Ny politik VK har vundet første runde i slaget om krisepolitikken Men oppositionen har gode muligheder for at presse regeringen Den nye politiske dagsorden, som den økonomiske krise har skabt, styrker regeringen. 53 pct. af vælgerne mener, at en borgerlig regering vil være bedst til styre landet under en kommende recession, mens kun 32 pct. mener, at en socialdemokratisk ledet regeringen vil være bedre. Vælgerne frikender også regeringen for skyld, og mener, at den indtil nu har handlet tilfredsstillende for at begrænse virkningerne. Det viser Mandag Morgens omfattende vælgerundersøgelse. VK kan dog ikke hvile på laurbærrene, for trækker krisen ud, har oppositionen gode muligheder for at presse regeringen. Årets første store politiske slagsmål kommer til at handle om, hvorvidt økonomien skal stimuleres af en underfinansieret skattereform eller offentlige investeringer. Det sidste er mest populært i befolkningen.