Sundhed på arbejdet
Virksomheder vil bekæmpe ansattes usunde livsstil
Sundhedsinitiativer udfordrer grænserne for privatlivet
Stadigt flere arbejdspladser blander sig i de ansattes livsstil. Og med god grund. Halvdelen af medarbejderne i landets store virksomheder er overvægtige, og en tredjedel ryger. Det giver flere sygedage, og nu vil virksomhederne gøre op med de usunde vaner. For ni år siden var det kun en femtedel af virksomheder, der følte sig medansvarlige for medarbejdernes livsstil. I dag er det mere end hver tredje. Sundhedsfremme er også blevet et vigtigt våben i kampen om at tiltrække og fastholde medarbejderne. Men det kniber stadig med at se effekten af de mange nye sundhedsordninger. Det skyldes bl. a. , at medarbejderne i mange tilfælde ikke bliver taget med på råd. Så bliver ordningerne ikke set som et personalegode, men et diktat fra oven. “Livsstilsskavanker er et meget personligt område, og derfor er det virkelig en myteskaber, hvis tiltagene bliver besluttet uden en ordentlig proces, ” siger Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.