Virksomheder skaber vækst uden mere forbrug

Verden bevæger sig fra en brug-og-smid-væk-kultur til en genbrug-oggiv-videre-kultur. Det er en af de klare tendenser i de 100 bæredygtige projekter, som er med i “Guide to Sustainia 100”, som Mandag Morgens grønne innovationstank Sustainia udgiver i dag. 25 af de 100 projekter fra hele verden bygger på cirkulær økonomi, hvor virksomheder genbruger og genanvender ressourcer på tværs af sektorer, industrier og landegrænser. Og 13 af de udvalgte projekter arbejder med alternative forretningsmodeller, hvor forbrugeren i stedet for at købe varen blot køber adgangen til at bruge den eller bliver betalt for at aflevere brugte ejendele. “Virksomhederne kan se, at de ikke får råd til at skaffe nyt materiale hele tiden, og forbrugerne har fundet ud af, at de ikke behøver smide brugt tøj ud og købe noget splinternyt. Så forretningsmodellerne er ved at ændre sig, og forbrugsmønstrene er ved at ændre sig,” siger Stefan Henningsson, der sammen med 20 andre bæredygtighedseksperter har været med til at udvælge de 100 løsninger. Et eksempeler systemet EcoATM, der erstatter almindelige hæveautomater. I stedet for at hæve penge, afleverer forbrugeren gamle telefoner, MP3- afspillere og anden elektronik ved en stander, som scanner det digitale udstyr, sender forespørgsel på prisen ud til et netværk af tilkobledekøbere, som derpå byder. Accepterer kunden prisen, giver automaten

På en husmur på hjørnet af Sjællandsgade og Nørrebrogade i København har en graffitimaler forsøgt at lirke sig ind i de fortravlede cyklisters dagligdag med seks berømte ord: ”One man’s trash, another man’s treasure,” står der med store, fede, hvide bogstaver, som ofte bliver udlagt som en formanende politisk kommentar til forbrugersamfundets brug-og-smid-væk-kultur. Den slags ser man kun på Nørrebro, kunne man måske foranlediges til at tro. Men man skal ikke blive overrasket, hvis en flok ulasteligt klædte mappedrenge en dag piller murstenene ned for at stille dem op i et dyrt bestyrelseslokale på en mere prominent adresse i et mere konservativt kvarter. Erhvervslivet har nemlig taget parolen til sig, og de er i gang med at hjælpe forbrugerne med at gøre det samme. Vi bevæger os mod en genbrug-og-giv-videre-kultur.

I hvert fald hvis hovedtendensen i Sustainias nye publikation står til troende. I dag udgiver Mandag Morgens grønne innovationstank for tredje år i træk en guide til 100 førende bæredygtige projekter, virksomheder og teknologier inden for 10 forskellige sektorer. Blandt de 100 udvalgte bygger 25 på principperne bag den såkaldte cirkulære økonomi, hvor man genbruger og genanvender ressourcer på tværs af sektorer, industrier og landegrænser. Og 13 arbejder med nye forretningsmodeller, hvor de sælger adgang til varerne i stedet for at sælge varerne eller betaler kunderne for at aflevere deres brugte ejendele i stedet for at smide dem ud.

Om publikationen

100 bæredygtige løsninger
Mandag Morgens grønne innovationstank Sustainia udgiver hvert år en guide til 100 førende bæredygtige løsninger fra hele verden. Formålet er at udbrede kendskabet til tilgængelig og markedsklar grøn innovation inden for 10 sektorer, samt udpege, hvor i verden den grønne innovation bliver implementeret og skaleret. Ved at identificere tilgængelige teknologier og projekter ønsker Sustainia at vise de muligheder, som virksomheder, kommuner, beslutningstagere og byplanlæggere har til rådighed i arbejdet med grøn omstilling. Sustainia er udviklet af Mandag Morgen, Realdania, Novo Nordisk, DNV GL og har Arnold Schwarzenegger som æresformand.
 

Fem kriterier
For at komme i betragtning til Sustainia100 skal en løsning…

… være tilgængelig. Den skal være på markedet – eller moden til det.

… være finansielt realiserbar. Omkostningerne ved at realisere en given løsning skal være i overensstemmelse med de gevinster, den giver.

… have positiv effekt på miljøet. Løsningen skal påvirke det globale klima eller lokale miljøforhold positivt.

… forbedre livskvaliteten. Løsningen skal gøre det muligt at forbedre livskvaliteten på individuelt og samfundsmæssigt niveau.

… være skalerbar. Skalerbare løsninger er kendetegnet ved en stærk forretningsmodel og ved at være bakket op af stærke partnere.

 

Den hollansk-belgiske virksomhed Desso producerer f.eks. tæpper af brugte materialer og sørger for at samle sine gamle tæpper ind, så de kan genbruges til nye. De miljørigtige tæpper pryder gulvene hos bl.a. Mærsk, og Desso sidder nu på mere end en fjerdedel af markedet i de tyve lande, de er i. Tøjfabrikanten Mud Jeans har haft held til at leje bukser ud i stedet for at sælge dem. Det koster 6 euro om måneden og 20 euro i startgebyr, som du får tilbage, når bukserne bliver afleveret igen. Og i Schweiz har virksomheden I:Collect udviklet et retursystem, hvor du kan aflevere dit gamle tøj og få penge for det, fuldstændig som når du afleverer flasker i brugsen. Systemet er bredt ud til mere end 54 lande verden over.

Eksemplerne står i kø, og det er ikke tilfældigt, mener klimarådgiver i Verdensnaturfonden Stefan Henningsson:

”Virksomhederne kan se, at de ikke får råd til at skaffe nyt materiale hele tiden, og forbrugerne har fundet ud af, at de ikke behøver smide brugt tøj ud og købe noget splinternyt. Så forretningsmodellerne er ved at ændre sig, og forbrugsmønstrene er ved at ændre sig,” siger Stefan Henningsson, der sammen med 20 andre bæredygtighedseksperter har været med til at udvælge de 100 løsninger.

Han bliver bakket op af professor Walter R. Stahel, der har arbejdet med bæredygtighed siden starten af 70’erne og bliver betragtet som en af ophavsmændene til begrebet cirkulær økonomi:

”Op gennem 90’erne og 00’erne gik det langsomt med at omstille til den cirkulære økonomi, fordi politikerne var bange for, at det ville koste arbejdspladser, og kun de fremmeste virksomheder kunne se en fidus i at omstille deres produktionsapparat, når forretningen nu engang brølede derudaf. Men siden finanskrisen er der kommet stadig mere fart på udviklingen, og den ser ud til at fortsætte,” siger Walter R. Stahel.

Hvis han og Stefan Henningson får ret, er det godt nyt. I en rapport fra World Economic Forum, The Ellen McArthur Foundation og McKinsey, der udkom i januar i år, estimerer man, at omstillingen til cirkulær økonomi kan give materialebesparelse på op mod 700 millioner dollar om året og skabe 400.000 nye job i Europa alene.

Produktion uden nye materialer

En af de virksomheder, der har forstået, hvad det handler om, er virksomheden MicroPro Computers. Her arbejder man med det, virksomheden kalder økodesign. Computerne bliver lavet af genbrugsmaterialer, og bliver samlet, så de enkelte dele let kan skiftes ud eller opgraderes, hvis det skulle være nødvendigt. Så hvis harddisken kører for langsomt, kan den skiftes ud med en nyere model, og hvis bundkortet går i stykker kan den hurtigt laves eller byttes ud med en anden. Det betyder, at computeren har en levetid på op til 10 år, og det er med til at holde materialeforbruget på et minimum. Deres modellers CO2-aftryk er 70 pct. mindre end en gennemsnits-pc.

[graph title="Brug brugt telefon som hævekort" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d1edb-ecoatmmachine_02.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/35554-ecoatmmachine_02.jpg" text=""] [/graph]

Men MicroPro Computers er ikke kun interessant, fordi deres computere er bedre for miljøet end konkurrenternes. Virksomheden er først og fremmest interessant, fordi den både formår at lave computere med materialer, der allerede har været brugt i anden sammenhæng, og at holde sine råvarer inden døre og bruge dem igen og igen.

Det kan andre virksomheder bruge som inspiration, og derfor er den med i Sustanias guide. Erhvervslivet skal nemlig bruge deres ressourcer mere effektivt fremover. I stedet for at købe nye materialer til nye varer, skal de bruge materialerne, de genbrugte til de gamle. Ikke for miljøets skyld, men for deres egen økonomis skyld. Råvarepriserne steg ifølge McKinsey Global Institute 150 pct. mellem 2002 og 2010, så det kan hurtigt vise sig at blive en dyr fornøjelse at køre videre i den gamle rille. 

”Vi ser, hvordan virksomheder inden for stadigt flere områder udvikler og implementerer nye løsninger, der optimerer brugen af energi og ressourcer. Med denne udvikling sakker virksomheder hurtigt bagud, hvis de ikke omlægger deres produktion til at være ressource- og energieffektiv. Det er nøglen til overlevelse på lang sigt,“ siger Laura Storm, der er direktør i Sustainia.

Forbrug uden salg

Men selvom virksomhederne lægger deres produktion om, så de får mest muligt ud af råvarerne, er det ikke nødvendigvis nok til at klare sig. Det forklarer Ken Webster, der er innovationschef i Ellen McArthur Foundation.

Tag toppen af blebjerget

Et bjerg af bleer tårner sig op hos nybagte forældre. Bleerne fylder op til halvdelen af skraldespanden i hjem med børn under 1 år, og i Europa, Australien og USA tegner de sig for to-fire pct. af den samlede mængde affald. Men en australsk virksomhed har nu lavet en ble, der tager toppen af bjerget. Her behøver man ikke at smide hele bleen ud. I stedet skifter man indmaden på bleen ud, mens coveret kan komme i vaskemaskinen. Den udskiftelig del smides i skraldespanden eller skyldes ud i toiletten. Den bliver nedbrudt på to måneder i naturen. Bleerne bliver solgt i 28 lande.

”Nogle gange lyder det som om, at cirkulær økonomi grundlæggende er et spørgsmål om mere genbrug og genanvendelse, men det er det ikke. Cirkulær økonomi er en helt ny økonomisk tænkning,” siger han.

Ken Webster peger på, at cirkulær økonomi ikke kun vinder indpas hos virksomhederne, men også er ved at forplante sig hos forbrugerne. De bliver ikke nødvendigvis ved med at købe produkter. I stedet for deler de hinandens ejendele, eller lejer det, de skal bruge. Og her er der gode muligheder for nye forretningsmodeller, mener han:

”Nye virksomheder ved, at det ikke handler om ejerskab, men om adgang, og det udnytter de. Her taler vi om helt nye markeder, der vokser frem,” siger Ken Webster

I Sustanias guide er der flere eksempler på virksomheder, der har været med til at udvikle de nye delemarkeder. Webtjenesten Zilok er en af dem. Ligesom i Den Blå Avis, hvor brugerne køber brugte varer direkte af hinanden, lejer de ting af hinanden på Zilok. Hvis du mangler en symaskine, en Weber-grill eller et spejlreflekskamera kan du leje det af én, som ikke skal bruge det på samme tidspunkt. På den måde øger virksomheden forbruget uden at sælge noget.

Langt brusebad uden dårlig samvittighed

Hvis du står 10 minutter under bruseren om morgen, skyller du 150 liter vand ud i kloakken. Medmindre du bor i Sverige og har installeret Orbital Systems brusersystem. Så ryger der kun 5 liter. Mens du står i badet genbruger systemet vandet om og om igen. Et næsten lukket cirkulært system, hvor vandet bliver renset af filtre og sendt tilbage ud af bruserhovedet. Og da vandet allerede er varmt, sparer du op til 80 pct. af energien på at varme det op.

Det er et godt eksempel på, hvordan den cirkulære økonomi ikke kun er ved at trænge ind i virksomhedernes logik, men også forbrugerkulturen, mener Stefan Henningsson fra Verdensnaturfonden:

”Vi har været vant til at øget indtjening hang sammen med øget forbrug, men sådan er det ikke længere. Nu tjener nogle virksomheder penge på, at du skærer ned på dit forbrug,” siger Stefan.

Men før miljøentusiasterne jubler, er der et stor ’men’, understreger Walter R. Stahel. Selvom omstillingen er i gang, er der stadig lang vej igen:

”Mange af virksomhederne sidder stadig fast i deres gamle forretningsmodeller, og mange forbrugere køber stadig nyt værktøj, hver gang de ikke kan finde det gamle, eller et nyt telt, fordi de skal på en enkelt telttur,” forklarer han og fortsætter:

”Erhvervslivet forandrer sig først, når brug-og-smid-væk-modellen svigter mere fundamentalt, end vi ser det i dag. Når forretningsfolkene kan se, at de ikke længere kan tjene penge på at sælge mere og mere, så bliver de tvunget til at lægge deres forretningsmodeller om, hvis de vil have del i de nye markeder, som deleøkonomien er et eksempel på.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu