Bookmakerne vinder VM i fodbold

Store sportsbegivenheder som VM i fodbold øger mængden af annoncer for sportsvæddemål og kasinospil. Unge spillere er en eftertragtet målgruppe for bookmakerne, men flere og flere ender i behandlingskrævende spilafhængighed.

Essensen

Hører man til dem, der følger de igangværende verdensmesterskaber i fodbold i tv, har man måske lagt mærke til velkendte ansigter som tidligere professionel fodboldspiller Brian Laudrup, Hollywood-skuespiller Pilou Asbæk og landsholdsanfører Simon Kjær. 

Fremtrædende personer fra fodboldens og filmens verden med udpræget kendisfaktor toner nemlig dagligt frem i reklamer for diverse betting- og spilselskaber på tv, sociale medier og rundt omkring i bybilledet. Fælles for dem er, at de altid har et nyt tilbud om en stor velkomstbonus eller et særligt givtigt odds på slutrundens næste kamp.

“Før i tiden var det at oddse på en fodboldkamp noget, man betragtede som en ekstraordinær ting. I dag er det næsten usædvanligt ikke at smide en håndfuld penge på aftenens kamp,” siger Michael Bay Jørsel, centerleder i Center for Ludomani.

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd havde 125.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil i 2016. Heraf var 10.000 af dem decideret afhængige. Kommer man så langt ud, er det som regel forbundet med store konsekvenser for både gambleren selv og hans omgivelser. 

“Mange ender med at stifte gæld igennem kviklån, og for mange får det alvorlige konsekvenser for uddannelse, arbejde og familie. Når man henvender sig til os, er det, fordi man er så langt ude, at det kan være svært at se en vej ud igen,” siger Michael Bay Jørsel.

Hvert år har Center for Ludomani omkring 700 spilafhængige – fortrinsvis mænd – i behandling for ludomani. Knap hver tredje, der henvender sig for at komme i behandling, ender med at udvikle selvmordstanker, og for de fleste har afhængigheden stået på i mere end fem år, før de søger hjælp.

“De spillere, som har opbygget afhængighed over en periode på flere år, henvender sig til os, fordi de ikke ser andre udveje,” siger Michael Bay Jørsel.

Unge rammes af ludomani

Center for Ludomani indsamler løbende informationer og viden om de godt 700 danskere, som centret hvert år behandler for spilafhængighed. Og her viser data, at internetbaseret pengespil er det mest foretrukne blandt de personer, der ender med at udvikle spilafhængighed. 60 pct. oplyser således, at deres afhængighed er opstået gennem pengespil på internettet, 53 pct. har væddemål på sport som deres foretrukne pengespil, mens 21 pct. foretrækker forskellige former for onlinekasino. Se figur 1

Store sportsbegivenheder som VM i fodbold, ishockey og håndbold tiltrækker flere hundrede millioner tv-seere verden over, og det forsøger bettingselskaberne at lukrere på, bl.a. via massiv markedsføring før, under og efter kampene. Og selskabernes metoder og brugervenlige apps formår særligt at vække de unges interesse for pengespil.

En af forklaringer på, at spilafhængighed især rammer den yngre del af befolkningen, er ifølge Center for Ludomani, at det i dag er langt lettere og hurtigere at placere et væddemål eller spille kasinospil på nettet end for ti år siden. Det betyder øget risiko for, at spilafhængigheden hurtigere kommer ud af kontrol.

Den tendens overrasker ikke Thomas Marcussen, klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani under Aarhus Universitetshospital. Her behandler man dagligt patienter, hvis pengespil er kommet ud af kontrol. 

“De unge, som henvender sig her, er ofte følelsesmæssigt påvirket og har symptomer på depression og bekymringer for fremtiden. For mange af dem har resultatet været konfrontationer med familie og venner, og flere isolerer sig fra resten af samfundet. Ofte henvender folk sig først, når lokummet virkelig brænder,” siger Thomas Marcussen. 

Flere unge i behandling

I 2009 var 7 pct. af alle henvendelser til Center for Ludomani fra personer mellem 18 og 25 år. I dag er den andel firdoblet. Ser man på aldersgruppen mellem 18 og 30 år, dækker den nu 48 pct. af alle henvendelser. Se figur 2.

På Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus oplever man også en generel stigning i antallet af henvendelser fra unge mellem 18 og 30 år, uden at man dog kan sætte præcise tal på.

Det er særligt internetbaserede spil, som lokker de unge ud i gambling, men reklamerne står ofte i offensivt ledtog med optagelsen af kviklån.

“Vi oplever, at der er en sammenhæng mellem markedsføringen af internetbaseret betting og kasino og så reklamer for kviklån. Forleden søgte jeg på nye tal for ludomani på min computer, og siden da er mine sociale medier blevet fyldt med annoncer for forskellige kviklån. Det er næppe et tilfælde,” siger Thomas Marcussen, der mener, at mange af reklamerne slet ikke når ud til de personer, de foregiver at have som målgruppe.

“Min erfaring som fagperson siger mig, at de, der bliver fristet af bonus og jackpot, ofte er de etablerede spiller. Mange af de patienter, vi har med tilbagefald, er ofte røget ud i spil igen, fordi de har ladet sig lokke af en god bonus fra en ny bookmaker,” siger han.

