Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, var længe blot ham den sky nørdede it-gut. Nu har han hyret Obamas kampagnechef, turnerer i samtlige stater i USA og holder I have a dream-lignende taler. Der spekuleres i, om han stiller op til præsidentvalget i 2020. Men måske handler det snarere om Facebooks overlevelse og moderne ledelse.

Det er umiddelbart en dag som alle andre på afvænningscentret i Dayton i staten Ohio, hvor antallet af opioidmisbrugere på det seneste er eksploderet. Og dermed også som flere andre steder i USA, der lige nu oplever en decideret epidemi af mennesker, der bliver afhængige af stærke smertestillende midler som metadon, fentanyl, tramadol, heroin og lignende, som alle går under fællesbetegnelsen opioider.

Men til stede denne dag i april er også verdens femte rigeste mand, grundlæggeren af Facebook, 32-årige Mark Elliot Zuckerberg, som har sat sig i rundkredsen blandt misbrugerne for at lytte og forstå, hvad hulen det er, der lige nu sker i United States, hvor situationen er så slem, at der dør flere af opioider, end der døde af AIDS, da sygdommen var på sit højeste.

Et besøg, som i øvrigt gør så stort indtryk, at Zuckerberg bagefter noterer på sin egen Facebook-side, at det er vigtigt, at vi ikke stigmatiserer narkomaner: ”Det er din egen nabo. Og du bør være der for dem og hjælpe dem,” skriver han ledsaget af et bevægende billede med ham selv i centrum fra mødet med misbrugerne.

Oplevelsen er ikke den eneste, der finder vej til Mark Zuckerbergs private Facebookside, som så godt nok enhver af Facebooks snart to milliarder brugere frit kan læse med på. Historien er nemlig blot en af de mange, som tilsammen udgør en langt større fortælling, der på mange måder handler om Mr. Zuckerberg himself og hans igangværende selvrealiseringsprojekt med at besøge samtlige stater i USA inden udgangen af 2017. Se figur 1.

Mark Zuckerbergs ‘Tour de America’

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvert nytår stiller Mark Zuckerberg sig selv en ny udfordring. Tidligere har det bl.a. været at lære sproget mandarin eller kun at spise kød fra dyr, han selv har slået ihjel. I år lyder opgaven, at han ved udgangen af 2017 skal have besøgt alle USA’s 50 stater for at “lytte og lære mere om, hvordan folk bor, arbejder og tænker om fremtiden”. De første 20 stater har han tidligere besøgt, hvorfor han skal nå ca. 30 stater i år.

Kilde: Quartz Media

Oftest aflægger han visit i mindre byer og små samfund rundt omkring i landet og hver gang hos nye samfundsgrupper og befolkningslag. Fra søfartskollegiet i Newport, hvor han blev inviteret til at deltage i et simuleret krigsspil, til et eftermiddagsophold på en gård i Wisconsin, hvor han fik lov til at fodre kalvene og køre traktor. Naturligvis dokumenteret af den altid medfølgende fotograf.
Men også en bilfabrik i Michigan, på tur med brandmænd i Indiana, gudstjeneste i South Carolina, en boreplatform i den mexicanske golf, rodeo i Texas, til middag hos Trump-tilhængere, inklusive en snak om arbejdsløshed, og til DelSesto Middle School i Providence, Rhode Island, der har succes med at få de elever, der klarer sig dårligst, til at tro på sig selv ved hjælp af individuelt tilpasset undervisning.

Zuckerberg har efterhånden gjort det til en del af sin personlige branding, at han hvert år giver sig selv en ny udfordring for hele tiden at blive en bedre udgave af sig selv. Lidt som når man opgraderer computere med nyt styresystem. Tidligere har han eksempelvis sat sig for at lære sproget mandarin, løbe 365 miles i løbet af året (587 km), læse 25 romaner, bygge sin egen digitale assistent med kunstig intelligens og udelukkende spise kød fra dyr, han selv har slået ihjel.

Den store forvandling

Dette års udfordring er dog den første, som involverer andre mennesker. For ud over at besøge de 30 stater, han endnu ikke tidligere har været i, er målet med hans omfattende tour at lytte til de lokale og lære ”hvordan amerikanerne lever, arbejder og tænker om fremtiden”, som det hedder. Det hele indledt med et omfattende manifest, ”Bulding Global Community”, om Facebooks rolle i verden, et manifest, som blandt andet fremhæver, hvordan det sociale medie kan styrke det civile engagement og fællesskabet.

Og her halvvejs igennem 2017 er Zuckerbergs Facebookside klistret til med billeddokumentation fra feltstudierne fra det virkelige liv. Oftest taget af anerkendte amerikanske fotojournalister, hvilket fik Vanity Fair til at skrive, at det ligner noget, der kunne været taget til Det Hvide Hus’ instagramside. Og som erhvervsmagasinet Quartz for nylig muntrede sig over var så perfekt og velkoordineret, at det langt overgik, hvad Theresa May formåede under den netop overståede valgkamp i Storbritannien.

Altså en markant anden version af den ellers tidligere så kamerasky og indelukkede Zuckerberg, som yderst sjældent havde meninger om livet eller verden, og som i sin fremtoning i et væld af varianter af grå T-shirts bare var ham nørden bag Facebook.

Nu er sagen en ganske anden. Mark Zuckerberg er som forvandlet, optræder endda i jakkesæt og går gerne forrest. Og det ikke kun i fremtoning og iscenesættelse. Tidligere og nuværende venner giver i New York Times udtryk for, at de mange besøg har gjort ham langt mere eftertænksom og samtidig fået ham til at overveje Facebooks samfundsansvar og rolle over for dets brugere, som i mange tilfælde stoler på de nyheder og informationer, de får fra Facebook.

Men forvandlingen kan også aflæses i de ord og visioner, som nu kommer fra chefen for verdens største sociale medie.

Måske stærkest her for nylig i hans festtale til de dimitterende studerende fra Harvard University, hvor han i øvrigt selv i 2005 droppede ud som 20-årige uden nogensinde at gøre sine studier færdige.

Nu er han tilbage som hovedtaler med budskabet om, at der er brug for en helt ny social kontrakt i samfundet:

”Enhver generation kæmper for forskellige former for lige rettigheder. Tidligere handlede det om retten til at stemme og menneskerettigheder. Det var den gang med the New Deal og Great Society. Nu er tiden inde til at definere en ny social kontrakt for vores generation. Og der har vi brug for et samfund, som ikke kun måler fremgang ud fra økonomiske parametre som BNP, men som i stedet inddrager andre værdier, som hvor mange af os det lykkes for at få en meningsfuld tilværelse.”

Zuckerberg argumenterede samtidig for både borgerløn og fortsat kamp mod klimaforandringer og nævnte i storladne vendinger både John F. Kennedy og behovet for global handling og svang sig op til at slå fast: ”Vi kan blive den første generation, der sætter en stopper for fattigdom i verden og udrydder sygdomme.”

Flere gange var der en næsten socialistisk tone i hans programerklæringer, der på forskellig vis betonede værdien i at føle sig sikker – eller at have et sikkerhedsnet at falde tilbage på.

Eksempelvis: ”Den største frihed ligger i muligheden for at kunne fejle omkostningsfrit.”

Eller da han sagde: ”I dag har vi en ulighed i rigdom, som går ud over alle. Når man ikke har friheden til at udnytte sine ideer og omsætte dem til en betydningsfuld virksomhed, så taber vi alle sammen.”

Og ligeledes i udsagnet: ”Lad os indse, at der jo er noget fundamentalt galt med vores system, når jeg kan opgive mine studier på Harvard, forlade universitetet og så i løbet af ti år tjene milliarder af dollars, mens millioner af studerende ikke har råd til at betale deres lån tilbage eller sågar bare starte en virksomhed”.

Det startede med en fond

Mark Zuckerbergs samfundsbevidste mentalitet kom allerede til udtryk i slutningen af 2015, hvor han og hustruen Priscilla Chan etablerede den filantropiske fond Chan Zuckerberg Initiative, der skal fremme ligestilling mellem alle børn i den kommende generation. Ægteparret donerede 99 pct. af deres Facebook-aktier, som på daværende tidspunkt havde en værdi af 45 milliarder dollar.

Dermed fulgte han i hælene på andre filantropiske milliardærer som Bill Gates, der i 2003 forærede 23 milliarder dollar til velgørenhed. Og senest også Jeff Bezos, manden bag Amazon, som i sidste uge via Twitter direkte bad offentligheden om hjælp til, hvilke velgørenhedsformål han burde sætte sine penge på.

I tilfældet Zuckerberg spekulerer de amerikanske medier dog i, om der ligger mere bag? Om han reelt er ved at køre sig selv i stilling til præsidentvalget i 2020 med hele den koreograferede landsturné og iscenesættelsen af ham som den samfundsbevidste virksomhedsleder.
Særligt efter at Zuckerberg hyrede præcis de samme kampagnefolk, som hjalp henholdsvis George W. Bush til magten og genvalget af Barack Obama: Ken Mehlman og David Plouffe. Men også som en følge af det faktum, at bestyrelsen sidste år gennemførte en vedtægtsændring, som gør det muligt for Zuckerberg at tage orlov eller ligefrem indtræde i en regering og stadig bevare magten i Facebook. Og senest er der etableret en gruppe, ”Disrupt for America”, som aktivt arbejder for at få Zuckerberg til at stille op og derfor har etableret en indsamling.

Selv benægter Mark Zuckerberg alle forlydender. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at han ikke godt kunne finde på at stille op, som de amerikanske medier fremfører. Eller blot holder muligheden åben. Der er trods alt længe til valgkampen i 2020 eller for den sags skyld i 2024, hvor han lige akkurat runder de 40 år.

I medieverden er der dog ofte en tendens til, at den slags spekulationer bringes videre igen og igen, som om det bliver mere rigtigt af den grund – selv uden dokumentation. I virkeligheden handler det sandsynligvis mere om, at Facebook har et helt reelt behov for at genvinde offentlighedens tillid og opbakning, som er helt i bund efter beskyldningerne om massiv spredning af falske nyheder under sidste års præsidentvalgkamp, som muligvis fik valgresultatet til at tippe til Trumps fordel. Men også problemerne med hate speech og senest eksempler på voldtægterne, som er blevet transmitteret live på Facebook. Det er alt sammen med til at skabe et negativt billede af Facebook og Facebooks betydning for demokratiet. Og ja, det sociale medie vokser stadig på verdensplan, men blandt unge amerikanere gælder det lige nu Snapchat, som spurter frem og efterlader Facebook som det fjerde mest populære sociale medie efter Snapchat, Instagram og Twitter, viser nye tal fra foråret.

Med andre ord har Zuckerberg alvorligt brug for at skabe en fortælling om, at Facebook står for det gode, for lige muligheder for alle og for en lykkelig fremtid. Zuckerbergs menneskeliggørelse af Facebook er på mange måder et spørgsmål om det sociale medies overlevelse. Og i bedste fald kan Zuckerbergs USA-rejse og taler til nationen nedbryde mistro og barrierer og genskabe troen på, at Facebook er i stand til at forbinde verden.

Og i den sammenhæng er det vel egentlig ganske raffineret at overføre de mest subtile metoder fra en præsidentkampagne til en ny form for moderne virksomhedsledelse. Også selv om det kan tolkes som valgkamp.

Forrige artikel Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet Næste artikel Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.