Virksomheder med flygtninge i praktik: Det er nemt komme i gang
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørNår Lars Løkke Rasmussen på onsdag åbner trepartsforhandlingerne og sammen med KL, Regionerne og arbejdsmarkedets parter forsøger at forbedre integrationen af flygtninge, er der gode nyheder at hente fra flere af de virksomheder, der på statsministerens civilsamfundstopmøde i september lovede at oprette praktikpladser til asylansøgere.
Mandag Morgen har tilfældigt udvalgt og kontaktet 17 af de 47 virksomheder, som lovede at oprette i alt 641 praktikpladser, for at høre, om bureaukrati forhindrer dem i at ansætte flygtninge i praktik, sådan som kritikken har lydt gentagende gange de seneste måneder fra eksempelvis rengøringsgiganten ISS.
9 af de 17 virksomheder har slet ikke oplevet bøvl og bureaukrati. De kan omvendt fortælle om gnidningsløse ansættelser af flygtningene i praktik. 4 virksomheder har oplevet langsommelighed i sagsbehandlingen. Og endnu 4 virksomheder klager over for lavt tempo hos jobcentrene og/eller for meget papirbøvl. Se tekstboks.
Få klager over praktikbøvl" caption="1
2" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/JRE_fig01_Faldende-andel-af-flygtninge-i-praktik.png" image_width="0" image_full=" https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/JRE_fig01_Faldende-andel-af-flygtninge-i-praktik.png | Forstør Luk
Selv om kommuner og jobcentre sender stadig flere flygtninge i praktik og i job med løntilskud hos virksomheder, stiger det samlede antal flygtninge så meget, at andelen af flygtninge i praktik eller i job med løntilskud er faldende.
Det afgørende for oplevelsen synes at være, hvor mange jobcentre en virksomhed har kontakt med. Er der tale om et stort antal, som det f.eks. er tilfældet med ISS og Dansk Supermarked, fører de mange jobcentres forskellige praksisser i sig selv til et øget tidsforbrug. Se tekstboks under artiklen. Men virksomheder med kontakt til ganske få jobcentre oplever derimod hverken kontakt eller forløb som bøvlede. Martine Sig Rasmussen har som CSR-ansvarlig i værktøjsforhandleren Carl Ras ansat tre flygtninge i virksomhedspraktik: Garrer fra Eritrea og Mohamad og Ahmad fra Syrien. Hvor andre taler om bøvl og unødigt bureaukrati, kan Martine Sig Rasmussen ikke se problemerne. ”Det er bare at tage telefonen og ringe til et jobcenter, så guider de os gennem det hele. Der er stort set ikke noget papirarbejde. Jeg har skullet skrive under nogle steder, men det var ikke bøvlet,” siger hun. Carl Ras sælger værktøj og beslag til håndværkere fra sine 13 butikker, der ligger fordelt over hele landet. I alt beskæftiger virksomheden omkring 300 medarbejdere ud over de tre flygtninge i praktik. ”Jeg kan ikke piske en stemning op her; det har været nemt at få de tre ind i vores virksomhed. Det er ikke en tung pligt, for vi kan se, at de knokler. Det er selvfølgelig mest de basale opgaver, de udfører, men de møder ind og arbejder helt som andre medarbejdere,” siger hun og tilføjer: ”Vi opfordrer andre virksomheder til at tage flygtninge ind i virksomhedspraktik.” Virksomhedspraktik i centrum Netop praktikken i en virksomhed som Carl Ras udgør krumtappen i den omlægning, der lige nu præger indsatsen for at få flygtninge i job. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at under halvdelen af flygtningene fra mange vestlige lande ikke er i arbejde, når det treårige integrationsforløb er afsluttet. Det gælder også syrerne. Et udvalg under Beskæftigelsesministeriet anbefalede sidste år bl.a. på den baggrund, at flygtninge meget hurtigt sendes i praktik i virksomheder, fordi netop virksomhedspraktikken oftere fører til almindelige job end de hidtidige treårige integrationsforløb med vægt på sprogindlæring og evt. nyttejob. I december tog DA tråden op og efterlyste, at kommuner og jobcentre anvender virksomhedspraktik langt oftere end i dag. I sidste uge fremlagde Socialdemokraterne deres forslag til reform af integrationspolitikken. Også her er målet, at flygtninge kommer i arbejde fra dag 1. Der er således meget store forhåbninger til netop virksomhedspraktikken, fordi den kan være det første skridt på en flygtnings vej til et job. Det næste kan være et arbejde med løntilskud og derefter kan det ende med et job på almindelige vilkår. Se figur 1. Efter års fokus på dansk og dårlige resultater mht. integration skifter fokus i integrationsindsatsen, så virksomhedspraktik fremover vil blive det første trin på en flygtnings vej til et fast arbejde. Trin 1: Virksomhedspraktik
Trin 2: Job med løntilskud
Trin 3: Job på almindelige vilkår
En opgørelse fra DA viser, at kommunerne og deres jobcentre sender stadig flere flygtninge i virksomhedspraktik, men der kommer så mange nye flygtninge til Danmark, at andelen af flygtninge i praktik alligevel bliver stadig mindre.