Ender man i problemer med spilafhængighed, kan man tilmelde sig ROFUS-listen, som er en offentlig service, der blokerer for adgangen til at spille om penge på internettet. Mere end 15.000 danskere er tilmeldt, heraf mange permanent, så de ikke kan komme af listen igen. 

41 bookmakere herhjemme

Selv om den gamle talemåde, at ’huset altid vinder’, stadig holder vand, forhindrer det ikke spillerne i at satse benhårdt på sportsvæddemål. I 2017 lå den samlede udbetaling på sportsvæddemål blandt bookmakere med dansk licens i gennemsnit på 88 pct., mens kasinosiderne lå på 95 pct. i udbetaling. Det svarer til den normale udbetalingsprocent på et fysisk kasino.

Alene på det danske marked, som blev liberaliseret i 2012 efter 64 år med Danske Spils monopol, er der i dag 41 forskellige udbydere med spillelicens. Flere af disse licensholdere har mere end fem forskellige domæner tilknyttet, hvorfra de udbyder kasino- og sportsspil. I de seneste tre år er konkurrencen øget med indtog fra store internationale aktører som Bet365, Unibet og Leo Vegas, og det har tvunget de etablerede bookmakere til at tænke i nye baner.

Danske spil lancerede i starten af 2018 YouBet, som er en brugervenlig app henvendt til mænd mellem 25 og 35 år. På mange måder minder den om de apps, konkurrenterne fra Bet365 og Betfair for længst har udviklet og introduceret til det danske marked.

“Danske Spil har haft svært ved at følge med de andre bookmakere på betting de seneste år, og selv om Oddset er et af de mest populære spil blandt spillerne, har mange af de højfrekvente spillere fundet andre alternativer end Danske Spil,” siger Niels Erik Folmann, adm. direktør i Danske Licens Spil.

Smartphone vigtigste salgskanal

I dag er smartphones danskernes foretrukne vej til pengespil, og stort set alle udbydere har en app tilknyttet. Se figur 3. Det er stærkt medvirkende til at øge indsatserne yderligere for de unge, der i større grad bruger smartphones end den ældre generation. Dernæst er en af de store fordele ved at bruge appløsninger, at man kun skal verificere sig med NEMID, første gang man logger ind på sin konto, modsat gambling via computeren, hvor man skal verificere sig hver gang.

Niels Erik Folmann fortæller, at man allerede kan se, at YouBet har givet en positiv effekt for Danske Spils markedsandel, på trods af at satsningen stadig er ny. Allerede nu placeres 77 pct. af alle Oddset-væddemål via en smartphone. Under Danmarks første VM-kamp mod Peru satte Danske Spil desuden ny rekord for, hvor mange forskellige spil man kunne tilbyde på én kamp; mere end 500.

“YouBet er en erkendelse af, at vi i lang tid har tabt markedsandele. Den øgede konkurrence gør, at vi er blevet tvunget til at tænke i nye baner, og det er YouBet resultatet af. Her går vi målrettet efter brugere med smartphones,” siger Niels Erik Folmann.

Velkomstbonus og muligheder for jackpot er også en strategi, som YouBet benytter sig af, når man forsøger at trække kunder til, men her har man aktivt valgt at begrænse udbuddet til bonusser på maksimalt 1.000 kr.

“Der er påvist en sammenhæng mellem store bonusser og spilafhængighed. Vi er åbne for reguleringer på området for bonusser og jackpots, men indtil der sker noget fra politisk side, har vi selv valgt at handle ved at lave denne begrænsning,” siger Niels Erik Folmann.

Australsk forbud

I Australien har man også store udfordringer med spilafhængighed, og selv om regeringen i 2014 prøvede at begrænse mængden af spiludbydere, er det ikke lykkedes at komme det store antal spilafhængige til livs. Derfor har den australske regering i samarbejde med sammenslutningen af de australske medier, ASTRA, udarbejdet og hastevedtaget en lov, der forbyder bettingselskaber at reklamere på tv og internet i tidsrummet fra 05.00 til 20.30 på dage, hvor der foregår store sportsbegivenheder. Loven trådte i kraft 30. marts i år, og den skal bl.a. være med til forhindre, at børn og unge eksponeres for spilreklamer, der kan føre til tidlig spilafhængighed.

“Regeringen har lyttet til indbyggernes bekymring over den stigende mængde bettingreklamer og det faktum, at stadig flere kommer ud i spilafhængighed,” sagde den australske kommunikationsminister, Mitch Fifield, i forbindelse med vedtagelsen. 

Loven gælder indtil videre kun for de store australske tv-kanaler, og derfor er det stadig muligt for internationale sportsmedier som ESPN, Sky Sport og Eurosport at reklamere for pengespil før, under og efter kampene.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal for mere regulering af spilmarkedet

Forrige artikel Global undersøgelse: Mistillid til demokratiet er markant – ikke mindst i demokratier Global undersøgelse: Mistillid til demokratiet er markant – ikke mindst i demokratier Næste artikel 5 danske projekter der rykker på kunstig intelligens 5 danske projekter der rykker på kunstig intelligens

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist