Bookmakerne vinder VM i fodbold

Store sportsbegivenheder som VM i fodbold øger mængden af annoncer for sportsvæddemål og kasinospil. Unge spillere er en eftertragtet målgruppe for bookmakerne, men flere og flere ender i behandlingskrævende spilafhængighed.

Essensen

Hører man til dem, der følger de igangværende verdensmesterskaber i fodbold i tv, har man måske lagt mærke til velkendte ansigter som tidligere professionel fodboldspiller Brian Laudrup, Hollywood-skuespiller Pilou Asbæk og landsholdsanfører Simon Kjær. 

Fremtrædende personer fra fodboldens og filmens verden med udpræget kendisfaktor toner nemlig dagligt frem i reklamer for diverse betting- og spilselskaber på tv, sociale medier og rundt omkring i bybilledet. Fælles for dem er, at de altid har et nyt tilbud om en stor velkomstbonus eller et særligt givtigt odds på slutrundens næste kamp.

“Før i tiden var det at oddse på en fodboldkamp noget, man betragtede som en ekstraordinær ting. I dag er det næsten usædvanligt ikke at smide en håndfuld penge på aftenens kamp,” siger Michael Bay Jørsel, centerleder i Center for Ludomani.

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd havde 125.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil i 2016. Heraf var 10.000 af dem decideret afhængige. Kommer man så langt ud, er det som regel forbundet med store konsekvenser for både gambleren selv og hans omgivelser. 

“Mange ender med at stifte gæld igennem kviklån, og for mange får det alvorlige konsekvenser for uddannelse, arbejde og familie. Når man henvender sig til os, er det, fordi man er så langt ude, at det kan være svært at se en vej ud igen,” siger Michael Bay Jørsel.

Hvert år har Center for Ludomani omkring 700 spilafhængige – fortrinsvis mænd – i behandling for ludomani. Knap hver tredje, der henvender sig for at komme i behandling, ender med at udvikle selvmordstanker, og for de fleste har afhængigheden stået på i mere end fem år, før de søger hjælp.

“De spillere, som har opbygget afhængighed over en periode på flere år, henvender sig til os, fordi de ikke ser andre udveje,” siger Michael Bay Jørsel.

Unge rammes af ludomani

Center for Ludomani indsamler løbende informationer og viden om de godt 700 danskere, som centret hvert år behandler for spilafhængighed. Og her viser data, at internetbaseret pengespil er det mest foretrukne blandt de personer, der ender med at udvikle spilafhængighed. 60 pct. oplyser således, at deres afhængighed er opstået gennem pengespil på internettet, 53 pct. har væddemål på sport som deres foretrukne pengespil, mens 21 pct. foretrækker forskellige former for onlinekasino. Se figur 1

Store sportsbegivenheder som VM i fodbold, ishockey og håndbold tiltrækker flere hundrede millioner tv-seere verden over, og det forsøger bettingselskaberne at lukrere på, bl.a. via massiv markedsføring før, under og efter kampene. Og selskabernes metoder og brugervenlige apps formår særligt at vække de unges interesse for pengespil.

En af forklaringer på, at spilafhængighed især rammer den yngre del af befolkningen, er ifølge Center for Ludomani, at det i dag er langt lettere og hurtigere at placere et væddemål eller spille kasinospil på nettet end for ti år siden. Det betyder øget risiko for, at spilafhængigheden hurtigere kommer ud af kontrol.

Den tendens overrasker ikke Thomas Marcussen, klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani under Aarhus Universitetshospital. Her behandler man dagligt patienter, hvis pengespil er kommet ud af kontrol. 

“De unge, som henvender sig her, er ofte følelsesmæssigt påvirket og har symptomer på depression og bekymringer for fremtiden. For mange af dem har resultatet været konfrontationer med familie og venner, og flere isolerer sig fra resten af samfundet. Ofte henvender folk sig først, når lokummet virkelig brænder,” siger Thomas Marcussen. 

Flere unge i behandling

I 2009 var 7 pct. af alle henvendelser til Center for Ludomani fra personer mellem 18 og 25 år. I dag er den andel firdoblet. Ser man på aldersgruppen mellem 18 og 30 år, dækker den nu 48 pct. af alle henvendelser. Se figur 2.

På Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus oplever man også en generel stigning i antallet af henvendelser fra unge mellem 18 og 30 år, uden at man dog kan sætte præcise tal på.

Det er særligt internetbaserede spil, som lokker de unge ud i gambling, men reklamerne står ofte i offensivt ledtog med optagelsen af kviklån.

“Vi oplever, at der er en sammenhæng mellem markedsføringen af internetbaseret betting og kasino og så reklamer for kviklån. Forleden søgte jeg på nye tal for ludomani på min computer, og siden da er mine sociale medier blevet fyldt med annoncer for forskellige kviklån. Det er næppe et tilfælde,” siger Thomas Marcussen, der mener, at mange af reklamerne slet ikke når ud til de personer, de foregiver at have som målgruppe.

“Min erfaring som fagperson siger mig, at de, der bliver fristet af bonus og jackpot, ofte er de etablerede spiller. Mange af de patienter, vi har med tilbagefald, er ofte røget ud i spil igen, fordi de har ladet sig lokke af en god bonus fra en ny bookmaker,” siger han.

Ender man i problemer med spilafhængighed, kan man tilmelde sig ROFUS-listen, som er en offentlig service, der blokerer for adgangen til at spille om penge på internettet. Mere end 15.000 danskere er tilmeldt, heraf mange permanent, så de ikke kan komme af listen igen. 

41 bookmakere herhjemme

Selv om den gamle talemåde, at ’huset altid vinder’, stadig holder vand, forhindrer det ikke spillerne i at satse benhårdt på sportsvæddemål. I 2017 lå den samlede udbetaling på sportsvæddemål blandt bookmakere med dansk licens i gennemsnit på 88 pct., mens kasinosiderne lå på 95 pct. i udbetaling. Det svarer til den normale udbetalingsprocent på et fysisk kasino.

Alene på det danske marked, som blev liberaliseret i 2012 efter 64 år med Danske Spils monopol, er der i dag 41 forskellige udbydere med spillelicens. Flere af disse licensholdere har mere end fem forskellige domæner tilknyttet, hvorfra de udbyder kasino- og sportsspil. I de seneste tre år er konkurrencen øget med indtog fra store internationale aktører som Bet365, Unibet og Leo Vegas, og det har tvunget de etablerede bookmakere til at tænke i nye baner.

Danske spil lancerede i starten af 2018 YouBet, som er en brugervenlig app henvendt til mænd mellem 25 og 35 år. På mange måder minder den om de apps, konkurrenterne fra Bet365 og Betfair for længst har udviklet og introduceret til det danske marked.

“Danske Spil har haft svært ved at følge med de andre bookmakere på betting de seneste år, og selv om Oddset er et af de mest populære spil blandt spillerne, har mange af de højfrekvente spillere fundet andre alternativer end Danske Spil,” siger Niels Erik Folmann, adm. direktør i Danske Licens Spil.

Smartphone vigtigste salgskanal

I dag er smartphones danskernes foretrukne vej til pengespil, og stort set alle udbydere har en app tilknyttet. Se figur 3. Det er stærkt medvirkende til at øge indsatserne yderligere for de unge, der i større grad bruger smartphones end den ældre generation. Dernæst er en af de store fordele ved at bruge appløsninger, at man kun skal verificere sig med NEMID, første gang man logger ind på sin konto, modsat gambling via computeren, hvor man skal verificere sig hver gang.

Niels Erik Folmann fortæller, at man allerede kan se, at YouBet har givet en positiv effekt for Danske Spils markedsandel, på trods af at satsningen stadig er ny. Allerede nu placeres 77 pct. af alle Oddset-væddemål via en smartphone. Under Danmarks første VM-kamp mod Peru satte Danske Spil desuden ny rekord for, hvor mange forskellige spil man kunne tilbyde på én kamp; mere end 500.

“YouBet er en erkendelse af, at vi i lang tid har tabt markedsandele. Den øgede konkurrence gør, at vi er blevet tvunget til at tænke i nye baner, og det er YouBet resultatet af. Her går vi målrettet efter brugere med smartphones,” siger Niels Erik Folmann.

Velkomstbonus og muligheder for jackpot er også en strategi, som YouBet benytter sig af, når man forsøger at trække kunder til, men her har man aktivt valgt at begrænse udbuddet til bonusser på maksimalt 1.000 kr.

“Der er påvist en sammenhæng mellem store bonusser og spilafhængighed. Vi er åbne for reguleringer på området for bonusser og jackpots, men indtil der sker noget fra politisk side, har vi selv valgt at handle ved at lave denne begrænsning,” siger Niels Erik Folmann.

Australsk forbud

I Australien har man også store udfordringer med spilafhængighed, og selv om regeringen i 2014 prøvede at begrænse mængden af spiludbydere, er det ikke lykkedes at komme det store antal spilafhængige til livs. Derfor har den australske regering i samarbejde med sammenslutningen af de australske medier, ASTRA, udarbejdet og hastevedtaget en lov, der forbyder bettingselskaber at reklamere på tv og internet i tidsrummet fra 05.00 til 20.30 på dage, hvor der foregår store sportsbegivenheder. Loven trådte i kraft 30. marts i år, og den skal bl.a. være med til forhindre, at børn og unge eksponeres for spilreklamer, der kan føre til tidlig spilafhængighed.

“Regeringen har lyttet til indbyggernes bekymring over den stigende mængde bettingreklamer og det faktum, at stadig flere kommer ud i spilafhængighed,” sagde den australske kommunikationsminister, Mitch Fifield, i forbindelse med vedtagelsen. 

Loven gælder indtil videre kun for de store australske tv-kanaler, og derfor er det stadig muligt for internationale sportsmedier som ESPN, Sky Sport og Eurosport at reklamere for pengespil før, under og efter kampene.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal for mere regulering af spilmarkedet

Forrige artikel Global undersøgelse: Mistillid til demokratiet er markant – ikke mindst i demokratier Global undersøgelse: Mistillid til demokratiet er markant – ikke mindst i demokratier Næste artikel 5 danske projekter der rykker på kunstig intelligens 5 danske projekter der rykker på kunstig intelligens

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.