Zuckerberg kan trække andre techgiganter med ned

Midt i stormen mod Facebook er der langt større ting på spil for den amerikanske techgigant end misbrug af data. Truslen om opsplitning af virksomheden rykker tættere på. Derfor er Mark Zuckerbergs hættetrøje udskiftet med en habit.

Facebook er for alvor kommet på radaren hos de eneste, som for alvor kan stoppe dem. Store amerikanske giganter er tidligere blevet knækket af den amerikanske regering. Det kan ske igen. Den amerikanske antitrustlovning er lige så hård som konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som har vist, at hun ikke er bange for at tage kampen op med giganterne, der bliver straffet med store bøder af EU.

Selv om det amerikanske samfund er gennemreguleret med støtteordninger, indviklede skattebegunstigelser og andre besværligheder, så hylder man stadig den frie kapitalisme. Det ligger derfor dybt i amerikanerne, at monopoler er noget, der skal undgås for enhver pris. Et synspunkt, som også findes hos de amerikanske politikere, der lugter blod og en chance for at vise handlekraft.

I 1890 vedtog Kongressen The Sherman Antitrust Act, der blev en milepæl i kampen mod monopoldannelse. Som en af de første store sager blev Rockefellers oliegigant Standard Oil, der dengang sad på 87 pct. af det amerikanske salg af olierelaterede produkter, af den amerikanske Supreme Court i 1911 tvunget til at lade sig splitte op i syv mindre olieselskaber, også kendt som De syv søstre. 

Mens Standard Oil i dag lever videre som ExxonMobil, eksisterer tre af de øvrige seks selskaber, Chevron, Shell og BP, også stadig. Selv om de alle er blandt verdens største virksomheder, tåler det ingen sammenligning med den position, de havde for lidt mere end 100 år siden.

Et andet eksempel er teleselskabet AT&T, der i 1984 blev tvunget til at lade sig opsplitte i en række mindre regionale selskaber for at skabe mere konkurrence. Inden det skete, stod AT&T for 93 pct. af alle telefonopkald i USA. Microsoft var gennem en tilsvarende sag i 2000 i forbindelse med selskabets monopol på styresystemer, og det var lige ved at splitte virksomheden op i flere enheder. Det skete dog ikke.

Også Google og Amazon ryster i bukserne

I dag bruger 68 pct. af alle amerikanere Facebook hver dag. Hertil kommer Instagram og WhatsApp, som også er ejet af Facebook inc. Hvis man lægger Facebook, Instagram og WhatsApp sammen, bruger 95 pct. af alle yngre amerikanere deres tjenester. 

De aktuelle senatshøringer af Facebook-stifter og CEO Mark Zuckerberg viser med stor tydelighed, at kombinationen af politikernes manglende indsigt i sociale medier og den historiske arv, der gør, at mange politikere gerne vil indtage en plads i historiebogen som den, der fik knækket monopolet, gør dem til en farlig fjende for Facebook.

I takt med at de sociale medier bliver stadig mere udbredt, vokser Facebook sig endnu større, og markedsandelen vil nærme sig monopolstatus. Men ikke kun Zuckerberg skal være bekymret over de amerikanske myndigheder.

Google står for 89 pct. af alle amerikanske internetsøgninger, og Amazon sælger 75 pct. af alle e-bøger i USA. Techgiganterne er dermed allerede nu dominerende på flere områder. Derfor ligger det lige under overfladen, at den nuværende Facebook-skandale kan vokse til noget, som kan ramme flere af de store. 

Ny generation af ’Baby Facebooks’

Den amerikanske regering kan sagsøge Facebook, hvis det viser sig, at markedsdominansen betyder, at forbrugerne får dårligere vilkår, end hvis konkurrencen var fri. Høje priser plejer at være det, myndigheder normalt slår ned på. Men Facebook er gratis, og det er Google også. Forbrugerne betaler med data om sig selv, som Facebook kan bruge til at sælge målrettede annoncer.

Facebook bruges også til at logge på andre sociale netværk, og her får selskabet adgang til endnu flere data om brugerne. Samtidig har der været anklager om, at algoritmerne var udviklet på en måde, der skabte afhængighed hos brugerne. Når noget er gratis, skal der altid betales på anden vis. Den mekanisme er tilsyneladende fortrængt hos mange brugere af Facebook.

Facebook skal nok overleve det her, men i en mindre udgave. Ligesom da AT&T med kælenavnet ’Ma Bell’ blev splittet op i en stribe mindre regionale selskaber også kaldet ’Baby Bells’, kommer vi til at se en ny generation af ’Baby Facebooks’ fra 2020 og fremefter.

I Kina er Facebook forbudt. Her har man WeChat, og måske kommer kineserne i stedet til USA for at udfordre Facebook. WeChat har knap en milliard daglige brugere, som for 90 procents vedkommende er i Kina. Godt nok har Facebook over dobbelt så mange brugere, men hvis Facebook bliver presset, kan brugerne søge andre sociale medier. Hvis Facebook bliver splittet op, vil konsekvensen blive, at WeChat overtager positionen som verdens største sociale netværk.

Forrige artikel Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid Næste artikel Klods-Hans: Fremtidens model for forretningsudvikling? Klods-Hans: Fremtidens model for forretningsudvikling?
  • Anmeld

    Arne Skov · InfoShare

    Facebook alternativer

    Facebook har vist os styrken ved digitale sociale netværk - og bagsiden af medaljen: Mulighed for manipulation af systemets brugere. Adgangen til at manipulere et par mia. mennesker lyder som en voldsom risiko. Alternativet er derfor ikke en anden kæmpestor tjeneste med adgang til alle brugeres data, men at de sociale fora genopstår i mindre enheder, som er under en eller anden form for kontrol af deres brugere: fagforeninger, borgerforeninger, beboerforeninger o.s.v. Eller for den sags skyld betalingstjenster, der drives for abonnementspenge og ikke for indtægt fra datasalg. Men muligheden for at man kan være i kontakt med alle og enhver er vigtig: Uanset hvor interessant, det er, at være i netværk med andre i sin egen opgang, så kan det jo ikke sammenlignes med muligheden for at være i kontakt med sin fætter i USA og søster i Aabenraa. Og systemet findes heldigvis. Faktisk et par af slagsen. Med diaspora* kan man være tilknyttet en server i sin egen forening, men stadig "række ud" og blive venner med brugere på andre servere. Jeg har skrevet lidt mere om et par andre alternativer her: http://www.okedb.dk/?s=alternativ . En pudsig detalje: Diaspora* startede med en crowdfunding - en af bidragyderne var efter sigende Mark Zuckerberg.