Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Internettet og sociale medier bugner med viden om sundhed, alternativ sundhed, anprisning af helseprodukter uden videnskabelig evidens og kritik af vaccinationsprogrammer. Nu viser ny undersøgelse, at 44 pct. af danskerne ikke kan skelne mellem sundt og usundt.

Vi er kun et klik fra viden om, hvad der er sundt. Eller er vi? Selv om danskerne kan klikke sig til viden om sundhed på nettet, har flere og flere svært ved at svare på, hvad der i virkeligheden er sundt – og hvad der er usundt.

Det viser en survey  foretaget af TrygFonden og Ugebrevet Mandag Morgen. Hvor ’kun’ hver fjerde tilbage i 2011 var i tvivl i om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, er andelen i 2017 oppe på 44 pct. I runde tal er op mod halvdelen af danskerne altså i tvivl. Se figur 1.

Spørger man den kliniske professor, adfærdspsykologen eller direktøren i Sundhedsstyrelsen, er deres kommentarer til udviklingen henholdsvis ”markant”, ”forventelig” og ”genkendelig”.

Udviklingen vækker også bekymring. Og ikke mindst stiller den helt nye krav til det oplysningsarbejde, der er helt central i indsatsen for danskernes sundhed.

Først bekymringen.

”Vi har formentlig aldrig snakket så meget om sundhed. En avis som BT har sundhedsbudskaber næsten hver dag, og andre medier er også godt med. Forskere som mig selv mener, det er vigtigt at formidle til befolkningen og gøre det i vidt omfang. Det er virkelig tankevækkende, at i stedet for at folk bliver mere oplyste, så bliver de mere forvirrede eller usikre,” siger Bente Klarlund, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og næstformand for Vidensråd for Forebyggelse.

Flere danskere i tvivl om, hvad der er sundt – og usundt

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere og flere danskere er usikre på, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Nu er andelen oppe på næsten halvdelen (44 pct).

Kilde: Userneeds for Trygfonden og Mandag Morgen, 2017.

Anders Colding-Jørgensen, adfærdspsykolog og kommunikationsrådgiver i Mindhouse, mener, at undersøgelsen vidner om, at danskerne ikke længere helt naturligt søger viden om sundhed på f.eks. Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men også søger andre kilder. 

”Sundhedsmyndigheder og videnskabelige autoriteter bliver udfordret af en mangfoldighed af amatørforskere, bloggere og alternative videnskabelige facts. Der er ikke længere en klar stemme, som fortæller os, hvad der er sundt og usundt. Derfor er vi i højere grad overladt til selv at forsøge at regne det ud,” siger han.

Den udvikling vil bare fortsætte. Vi er, siger Anders Colding-Jørgensen, kun ved det første trin i det, han kalder ”videnskabens domænetab”. 

I Sundhedsstyrelsen er direktør Søren Brostrøm mere end klar over, at hans budskaber møder både konkurrence og til tider også modstand.

”Jeg kan genkende udviklingen. Udbuddet af information stiger på internettet og på de sociale medier, og det kan svært at navigere i som borger. Det er godt med konkurrence, men det er også en udfordring for os,” siger han.

Fakta overbeviser ikke danskerne...

Mandag Morgen og TrygFondens spørgsmål afdækker således en udvikling, der både er markant og påfaldende, men som ikke kommer bag på de centrale aktører. 

Men hvad kan så forklare den udvikling?

Bente Klarlund siger, at der ikke bare kommer mere og mere information, men at oplysninger om sundhed også stritter i alle retninger.

I den ene ende af spektret er der selvfølgelig oplysninger, som bygger på det fineste af det fine, dvs. evidens og forskning. I den helt anden ende af spektret er der historier, som bygger på den enkelte case, det vil sige et menneskes oplevelser. Og så er der alle helseprodukterne.

”Lige nu er det trendy at drikke hørfrøolie om morgenen. Det er jo nok ikke ligefrem farligt, men der er på den anden side ingen evidens for effekterne. Alligevel er det trendy,” siger hun.

Bente Klarlund siger, at det eneste sikre ved hørfrøolien er, at brugerne får nogle meget dyre dråber urin ud i den anden ende.

Så er banen ligesom kridtet op.

Når vi taler om kosttilskud og helsepræparater, så har banen dog været kridtet op i mange år. Der har altid været nye kure eller nye præparater, som bliver markedsført uden hensyntagen til den evidens, Bente Klarlund efterlyser.

I dag er det ikke længere kun, når det handler om hørfrøolier og andre helsepræparater, at den evidensbaserede tilgang kommer til kort. 

Et godt eksempel er diskussionen om HPV-vaccinen, en vaccine, der kan forhindre, at kvinder udvikler forstadier til livmoderhalskræft.

Her er lægerne og Sundhedsstyrelsen ikke i tvivl. HPV-vaccinen virker. I Kræftens Bekæmpelse siger man oven i købet, at HPV-vaccinen er den første virksomme vaccine mod en kræftsygdom. De seneste forskningsresultater fortæller, at ingen af de kvinder, der blev vaccineret for 12 år siden, har udviklet forstadier til livmoderhalskræft.

Det gode spørgsmål er dog: Hvad med bivirkningerne? 

Her vurderer Sundhedsstyrelsen, at bivirkningerne ved HPV-vaccinen ligger på niveau med bivirkningerne af andre vacciner. En vurdering, styrelsen igen underbygger med henvisning til evidensbaserede studier.

… men følelser gør

Trods Sundhedsstyrelsens helt klare anbefaling og på trods af den videnskabelige evidens har forældre indtil begyndelsen af 2017 i stigende grad tøvet med at lade deres piger vaccinere. Fra 2012 til 2016 faldt andelen af vaccinerede piger fra 80 pct. til 29 pct. af en årgang.

Sundhedsstyrelsen konstaterer selv, at faldet i tilslutningen særligt tog fart efter TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, som blev sendt i marts 2015. I dokumentaren fortæller flere piger, at de kort efter vaccinationen har oplevet ubehag og svimmelhed, nogle af dem så kraftigt, at de ikke har kunnet stå oprejst ret længe ad gangen.  Men dokumentaren påpegede kun en mulig sammenhæng, den beviste ikke, at vaccinen havde påført pigerne skaderne.

”Udviklingen med HPV-vaccinen er et eksempel på, at Sundhedsstyrelsens autoritet skrider, og at tilliden til os ikke er givet. Det kom bag på os. Vi har set mistillid til børnevaccination før, men ikke, at den kunne brede sig så voldsomt og så hurtigt,” siger Søren Brostrøm.

Også i Kræftens Bekæmpelse kom udviklingen efter TV 2’s dokumentar som et ”wakeupcall”, som forebyggelseschef Mette Lolk Hanak kalder det. 

”Da kritikken af vaccinen dukkede op, svarede vi meget faktabaseret på vores facebookside. Set i bakspejlet var det ikke nok. Fakta er en forudsætning, men vi kom til at fremstå som de kølige og rationelle personer, der talte med og til hjernen. Det nytter ikke, at vi overlader banen til dem, der taler med hjertet, for så kommer vi til kort,” siger hun. 

Kommunikationskampen om danskernes hjerter

Historien om HPV-vaccinen fortæller i en nøddeskal, at selv faglige autoriteter som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse kan og bliver udfordret. Den fortæller også, at den traditionelle fakta- eller evidensbaserede formidling af viden om sundhed kan komme til kort.

Der skal mere til, for at viden om sundhed formidles til danskerne på en måde, så vi både forstår og tror på den.

”Sundhedsstyrelsen får en slags paternalistisk rolle og skal være alle danskeres gode ven. Man skal kunne stole på vores vurderinger. Men vi skal fremover involvere os meget mere bredt og meget mere proaktivt,” siger Søren Brostrøm.

I forhold til HPV-vaccinerne ser det ud til, at udviklingen er vendt. Måned for måned stiger antallet af vaccinerede piger. Selv om bl.a. Sundhedsstyrelsen først reagerede sent i forløbet, er forældres skepsis over for at lade deres børn vaccinere tydeligvis aftagende. Se figur 2.

Flere unge kvinder vaccineres mod HPV

Figur 2 | Forstør   Luk

TV 2-dokumentaren ‘De vaccinerede piger’ forårsager et voldsomt fald i antallet af piger, der bliver vaccineret mod HPV. Siden midten af 2016 lader flere og flere forældre igen deres børn vaccinere.

Kilde: Statens Seruminstitut

Forløbet har lært både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, at de kan nå længere ved også at kommunikere med udgangspunkt i et enkelt menneskes oplevelser med kræft.

Lige nu kan man f.eks. se små videoer, hvor kvinder fortæller om deres erfaringer med livmoderhalskræft. I et enkelt tilfælde er det enkemanden, der fortæller historien. Videoerne er produceret i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

”Der er jo mennesker bag al vores viden og al vores fakta. Nu gør vi os umage og får også deres budskab frem, så vi både taler til hjernen og til hjertet,” siger Mette Lolk Hanak.

En af Danmarks mest erfarne kommunikationsrådgivere Jesper Højberg vender tommeltotten op for denne tilgang. Danskernes usikkerhed over for, hvad der er sundt og usundt, kan dog ikke løses med enkelte, gode kampagner. Der skal så at sige spilles på en helt ny bane. 

”Man kan ikke nå alle med fakta, men fakta hjælper. Det vigtigste er at finde personer, danskerne i de valgte målgrupper kan identificere sig med. Så kan de nemmere tage budskaberne med hjem til diskussionerne over spisebordet,” siger han.

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har som afsendere af kommunikation om sundhed justeret deres tilgang på baggrund af erfaringerne med HPV-vaccinen. Men hvad så med modtagerne, danskerne selv?

Ja, her efterlyser Bente Klarlund, at danskerne bliver mere opmærksomme på, netop hvem afsenderen af de mange sundhedsbudskaber på nettet er. 

”Der er brug for en form for uddannelse af befolkningen, som måske allerede skal starte i skolen. Man skal være mere obs på, hvem der er afsender af et budskab, og hvad hans eller hendes motiver kan være,” siger hun.

Målet er, at danskerne selv kan vurdere kvaliteten af nettets mange forskellige informationer. Dem kommer der ikke færre, men flere af. 

Forrige artikel Sig goddag til fremtidens robotnyheder Sig goddag til fremtidens robotnyheder Næste artikel RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling