Det er ren børnelærdom for bankfolk. Jo mindre kapital, jo bedre forrentning af kapitalen og jo lettere er det at drive sin bank effektivt og levere afkast til aktionærerne. Men denne enkle formel er i disse dage sat ud af kraft af de danske banker, der i stedet plæderer for forhøjede kapitalkrav.

Mystikken bliver ikke mindre af, at Nationalbanken med Lars Rohde i spidsen argumenterer for, at de mindre banker slet ikke skal have forhøjet kapital som følge af nye krav, der adresserer håndteringen af krak i mindre pengeinstitutter. Det er nye toner fra Nationalbank-direktør Lars Rohde, som ellers i årevis har underholdt med generelle kreditproblemer i de mindre banker til diverse arrangementer.

Og så er der et tredje budskab, hvor Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, befinder sig i den helt modsatte grøft af Lars Rohde. Finanstilsynet har spillet ud med så høje kapitalkrav, at det kan blive dyrt og endog meget svært for flere af de mindre banker at leve op til dem.

I brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter har man siden finanskrisens start fået markant færre medlemmer som følge af krak og fusioner i branchen. Men her har man fortsat talrige institutter, der kan blive ramt af tilsynets forslag til kommende kapitalkrav, herunder også i landdistrikterne, hvor enkeltbanker fortsat slås med at få forretningen til at hænge sammen.

Det store spørgsmål er, om de nye krav bliver så strenge, at det skubber nogle banker ud over afgrunden, som FinansDanmark og Lokale Pengeinstitutter advarer om i det fælles høringssvar:

”Det kan lægge en betydelig bremse på de mindre og mellemstore pengeinstitutters muligheder for at foretage nyudlån og kan sende solvente og fuldt ud levedygtige pengeinstitutter til afvikling i Finansiel Stabilitet.”

Ifølge direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter er der tale om endog meget heftige kapitalkrav, som Finanstilsynet har præsenteret for omverdenen i et såkaldt diskussionspapir, hvor der tales om et forøget kapitalkrav på mellem 3,6 og 8,2 procent.

”Det er meget store tal, man kan komme op på. Hertil kommer, at en bank også skal have en buffer, der giver plads til udsving, og at man ikke kommer under overvågning fra Finanstilsynet. Vi kan hermed komme helt op på 11 procent i tillæg. Det her handler ikke kun om de pengeinstitutter, der ikke har så meget kapital. Det handler også om, at solide pengeinstitutter, der klarede finanskrisen, kan blive nødt til at nedbringe deres balance.”

Det kan for eksempel ramme de mindre erhvervsvirksomheder, som nyder godt af at låne i en lokal bank, hårdt. Derfor har også organisationen Danmark På Vippen blandet sig i debatten på lokalbankernes side af frygt for, at væksten ude i Danmark lider nød som følge af forslaget.

Umulig kapitaljagt forestår

Der er både kernesunde pengeinstitutter og enkelte institutter med kun lidt kapitaloverdækning i medlemskredsen hos Lokale Pengeinstitutter. Men den forestående kapitaljagt kan – hvis Finanstilsynet strenge krav står ved magt ­– blive udfordrende for flere lokalbanker. De har ikke samme adgang til kapitalmarkederne som de store banker:

”De her pengeinstitutter har ikke mulighed for at opfylde de kommende NEP-krav på anden måde end ved at øge deres kapitalgrundlag. Eller ved at reducere deres udlån og balance. De kan vanskeligt udstede nye gældinstrumenter og har ikke nogen rating. Nu har vi accepteret så mange tiltag siden finanskrisen. Der er ikke brug for, at der kommer nye regler, der lægger mere ovenpå,” lyder det fra Jan Kondrup.

Omvendt har lokalbankerne heller ikke interesse i, at de ikke får et ekstra kapitalkrav. For så ser de pludselig sårbare ud i sammenligning med større banker. For går en mindre bank ned, risikerer indlånerne at tabe en del af det indlån, der ligger ud over Garantiformuens grænse på 100.000 euro. Og så har lokalbankerne balladen, for så kan der være nogle kunder, der ikke vil tage den risiko, der er ved at have sin formue stående i en mindre eller mellemstor bank.

Derfor ønsker Jan Kondrup en mellemløsning, hvor man får et yderligere NEP-krav på op til 3,5 procent, som kan øge ’bremselængden’ og give tilsynet mulighed for at gribe ind i god tid, så afvikling undgås:

”Vi lægger ikke op til, at en bank skal kunne gå konkurs på traditionel vis. Det vil have for hårde følger for lokalsamfundene, hvis de vitale og kritiske funktioner i banken ikke føres videre. Afvikling bør i givet fald ske i Finansiel Stabilitet under ordnede forhold.”

