Det oversete men afgørende bogstav i ESG

Bæredygtig business handler om, hvordan man driver mere samfundsansvarlige virksomheder. Bedre klima, miljø, bedre menneskerettigheder og færre penge til korrupte regimers våbenfabrikker. Men hvad skal vi bruge G’et i ESG til?

Simon Friis DateStine Bjerre Herdel

De fleste læsere med minimal interesse i bæredygtig forretning har efterhånden set forkortelsen ESG så tilpas mange gange, at de kan sige ordene Environmental, Social og Governance på kommando.

De fleste kender også betydningen bag i hvert fald to af ordene. E’et og S’et handler om de ting, vi skal forbedre. Vi skal sikre overholdelsen af menneskerettigheder på fabrikker over hele verden. Sælge socialt ansvarlige produkter og undgå at finansiere massemorderes oprustning. Vi skal også sørge for at bedrive virksomheder, der ikke forværrer de kriser, naturen, klimaet og miljøet i bred forstand er midt i. Kort sagt: Vi skal passe bedre på mennesker og natur.

Men så kommer vi til G’et, der er mindre intuitivt. Det er svært at oversætte ’governance’ til dansk. Er det rette ord ’selskabsledelse’ eller ’ledelsespraksis’? Hvorfor er god ledelse i samme kategori som kampen for menneskerettigheder og mod klimaforandringer?




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu