Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, var længe blot ham den sky nørdede it-gut. Nu har han hyret Obamas kampagnechef, turnerer i samtlige stater i USA og holder I have a dream-lignende taler. Der spekuleres i, om han stiller op til præsidentvalget i 2020. Men måske handler det snarere om Facebooks overlevelse og moderne ledelse.

Det er umiddelbart en dag som alle andre på afvænningscentret i Dayton i staten Ohio, hvor antallet af opioidmisbrugere på det seneste er eksploderet. Og dermed også som flere andre steder i USA, der lige nu oplever en decideret epidemi af mennesker, der bliver afhængige af stærke smertestillende midler som metadon, fentanyl, tramadol, heroin og lignende, som alle går under fællesbetegnelsen opioider.

Men til stede denne dag i april er også verdens femte rigeste mand, grundlæggeren af Facebook, 32-årige Mark Elliot Zuckerberg, som har sat sig i rundkredsen blandt misbrugerne for at lytte og forstå, hvad hulen det er, der lige nu sker i United States, hvor situationen er så slem, at der dør flere af opioider, end der døde af AIDS, da sygdommen var på sit højeste.

Et besøg, som i øvrigt gør så stort indtryk, at Zuckerberg bagefter noterer på sin egen Facebook-side, at det er vigtigt, at vi ikke stigmatiserer narkomaner: ”Det er din egen nabo. Og du bør være der for dem og hjælpe dem,” skriver han ledsaget af et bevægende billede med ham selv i centrum fra mødet med misbrugerne.

Oplevelsen er ikke den eneste, der finder vej til Mark Zuckerbergs private Facebookside, som så godt nok enhver af Facebooks snart to milliarder brugere frit kan læse med på. Historien er nemlig blot en af de mange, som tilsammen udgør en langt større fortælling, der på mange måder handler om Mr. Zuckerberg himself og hans igangværende selvrealiseringsprojekt med at besøge samtlige stater i USA inden udgangen af 2017. Se figur 1.

Mark Zuckerbergs ‘Tour de America’

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvert nytår stiller Mark Zuckerberg sig selv en ny udfordring. Tidligere har det bl.a. været at lære sproget mandarin eller kun at spise kød fra dyr, han selv har slået ihjel. I år lyder opgaven, at han ved udgangen af 2017 skal have besøgt alle USA’s 50 stater for at “lytte og lære mere om, hvordan folk bor, arbejder og tænker om fremtiden”. De første 20 stater har han tidligere besøgt, hvorfor han skal nå ca. 30 stater i år.

Kilde: Quartz Media

Oftest aflægger han visit i mindre byer og små samfund rundt omkring i landet og hver gang hos nye samfundsgrupper og befolkningslag. Fra søfartskollegiet i Newport, hvor han blev inviteret til at deltage i et simuleret krigsspil, til et eftermiddagsophold på en gård i Wisconsin, hvor han fik lov til at fodre kalvene og køre traktor. Naturligvis dokumenteret af den altid medfølgende fotograf.
Men også en bilfabrik i Michigan, på tur med brandmænd i Indiana, gudstjeneste i South Carolina, en boreplatform i den mexicanske golf, rodeo i Texas, til middag hos Trump-tilhængere, inklusive en snak om arbejdsløshed, og til DelSesto Middle School i Providence, Rhode Island, der har succes med at få de elever, der klarer sig dårligst, til at tro på sig selv ved hjælp af individuelt tilpasset undervisning.

Zuckerberg har efterhånden gjort det til en del af sin personlige branding, at han hvert år giver sig selv en ny udfordring for hele tiden at blive en bedre udgave af sig selv. Lidt som når man opgraderer computere med nyt styresystem. Tidligere har han eksempelvis sat sig for at lære sproget mandarin, løbe 365 miles i løbet af året (587 km), læse 25 romaner, bygge sin egen digitale assistent med kunstig intelligens og udelukkende spise kød fra dyr, han selv har slået ihjel.

Den store forvandling

Dette års udfordring er dog den første, som involverer andre mennesker. For ud over at besøge de 30 stater, han endnu ikke tidligere har været i, er målet med hans omfattende tour at lytte til de lokale og lære ”hvordan amerikanerne lever, arbejder og tænker om fremtiden”, som det hedder. Det hele indledt med et omfattende manifest, ”Bulding Global Community”, om Facebooks rolle i verden, et manifest, som blandt andet fremhæver, hvordan det sociale medie kan styrke det civile engagement og fællesskabet.

Og her halvvejs igennem 2017 er Zuckerbergs Facebookside klistret til med billeddokumentation fra feltstudierne fra det virkelige liv. Oftest taget af anerkendte amerikanske fotojournalister, hvilket fik Vanity Fair til at skrive, at det ligner noget, der kunne været taget til Det Hvide Hus’ instagramside. Og som erhvervsmagasinet Quartz for nylig muntrede sig over var så perfekt og velkoordineret, at det langt overgik, hvad Theresa May formåede under den netop overståede valgkamp i Storbritannien.

Altså en markant anden version af den ellers tidligere så kamerasky og indelukkede Zuckerberg, som yderst sjældent havde meninger om livet eller verden, og som i sin fremtoning i et væld af varianter af grå T-shirts bare var ham nørden bag Facebook.

Nu er sagen en ganske anden. Mark Zuckerberg er som forvandlet, optræder endda i jakkesæt og går gerne forrest. Og det ikke kun i fremtoning og iscenesættelse. Tidligere og nuværende venner giver i New York Times udtryk for, at de mange besøg har gjort ham langt mere eftertænksom og samtidig fået ham til at overveje Facebooks samfundsansvar og rolle over for dets brugere, som i mange tilfælde stoler på de nyheder og informationer, de får fra Facebook.

Men forvandlingen kan også aflæses i de ord og visioner, som nu kommer fra chefen for verdens største sociale medie.

Måske stærkest her for nylig i hans festtale til de dimitterende studerende fra Harvard University, hvor han i øvrigt selv i 2005 droppede ud som 20-årige uden nogensinde at gøre sine studier færdige.

Nu er han tilbage som hovedtaler med budskabet om, at der er brug for en helt ny social kontrakt i samfundet:

”Enhver generation kæmper for forskellige former for lige rettigheder. Tidligere handlede det om retten til at stemme og menneskerettigheder. Det var den gang med the New Deal og Great Society. Nu er tiden inde til at definere en ny social kontrakt for vores generation. Og der har vi brug for et samfund, som ikke kun måler fremgang ud fra økonomiske parametre som BNP, men som i stedet inddrager andre værdier, som hvor mange af os det lykkes for at få en meningsfuld tilværelse.”

Zuckerberg argumenterede samtidig for både borgerløn og fortsat kamp mod klimaforandringer og nævnte i storladne vendinger både John F. Kennedy og behovet for global handling og svang sig op til at slå fast: ”Vi kan blive den første generation, der sætter en stopper for fattigdom i verden og udrydder sygdomme.”

Flere gange var der en næsten socialistisk tone i hans programerklæringer, der på forskellig vis betonede værdien i at føle sig sikker – eller at have et sikkerhedsnet at falde tilbage på.

Eksempelvis: ”Den største frihed ligger i muligheden for at kunne fejle omkostningsfrit.”

Eller da han sagde: ”I dag har vi en ulighed i rigdom, som går ud over alle. Når man ikke har friheden til at udnytte sine ideer og omsætte dem til en betydningsfuld virksomhed, så taber vi alle sammen.”

Og ligeledes i udsagnet: ”Lad os indse, at der jo er noget fundamentalt galt med vores system, når jeg kan opgive mine studier på Harvard, forlade universitetet og så i løbet af ti år tjene milliarder af dollars, mens millioner af studerende ikke har råd til at betale deres lån tilbage eller sågar bare starte en virksomhed”.

Det startede med en fond

Mark Zuckerbergs samfundsbevidste mentalitet kom allerede til udtryk i slutningen af 2015, hvor han og hustruen Priscilla Chan etablerede den filantropiske fond Chan Zuckerberg Initiative, der skal fremme ligestilling mellem alle børn i den kommende generation. Ægteparret donerede 99 pct. af deres Facebook-aktier, som på daværende tidspunkt havde en værdi af 45 milliarder dollar.

Dermed fulgte han i hælene på andre filantropiske milliardærer som Bill Gates, der i 2003 forærede 23 milliarder dollar til velgørenhed. Og senest også Jeff Bezos, manden bag Amazon, som i sidste uge via Twitter direkte bad offentligheden om hjælp til, hvilke velgørenhedsformål han burde sætte sine penge på.

I tilfældet Zuckerberg spekulerer de amerikanske medier dog i, om der ligger mere bag? Om han reelt er ved at køre sig selv i stilling til præsidentvalget i 2020 med hele den koreograferede landsturné og iscenesættelsen af ham som den samfundsbevidste virksomhedsleder.
Særligt efter at Zuckerberg hyrede præcis de samme kampagnefolk, som hjalp henholdsvis George W. Bush til magten og genvalget af Barack Obama: Ken Mehlman og David Plouffe. Men også som en følge af det faktum, at bestyrelsen sidste år gennemførte en vedtægtsændring, som gør det muligt for Zuckerberg at tage orlov eller ligefrem indtræde i en regering og stadig bevare magten i Facebook. Og senest er der etableret en gruppe, ”Disrupt for America”, som aktivt arbejder for at få Zuckerberg til at stille op og derfor har etableret en indsamling.

Selv benægter Mark Zuckerberg alle forlydender. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at han ikke godt kunne finde på at stille op, som de amerikanske medier fremfører. Eller blot holder muligheden åben. Der er trods alt længe til valgkampen i 2020 eller for den sags skyld i 2024, hvor han lige akkurat runder de 40 år.

I medieverden er der dog ofte en tendens til, at den slags spekulationer bringes videre igen og igen, som om det bliver mere rigtigt af den grund – selv uden dokumentation. I virkeligheden handler det sandsynligvis mere om, at Facebook har et helt reelt behov for at genvinde offentlighedens tillid og opbakning, som er helt i bund efter beskyldningerne om massiv spredning af falske nyheder under sidste års præsidentvalgkamp, som muligvis fik valgresultatet til at tippe til Trumps fordel. Men også problemerne med hate speech og senest eksempler på voldtægterne, som er blevet transmitteret live på Facebook. Det er alt sammen med til at skabe et negativt billede af Facebook og Facebooks betydning for demokratiet. Og ja, det sociale medie vokser stadig på verdensplan, men blandt unge amerikanere gælder det lige nu Snapchat, som spurter frem og efterlader Facebook som det fjerde mest populære sociale medie efter Snapchat, Instagram og Twitter, viser nye tal fra foråret.

Med andre ord har Zuckerberg alvorligt brug for at skabe en fortælling om, at Facebook står for det gode, for lige muligheder for alle og for en lykkelig fremtid. Zuckerbergs menneskeliggørelse af Facebook er på mange måder et spørgsmål om det sociale medies overlevelse. Og i bedste fald kan Zuckerbergs USA-rejse og taler til nationen nedbryde mistro og barrierer og genskabe troen på, at Facebook er i stand til at forbinde verden.

Og i den sammenhæng er det vel egentlig ganske raffineret at overføre de mest subtile metoder fra en præsidentkampagne til en ny form for moderne virksomhedsledelse. Også selv om det kan tolkes som valgkamp.

Forrige artikel Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet Næste artikel Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.