AI har skabt muligheden for den personlige Olsenbanden film – men ikke uden risici

Der er lavet 14 Olsenbanden film, og de fleste af os har set dem indtil flere gange. Vi ved at det starter foran Vridsløselille fængsel, vi ved at Egon har en plan, og at ”det er skidegodt, Egon.” 

Skaberne og skuespillerne bag de tre folkekære småforbrydere er for længst døde. Men hvad nu hvis man kunne fodre en AI med de mange års optagelser, så den kan begynde at generere nye Olsenbanden film, der fuldstændig ligner de originale, og som bygger videre på de skabeloner og det univers, som vi kender så godt? 

Ville det være fantastisk eller forfærdeligt?

Claus Bülow Christensen, der har arbejdet med computergrafik og fulgt udviklingen af de digitale medier siden 90’erne, bruger Olsenbanden som eksempel, på hvordan medieselskaber som Nordisk Film, Disney, Marvel eller Netflix med kunstig intelligens får nye muligheder for at udnytte de universer af figurer, som publikum kender og følger.

Generativ AI går netop ud på at lære computere, at lave indhold, der meget nøjagtigt viser en naturlig fortsættelse eller variation af det materiale, den har opbygget en model af. Det kan være at skrive en tekst i en bestemt stil, udtale en tekst så det lyder som en bestemt person, eller skabe billeder og video, der rammer en særlig stil og stemning.

Sideløbende har kunstig intelligens lært at analysere data om, hvordan vi bruger medierne. Tjenester som Netflix registrerer, hvad man ser, hvor og hvornår man ser det, om man ser et program til ende, om man bingewatcher og så videre.

”Hvis man har haft Netflix i ti år, så ved de virkelig meget om ens vaner og interesser ud fra tusinder af timers sening. Og derfor kan de tilpasse indhold til dig og andre, der har nogenlunde samme profil, " siger Claus Bülow Christensen. 

Indholdet bliver flydende 

I dag bruges disse data mest til at anbefale og udvælge indhold på platforme som Spotify, Netflix, Youtube og de sociale medier. 

Men skridtet videre er at anvende viden om, hvad brugerne vil have, til at generere helt nye variationer af tidligere produktioner. 

Dermed er vi ovre i det, Matthieu Lorrain, der er creative lead for Googles AI-udviklingsenhed Deep Mind, kalder ’liquid content’: Fremfor at medierne producerer færdige og afrundede programmer, vil man sammensætte personligt tilpassede oplevelser, som svarer til brugerens behov ved at trække på en stor pulje af enheder og moduler, der sammensættes og formateres ud fra en detaljeret viden om brugerens ønsker. 

For nylig var Lorrain en af hovedtalerne ved Scandinavian Creative AI Summit i København.

Hvis vi bliver i eksemplet med Olsenbanden, kan man forestille sig udgaver på fem minutter, en halv time eller flere timer, alt efter hvad man har tid til at se. Der kan være versioner, der er egnet til at se på en mobilskærm, på en kæmpeskærm i enorm opløsning eller i virtual reality. 

”Ideen om at tilpasse indholdet til forskellige sammenhænge er ikke ny,” siger Matthieu Lorrain: ”men med kunstig intelligens sker der en kraftig udvidelse af mulighederne for at versionere i alle detaljer og i realtid”.

Lige nu sker der en meget hastig udvikling af værktøjer til at generere video ud fra nogle enkle instruktioner – det, der kaldes prompts – eller til at ændre eksisterende video, for eksempel ved at vælge andre kameravinkler, ændre figurernes udseende, stemme eller sprog, eller udskifte baggrunden. 

Mattheu Lorrain forestiller sig, at man vil kunne omdanne filmen ”Emily in Paris” til en ny film med titlen ”Paolo in Barcelona”, hvor både skuespillerne og scenen er skiftet, men den samme underliggende handling og stemning er bevaret. 

Eller at man kan ændre hele den visuelle stil, så Olsenbanden bliver til en tegneserie eller en nordic noir krimi. 

Vi er kun lige begyndt. Endnu længere i den retning finder man indhold i Augmented reality, hvor man bruger særlige briller, som Apple’s Visionpro eller Meta’s kommende Orion.

Det tredimensionelle digitale indhold optræder så i ens synsfelt, som var det del af den fysiske virkelighed. Det kræver at indholdet øjeblikkeligt tilpasses til, hvor brugeren kigger hen. 

Hvor indholdet af medierne hidtil har været statisk og låst i et bestemt format, som var ens for alle brugere, bliver indholdet fremover mere flydende – det finder først sin endelige form, når det vises til den specifikke bruger.

Det afføder en række store spørgsmål: Hvad kan vi være fælles om, og hvad risikerer vi at miste som samfund, når vi ikke ser det samme? 

Men udviklingen mod mere flydende indhold er allerede nået langt. 

“Lean back” eller “lean in” oplevelser

Claus Bülow Christensen forventer at udviklingen fremover vil ske i to trin. I første omgang er det selskaberne selv, der genererer nye versioner ud fra deres viden om, hvad forskellige grupper blandt kunderne plejer at efterspørge.

Måske vil man gerne se Olsenbanden, men i en version med lidt mere action og sex – eller med en dialog, der minder mere om en film af Anders Thomas Jensen.

Claus Bülow Christensen
Ekspert i computergrafik og digitalt TV

Det sker automatisk. Som bruger skal man ikke selv foretage sig noget. I mediebranchens siger man, at det er en ”lean back”-medieoplevelse: Brugerne kan sidde tilbagelænet i sofaen og passivt tage imod det, de præsenteres for.

Næste trin er at brugeren selv er med til at definere indholdet. 

