I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

Bedre forhold for ældre bliver et af valgkampens store temaer. Gentofte, Varde og Svendborg hører til blandt de kommuner, som klarer sig bedst. Der er dog stor forskel på folks levetid, udgifter til ældre og antal plejeboliger fra kommune til kommune.

Kommunalvalg 2017 statistisk set

Frem mod kommunalvalget den 21. november tegner vi løbende statistiske portrætter af kommunerne. Her ser vi på, hvor i landet indbyggerne lever længst og kortest.

De lever længe i Nordsjælland.

Tag nu bare Gentofte Kommune. Her kan nyfødte se frem til at leve 82,9 år i snit. Ingen andre steder i landet kan folk forvente at leve så længe.

Kører man blot over på den anden side af kommunegrænsen mod syd til Københavns Kommune, lever folk væsentlig kortere tid. Her kan københavnerne forvente at leve 4,6 år kortere end i Gentofte. Og fortsætter man køreturen helt ned til Lolland, er forskellen oppe på 5,6 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Næsten alle de 10 kommuner med den højeste levetid ligger nord for København. Faktisk er det kun Favrskov og Skanderborg ved Aarhus samt Dragør på Amager, som kan matche den gennemsnitlige levetid i Nordsjælland.

Den høje levetid er en af årsagerne til, at Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Hørsholm alle kommer ind i top-10 i Mandag Morgens nye kommuneindeks. Det hiver dem op på ranglisten.

Den 70-årige Hans Toft (K) har været borgmester i Gentofte kommune siden 1993 og prioriteter ældrepolitikken højt.

”Da jeg startede som borgmester for 25 år siden, havde to ud tre kommuner hjemmehjælp én gang om ugen. Nu er vi de eneste, der har det. Det koster penge, men vi prioriterer det. Det giver ingen mening at give hjemmehjælp én gang om ugen til en 75-årig, som har behov for det, og så komme 10 år senere og sige til den samme person, at nu kan hun godt nøjes med hjemmehjælp én gang hver anden uge. Det hænger ikke sammen og er ikke værdigt,” siger Hans Toft.

Ugebrevet Mandag Morgens Kommuneportal, der rangerer serviceniveauet landets 98 kommuner, bygger blandt andet på forholdene for ældre i hver enkelt af landets 98 kommuner. Ud over folks forventede levetid drejer det sig om udgifter til ældre, antal af plejeboliger og prisen på udbragt mad.

Gentofte topper ikke bare den samlede rangliste. Den velhavende kommune nord for hovedstaden ligger også helt i top, når man udelukkende fokuserer på ældreområdet. På de næste pladser ligger Varde og Svendborg kommuner. Morsø Kommune ligger på 8.-pladsen, mens yderkommuner som Guldborgsund og Jammerbugt ligger i bunden. Se figur 1.

De ældre har det bedst i Gentofte

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Ærø, Læsø, Samsø og Fanø er i denne kategori fernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren 'forventet levetid’.
Kilde: Mandag Morgen

Færre penge til ældre

Høje udgifter til ældre er en væsentlig årsag til, at kommuner som Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk ligger i top på den samlede rangliste. De hører alle til i kredsen af kommuner, der bruger flest penge per ældre over 65 år.

Udgifterne til ældre vil stige voldsomt de kommende år, i takt med at flere runder pensionsalderen, og der bliver færre til at forsørge. Det lægger et voldsomt pres på kommunernes pengekasser.

Allerede i dag er der meget store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner bruger på ældreområdet. Her ligger Københavns Kommune suverænt i top. Den bruger godt 65.000 kr. om året per person over 65 år.

Til sammenligning bruger kommuner som Gribskov, Stevns og Fanø alle 30.000 kr., altså under halvdelen af det beløb, som man bruger i hovedstaden.

Nu bør disse tal om udgifter per person over 65 år dog tages med et stort forbehold. Den store forskel mellem kommunerne skyldes bl.a., at især andelen af meget plejekrævende ældre over 85 år er meget ulige fordelt mellem kommunerne.

Ældre: Det har Mandag Morgen målt på

Når en kommune har lave udgifter per ældre, behøver det heller ikke nødvendigvis at betyde skrabet hjemmehjælp og anden dårlig ældrepleje. Det kan også hænge sammen med, at den pågældende kommune for eksempel har skruet op for rehabilitering og genoptræning, så de ældre bedre er i stand til at klare sig selv i eget hjem.

Nogle kommuner er også meget dygtige til at bruge velfærdsteknologi såsom loftslifte og vasketoiletter og kan dermed spare penge. Det betyder lavere udgifter per ældre medborger, men ikke nødvendigvis dårligere service.

Der skal bygges flere plejeboliger

Når Svendborg og Morsø kommuner kommer så højt op på Kommuneportalen for ældreområdet, skyldes det især deres mange plejeboliger.

Her ligger Svendborg helt i top. Den fynske kommune har dobbelt så mange pladser i plejeboliger per 1.000 ældre over 65 år som den typiske gennemsnitskommune. I gennemsnit har kommunerne 45 pladser, mens Svendborg har 88 pladser. Også Morsø Kommune ligger højt med sine 66 pladser.

Nu er det dog langt fra sikkert, at flere pladser i plejeboliger også er udtryk for den bedste service, mener Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

”Over hele landet gør kommuner, hvad de kan, for at hjælpe borgerne til at blive boende i deres egen bolig. Her kan det være, at Morsø Kommune har en mere klassisk tilgang til deres ældrepleje. Det er svært at afgøre, hvad der er bedst,” siger Jacob Torfing.

Det er altså langt fra sikkert, at flere kommunale penge til pladser i plejeboliger også fører til en bedre oplevet service fra de ældre og deres pårørendes side. Men uanset hvordan kommunerne end arbejder med deres ældre borgere, er det et område med et stort og stigende pres på budgetterne.

Ganske vist er gruppen af borgere over 65 år blevet mere friske og selvkørende i de senere år, men den politiske grænse for, hvornår og hvor meget hjælp de ældre kan få, flytter sig konstant. Det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for plejeboliger bliver mindre. Tværtimod. For antallet af ældre over 80 år forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 20 år.

Så derfor bliver der behov for endnu flere pladser, og det vil også lægge yderligere pres på de kommunale pengekasser. Præcis hvor mange pladser, er svært at spå om. Prognoser fra KL peger på et behov for yderligere 30 til 80 pct. flere plejeboliger frem mod 2030, alt afhængig af udviklingen i gruppen af ældres generelle sundhed og udviklingen og implementeringen af ny velfærdsteknologi i kommunerne.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på Kommuneportalen på Mandag Morgens hjemmeside.

Forrige artikel Kunstig intelligens fremkalder realistiske billeder af falske kendisser Kunstig intelligens fremkalder realistiske billeder af falske kendisser Næste artikel Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold