Refinansiering Virksomhedsobligationer giver gigantvirksomheder kapitalindsprøjtning 629 milliarder euro. Så stor er gælden, som europæisk erhvervsliv skal indfri eller refinansiere i år. Bankerne er imidlertid meget tilbageholdende med at låne penge ud. Især store virksomheder får nej, når de møder op hos deres bankrådgiver, viser undersøgelse fra Den Europæiske Centralbank. Men de har nu fået nye muligheder for at rejse pengene på kapitalmarkedet, viser Mandag Morgens analyse. Der er nemlig kommet turbo på markedet for virksomhedsobligationer, og alene i sidste uge blev der solgt for over 15 milliarder euro af disse obligationer. Men kampen om investorerne ventes at blive hård i løbet af 2009, når vestlige regeringer skal ud og skaffe hundredvis af milliarder til nye bank- og stimulanspakker. Hvis markedet mættes, kan det ramme virksomhederne og samfundsøkonomien hårdt.