Manglende innovation, for lidt forskning og for lav produktivitet. Det er de største udfordringer for dansk vækst, mener de 300 vækstinnovatører, som Mandag Morgen har samlet i panelet Vækstens Nytænkere. I en rundspørge, som Mandag Morgen har gennemført, efterlyser de en mentalitetsændring, der kan ruste Danmark til global konkurrence.

Danske virksomheder er ikke gode nok til at udvikle nye produkter, der imødekommer de nye globale behov. Vi indtager blot en 16.-plads blandt OECD-landene, når man måler på den del af virksomhedernes omsætning, der stammer fra nye produkter. Ifølge Mandag Morgens rundspørge er innovationskrisen den suverænt største barriere for at vende en nedadgående vækstkurve til et nyt eksport­eventyr. Hele 90 pct. af de adspurgte vurderer den danske innovationskrise som en ”væsentlig” eller ”meget væsentlig” udfordring, hvilket placerer den øverst blandt de 15 konkrete udfordringer, som panelet blev bedt om at tage stilling til. Se figur 1.

Flere i panelet peger på, at vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og teknologier til produkter med stort afsætningspotentiale. ”Der sker ingen innovation, hvis ikke de enkelte virksomheder og organisationer har kapaciteten til at omsætte viden og teknologi til værdi i form af nye produkter, services, processer og markedskoncepter,” siger Niels Mikkelsen, der er projektleder på Københavns Erhvervsakademi og arbejder med medarbejderdreven innovation. Han mener ikke, at vi satser tilstrækkeligt på at udvikle de danske innovationskompetencer i uddannelses- og efteruddannelsessystemet.

Innovations-tørken er ikke begrænset til de private virksomheder. Også den offentlige sektor skal blive bedre til at udvikle nye løsninger. Det ultimative mål er en generel mentalitetsændring på tværs af sektorer, professioner og brancher, mener Søren Winther Lundby, der er adm. leder af Nyt Europa og redaktør på Global Citizen. 

”Vi skal målrette vores innovation med afsæt i globale udfordringer. Og den proces skal foregå systematisk og på tværs af det private og offentlige, på tværs af business, politik og civilsamfundet,” siger han.

Mandag Morgen har tidligere beskrevet, hvordan vækst­udspillene fra de sidste 20 års skiftende regeringer har har karakter af strukturpolitiske justeringer snarere end egentlige innovationsstrategier (Se MM37, 2010). Innovation ses stadig som et middel snarere end som et selvstændigt mål i erhvervspolitikken. Det gælder også sidste uges finanslov, der i højere grad lægger op til innovation som en tilkøbsydelse end som det afgørende princip for fordelingen af statens ressourcer.

Men i dagens globale virkelighed er innovation ikke bare pynt på toppen af kransekagen: Det er det fundament, som alle andre vækstambitioner skal bygge på.

Et af vækstpanelets forslag er at styrke innovationen gennem bedre styring af offentlige indkøb, der tegner sig for omkring 16 pct. af BNP. Hvis virksomhedernes innovationspotentiale prioriteres, når det offentlige køber ind, kan det føre til massiv vækst blandt de innovative virksomheder.

Fra viden til produkt

Panelet efterlyser også flere investeringer i forskning og udvikling. Forskningskrisen kommer ind på en andenplads i panelets vurdering af de største vækstudfordringer. 87 pct. mener, at den manglende prioritering af forskning er en stor udfordring.

”Vi skal satse på at få mindst ét universitet op blandt verdens 20 bedste. Det er ikke nok at være i den europæiske top 10, for de europæiske er langt bagefter de amerikanske. Det har vist sig, at de lande, der har de bedste universiteter, kan tiltrække de bedste hjerner og dermed få den bedste innovative kapacitet,” siger Leif Kjærgaard, der er tidligere CTO for Danisco og medlem af European Research Area Board (ERAB) under EU-Kommissionen og medlem af Vækstens Nytænkere. Han efterspørger des­uden, at vi bliver bedre til at modne forskningsresultaterne til nye produkter og serviceydelser, der kan tiltrække kapital – f.eks. fra pensionskassernes gigantiske formuer. ”Blot 1 pct. af den opsparede pension vil give et voldsomt boom,” mener han.

Med sidste uges finanslovsforlig afsatte regeringen 1,7 milliarder kr. fra globaliseringspuljen til forskning og udvikling i 2011 og 2012. Men samlet set er forskningsmidlerne blevet færre de sidste år. Det skyldes statens målsætning om at forskningsmidlerne skal udgøre 1 pct. af det danske BNP. Det betyder, at statens investeringer i forskning reelt er gået tilbage.

Private investeringer i strategisk forskning er en anden vej til at fastholde det høje danske uddannelses- og vidensniveau. Men også det offentlige forskningsbudget bør tilføres yderligere midler. Med det nuværende mål på omkring 1 pct. af BNP kommer Danmark ikke op i den internationale forskningselite foreløbig.

Flere deltagere i panelet peger desuden på, at vi skal være bedre til at markedsføre dansk forskning på det globale marked. Bedre branding af dansk viden vil gøre det lettere at lokke udenlandske studerende og eliteforskere hertil og dermed styrke Danmarks forskningsmæssige position på verdenskortet. Den ambition svækkes alvorligt af de konstante stramninger af udlændingereglerne, senest i forbindelse med udlændingeaftalen.

Med opbakning fra DF og Kristendemokraterne har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til rekrutteringsinitiativer i USA, Canada og Australien. Det er lande, der kæmper med de samme vækst­udfordringer som Danmark. Hvis det handler om at tiltrække den bedst kvalificerede arbejdskraft, skal man måske snarere interessere sig for udvekslingsaftaler med de fremadstormende BRIK-lande.

Produktiviteten der forsvandt

Tredjepladsen over de største aktuelle vækstudfordringer går ifølge panelet til Danmarks historisk lave produktivitetsudvikling. I OECD-sammenhæng befinder Danmark sig i bunden med en gennemsnitlig produktivitetsvækst på 0,3 pct. i årene 2000-2008 – mod gennemsnitligt 1,7 pct. i de øvrige OECD-lande. Kun Italien præsterer dårligere. Havde Danmark i samme periode holdt trit med broderlandet Sverige, ville vi ifølge beregninger fra DI have haft et bruttonationalprodukt, der er 166 milliarder større end det nuværende. Til sammenligning oplevede Sydkorea i samme periode en gennemsnitlig stigning på 4,3 pct. årligt. Forsætter tendensen, vil det blive endnu sværere at tiltrække udenlandske investeringer i årene fremover.

Blandt de vækstudfordringer, som panelet lægger mindre vægt på, finder man bl.a. skattetrykket. Det vurderer kun 45 pct. af de adspurgte som væsentligt.

I bunden finder man ”outsourcing af dansk innovationskraft” (40 pct.). Spørgsmålet er, om vurderingen af denne udfordring har ændret sig efter forrige uges markante fyringsrunde i Vestas. Sikkert er det i hvert fald, at Danmark får svært ved at innovere og skabe vækst, hvis industriarbejdspladser forsætter med at rykke ud af landet.