Waterboardet af valgkampens overbudspolitik

Det er i sig selv positivt, når en politisk valgkamp handler om politik. Og udspillene giver medierne noget at holde politikerne op på efter valget. Men det er næppe den bedste måde at skabe varig samfundsforandring på.

Mange af forslagene synes primært designet til at skabe øjeblikkelig synlighed, og de fleste er helt urealistiske at levere på efter valget. Risikoen er derfor, at politik reduceres til signalgivning mere end en politisk jagt på løsninger af samfundets største problemer.

Både mængden og tempoet udfordrer vælgerne. I mødet med den brusende flod af forslag kan man let føle sig mere waterboardet end oplyst.

Bemærkelsesværdigt nok har de mange udspil da heller ikke rokket nævneværdigt ved meningsmålingerne, der har været relativt stabile gennem valgkampen. Tilsyneladende er salven af politiske forslag simpelthen prellet af på vælgerne.

Til gengæld indsnævrer forslagsbølgen den næste regerings politiske råderum: Når positionerne først er lagt fast, bliver det vanskeligere at indgå kompromiser og justere kursen med troværdigheden i behold.

Det paradoksale er, at en valgkamp med mere politik end længe derfor kan ende med at svække den politiske handlekraft bagefter.