”Måske vil man gerne se Olsenbanden, men i en version med lidt mere action og sex – eller med en dialog, der minder mere om en film af Anders Thomas Jensen,” forestiller

Claus Bülow Christensen sig. 

Jo mere interaktivt indholdet bliver, des mere bliver det en ”lean in”-oplevelse, hvor brugeren sidder mere aktivt og koncentreret – som når man spiller computerspil. 

Vil vi være aktive?

Spørgsmålet er dog først, om brugerne egentlig har lyst til at være aktive og med til at præge indholdet.

”Når man arbejder med de tekniske muligheder tænker man straks, at det ville være cool for brugerne at ændre handlingen, men det viser sig, at det meste af tiden har folk ikke lyst til at interagere med videoen, de vil bare sidde og se på,” konstaterer Matthieu Lorrain:

”Det handler om at give folk muligheden for at være interaktive, når de vil. Alt skal ikke være individuelt tilpasset hele tiden.”

Det er heller ikke sikkert at producenterne ønsker, at brugerne skal have fri adgang til at forandre og kombinere på kryds og tværs.

Det skal være op til skaberen af indholdet at bestemme, hvad der kan ændres og hvad der ikke kan. Det er vigtigt at man kan bevare den oprindelige kreative intention. Hvis man helt mister strukturen af fortællingen, tror jeg heller ikke det er interessant eller meningsfyldt for brugerne. ”

Den kreative indsats bliver at skabe verdener

For producenterne bliver det en anden type indhold, der skal skabes, for at det kan være ”liquid”.

Den kreative proces kommer i højere grad til at handle det om at skabe det univers af figurer og den logik, som det konkrete indhold skabes ud fra. Matthieu Lorrain kalder det ”world building”.

Der findes allerede masser af den type universer. Der er globale eksempler, som Disneys og Marvels superhelte, Starwars og Harry Potter, eller hjemlige universer som Nordisk Films Matador, Huset på Christianshavn og Pyrus’ julekalender. Mange varemærker har også opbygget universer, hvor budskaber, tonefald, farver og figurer er nøje defineret.

I Starwars må der eksempelvis aldrig være hjul på fartøjer, og alle skærme skal være hologrammer. De normer lærer alle, der arbejder videre på nye episoder af sagaen at efterleve – og tilsvarende kan en AI lære at holde sig indenfor det system, som producenten konstruerer.

Dermed skifter den kreative indsats længere frem i processen; med fokus på at skabe rammerne, de moduler og den logik der går igen i alle variationer – snarere end det færdige udtryk. 

Undervisning bliver flydende 

Liquid content handler ikke kun om underholdning og kunst. Matthieu Lorrain mener, at ideen om liquid content kan overføres til alle former for information og indhold. Han fremhæver undervisning som et område, hvor en løbende, personlig tilpasning af indholdet kan have enorm værdi:

Med liquid content vil man kunne matche de studerendes forskellige læringsstile.

Matthieu Lorrain
Creative lead, Google DeepMind

”Jeg har en bestemt læringsstil, som kan være anderledes end din. Jeg er meget visuelt orienteret, og jeg er ekstremt god til at huske billeder. Til gengæld er jeg ikke god til at huske forelæsninger. Nogen ser straks den overordnede struktur, andre går gerne meget langt ned i detaljerne. Nogen foretrækker en kort 10-minutters video. Andre dykker gerne dybt ned i tekster. Med liquid content vil man kunne matche de studerendes forskellige læringsstile,” forventer Matthieu Lorrain. 

En ny elektrisk guitar

Selv om udviklingen rummer store perspektiver, er der åbenlyst også meget, man kan være betænkelig ved.

Bliver vi som samfund splittet i hver vores individuelle medieboble? En virkelighed, hvor vi alle ser kun det, der er tilpasset lige til os? Hvad gør det ved sammenhængskraften og ved begrebet kultur? Og hvordan ved vi, hvad der er sandt og falsk, når det er en algoritme, der sammensætter indholdet?

Man kunne også frygte at en teknologi, der hurtigt og billigt kan skabe endeløse variationer af gammelt indhold vil føre til at medierne bliver oversvømmet af en tsunami af automatisk genereret middelmådighed, der fortrænger og udkonkurrerer alt det originale og oprindelige. 

Skærmene kan blive fyldt med utallige versioner af Olsenbanden film og Starwars episoder, der måske er ganske gode, men som næppe har helt den nyskabende gnist, som de oprindelige havde. 

Man taler om, at AI kan skabe et ”race to the medium”, fordi det indhold, der genereres, er tilbøjeligt at blive middelmådigt, netop fordi algoritmen er ekspert i at skabe mere af det, man plejer at få. Kan AI-skabt indhold blive originalt?

På det punkt er Matthieu Lorrain dog mere optimistisk. Han sammenligner AI med fremkomsten af den elektriske guitar. 

Da de første guitarister begyndte at spille elektrisk, syntes mange, at det lød forfærdeligt. Men i dag har vi lært at bruge elguitaren og andre elektriske instrumenter til at skabe helt nye og interessante udtryk. 

”AI er et værktøj, og som med alle værktøjer vil der være folk, der finder utrolige nye måder at anvende det på. Ydermere er det smukt, at det er redskaber, som står til rådighed for mange, der ellers ikke vil have ressourcerne til at skabe film. Der er masser af historier, som ikke tidligere ville blive fortalt, som nu bliver,” siger Matthieu Lorrain. 

”Det er vigtigt at tænke på de mulige risici, og jeg er også selv meget optaget af at forstå, hvordan det vil påvirke kulturen. Men som en kreativ person, der har arbejdet med digitale medier i et par årtier, må jeg sige, at der nu er kommet redskaber, som har styrket mine muligheder for at udtrykke mig på måder, jeg ikke kunne have drømt om tidligere.”