også i tidens voldsomme flygtningestrømme. Her er det behovet for at rapportere hjem, der er centralt, og behovet for at få oplysninger fra dem, der er længere fremme på rejsen mod en forhåbentlig bedre fremtid. Og når flygtningene kommer frem til deres nye hjem, er adgangen til internettet en vigtig forudsætning for at blive en del af samfundet.

Tilbage til Joakim Jardenberg og Helsingborg. For der er god grund til at interessere sig for, hvad der foregår på den anden side af Øresund i det, der nu er Sveriges ottendestørste kommune. Ikke bare har Helsingborg Kommune vokseværk og kan i dag mønstre flere end 135.000 indbyggere. De har også et ambitiøst mål. De vil være de bedste i verden til internet.

Internettet er forudsætningen

Hvorfor? Ikke på grund af teknologien i sig selv, men fordi internettet kan hjælpe med at gøre Helsingborg til en endnu bedre by.

”Helsingborg tager internettet alvorligt, fordi internettet er en forudsætning for byens udvikling og for at nå alle byens øvrige mål. Vi skal blive den bedste by, vi kan, med hjælp fra internettet. Og det skal være tydeligt, at det ikke handler om teknik, men snarere om kultur, attitude og evner.”

Sådan står der i kommunens strategi. Og kommunen mener det alvorligt.

Helsingborg har det bedste kommunale website i Sverige, de har vundet den anerkendte pris Guldlänken for den bedste e-forretningsudvikling i det offentlige Sverige, og i begyndelsen af november blev Helsingborg Stad udnævnt til Sveriges bedste it-kommune. Æren tilfaldt den nordskånske by, fordi den med juryens ord vover at kigge ud i verden og ud i fremtiden, og fordi den er lykkedes med at skabe bred opbakning til en vision om at bruge digitalisering til at vende udfordringer til muligheder i lokalsamfundet og skabe bedre løsninger for borgere og virksomheder.

”Byen for dig som vil noget”, er det lidet beskedne slogan.

Der er gratis wifi på alle offentlige pladser og i alle offentlige bygninger. Uden kode eller besværlige log-on-systemer. Til glæde for turister, borgere og de iværksættere, der om sommeren indretter ’kontor’ på havnepromenaden. Ansatte på kommunens plejehjem har været på teknologisk crash-kursus, så de kan hjælpe beboerne med at holde kontakten til familie og venner ved lige på Skype. Stadsdirektøren skriver ikke på intranettet længere. I stedet er Palle Lundberg på Instagram og kommunikerer dagligt med både borgere og medarbejdere i en ærlig, direkte og humoristisk tone. Her i december måned har han lavet en lille julekalender, hvor han hver dag frem til jul viser en medarbejder frem, som gør en særlig god indsats for Helsingborg og dens borgere. En ide han naturligvis lagde ud til fri kommentering, inden den blev sat i værk.

Matematiktime på YouTube

Hamid Yasin er en af dem, som stadsdirektøren bør give et klap på skulderen. På ét år er det lykkedes Hamid at hæve andelen af 9.-klasseselever på Wieselgrensskolan i Helsingborg, der består afgangsprøven i matematik, fra 58 pct. til 93 pct. Hvordan? Ved hjælp af internettet, naturligvis.

Hvis du søger på ”Matte med Hamid”– matematik med Hamid – på YouTube, får du en hel serie af små videolektioner i matematik. Hamid fandt nemlig ud af, at et af de største problemer for den gruppe, der ikke bestod, var, at de ikke kunne følge med i undervisningen på grund af sproget. Derfor begyndte han at indspille sine lektioner på video og på den måde give eleverne mulighed for at lytte til lektionerne igen og igen. Og i stedet for at bruge undervisningen til en basal gennemgang er der i stedet tid til at gå i dybden og hjælpe de elever, der har brug for det. Flipped classroom er den didaktiske betegnelse for den omvendte tilgang, som resten af byens skoler nu er i gang med at tage til sig.

I pleje- og omsorgsforvaltningen behøver stadsdirektøren derimod ikke klappe nogen på skulderen. Det har flere end 500.000 allerede gjort på Facebook, hvor de har set musikvideoen ”Du borde jobbe med vård och omsorg

Det burde du også gøre – se videoen altså. Det er et sjældent kreativt og humoristisk forsøg på at få flere til at ville arbejde med pleje- og omsorg i kommunen ved at lave en humoristisk men topprofessionel popsang om alt det fantastiske ved at arbejde med at hjælpe andre. Virker det så? Det ved de ikke endnu, men det kan næppe blive værre.

