Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, var længe blot ham den sky nørdede it-gut. Nu har han hyret Obamas kampagnechef, turnerer i samtlige stater i USA og holder I have a dream-lignende taler. Der spekuleres i, om han stiller op til præsidentvalget i 2020. Men måske handler det snarere om Facebooks overlevelse og moderne ledelse.

Det er umiddelbart en dag som alle andre på afvænningscentret i Dayton i staten Ohio, hvor antallet af opioidmisbrugere på det seneste er eksploderet. Og dermed også som flere andre steder i USA, der lige nu oplever en decideret epidemi af mennesker, der bliver afhængige af stærke smertestillende midler som metadon, fentanyl, tramadol, heroin og lignende, som alle går under fællesbetegnelsen opioider.

Men til stede denne dag i april er også verdens femte rigeste mand, grundlæggeren af Facebook, 32-årige Mark Elliot Zuckerberg, som har sat sig i rundkredsen blandt misbrugerne for at lytte og forstå, hvad hulen det er, der lige nu sker i United States, hvor situationen er så slem, at der dør flere af opioider, end der døde af AIDS, da sygdommen var på sit højeste.

Et besøg, som i øvrigt gør så stort indtryk, at Zuckerberg bagefter noterer på sin egen Facebook-side, at det er vigtigt, at vi ikke stigmatiserer narkomaner: ”Det er din egen nabo. Og du bør være der for dem og hjælpe dem,” skriver han ledsaget af et bevægende billede med ham selv i centrum fra mødet med misbrugerne.

Oplevelsen er ikke den eneste, der finder vej til Mark Zuckerbergs private Facebookside, som så godt nok enhver af Facebooks snart to milliarder brugere frit kan læse med på. Historien er nemlig blot en af de mange, som tilsammen udgør en langt større fortælling, der på mange måder handler om Mr. Zuckerberg himself og hans igangværende selvrealiseringsprojekt med at besøge samtlige stater i USA inden udgangen af 2017. Se figur 1.

Mark Zuckerbergs ‘Tour de America’

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvert nytår stiller Mark Zuckerberg sig selv en ny udfordring. Tidligere har det bl.a. været at lære sproget mandarin eller kun at spise kød fra dyr, han selv har slået ihjel. I år lyder opgaven, at han ved udgangen af 2017 skal have besøgt alle USA’s 50 stater for at “lytte og lære mere om, hvordan folk bor, arbejder og tænker om fremtiden”. De første 20 stater har han tidligere besøgt, hvorfor han skal nå ca. 30 stater i år.

Kilde: Quartz Media

Oftest aflægger han visit i mindre byer og små samfund rundt omkring i landet og hver gang hos nye samfundsgrupper og befolkningslag. Fra søfartskollegiet i Newport, hvor han blev inviteret til at deltage i et simuleret krigsspil, til et eftermiddagsophold på en gård i Wisconsin, hvor han fik lov til at fodre kalvene og køre traktor. Naturligvis dokumenteret af den altid medfølgende fotograf.
Men også en bilfabrik i Michigan, på tur med brandmænd i Indiana, gudstjeneste i South Carolina, en boreplatform i den mexicanske golf, rodeo i Texas, til middag hos Trump-tilhængere, inklusive en snak om arbejdsløshed, og til DelSesto Middle School i Providence, Rhode Island, der har succes med at få de elever, der klarer sig dårligst, til at tro på sig selv ved hjælp af individuelt tilpasset undervisning.

Zuckerberg har efterhånden gjort det til en del af sin personlige branding, at han hvert år giver sig selv en ny udfordring for hele tiden at blive en bedre udgave af sig selv. Lidt som når man opgraderer computere med nyt styresystem. Tidligere har han eksempelvis sat sig for at lære sproget mandarin, løbe 365 miles i løbet af året (587 km), læse 25 romaner, bygge sin egen digitale assistent med kunstig intelligens og udelukkende spise kød fra dyr, han selv har slået ihjel.

Den store forvandling

Dette års udfordring er dog den første, som involverer andre mennesker. For ud over at besøge de 30 stater, han endnu ikke tidligere har været i, er målet med hans omfattende tour at lytte til de lokale og lære ”hvordan amerikanerne lever, arbejder og tænker om fremtiden”, som det hedder. Det hele indledt med et omfattende manifest, ”Bulding Global Community”, om Facebooks rolle i verden, et manifest, som blandt andet fremhæver, hvordan det sociale medie kan styrke det civile engagement og fællesskabet.

Og her halvvejs igennem 2017 er Zuckerbergs Facebookside klistret til med billeddokumentation fra feltstudierne fra det virkelige liv. Oftest taget af anerkendte amerikanske fotojournalister, hvilket fik Vanity Fair til at skrive, at det ligner noget, der kunne været taget til Det Hvide Hus’ instagramside. Og som erhvervsmagasinet Quartz for nylig muntrede sig over var så perfekt og velkoordineret, at det langt overgik, hvad Theresa May formåede under den netop overståede valgkamp i Storbritannien.

Altså en markant anden version af den ellers tidligere så kamerasky og indelukkede Zuckerberg, som yderst sjældent havde meninger om livet eller verden, og som i sin fremtoning i et væld af varianter af grå T-shirts bare var ham nørden bag Facebook.

Nu er sagen en ganske anden. Mark Zuckerberg er som forvandlet, optræder endda i jakkesæt og går gerne forrest. Og det ikke kun i fremtoning og iscenesættelse. Tidligere og nuværende venner giver i New York Times udtryk for, at de mange besøg har gjort ham langt mere eftertænksom og samtidig fået ham til at overveje Facebooks samfundsansvar og rolle over for dets brugere, som i mange tilfælde stoler på de nyheder og informationer, de får fra Facebook.

Men forvandlingen kan også aflæses i de ord og visioner, som nu kommer fra chefen for verdens største sociale medie.

Måske stærkest her for nylig i hans festtale til de dimitterende studerende fra Harvard University, hvor han i øvrigt selv i 2005 droppede ud som 20-årige uden nogensinde at gøre sine studier færdige.

Nu er han tilbage som hovedtaler med budskabet om, at der er brug for en helt ny social kontrakt i samfundet:

”Enhver generation kæmper for forskellige former for lige rettigheder. Tidligere handlede det om retten til at stemme og menneskerettigheder. Det var den gang med the New Deal og Great Society. Nu er tiden inde til at definere en ny social kontrakt for vores generation. Og der har vi brug for et samfund, som ikke kun måler fremgang ud fra økonomiske parametre som BNP, men som i stedet inddrager andre værdier, som hvor mange af os det lykkes for at få en meningsfuld tilværelse.”

Zuckerberg argumenterede samtidig for både borgerløn og fortsat kamp mod klimaforandringer og nævnte i storladne vendinger både John F. Kennedy og behovet for global handling og svang sig op til at slå fast: ”Vi kan blive den første generation, der sætter en stopper for fattigdom i verden og udrydder sygdomme.”

Flere gange var der en næsten socialistisk tone i hans programerklæringer, der på forskellig vis betonede værdien i at føle sig sikker – eller at have et sikkerhedsnet at falde tilbage på.

Eksempelvis: ”Den største frihed ligger i muligheden for at kunne fejle omkostningsfrit.”

Eller da han sagde: ”I dag har vi en ulighed i rigdom, som går ud over alle. Når man ikke har friheden til at udnytte sine ideer og omsætte dem til en betydningsfuld virksomhed, så taber vi alle sammen.”

Og ligeledes i udsagnet: ”Lad os indse, at der jo er noget fundamentalt galt med vores system, når jeg kan opgive mine studier på Harvard, forlade universitetet og så i løbet af ti år tjene milliarder af dollars, mens millioner af studerende ikke har råd til at betale deres lån tilbage eller sågar bare starte en virksomhed”.

Det startede med en fond

Mark Zuckerbergs samfundsbevidste mentalitet kom allerede til udtryk i slutningen af 2015, hvor han og hustruen Priscilla Chan etablerede den filantropiske fond Chan Zuckerberg Initiative, der skal fremme ligestilling mellem alle børn i den kommende generation. Ægteparret donerede 99 pct. af deres Facebook-aktier, som på daværende tidspunkt havde en værdi af 45 milliarder dollar.

Dermed fulgte han i hælene på andre filantropiske milliardærer som Bill Gates, der i 2003 forærede 23 milliarder dollar til velgørenhed. Og senest også Jeff Bezos, manden bag Amazon, som i sidste uge via Twitter direkte bad offentligheden om hjælp til, hvilke velgørenhedsformål han burde sætte sine penge på.

I tilfældet Zuckerberg spekulerer de amerikanske medier dog i, om der ligger mere bag? Om han reelt er ved at køre sig selv i stilling til præsidentvalget i 2020 med hele den koreograferede landsturné og iscenesættelsen af ham som den samfundsbevidste virksomhedsleder.
Særligt efter at Zuckerberg hyrede præcis de samme kampagnefolk, som hjalp henholdsvis George W. Bush til magten og genvalget af Barack Obama: Ken Mehlman og David Plouffe. Men også som en følge af det faktum, at bestyrelsen sidste år gennemførte en vedtægtsændring, som gør det muligt for Zuckerberg at tage orlov eller ligefrem indtræde i en regering og stadig bevare magten i Facebook. Og senest er der etableret en gruppe, ”Disrupt for America”, som aktivt arbejder for at få Zuckerberg til at stille op og derfor har etableret en indsamling.

Selv benægter Mark Zuckerberg alle forlydender. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at han ikke godt kunne finde på at stille op, som de amerikanske medier fremfører. Eller blot holder muligheden åben. Der er trods alt længe til valgkampen i 2020 eller for den sags skyld i 2024, hvor han lige akkurat runder de 40 år.

I medieverden er der dog ofte en tendens til, at den slags spekulationer bringes videre igen og igen, som om det bliver mere rigtigt af den grund – selv uden dokumentation. I virkeligheden handler det sandsynligvis mere om, at Facebook har et helt reelt behov for at genvinde offentlighedens tillid og opbakning, som er helt i bund efter beskyldningerne om massiv spredning af falske nyheder under sidste års præsidentvalgkamp, som muligvis fik valgresultatet til at tippe til Trumps fordel. Men også problemerne med hate speech og senest eksempler på voldtægterne, som er blevet transmitteret live på Facebook. Det er alt sammen med til at skabe et negativt billede af Facebook og Facebooks betydning for demokratiet. Og ja, det sociale medie vokser stadig på verdensplan, men blandt unge amerikanere gælder det lige nu Snapchat, som spurter frem og efterlader Facebook som det fjerde mest populære sociale medie efter Snapchat, Instagram og Twitter, viser nye tal fra foråret.

Med andre ord har Zuckerberg alvorligt brug for at skabe en fortælling om, at Facebook står for det gode, for lige muligheder for alle og for en lykkelig fremtid. Zuckerbergs menneskeliggørelse af Facebook er på mange måder et spørgsmål om det sociale medies overlevelse. Og i bedste fald kan Zuckerbergs USA-rejse og taler til nationen nedbryde mistro og barrierer og genskabe troen på, at Facebook er i stand til at forbinde verden.

Og i den sammenhæng er det vel egentlig ganske raffineret at overføre de mest subtile metoder fra en præsidentkampagne til en ny form for moderne virksomhedsledelse. Også selv om det kan tolkes som valgkamp.

Forrige artikel Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet Næste artikel Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.