Også i Finansdanmark peger økonomisk direktør Jakob Legård Jakobsen på, at det trods alt er nødvendigt med et forøget NEP-krav (kapitalkrav) til de mindre banker. Dette ekstrakrac skal sikre tid og rum til at kunne lave en markedsmæssig løsning på en bank i krise. Samtidig mener Finansdanmark, at et NEP-krav på 3,5 procent er med til at skabe ensartet tillid til små og store banker. For så skal de store banker ikke sluge alle de store indlån for næsen af de mindre banker.

Jakob Legård Jakobsen understreger, at Finansdanmark mener, det er uhensigtsmæssigt, hvis Garantiformuen (tidligere Inskydergarantifonden), som alle bankerne betaler til, skal bruges i højere grad, når en bank går ned.

”Vi har indtryk af, at Nationalbanken vil bruge Garantiformuen mere aktivt i deres løsningsmodel. Med vores indstilling om et NEP-kapitalkrav på 3,5 procent vil vi gerne reducere behovet for at trække på Garantiformuen,” siger Jakob Legård Jakobsen.

Nationalbanken er den store joker i spillet

I det hele taget er Nationalbankens holdning meget interessant, for den afviser et ekstra kapitalkrav. Bondelogikken og Nationalbankens på mange måder befriende synspunkt er, at der ikke er nogen grund til at sidestille en lille bank med en stor og vægtig systemisk vigtig spiller som Danske Bank. Derfor er der fra en samfundsmæssig synsvinkel ingen grund til at give dem forøgede kapitalkrav. For et mindre krak påvirker ikke Danmarks finansielle stabilitet.

Nationalbankens vicedirektør, Karsten Bilfoft, mener således ikke, at der er grund til at banker, investorer og kunder skal skånes for konkurs:

"Nationalbanken mener, at de dækkede indskyderes umiddelbare adgang til deres midler skal sikres ved, at de overdrages til et sundt pengeinstitut, som det også forudsættes i Finanstilsynets diskussionspapir. De ikkelevedygtige og ikkekritiske aktiviteter bør nedlukkes i konkurs og vil derfor ikke skulle rekapitaliseres."

Konsekvensen er, at de mindre banker selv kan bestemme, hvor meget kapital de vil have stående til at drive banken for.

"Vi mener ikke, at der er behov for, at myndighederne stiller SIFI-krav til mindre og mellemstore pengeinstitutter, da der ikke er det samme hensyn til den finansielle stabilitet og økonomien i almindelighed. Dermed kan de enkelte mindre og mellemstore institutter selv beslutte at have kapital og efterstillet gæld lig en SIFI for at give de simple kreditorer en bedre beskyttelse," lyder det fra Nationalbanken, som trods tidligere udmeldinger mener, at bankerne er solide som helhed betragtet.

"Det er Nationalbankens vurdering, at sektoren som helhed er robust. Nationalbanken vurderer ikke de enkelte institutter," siger Karsten Biltoft.

Vestjysk Bank kan få det meget svært

Den garvede bankekspert Nicholas Rohde fra BankResearch mener, at det vil være forkert at komme med forudsigelser om effekten af de nye potentielle kapitalkrav når disse blot er sendt i høring, men at en række banker kan få svært ved at klare kravene her og nu, hvis de bliver lagt i den høje ende. Men nye kapitalkrav må forventes at blive indfaset over en ganske lang årrække.

Vestjysk Bank oplyste i det netop offentliggjorte 2016 regnskab, at banken i starten af 2017 ikke lever op til dagens kapitalkrav:

”Hvis man kigger på Vestjysk Bank så vil det regulatoriske forfald af visse kapitalinstrumenter få banken til at bryde de gældende kapitalkrav, når kapitalbevaringsbufferen indregnes. Derfor vil det naturligvis være ubehageligt for Vestjysk Bank, hvis de skal leve op til nye og endnu strengere krav”.

I det hele taget mener Nicholas Rohde, at reguleringen støtter det gode kredithåndvæk, men nye kapitalkrav bør indføres på europæisk basis, og det vil absolut ikke være hensigtsmæssigt at Danmark reguleringsmæssigt går enegang og optræder som en slags foregangsland.

”Det skal jo heller ikke være sådan, at vi i Danmark får en kapitalstørrelse, der gør det umuligt at drive bank.”

Nicholas Rohde henviser også til, at der er så lang tid til, at potentielle nye NEP-krav vil blive implementeret, at pressede banker typisk vil have større problemer, de er nødt til at løse inden.

Vestjysk bank og Finanstilsynet har ikke ønsket at komme med yderligere kommentarer til udspillet.