Sveriges Kommuner och Landsting, den svenske pendant til KL, estimerer, at der samlet er behov for svimlende 225.000 nye medarbejdere i den kommunale pleje- og omsorgssektor frem mod 2023. Det er om 8 år. I Helsingborg svarer det til godt 3.000 nye medarbejdere – eller lige så mange, som der i dag er ansat i hele Faxe Kommune.

Også gode eksempler i Danmark

Der findes selvfølgelig en lang række gode, danske eksempler på myndigheder, byer og organisationer, der også tager internettets muligheder alvorligt. Politiets krisekommunikation er værd at nævne, ikke mindst på grund af erkendelsen af, at den tillid og opmærksomhed, der kan være afgørende i kritiske situationer, skal opbygges i hverdagen – eller ”i fredstid”, som jeg har hørt flere ledende politifolk kalde det.

[quote align="left" author=""]Det handler ikke om, at det offentlige skal gøre alt, men om at det offentlige skal hjælpe med at gøre alt muligt[/quote]

 

I København er der gode perspektiver i initiativet Copenhagen Connecting, hvor sensorer holder øje med vand, luft, støj, vejr, affald og ikke mindst bevægelsesmønstre for både cykler og biler. Data giver tilsammen et billede af byens flow, så trafikken kan omdirigeres, hvis der er kø, kommunen får besked, når skraldespande trænger til at blive tømt, og billister kan få en besked på deres smartphone, når der er ledige parkeringspladser. Mulighederne er uendelige, og det hele er endnu i sin spæde opstart.

Der er også en lang række gode græsrodsinitiativer, som facebookgruppen med det deklarative navn ’Ting bortgives til udsatte mennesker’. I gruppen, der i skrivende stund har 19.030 medlemmer, kan brugerne donere ting, de ikke selv har brug for, til socialt og økonomisk udsatte mennesker. Gruppens medlemmer har lynhurtigt dannet et stærkt netværk og får kørt selv store ting som møbler på kryds og tværs af landet med hjælp fra hinanden. ’Venligboerne’ er et nyere, men ikke mindre prisværdigt initiativ.

Facebookgrupperne kan noget, som raslebøsser, tv-indsamlinger og genbrugsbutikker ikke kan. De tilbyder et virtuelt, men socialt lag og passer til mange menneskers ønske om at ville kunne gøre en forskel og sætte et personligt præg på det.

Internettet er en del af det sociale kit

Disruption kalder nogen det med et engelsk ord – den grundlæggende forandring, som internettet fører med sig. Jeg leder stadig efter en jysk oversættelse. Nogen siger, at udviklingen aldrig er gået så hurtigt, som den gør nu. Det er givetvis rigtigt. Alligevel er det måske lige så vigtigt at tænke på, at udviklingen formentlig aldrig (igen) kommer til at gå så langsomt, som den gør netop nu.

Både herhjemme og hos vores broderfolk på den anden side af sundet er det interessante ikke så meget de enkelte eksempler eller initiativer. Det er summen af dem og den kraft, de tilsammen udgør, som virkelig rykker. Det er den grundlæggende tro på, at internettet som social teknologi er i gang med at forandre snart sagt alt omkring os, og at det netop derfor er noget, vi skal tage til os, også som en del af bestræbelserne på at fremtidssikre vores velfærd.

Det handler ikke om, at det offentlige skal gøre alt, men om at det offentlige skal hjælpe med at gøre alt muligt. Det handler ikke om teknikken, det handler om holdningen. Det handler ikke om at sætte strøm til det, vi gør, men om at se på det sociale, som internettet kan. Helsingborg viser en tydelig og inspirerende vej for, hvad man kan gøre som by. Det er værd at tage ved lære af, for der er store muligheder for at skabe endnu bedre løsninger til gavn for både borgere og virksomheder. Hvis vi altså tør tage internettet alvorligt. 

Forrige artikel Patientoplevelser kan blive væksteventyr Næste artikel Et halvt år med en sort regering – men hvor er Socialdemokraterne?

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.