Politiske eksperter:
Nyt flertal kan fremme reformer
Fogh vil rette blikket mod historien
Valget i morgen kan resultere i et politisk styrkeforhold, der igen gør det muligt at tale om velfærdsreformer. Et eventuelt VKR-flertal vil kunne presse Venstre -og Socialdemokraterne -ind på en mere aktiv kurs. Det viser Ugebrevets analyse på baggrund af en enquete til medlemmerne af Det Politiske Lederskabspanel. De mener, at statsministeren vil gå efter en tredje valgsejr -og være lidt mere borgerlig og reformivrig i den kommende periode. Ikke mindst af hensyn til fremtidens historiebøger.