Nordsøens forvandling til Europas grønne kraftværk handler om sikkerhed og genindustrialisering

Danmark har geografien, teknologierne, virksomhederne og en investeringsvillig stat, der gør det muligt at blive en central aktør i realiseringen af EU’s grønne flagskibsprojekt: Forvandlingen af Nordsøen til Europas grønne kraftværk. Projektet står foran store økonomiske og bureaukratiske udfordringer, men sikkerhedspolitiske hensyn gør, at det allerede er ved at blive til virkelighed.

Det var en stor fjer i hatten for Thyborøn Havn, da DEME Group, der er en af verdens største entreprenørkoncerner med speciale i offshore-operationer, i 2023 sendte dette specialfartøj til den vestjyske havn, der 
blev brugt som base for installationen af 41 store vindmøller i parkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd. 
Det var en stor fjer i hatten for Thyborøn Havn, da DEME Group, der er en af verdens største entreprenørkoncerner med speciale i offshore-operationer, i 2023 sendte dette specialfartøj til den vestjyske havn, der blev brugt som base for installationen af 41 store vindmøller i parkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd. Foto: DEME Group
Claus Kragh

I Thyborøn er de klar. Og i Grenå, Rønne og Esbjerg.

I de danske havne har man gravet sejlrenderne dybere, udvidet kajpladser og havnearealer og produceret smækre kampagnevideoer, der fortæller, at man er open for business med de offshore-virksomheder, der er i gang med at planlægge og bygge havvindmølleparker i Nordsøen, i Kattegat og i Østersøen.

I Thyborøn er havnen og hele oplandets virksomheder klar til at gøre deres for, at de stadigt flere udenlandske virksomheder føler sig hjemme, fortæller Tine Jensen Le Breton, der er chef for salg og marketing i ‘Port of Thyboron’.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu