Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Bliver 5G rullet ud i Danmark, vil det betyde, at flere får kræft.

Kilde: Opslag og indlæg på nettet og sociale medier.


Det er rigtigt nok, at nogle studier når frem til en forbindelse mellem kræft og mobilstråler - og dermed den nye 5G-teknologi. Men der er ikke grund til bekymring. For gav mobilstråler virkelig mennesker kræft, ville flere have fået hjernekræft i løbet af den tid, vi har haft mobiltelefoner. Og det er ikke tilfældet, siger forskere.

Bliver 5G indført i Danmark, vil det medføre, at flere danskere får konstateret kræft. 

Sådan lyder alarmen om strålingen fra den nye mobilteknologi, der skulle være så intens, at hvis ikke 5G standses, vil det have omfattende konsekvenser for danskernes sundhed. 

Påstanden rejses igen og igen på sociale medier, hvilket har fået flere læsere til at spørge TjekDet, om det nu også kan være rigtigt, at det nye 5G-netværk vil udløse en bølge af nye kræfttilfælde blandt danskerne.

Svaret er nej, vurderer forskere på området. De afviser, at der skulle være grund til bekymring. Der er nemlig samlet set ikke tegn på, at 5G-teknologien skulle føre til flere tilfælde af kræft, understreger de. 

Frygten for 5G går på, at mobilstrålerne angriber DNA’et i vores celler, hvilket skulle give kræft. Desuden har den amerikanske forsker Martin L. Pall udarbejdet en liste over studier, der ifølge ham beviser, at mobilstråling øger risikoen for kræft. En liste, som 5G-modstandere ofte hiver frem som dokumentation på kræftrisikoen, der er forbundet med de såkaldte ikke-ioniserende stråler, som mobiltelefoner, trådløst internet og anden trådløs teknologi udsender. 

Christoffer Johansen

Men bekymringen har intet på sig, understreger Christoffer Johansen, der er overlæge og forskningsleder ved Center for Kræftforskning og rådgiver Sundhedsstyrelsen om helbredseffekter i spørgsmål om ikke-ioniserende stråling. Han ser ikke nogen sundhedsmæssig grund til at bremse, at 5G blive rullet ud i Danmark. 

Læs også: WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien

“Der er ingen øget risiko for kræft ved at bruge en mobiltelefon i de systemer, vi hidtil har undersøgt. Vi ved mest om 2G og mindst om 5G, men teknisk set ligner de forskellige systemer hinanden. Det kan vi se i både menneskestudier, dyrestudier og undersøgelser af celler,” siger han.

For faktisk er 5G-netværket slet ikke så anderledes end de mobilnetværk, vi hidtil har haft. Det kan du læse meget mere om her.

Flere ville have fået kræft i hjernen 

Hvis mobilstråler virkelig gav kræft, så ville vi i løbet af de sidste 25 år, hvor vi har haft mobiltelefoner have set en stor stigning i kræft i hjernen, i den store ørespytkirtel eller i leukæmi, der er de kræftformer som har været i søgelyset. Og det er ikke tilfældet, siger Christoffer Johansen.

“Vi har ikke set nogen øget forekomst af hjernekræft i hverken det danske eller de andre nordiske landes kræftregistre. Heller ikke hos de aldersgrupper, som vi ved, bruger mobiltelefon mest,” siger han.

Professor i epidemiologi ved Karolinska Instituttet i Stockholm Maria Feychting har forsket i ikke-ioniserende stråling siden 1980. Heller ikke hun er bekymret for, at 5G skulle føre til flere tilfælde af kræft. 

Læs også: 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park

“Vi har nu haft mobiltelefonen i en del år, og langt størstedelen af befolkningen benytter dem. Hvis der havde været en risiko, så havde vi også set en stigning i forekomsten af hjernekræft,” siger hun, og slår fast: 

“Ud fra den videnskabelige viden, vi har, er der ikke grund til at bekymre sig for 5G.” 

Maria Feychting

5G-modstandere mener ellers at kunne læse ud af kræftstatistikker, at flere faktisk får hjernekræft end før, og at mobilstråling altså er synderen.  

Og i den særlige type hjernekræft, der hedder gliom, er der faktisk sket mere end en tredobling fra 1978 til 2011.

Stigningen finder man dog hos de ældste aldersgrupper. Det er altså ikke de unge, som har taget mobiltelefonen til sig i højest grad, der i højere grad får hjernekræft. 

Desuden er stigningen i antallet af hjernetumorer drevet af, at der i de senere år bliver scannet flere ældre mennesker. Og en gang imellem finder lægerne tilfældigvis hjernetumorer, som de ikke havde regnet med at finde, fordi personen er blevet scannet for en helt anden lidelse, siger Christoffer Johansen. 

Altså skyldes stigningen i hjernekræft med al sandsynlighed, at der er nemmere adgang til scannere, og ikke at flere bliver ramt af hjernekræft end tidligere.

Sundhedsdatastyrelsen har samme udlægning i en bemærkning til statistikken på hjernekræft: 

“Der vil formentlig være en stigende andel af ‘tilfældige fund’ i denne gruppe som følge af generelt øget diagnostisk aktivitet eller som følge af screening for anden kræftsygdom.”

Fra adskillige 5G-modstandere lyder det, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erkendt, at mobilstråling er tæt forbundet med kræft. Men det er nu ikke helt korrekt. Læs faktatjekket her.

Hvad er 5G-nettet?

5G er den femte generation af det internet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.

Forrige artikel WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien Næste artikel Hvor mange muslimer er der i Danmark? Hvor mange muslimer er der i Danmark?
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.