Genudsender DR 82% af tiden?

82 procent af det tv, DR sendte i 2016, er genudsendelser, skriver Ekstra Bladet. Men det er bare ikke hele billedet, for regner man videre på tallene, sender DR 22 timers nyt indhold om dagen.

Fakta

Sommeren over har DR’s tv-kanaler som vanligt budt på timevis af genudsendelser, og det har igen tændt for seernes frustrationer over den store mængde programmer på DR’s tv-kanaler, der allerede har været sendt en gang.

Faktisk var 82 procent af sendetimerne på DR’s tv-kanaler i 2016 viet til genudsendelser, viser en opgørelse, som Ekstra Bladet lagde frem i sidste uge.

Men der gemmer sig en væsentlig nuance til Ekstra Bladets opgørelse. For Ekstra Bladet opgør kun genudsendelser i procent. Hvis man derimod i stedet tæller timer med nye udsendelser, får man et andet indtryk af, hvor meget DR sender af nyt og gammelt. Det viser tal, som TjekDet har bedt DR om adgang til.

Mere nyt fjernsyn, end man kan se

Sidste år var der 8.201 sendetimer på DR’s seks kanaler med programmer, der ikke havde været sendt før.

Det tal er måske svært at forholde sig til, men omregnet betyder det, at DR sidste år sendte mere end 22 timer med nye tv-udsendelser om dagen. Det er ifølge Danmarks Statistik syv gange mere, end danskerne gennemsnitligt ser tv om dagen.

Så hvis man omregner de 18 procent nye udsendelser – som er det tal, Ekstra Bladet bruger i deres artikel – til timer, så viser DR flere timers nyt indhold, end det reelt er muligt at nå at se.

“Men procentuelt bliver det tal skjult, fordi DR nu har så store sendeflader,” siger Henrik Søndergaard, der er lektor ved Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

Om de 22 daglige timer med nye udsendelser er meget eller lidt, er ifølge Henrik Søndergaard svært at sige, da man ikke kan afgøre, hvor mange nye udsendelser der vil være optimalt. Med flere kanaler og udsendelser døgnet rundt er DR tvunget til at sende genudsendelser. Men det er ikke udtryk for dårlig tv, forklarer Henrik Søndergaard.

“Det giver god mening, at et program sendes flere gange og på flere kanaler, da det enkelte program ellers ikke bliver set af alle de seere, som har interesse i det,” siger han.

Især udenfor primetime giver det mening at genudsende, påpeger Henrik Søndergaard, for “alternativet ville nok være meget billige importerede programmer.”

“Det ville jo være sindssygt at sende nyproduceret indhold om natten til et publikum, der ikke er der,” siger Hanne Bruun, der er lektor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet. “For vi ved, at tv-forbruget i Danmark er meget koncentreret i aftentimerne. Vi ser simpelthen ikke særlig meget fjernsyn uden for primetime.”

Hanne Bruun er enig i, at det er udvidelsen af DR’s sendeflader, der har skabt den store andel genudsendelser. Og udvidet, det er de. For nu sender DR mere end fire gange så meget tv som i 2006, når vi medregner både genudsendelser og nye programmer.

I 2006 var der nemlig ‘noget i fjernsynet’ på DR 30 timer om dagen, og dengang var der kun to kanaler at zappe rundt mellem. Sidste år var det tal steget til 122 timers fjernsyn om dagen fordelt på nu seks kanaler.

Men hvorfor har DR overhovedet valgt at have så store sendeflader med mange genudsendelser, der frustrerer seerne?

Ingen genudsendelser – ingen DR

Det er der to gode forklaringer på, siger Julie Mejse Münter Lassen, der er ph.d-studerende på Københavns Universitet og blandt andet undersøger, hvordan DR varetager public service-opgaven på tv.

For det første er det vigtigt, at DR kan tiltrække blandt andet børn og unge, der ellers ville søge mod andre medier, så de får øje på dansk public service tv, vurderer Julie Mejse Münter Lassen.

“Hvis man ikke lærer børnene at se DR, så vil de vænne sig til kun at bruge udenlandske medietilbud. Så risikerer man at gå glip af en national samtale, hvilket jo er pointen med at have public service-kanaler,“ siger hun.

For det andet ville det uden genudsendelserne være svært for DR at opretholde kanaler, som tv-seerne ville have lyst til at tænde for. Og ifølge Julie Mejse Münter Lassen ville seerne opfatte sendefladen ret så amputeret.

“Trak DR genudsendelserne fra, så ville man nok kunne tænde for sit fjernsyn klokken 18 og så se tv til klokken 22.30, og det ville så være det eneste indhold,” siger Julie Mejse Münter Lassen.

Men hvorfor ser Ekstra Bladet i sin artikel ikke også på antallet af sendetimer med nyt indhold? Og hvorfor oplyser de ikke, at genudsendelser ifølge medieforskerne er god latin? Ja, det undrer vi os også over, for Ekstra Bladet har fået begge dele at vide.

Ekstra Bladet: Vi har ikke udeladt nuancer

Ekstra Bladet kender nemlig godt til nuancerne – de har bare udeladt dem, skriver Peter Rosberg, der er publiceringschef hos DR i en mail til TjekDet.

“De (Ekstra Bladet, red.) har fået tilbudt de generelle tal for udviklingen i nye udsendelser, men har ikke vist interesse. Jeg kan dog sige, at jeg i en længere samtale med journalisten samt en opfølgende samtale flere gange har understreget, at andelen eller antallet af genudsendelser i sig selv ikke siger ret meget, især ikke om DRs effektivitet,” skriver Peter Rosberg.

Og Henrik Søndergaard forsøgte sig også med at forklare Ekstra Bladet, at genudsendelserne har værdi.

“Jeg fortalte journalisten (fra Ekstra Bladet, red.), at andelen af genudsendelser ikke er nogen præmis for at vurdere public service,” siger Henrik Søndergaard.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen mener imidlertid ikke, at hans artikel savner nuancer. I stedet hævder han, at TjekDet i jagten på nuancer er hoppet på det ‘spin’, som DR også pudsede på partiernes medieordførere samme dag, som Ekstra Bladet udkom med afsløringen.

“Vi har ikke udeladt ‘nogen væsentlige nuancer’, som du påstår. Tallene er 100 % rigtige og vi har udførligt gengivet DR’s holdning, både den totalt udokumenterede påstand om, at seerne er glade for genudsendelser, og at DR i løbet af de sidste 10 år har øget antallet af nye udsendelser,” skriver Poul Madsen i en mail til TjekDet.

Seertallene og genudsendelserne

Forrige artikel Nej, der er intet galt med kvinders IT-evner Nej, der er intet galt med kvinders IT-evner Næste artikel Minister snydt af forkerte tal om danske biler Minister snydt af forkerte tal om danske biler
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.