I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

Bedre forhold for ældre bliver et af valgkampens store temaer. Gentofte, Varde og Svendborg hører til blandt de kommuner, som klarer sig bedst. Der er dog stor forskel på folks levetid, udgifter til ældre og antal plejeboliger fra kommune til kommune.

Kommunalvalg 2017 statistisk set

Frem mod kommunalvalget den 21. november tegner vi løbende statistiske portrætter af kommunerne. Her ser vi på, hvor i landet indbyggerne lever længst og kortest.

De lever længe i Nordsjælland.

Tag nu bare Gentofte Kommune. Her kan nyfødte se frem til at leve 82,9 år i snit. Ingen andre steder i landet kan folk forvente at leve så længe.

Kører man blot over på den anden side af kommunegrænsen mod syd til Københavns Kommune, lever folk væsentlig kortere tid. Her kan københavnerne forvente at leve 4,6 år kortere end i Gentofte. Og fortsætter man køreturen helt ned til Lolland, er forskellen oppe på 5,6 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Næsten alle de 10 kommuner med den højeste levetid ligger nord for København. Faktisk er det kun Favrskov og Skanderborg ved Aarhus samt Dragør på Amager, som kan matche den gennemsnitlige levetid i Nordsjælland.

Den høje levetid er en af årsagerne til, at Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Hørsholm alle kommer ind i top-10 i Mandag Morgens nye kommuneindeks. Det hiver dem op på ranglisten.

Den 70-årige Hans Toft (K) har været borgmester i Gentofte kommune siden 1993 og prioriteter ældrepolitikken højt.

”Da jeg startede som borgmester for 25 år siden, havde to ud tre kommuner hjemmehjælp én gang om ugen. Nu er vi de eneste, der har det. Det koster penge, men vi prioriterer det. Det giver ingen mening at give hjemmehjælp én gang om ugen til en 75-årig, som har behov for det, og så komme 10 år senere og sige til den samme person, at nu kan hun godt nøjes med hjemmehjælp én gang hver anden uge. Det hænger ikke sammen og er ikke værdigt,” siger Hans Toft.

Ugebrevet Mandag Morgens Kommuneportal, der rangerer serviceniveauet landets 98 kommuner, bygger blandt andet på forholdene for ældre i hver enkelt af landets 98 kommuner. Ud over folks forventede levetid drejer det sig om udgifter til ældre, antal af plejeboliger og prisen på udbragt mad.

Gentofte topper ikke bare den samlede rangliste. Den velhavende kommune nord for hovedstaden ligger også helt i top, når man udelukkende fokuserer på ældreområdet. På de næste pladser ligger Varde og Svendborg kommuner. Morsø Kommune ligger på 8.-pladsen, mens yderkommuner som Guldborgsund og Jammerbugt ligger i bunden. Se figur 1.

De ældre har det bedst i Gentofte

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Ærø, Læsø, Samsø og Fanø er i denne kategori fernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren 'forventet levetid’.
Kilde: Mandag Morgen

Færre penge til ældre

Høje udgifter til ældre er en væsentlig årsag til, at kommuner som Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk ligger i top på den samlede rangliste. De hører alle til i kredsen af kommuner, der bruger flest penge per ældre over 65 år.

Udgifterne til ældre vil stige voldsomt de kommende år, i takt med at flere runder pensionsalderen, og der bliver færre til at forsørge. Det lægger et voldsomt pres på kommunernes pengekasser.

Allerede i dag er der meget store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner bruger på ældreområdet. Her ligger Københavns Kommune suverænt i top. Den bruger godt 65.000 kr. om året per person over 65 år.

Til sammenligning bruger kommuner som Gribskov, Stevns og Fanø alle 30.000 kr., altså under halvdelen af det beløb, som man bruger i hovedstaden.

Nu bør disse tal om udgifter per person over 65 år dog tages med et stort forbehold. Den store forskel mellem kommunerne skyldes bl.a., at især andelen af meget plejekrævende ældre over 85 år er meget ulige fordelt mellem kommunerne.

Ældre: Det har Mandag Morgen målt på

Når en kommune har lave udgifter per ældre, behøver det heller ikke nødvendigvis at betyde skrabet hjemmehjælp og anden dårlig ældrepleje. Det kan også hænge sammen med, at den pågældende kommune for eksempel har skruet op for rehabilitering og genoptræning, så de ældre bedre er i stand til at klare sig selv i eget hjem.

Nogle kommuner er også meget dygtige til at bruge velfærdsteknologi såsom loftslifte og vasketoiletter og kan dermed spare penge. Det betyder lavere udgifter per ældre medborger, men ikke nødvendigvis dårligere service.

Der skal bygges flere plejeboliger

Når Svendborg og Morsø kommuner kommer så højt op på Kommuneportalen for ældreområdet, skyldes det især deres mange plejeboliger.

Her ligger Svendborg helt i top. Den fynske kommune har dobbelt så mange pladser i plejeboliger per 1.000 ældre over 65 år som den typiske gennemsnitskommune. I gennemsnit har kommunerne 45 pladser, mens Svendborg har 88 pladser. Også Morsø Kommune ligger højt med sine 66 pladser.

Nu er det dog langt fra sikkert, at flere pladser i plejeboliger også er udtryk for den bedste service, mener Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

”Over hele landet gør kommuner, hvad de kan, for at hjælpe borgerne til at blive boende i deres egen bolig. Her kan det være, at Morsø Kommune har en mere klassisk tilgang til deres ældrepleje. Det er svært at afgøre, hvad der er bedst,” siger Jacob Torfing.

Det er altså langt fra sikkert, at flere kommunale penge til pladser i plejeboliger også fører til en bedre oplevet service fra de ældre og deres pårørendes side. Men uanset hvordan kommunerne end arbejder med deres ældre borgere, er det et område med et stort og stigende pres på budgetterne.

Ganske vist er gruppen af borgere over 65 år blevet mere friske og selvkørende i de senere år, men den politiske grænse for, hvornår og hvor meget hjælp de ældre kan få, flytter sig konstant. Det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for plejeboliger bliver mindre. Tværtimod. For antallet af ældre over 80 år forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 20 år.

Så derfor bliver der behov for endnu flere pladser, og det vil også lægge yderligere pres på de kommunale pengekasser. Præcis hvor mange pladser, er svært at spå om. Prognoser fra KL peger på et behov for yderligere 30 til 80 pct. flere plejeboliger frem mod 2030, alt afhængig af udviklingen i gruppen af ældres generelle sundhed og udviklingen og implementeringen af ny velfærdsteknologi i kommunerne.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på Kommuneportalen på Mandag Morgens hjemmeside.

Forrige artikel Kunstig intelligens fremkalder realistiske billeder af falske kendisser Kunstig intelligens fremkalder realistiske billeder af falske kendisser Næste artikel Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om.