Og det kan give problemer for integrationen.
Fra praktik til job
I et interview med Mandag Morgen fokuserer generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm netop på den mislykkede integrationsindsats. På den baggrund mener Kamm ikke, det er godt nok at henvise til mulighederne for virksomhedspraktik eller job med løntilskud.
”Jamen det er da rigtigt, at der er en værktøjskasse med redskaber, der burde kunne løse problemet. Men det gør de bare ikke. Jeg tror, redskaberne er for bureaukratiske, men det er i virkeligheden et problem, arbejdsmarkedets parter bør tage fat i. De bør modernisere den danske model, så man ikke parkerer folk uden for arbejdsmarkedet,” siger Andreas Kamm.
Men det er kun en del af sandheden. For i Mandag Morgens rundspørge beretter langt de fleste virksomheder med kontakt til et eller kun få jobcentre helt lige som Martine Sig Rasmussen fra Carl Ras om ukomplicerede forløb.
”Uproblematisk,” siger f.eks. Charlotte de Neergaard fra Vindumovergaard ved Viborg, der med kun to ansatte er en af de mindste virksomheder i Lars Løkkes integrationspartnerskab. Gården driver både en butik og store arealer med planteavl.
”God dialog med kommuner og jobcentre,” siger også Mette Starcke, kommunikationschef i IKEA.
En af virksomhederne, der kun har kontakt til et enkelt jobcenter, Skou Gruppen, en tømrervirksomhed, oplever det bureaukrati, Andreas Kamm peger på.
”Vi vil gerne give folk en chance og har nu ansat en syrer på almindelige vilkår. Det er altså gået godt, men da han var i løntilskud, så skulle vi udfylde mange flere stykker papir, end vi er vant til,” siger Martin Skou, direktør i Skou Gruppen. Han er dog klar til at sige ja, hvis jobcenteret igen henvender sig med en syrer, der gerne vil være håndværker.
Hvor langt de fleste virksomheder oplever hurtig og god service fra et jobcenter, er det ikke tilfældet fra Guldbageren i Bramdrupdam.
”Vi ventede og ventede på at høre jobcenteret og de reagerede først på vores henvendelse, da Radioavisen tog vores sag op. Så ringede de. Ellers har jeg ikke oplevet kontakten med jobcenteret som bøvlet,” siger Kaj Bonde, Guldbageren i Bramdrupdam.[graph title="Faldende andel af flygtninge i praktik " class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />
Kilde: DA Agenda.
Kompetencer og krav
Der er meget store forskelle på de kompetencer, virksomhederne efterspørger hos de praktikklare flygtninge.
Hos Carl Ras hjælper Garrer, Mohamad og Ahmad med ombygning af en butik og går til hånde på lageret.
”Det vigtigste er, at de har den rette indstilling og gerne vil arbejde hos os. Vi skal nok lære dem det, de skal kunne. Vi har medarbejdere, der er dygtige til at lære folk op, og som gerne vil,” siger Martine Sig Rasmussen.
