Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Bliver 5G rullet ud i Danmark, vil det betyde, at flere får kræft.

Kilde: Opslag og indlæg på nettet og sociale medier.


Det er rigtigt nok, at nogle studier når frem til en forbindelse mellem kræft og mobilstråler - og dermed den nye 5G-teknologi. Men der er ikke grund til bekymring. For gav mobilstråler virkelig mennesker kræft, ville flere have fået hjernekræft i løbet af den tid, vi har haft mobiltelefoner. Og det er ikke tilfældet, siger forskere.

Bliver 5G indført i Danmark, vil det medføre, at flere danskere får konstateret kræft. 

Sådan lyder alarmen om strålingen fra den nye mobilteknologi, der skulle være så intens, at hvis ikke 5G standses, vil det have omfattende konsekvenser for danskernes sundhed. 

Påstanden rejses igen og igen på sociale medier, hvilket har fået flere læsere til at spørge TjekDet, om det nu også kan være rigtigt, at det nye 5G-netværk vil udløse en bølge af nye kræfttilfælde blandt danskerne.

Svaret er nej, vurderer forskere på området. De afviser, at der skulle være grund til bekymring. Der er nemlig samlet set ikke tegn på, at 5G-teknologien skulle føre til flere tilfælde af kræft, understreger de. 

Frygten for 5G går på, at mobilstrålerne angriber DNA’et i vores celler, hvilket skulle give kræft. Desuden har den amerikanske forsker Martin L. Pall udarbejdet en liste over studier, der ifølge ham beviser, at mobilstråling øger risikoen for kræft. En liste, som 5G-modstandere ofte hiver frem som dokumentation på kræftrisikoen, der er forbundet med de såkaldte ikke-ioniserende stråler, som mobiltelefoner, trådløst internet og anden trådløs teknologi udsender. 

Christoffer Johansen

Men bekymringen har intet på sig, understreger Christoffer Johansen, der er overlæge og forskningsleder ved Center for Kræftforskning og rådgiver Sundhedsstyrelsen om helbredseffekter i spørgsmål om ikke-ioniserende stråling. Han ser ikke nogen sundhedsmæssig grund til at bremse, at 5G blive rullet ud i Danmark. 

Læs også: WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien

“Der er ingen øget risiko for kræft ved at bruge en mobiltelefon i de systemer, vi hidtil har undersøgt. Vi ved mest om 2G og mindst om 5G, men teknisk set ligner de forskellige systemer hinanden. Det kan vi se i både menneskestudier, dyrestudier og undersøgelser af celler,” siger han.

For faktisk er 5G-netværket slet ikke så anderledes end de mobilnetværk, vi hidtil har haft. Det kan du læse meget mere om her.

Flere ville have fået kræft i hjernen 

Hvis mobilstråler virkelig gav kræft, så ville vi i løbet af de sidste 25 år, hvor vi har haft mobiltelefoner have set en stor stigning i kræft i hjernen, i den store ørespytkirtel eller i leukæmi, der er de kræftformer som har været i søgelyset. Og det er ikke tilfældet, siger Christoffer Johansen.

“Vi har ikke set nogen øget forekomst af hjernekræft i hverken det danske eller de andre nordiske landes kræftregistre. Heller ikke hos de aldersgrupper, som vi ved, bruger mobiltelefon mest,” siger han.

Professor i epidemiologi ved Karolinska Instituttet i Stockholm Maria Feychting har forsket i ikke-ioniserende stråling siden 1980. Heller ikke hun er bekymret for, at 5G skulle føre til flere tilfælde af kræft. 

Læs også: 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park

“Vi har nu haft mobiltelefonen i en del år, og langt størstedelen af befolkningen benytter dem. Hvis der havde været en risiko, så havde vi også set en stigning i forekomsten af hjernekræft,” siger hun, og slår fast: 

“Ud fra den videnskabelige viden, vi har, er der ikke grund til at bekymre sig for 5G.” 

Maria Feychting

5G-modstandere mener ellers at kunne læse ud af kræftstatistikker, at flere faktisk får hjernekræft end før, og at mobilstråling altså er synderen.  

Og i den særlige type hjernekræft, der hedder gliom, er der faktisk sket mere end en tredobling fra 1978 til 2011.

Stigningen finder man dog hos de ældste aldersgrupper. Det er altså ikke de unge, som har taget mobiltelefonen til sig i højest grad, der i højere grad får hjernekræft. 

Desuden er stigningen i antallet af hjernetumorer drevet af, at der i de senere år bliver scannet flere ældre mennesker. Og en gang imellem finder lægerne tilfældigvis hjernetumorer, som de ikke havde regnet med at finde, fordi personen er blevet scannet for en helt anden lidelse, siger Christoffer Johansen. 

Altså skyldes stigningen i hjernekræft med al sandsynlighed, at der er nemmere adgang til scannere, og ikke at flere bliver ramt af hjernekræft end tidligere.

Sundhedsdatastyrelsen har samme udlægning i en bemærkning til statistikken på hjernekræft: 

“Der vil formentlig være en stigende andel af ‘tilfældige fund’ i denne gruppe som følge af generelt øget diagnostisk aktivitet eller som følge af screening for anden kræftsygdom.”

Fra adskillige 5G-modstandere lyder det, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erkendt, at mobilstråling er tæt forbundet med kræft. Men det er nu ikke helt korrekt. Læs faktatjekket her.

Hvad er 5G-nettet?

5G er den femte generation af det internet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.

Forrige artikel WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien Næste artikel Hvor mange muslimer er der i Danmark? Hvor mange muslimer er der i Danmark?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.