Vækstpolitik på skrump

Danmark har mere end nogensinde brug for initiativer, der kan løfte de private virksomheders produktivitet, værdiskabelse og beskæftigelse. Men det er sparetider i det offentlige, og det rammer også Erhvervs- og Vækstministeriet. Her er udsigt til markant færre midler næste år, hvor globaliseringspuljen ophører. Flere kilder peger på, at svækkelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet kan have betydning for den plads, som erhvervspolitikken indtager på regeringens dagsorden. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn erkender, at det er en udfordring at skabe mere vækst for færre penge.

“Står det til mig, skal det være stort. Vi taler om en investering, der skal tælles i milliarder.” Ambitionerne fejlede ikke noget, da erhvervs- og vækstminister Ole Sohn for nylig luftede ideen om at skabe en international oplevelsespark a la Disney World baseret på H.C. Andersens eventyr. Men han skyndte sig i samme åndedrag at opfordre til, at “private investorer og branchen kaster sig over projektet.” 

Dermed er udmeldingen symptomatisk for Ole Sohns og regeringens udfordring. På den ene side er det mere presserende end nogensinde at styrke den private sektors innovation, produktivitet, vækst og beskæftigelse. På den anden side er der stadig færre midler til rådighed for indsatsen.

Abonner på analyser om ny vækst

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om ny vækst.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

For nok har Danmark fået sin første vækstminister nogensinde, men hans egne budgetter vokser ikke. Ministeriet er blevet mindre og har fået færre ressourcer. Og en række finansieringskilder til at understøtte innovation og erhvervsudvikling er samtidig ved at tørre ud. Det gælder ikke mindst Globaliseringspuljen, der udløber med udgangen af 2012.  Og når de syv vækstteams, der er udset til at spille en central rolle for regeringens erhvervspolitik, begynder at fremlægge konkrete anbefalinger, er det tvivlsomt, i hvilket omfang der er penge til at føre dem ud i livet.

Under de forudsætninger er det mere end svært at skabe den sammenhængende vækststrategi, der kan vende nedgangen i dansk økonomi og styrke virksomheders konkurrencekraft. Det viser Mandag Morgens analyse af regeringens erhvervs- og vækstpolitik i sit første år.

Analysen, der bygger på samtaler med en række nøgleaktører fra dansk erhvervsliv, tegner billedet af en regering, der endnu mangler at udstikke en klar kurs for, hvordan den vil skabe mere vækst og beskæftigelse ude i de danske virksomheder. 

“Vi er enige i, at det er i erhvervslivet, væksten skal skabes, og mange virksomheder er indstillet på at være trækdyr. Men vi mangler stadig at se, at erhvervs- og vækstpolitikken får en nøgleposition på dagsordenen og kan trække samme politiske engagement som f.eks. diskussionen om dagpengeperioden,” siger Kent Damsgaard, underdirektør i Dansk Industri.

Færre penge

Hvor Sohns forgængere kunne hente midler fra den bugnende Globaliseringspulje, når de skulle investere i erhvervsudvikling, iværksætteri og innovation, er virkeligheden anno 2012 anderledes barsk.  De offentlige budgetter er på skrump. Og at det også indsnævrer råderummet for erhvervspolitiske initiativer, fremgår af regeringens finanslovudspil. 

Et initiativ som Fornyelsesfonden, der har hjulpet især SMV’ere med markedsmodning, lukker ned. Højteknologifonden, der stiller risikovillig kapital til rådighed for videnstunge virksomheder, må se sin bevilling beskåret med 240 millioner kr. Regeringen har bebudet nedskæringer af erhvervsstøtten på i alt 2 milliarder kr. Og den del af erhvervspolitikken, der skal hjælpe danske virksomheder med at øge deres værdiskabelse gennem design og oplevelsesøkonomi, tilføres ingen penge i 2013 ud over støtten til Dansk Design Center. Se også figur 1. 

[graph title="Sparetider" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b3db8-is_fig01_sparetider.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9191e-is_fig01_sparetider.png" text="Globaliseringspuljen udløber med dette finansår, og det får konsekvenser for initiativer, der ansporer virksomheder til at arbejde med f.eks. brugerdreven innovation og grøn omstilling."]Note: 1 Beløbene omfatter følgende poster under finanslovens paragraf 8.32 og 8.33: erhvervsudvikling, program for brugerdreven innovation, nye iværksættere/væksthuse, Fonden til markedsføring af Danmark, Vækstfonden, International Design Week Denmark, fremme af erhvervsmæssige potentialer i arbejdskraftsbesparende teknologi, fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, innovations- og iværksætterinitiativer, kultur- og oplevelsesøkonomi, design., Note: 2 Estimeret på baggrund af udspil til finanslovsforhandlinger., Kilde: Egne beregninger på baggrund af finanslovene for årene 2007–2012 samt finanslovsudspillet for 2013. [/graph]

Budgetudfordringen har tvunget regeringen til at lægge en ny kurs for erhvervspolitikken og bryde med traditionen for puljebaserede og spredte investeringer: “Den strategi, som vi følger, både når det gælder erhvervsliv, innovation og forskning, handler ikke om at bruge flere penge, men om at få mere ud af mindre og sikre, at den viden, som vi oparbejder, hurtigt bliver omsat til arbejdspladser og vækst,” siger Ole Sohn til Mandag Morgen.

På den positive side lægger finanslovsudspillet op til, at der skal tilføres flere midler til forskningsreserven og universiteterne. Og regeringen har også lanceret en kreditpakke på 12 milliarder kr., der skal gøre det lettere for mindre og mellemstore virksomheder at låne penge. 

Ole Sohn forbereder også et forslag, der skal få danske pensionsmidler ind og arbejde for erhvervslivet. Hvad forslaget, der lanceres i den nærmeste fremtid, mere præcis kommer til at indeholde – og hvorvidt det bliver koblet til de syv vækstteams – står ikke klart. 

Outsourcet politikudvikling

Ane Buch, der som direktør for Håndværksrådet repræsenterer over 20.000 små og mellemstore virksomheder, efterlyser en grundlæggende plan for, hvordan man vil genrejse dansk erhvervspolitik: “Vi har brug for en mere helhedsorienteret tilgang, der bygger på en dyb forståelse for drivkræfter og barrierer. Der er meget i gang, men vi mangler at få tegnet et samlet billede,” siger hun. 

Ifølge Ole Sohn ligger den store masterplan ikke lige om hjørnet. Tværtimod. Frem for at lave en samlet vækststrategi, der favner hele erhvervslivet, vil regeringen komme med en række forskellige udspil, der hver især tager afsæt i konkrete brancher, sektorer og kompetenceområder. Omdrejningspunktet for denne strategi er syv såkaldte vækstteams, der er nedsat over de sidste seks måneder. De har deltagelse af relevante parter fra erhvervslivet og skal udvikle anbefalinger til regeringens vækstpolitik inden for afgrænsede områder som fødevarer, miljøteknologi og turisme. Se MM15, 2012.

Vækstteamet for det maritime Danmark er som det første på trapperne med sine anbefalinger, der ifølge ministeren vil handle om, “hvordan Danmark kan gøre Singapore kunsten efter og udvikle sig til Nordens stærke søfartsnation”. De konkrete forslag vil bl.a. omfatte initiativer, der kan få flere unge til at søge mod de maritime uddannelser, da mangel på arbejdskraft i dag udgør en stor barriere for, at den maritime sektor kan vokse. 

Da ansvaret for uddannelser ligger hos uddannelsesminister Morten Østergaard, giver det god mening, at han og andre relevante kollegaer gør Ole Sohn selskab i det særlige ministerråd, der skal stå for at implementere anbefalingerne i praksis. 

Ideen med at outsource udviklingen af en effektiv vækstpolitik til erhvervslivet rummer spændende perspektiver for at komme tættere på virksomhederne, men også faldgruber. De syv teams opererer meget selvstændigt og fastsætter selv rammerne for arbejdet. Før processen er færdig, er det derfor svært at gennemskue, om deres output vil være egnet til at omsætte i politik.

“Det er et initiativ, som vi er positive over for, fordi det inddrager konkrete virksomheders erfaringer. Men man skal passe på ikke at spilde for meget tid på processer, når det, erhvervslivet i virkeligheden har brug for, er handling og initiativer, der kan sætte hjulene i gang,” siger Kent Damsgaard fra DI. De sidste vækstteams kommer først med deres anbefalinger i foråret 2013.

Det er også uklart, i hvilket omfang der vil være penge til at realisere de forskellige anbefalinger. Ifølge erhvervs- og vækstministeren ønsker man at få del i en årlig reserve på 400 millioner kr., der er afsat til særligt prioriterede initiativer. Men denne reserve skal dække udgifter til en lang række politikområder – fra udsatte grupper og integration til uddannelse. Dermed er det usikkert, hvor mange penge der i sidste ende vil være til rådighed for at føre vækstpolitikken ud i livet. 

Op ad bakke 

Mens Ole Sohn har store forventninger til de syv vækstteams, har erhvervslivet i højere grad øjnene rettet mod den anden og mere traditionelle søjle i regeringens erhvervspolitik: de generelle rammebetingelser i form af skatter, afgifter og lovgivning. Også her betyder de slunkne budgetter, at regeringen står med en vanskelig opgave. 

Skattereformen har ganske vist lettet indkomstskattetrykket, og Erhvervs- og Vækstministeriet har også nedsat et såkaldt Virksomhedsforum, der skal arbejde for at reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Men regeringen har også indført nye byrder, såsom de udskældte fedt- og sukkerafgifter, og besluttede med sidste finanslov at skrue NOx-afgiften i vejret.

[quote align="left" author="Jørgen Mads Clausen"]Man holder flotte skåltaler om, hvor vigtigt erhvervslivet er. Men jeg føler mere, at vi er en form for voodoo-dukke, som man langsomt punkterer med nåle.[/quote]

Ole Sohn erkender udfordringen: “Jeg kan godt forstå virksomhederne. Vores omkostningsniveau er højt, og det er dyrt at producere i Danmark. Skattereformen er et eksempel på, at vi forsøger at tage hånd om det, men der er stadig noget vej igen,” siger han. 

Flere partier, herunder V, K og De Radikale, har meldt ud, at de vil arbejde for at reducere erhvervslivets afgifter i den forestående finanslovsforhandling. Men erhvervslivets tro på, at det vil medføre markante ændringer, er begrænset. Pengene skal findes andre steder, og det kan hurtigt komme til at gå ud over erhvervsstøtten, så den ene afgift blot vil afløse den anden: 

“Den ene dag taler politikerne fra balkonen om, at det er virksomhederne, der skal drive væksten og skabe arbejdspladserne. Men når det så kommer til stykket, er man ikke villig til at give os de rammer, som vi har brug for. Det er fint med vækstteams, men i virkeligheden vil jeg allerhelst have, at det bliver billigere og lettere at drive forretning i Danmark,” siger Jens Klarskov, direktør for Dansk Erhverv.

Samme melding kommer fra Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss og Højteknologifonden: “Man holder flotte skåltaler om, hvor vigtigt erhvervslivet er. Men jeg føler mere, at vi er en form for voodoo-dukke, som man langsomt punkterer med nåle. En dansk ispind er pålagt ikke mindre end 14 forskellige afgifter. Vi, der kommer fra virksomheder, ved godt, hvad det vil sige at spare. Men uden tiltag, der forbedrer virksomhedernes forhold, bliver det ikke dansk erhvervsliv, der redder Danmark,” siger han.

Han mener, at erhvervspolitikken bør have en langt mere fremtrædende rolle i den nationale politikudvikling og fremhæver Schweiz som et muligt forbillede. Her skal alle nye lovforslag vurderes på, hvilke konsekvenser de har for erhvervslivet.  

Svækket ministerium

Også Jens Klarskov mener, at man skal blive bedre til at koordinere de forskellige politikområder med udgangspunkt i erhvervslivets behov: “Den ene dag står en minister og siger, at danske virksomheder har brug for at komme opad i værdikæden. Næste dag kommer en anden minister og skærer i Højteknologifonden,” siger han. Beslutningen om at skære i fondens midler er taget i Uddannelsesministeriet, men har store konsekvenser for de resultater, Erhvervs- og Vækstministeriet forsøger at skabe. 

Mindre og mindre

Siden årtusindskiftet har det nuværende Erhvervs.- og Vækstministerium givet afkald på en stor del af de ressortopgaver, der rækker ud over den mere ’traditionelle’ erhvervspolitik i form af regulering, finansiering og rammevilkår. 

  • 2000: Indsatsen for at fremme dansk eksport rykker til Udenrigsministeriet (Danmarks Eksportråd). 
  • 2001: Den nytiltrådte statsminister Anders Fogh Rasmussen beslutter at samle forskningsindsatsen i et nyt superministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Erhvervsforskeruddannelserne, GTS-institutionerne, Rådet for Teknologisk Service, Rådet for Innovation samt Center for anvendt IT rykker ud af Erhvervsministeriet. Senere samme år fusionerer Erhvervsministeriet til gengæld med Økonomiministeriet, og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen overtager en stor portion opgaver fra andre ressort-områder, herunder ansvaret for hele bolig- og byggeområdet og sager vedrørende energilovgivning. En række opgaver fra det nedlagte Økonomiministerium overgår dog til Finansministeriet. 
  • 2005: Energiområdet afgives til Trafikministeriet 
  • 2011: Ved regeringsskiftet opsplittes Økonomi- og Erhvervsministeriet igen. Erhvervsministeriet afgiver bygge- og boligområdet samt alle sager om statistik og makroøkonomi, inklusiv Danmarks Statistik og Det Økonomiske Råd.

Som udgangspunkt har Erhvervs- og Vækstministeriet stadig et tungt ressortområde. Det står for al regulering og lovgivning, der vedrører erhvervslivet, og huser pengetunge initiativer som Finansiel Stabilitet og Vækstfonden. Men gennem en årrække har ministeriet afgivet en lang række betydningsfulde politikområder til andre ministerier. Se også tekstboks. Medarbejderstaben er reduceret fra knap 3.000 årsværk i 2002 til godt 2.100 i dag. 

Beslutningen om at samle F&U-indsatsen i et stærkt uddannelsesministerium betyder, at den innovationsindsats, der tidligere lå i Erhvervsministeriet – og fik midler fra bl.a. Globaliseringspuljen – nu er ophørt. Nye innovationsinitiativer varetages af andre ministerier, ikke mindst Uddannelsesministeriet. Den uafhængige forskningsenhed FORA, der udarbejdede analyser og rapporter til brug for udvikling af erhvervspolitikken, blev lukket, da den nuværende regering kom til. 

Flere kilder peger på, at svækkelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet kan have betydning for den plads, som erhvervspolitikken indtager på regeringens dagsorden. Som den første erhvervsminister i mange år sidder Ole Sohn heller ikke med i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.

Omvendt får Ole Sohn selv et pænt skudsmål i erhvervslivet. Jens Klarskov mener f.eks., at “ministeren udviser en stor forståelse for erhvervslivets generelle udfordringer”.

Den vækstpolitiske indsats er i dag spredt ud på mange ministerier. Ole Sohn kører f.eks. tæt parløb med uddannelsesminister Morten Østergaard, både når det gælder de syv vækstteams og formuleringen af en national innovationsstrategi. Regeringens evne til at føre en succesfuld vækstpolitik vil derfor i sidste ende afhænge af, om ministre og embedsmænd kan finde ud af at samarbejde på tværs af ressort-områder. Det er afgørende, at det tværgående samarbejde ikke trækker udviklingen i langdrag.

Læs mere om Mandag Morgens forskellige initiativer inden for dagsordenen vækst.

Omtalte personer

Niels Duedahl

Adm. direktør, Norlys amba
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu