Bookmakerne vinder VM i fodbold

Store sportsbegivenheder som VM i fodbold øger mængden af annoncer for sportsvæddemål og kasinospil. Unge spillere er en eftertragtet målgruppe for bookmakerne, men flere og flere ender i behandlingskrævende spilafhængighed.

Essensen

Hører man til dem, der følger de igangværende verdensmesterskaber i fodbold i tv, har man måske lagt mærke til velkendte ansigter som tidligere professionel fodboldspiller Brian Laudrup, Hollywood-skuespiller Pilou Asbæk og landsholdsanfører Simon Kjær. 

Fremtrædende personer fra fodboldens og filmens verden med udpræget kendisfaktor toner nemlig dagligt frem i reklamer for diverse betting- og spilselskaber på tv, sociale medier og rundt omkring i bybilledet. Fælles for dem er, at de altid har et nyt tilbud om en stor velkomstbonus eller et særligt givtigt odds på slutrundens næste kamp.

“Før i tiden var det at oddse på en fodboldkamp noget, man betragtede som en ekstraordinær ting. I dag er det næsten usædvanligt ikke at smide en håndfuld penge på aftenens kamp,” siger Michael Bay Jørsel, centerleder i Center for Ludomani.

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd havde 125.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil i 2016. Heraf var 10.000 af dem decideret afhængige. Kommer man så langt ud, er det som regel forbundet med store konsekvenser for både gambleren selv og hans omgivelser. 

“Mange ender med at stifte gæld igennem kviklån, og for mange får det alvorlige konsekvenser for uddannelse, arbejde og familie. Når man henvender sig til os, er det, fordi man er så langt ude, at det kan være svært at se en vej ud igen,” siger Michael Bay Jørsel.

Hvert år har Center for Ludomani omkring 700 spilafhængige – fortrinsvis mænd – i behandling for ludomani. Knap hver tredje, der henvender sig for at komme i behandling, ender med at udvikle selvmordstanker, og for de fleste har afhængigheden stået på i mere end fem år, før de søger hjælp.

“De spillere, som har opbygget afhængighed over en periode på flere år, henvender sig til os, fordi de ikke ser andre udveje,” siger Michael Bay Jørsel.

Unge rammes af ludomani

Center for Ludomani indsamler løbende informationer og viden om de godt 700 danskere, som centret hvert år behandler for spilafhængighed. Og her viser data, at internetbaseret pengespil er det mest foretrukne blandt de personer, der ender med at udvikle spilafhængighed. 60 pct. oplyser således, at deres afhængighed er opstået gennem pengespil på internettet, 53 pct. har væddemål på sport som deres foretrukne pengespil, mens 21 pct. foretrækker forskellige former for onlinekasino. Se figur 1

Store sportsbegivenheder som VM i fodbold, ishockey og håndbold tiltrækker flere hundrede millioner tv-seere verden over, og det forsøger bettingselskaberne at lukrere på, bl.a. via massiv markedsføring før, under og efter kampene. Og selskabernes metoder og brugervenlige apps formår særligt at vække de unges interesse for pengespil.

En af forklaringer på, at spilafhængighed især rammer den yngre del af befolkningen, er ifølge Center for Ludomani, at det i dag er langt lettere og hurtigere at placere et væddemål eller spille kasinospil på nettet end for ti år siden. Det betyder øget risiko for, at spilafhængigheden hurtigere kommer ud af kontrol.

Den tendens overrasker ikke Thomas Marcussen, klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani under Aarhus Universitetshospital. Her behandler man dagligt patienter, hvis pengespil er kommet ud af kontrol. 

“De unge, som henvender sig her, er ofte følelsesmæssigt påvirket og har symptomer på depression og bekymringer for fremtiden. For mange af dem har resultatet været konfrontationer med familie og venner, og flere isolerer sig fra resten af samfundet. Ofte henvender folk sig først, når lokummet virkelig brænder,” siger Thomas Marcussen. 

Flere unge i behandling

I 2009 var 7 pct. af alle henvendelser til Center for Ludomani fra personer mellem 18 og 25 år. I dag er den andel firdoblet. Ser man på aldersgruppen mellem 18 og 30 år, dækker den nu 48 pct. af alle henvendelser. Se figur 2.

På Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus oplever man også en generel stigning i antallet af henvendelser fra unge mellem 18 og 30 år, uden at man dog kan sætte præcise tal på.

Det er særligt internetbaserede spil, som lokker de unge ud i gambling, men reklamerne står ofte i offensivt ledtog med optagelsen af kviklån.

“Vi oplever, at der er en sammenhæng mellem markedsføringen af internetbaseret betting og kasino og så reklamer for kviklån. Forleden søgte jeg på nye tal for ludomani på min computer, og siden da er mine sociale medier blevet fyldt med annoncer for forskellige kviklån. Det er næppe et tilfælde,” siger Thomas Marcussen, der mener, at mange af reklamerne slet ikke når ud til de personer, de foregiver at have som målgruppe.

“Min erfaring som fagperson siger mig, at de, der bliver fristet af bonus og jackpot, ofte er de etablerede spiller. Mange af de patienter, vi har med tilbagefald, er ofte røget ud i spil igen, fordi de har ladet sig lokke af en god bonus fra en ny bookmaker,” siger han.

Ender man i problemer med spilafhængighed, kan man tilmelde sig ROFUS-listen, som er en offentlig service, der blokerer for adgangen til at spille om penge på internettet. Mere end 15.000 danskere er tilmeldt, heraf mange permanent, så de ikke kan komme af listen igen. 

41 bookmakere herhjemme

Selv om den gamle talemåde, at ’huset altid vinder’, stadig holder vand, forhindrer det ikke spillerne i at satse benhårdt på sportsvæddemål. I 2017 lå den samlede udbetaling på sportsvæddemål blandt bookmakere med dansk licens i gennemsnit på 88 pct., mens kasinosiderne lå på 95 pct. i udbetaling. Det svarer til den normale udbetalingsprocent på et fysisk kasino.

Alene på det danske marked, som blev liberaliseret i 2012 efter 64 år med Danske Spils monopol, er der i dag 41 forskellige udbydere med spillelicens. Flere af disse licensholdere har mere end fem forskellige domæner tilknyttet, hvorfra de udbyder kasino- og sportsspil. I de seneste tre år er konkurrencen øget med indtog fra store internationale aktører som Bet365, Unibet og Leo Vegas, og det har tvunget de etablerede bookmakere til at tænke i nye baner.

Danske spil lancerede i starten af 2018 YouBet, som er en brugervenlig app henvendt til mænd mellem 25 og 35 år. På mange måder minder den om de apps, konkurrenterne fra Bet365 og Betfair for længst har udviklet og introduceret til det danske marked.

“Danske Spil har haft svært ved at følge med de andre bookmakere på betting de seneste år, og selv om Oddset er et af de mest populære spil blandt spillerne, har mange af de højfrekvente spillere fundet andre alternativer end Danske Spil,” siger Niels Erik Folmann, adm. direktør i Danske Licens Spil.

Smartphone vigtigste salgskanal

I dag er smartphones danskernes foretrukne vej til pengespil, og stort set alle udbydere har en app tilknyttet. Se figur 3. Det er stærkt medvirkende til at øge indsatserne yderligere for de unge, der i større grad bruger smartphones end den ældre generation. Dernæst er en af de store fordele ved at bruge appløsninger, at man kun skal verificere sig med NEMID, første gang man logger ind på sin konto, modsat gambling via computeren, hvor man skal verificere sig hver gang.

Niels Erik Folmann fortæller, at man allerede kan se, at YouBet har givet en positiv effekt for Danske Spils markedsandel, på trods af at satsningen stadig er ny. Allerede nu placeres 77 pct. af alle Oddset-væddemål via en smartphone. Under Danmarks første VM-kamp mod Peru satte Danske Spil desuden ny rekord for, hvor mange forskellige spil man kunne tilbyde på én kamp; mere end 500.

“YouBet er en erkendelse af, at vi i lang tid har tabt markedsandele. Den øgede konkurrence gør, at vi er blevet tvunget til at tænke i nye baner, og det er YouBet resultatet af. Her går vi målrettet efter brugere med smartphones,” siger Niels Erik Folmann.

Velkomstbonus og muligheder for jackpot er også en strategi, som YouBet benytter sig af, når man forsøger at trække kunder til, men her har man aktivt valgt at begrænse udbuddet til bonusser på maksimalt 1.000 kr.

“Der er påvist en sammenhæng mellem store bonusser og spilafhængighed. Vi er åbne for reguleringer på området for bonusser og jackpots, men indtil der sker noget fra politisk side, har vi selv valgt at handle ved at lave denne begrænsning,” siger Niels Erik Folmann.

Australsk forbud

I Australien har man også store udfordringer med spilafhængighed, og selv om regeringen i 2014 prøvede at begrænse mængden af spiludbydere, er det ikke lykkedes at komme det store antal spilafhængige til livs. Derfor har den australske regering i samarbejde med sammenslutningen af de australske medier, ASTRA, udarbejdet og hastevedtaget en lov, der forbyder bettingselskaber at reklamere på tv og internet i tidsrummet fra 05.00 til 20.30 på dage, hvor der foregår store sportsbegivenheder. Loven trådte i kraft 30. marts i år, og den skal bl.a. være med til forhindre, at børn og unge eksponeres for spilreklamer, der kan føre til tidlig spilafhængighed.

“Regeringen har lyttet til indbyggernes bekymring over den stigende mængde bettingreklamer og det faktum, at stadig flere kommer ud i spilafhængighed,” sagde den australske kommunikationsminister, Mitch Fifield, i forbindelse med vedtagelsen. 

Loven gælder indtil videre kun for de store australske tv-kanaler, og derfor er det stadig muligt for internationale sportsmedier som ESPN, Sky Sport og Eurosport at reklamere for pengespil før, under og efter kampene.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal for mere regulering af spilmarkedet

Forrige artikel Global undersøgelse: Mistillid til demokratiet er markant – ikke mindst i demokratier Global undersøgelse: Mistillid til demokratiet er markant – ikke mindst i demokratier Næste artikel 5 danske projekter der rykker på kunstig intelligens 5 danske projekter der rykker på kunstig intelligens

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.