Men der er også et krav om sprog.
”Vi kan sagtens tale med dem, men vi sagde også, at vores praktikanter skulle kunne lidt dansk eller lidt engelsk. Nu taler vi kun dansk til dem, og vi kan mærke, at de hele tiden bliver bedre til at tale dansk,” siger hun.
Også IKEA stiller krav om, at flygtningene skal kunne en smule engelsk eller dansk, når de starter hos dem. Det samme gælder hos Vision Service, der bl.a. leverer rengøring på hoteller.
”Vores medarbejdere skal kunne et minimum af engelsk, fordi de skal forstå, hvordan de skal håndtere de midler, de skal bruge. De skal også kunne forstå en basal instruks, og på de femstjernede hoteller skal de kunne et godt engelsk,” siger Sidse Lauesen, personalechef hos Vision Service.
Helt modsat har Charlotte de Neergaard ikke stillet krav om sprog. På gården handler det om sidemandsoplæring og fingersprog. Og heller ikke Skou Gruppen har stillet krav om kundskaber i dansk.
”Ismael kunne ikke et ord dansk, da han kom til os. Og jeg sagde til svendene, at de kun måtte tale dansk til ham, altså ikke noget med at prøve på engelsk. Der kom for alvor gang i hans danske, da han arbejdede på fuld tid hos os og gik på sprogskole om aftenen,” siger Martin Skou.
Vejen til et job?
De 47 virksomheder i Løkke Rasmussens partnerskab har alle stillet praktikpladser til rådighed uden på forhånd at love, at der også er et job i vente på den anden side.
”Vi har ikke lovet Garrer, Mohamad eller Ahmad et job, når praktikperioden løber ud, men når jeg ser, hvor glade de er for deres praktikplads, vil jeg have det skidt med at sige farvel til dem. Jeg håber, vi kan finde pengene til at ansætte dem,” siger Martine Sig Rasmussen.
Heller ikke Scandlines opfatter virksomhedspraktikken som en genvej til et arbejde hos dem. Men det kan det blive. Hver sommer ansætter Scandlines ekstra arbejdskraft, og her kan der være jobåbninger for de flygtninge, der er i praktik.
”Vi har fået en henvendelse fra jobcenteret her på Lolland, om vi vil give nogle flygtninge en hjælpende hånd. Og det vil vi. Men deres arbejde erstatter ikke ordinære stillinger. Deres arbejde ligger ud over de ansættelser, vi har i forvejen,” siger Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef hos Scandlines.
En af rederiets nuværende tre praktikanter arbejder på et lager, mens de to andre arbejder på centralkøkkenet.
”Vi skulle finde nogle opgaver, der kunne løses af folk uden erfaring inden for området og også uden krav om, at de skal tale et formfuldendt dansk. De går virkelig på med krum hals, foreløbig er det gået rigtig godt," siger Anette Ustrup Svendsen.
Hun understreger dog, at det er tidskrævende, at have flygtningene i praktik, også på grund af den sproglige udfordring.
Det tidskrævende kan f.eks. indebære, at flere af de adspurgte virksomheder beder medarbejdere om at fungere som mentorer for flygtningene, så de under praktikperioden hele tiden har en person, de kan sparre med.
Men trods problemer med sprog og oplæring oplever de adspurgte virksomheder ikke, at opgaven med at have flygtninge i praktik er så bøvlet, at det ikke kan lade sig gøre. For en virksomhed som IKEA passer arbejdet med flygtninge til virksomhedens værdigrundlag.
”IKEA er en værdibaseret virksomhed med fokus på mangfoldighed og inklusion. Vi har derfor mange ansatte med anden baggrund end dansk, ligesom alle vores varehuse har medarbejdere med forskellige fysiske eller psykiske handicap. Vi vil som led i dette også gerne bidrage til, at det bliver nemmere for flygtninge at få job og samtidig lære dem om dansk arbejdskultur og danske værdier og dermed håber vi at kunne bidrage til en bedre integration,” siger Mette Starcke fra IKEA.
