Forestil dig, at du er regeringschef i et land, der i løbet af 150 år er blevet rigt og trygt gennem en omfattende industrialisering, der har været drevet af kul, olie og gas. Men nu er det slut. Nu skal det hele være grønt. Og det skal gå hurtigt. Det har du lovet dine vælgere, og det har du lovet dine kolleger i FN.

Når du kigger ud ad vinduet fra dit kontor, kan du se titusinder af unge mennesker, der råber og skriger på ’Klimahandling NU!’ Selv topfolkene i landets hæderkronede virksomheder, der for få år siden stod vagt om olien, gassen og kullene, synes nu, at du og din regering er alt for langsomme til at få skabt rammerne for alle de grønne investeringer, de gerne vil i gang med.

Let er det ikke. Og det er det heller ikke for regeringsledere i fattige og meget lidt udviklede lande, der også står over for borgere, der kræver adgang til billig, stabil og klimavenlig energi. Uden det kan de ikke levere den positive udvikling i landets økonomi og velfærd, som vælgerne forventer.