Betyder 5G flere master og meget mere stråling?

Den kommende 5G-mobilteknologi møder stor modstand og er blevet anklaget for at være direkte sundhedsskadelig. Tre professorer maner dog til besindighed.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Med en tydeligt stolt Lars Christian Lilleholt (V) i spidsen lancerede regeringen den 18. februar en ny handlingsplan for at rulle 5G-mobilnetværket ud i Danmark. Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren er 5G-planen “et tigerspring i digitaliseringen af vores samfund”, der bringer en lang række positive ting med sig, fordi nettet bliver langt hurtigere end hidtil.

5G-netværket vil kunne understøtte flere trådløse forbindelser, så eksempelvis robotter og droner kan hjælpe læger og sygeplejersker med at transportere udstyr og blodprøver rundt på hospitaler. Og når TDC laver prognoser for år 2025, regner de med, at danskerne om syv år vil sende 17 gange mere data end i dag. Alle de opgaver er det hensigten, at den nye 5G-teknologi skal løfte.

”Det er helt afgørende for fremtidens samfund og den teknologiske udvikling, at vi skaber de bedst mulige rammer for, at teleindustrien kan få sat gang i udrulningen og anvendelsen af det hurtige 5G-net. Danmark skal være med helt fremme, så vi fastholder vækst og arbejdspladser inden for teknologiområdet,” siger Lars Christian Lilleholt ifølge regeringens pressemeddelelse den 18. februar. 

Artiklen fortsætter under billedet

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) præsenterede regeringens handlingsplan for udrulningen af 5G i Danmark den 18. februar 2019 på Odense Universitetshospital. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Men ikke alle er lige så begejstrede som ministeren. 

Ikke mindst på de sociale medier er 5G-teknologien genstand for stor debat, hvor brugere i tusindvis er bekymrede for strålingen fra det nye mobilnetværk, flere sendemaster og kraftige signaler, der frygtes at være helbredsskadelige. Og en række nervøse borgere har indsendt mindst to borgerforslag til politikerne på Christiansborg.

Men er der noget at være bange for?

Er 5G en ny og anderledes teknologi? 

Den største forskel – og fordel – mellem 5G og det nuværende 4G-netværk er, at 5G på flere områder er langt mere effektivt og brugervenligt. Det nye netværk kan anvende frekvenser over 6 gigahertz, som hidtil har været grænsen, og dermed levere internet, der er 100 gange hurtigere end 4G. 

Preben Mogensen

"5G er egentlig ikke meget anderledes end de tidligere systemer. Der er dog den forskel, at når vi går op på de højere frekvenser, så bruger vi retningsbestemte antenner, og det betyder, at man kan sende med meget stor effekt i en bestemt retning,” siger Preben Mogensen, der er professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet. 

I første omgang skal vi dog ikke forvente, at 5G-netværket når helt de højder. Den nyeste form for 5G-teknologi er nemlig stadig tidligt i sin udvikling.  

“Det er vigtigt at understrege, at når 5G-netværket bliver rullet ud i Danmark, er det ikke med højfrekvenser på 28 gigahertz, som først var nævnt, men i stedet på de kendte, gamle frekvenser, for den anden teknologi findes ikke endnu, og der går mindst tre til fem år, før det kan tages i brug. Så det, vi taler om nu, er stadig på de gamle frekvenser under 6 gigahertz,” siger Gert Frølund Pedersen, der ofte omtales som antenne-professor. Han er leder af verdens første antennelaboratorium på Aalborg Universitet.  

For at opnå de høje datarater, som 5G kan præstere, skal der bruges flere af de master, som udsender signalerne. Men behovet for flere master har ikke noget at gøre med netværkets generation. 

“Det er de samme elektromagnetiske bølger, så om vi kalder det 2G, 3G, 4G eller 5G, er der egentlig ikke den store forskel på,” siger Preben Mogensen.   

Betyder flere master mere stråling? 

Netop udsigten til flere master, når 5G kommer til Danmark, er en af de bekymringer, flere danskere har.

Ifølge professorerne kommer man da heller ikke udenom at skulle sætte nye sendemaster op. Og flere master må vel nødvendigvis betyde mere stråling?

Men det er nu ikke tilfældet. Faktisk forholder det sig lige omvendt.

Lars Dittmann

“5G-masterne sender med lavere effekt. Så man kan næsten sige, at vi sandsynligvis bliver udsat for mindre stråling i fremtiden. Og det er et meget styret system, man er meget opmærksom på energiforbrug, så man skruer simpelthen ned eller slukker helt for de enkelte master, når der ikke er behov for dem,” siger Lars Dittmann, der er professor i kommunikationssystemer ved DTU. 

Den udlægning af konsekvenserne ved de mange master er Gert Frølund Pedersen enig i. Han forklarer også, at den mast, du er tættest på, vil udsende klart mest stråling i din retning, men med flere master vil du på et givent sted blive udsat for mindre stråling, fordi den enkelte mast ikke skal dække så stort et område.

“Omfanget af stråling bliver ikke større, det bliver faktisk mindre ved at få flere master, der sender med et svagere signal,” siger Gert Frølund Pedersen og fortæller, at de mange master også vil være en gevinst for mobilsignalet: 

“Specielt inden døre vil man have mange små master, ligesom vi kender fra wifi. I stedet for en monsterpære, der lyser over det hele, så laver man en masse små lommelygter, kan man næsten kalde det, som så lyser svagere hver især, men til gengæld dækker de så også bedre." 

Sender masterne konstant kraftige signaler af sted? 

Der kommer altså flere master med mindre stråling per mast, når 5G kommer til Danmark. Dertil skal lægges, at mobilsignaler som teknologi – også 5G – er en meget fleksibel teknologi, der konstant tilpasser sig brugernes databehov.

“Når en mobiltelefon sender, så bruger den det, vi kalder power control, så hvis du er tæt på en mast, kan mobiltelefonen skrue ned for sendereffekten,” siger Preben Mogensen og understreger, at det langt fra er masternes stråling, man skal være mest opmærksom på: 

“Dér, hvor man virkelig bliver eksponeret for stråling, det er faktisk fra sin egen terminal (f.eks. mobiltelefon, red.) og ikke fra masten.” 

Ifølge Lars Dittmann justerer mobiltelefoner og sendemaster styrken på deres indbyrdes signal flere gange i sekundet. Det styres alt efter situationen, og det er blandt andet for at spare på telefonens batteri.  

“Man aktiverer og deaktiverer master, alt efter hvad der er behov for. Kører der en bus med 20 mobilbrugere gennem et industrikvarter, tænder masten eksempelvis et minuts tid for så at slukke, når de er væk igen. Det er jo ikke kun for at minimere strålingen, det er også for at spare på energiforbruget,” siger han. 

Kommer der tårnhøje 5G-master på hvert gadehjørne? 

Det korte svar er nej.

Ifølge de professorer, TjekDet har talt med, kommer der sandsynligvis til at være mindre end 100 meter mellem hver mast i de områder, der bliver dækket af 5G-teknologien, men 5G-antennerne kan efterhånden laves så små, at de nemt forsvinder i bybilledet. Den nye mobilteknologi bliver primært udrullet i byer, langs jernbaner, motorveje, ved store idrætsanlæg og andre steder, der samler mange mennesker. Hvis man stadig er bekymret over det scenarie, kan man starte med at kigge på sin egen gøren og laden. Antallet af master er nemlig et udtryk for efterspørgslen på data. 

“Man regner med, at der skal flere antenner eller master op med 5G end med det nuværende 4G, men det er udelukkende, fordi man regner med et øget forbrug – altså at flere eksempelvis vil streame film i højere kvalitet,” siger Lars Dittmann. 

Det er altså i højere grad et udtryk for vores forbrug end teknologiens kvalitet, at 5G-netværket kommer til at kræve flere master.  

“Hvis dataforbruget var det samme, kunne man sandsynligvis klare sig med færre 5G-master, fordi det er et mere effektivt system,” uddyber Lars Dittmann. 

Gert Frølund Pedersen

 

Hvem vil overhovedet have 5G til Danmark? 

Det er næppe den store overraskelse, at Lars Christian Lilleholt er begejstret for udsigten til 5G i Danmark, men danskerne har også god grund til at glæde sig, mener Gert Frølund Pedersen.

Specielt hastigheden på det nye netværk bliver langt bedre end tidligere, så man til store begivenheder som koncerter eller fodboldkampe ikke oplever at have sparsom eller slet ingen forbindelse.

“Hvis der er mange brugere samlet tæt, eksempelvis på et stadion, så vil man i dag kunne mærke, at man ikke får den oplevelse, man får, når man er alene. Det kommer man ikke til at mærke med de nye netværk, for de kan altså virkelig levere noget data,” siger Gert Frølund Pedersen. 

Han ser det som en god ting, at Danmark går med på 5G-bølgen, for efterspørgslen har udviklet sig enormt det seneste årti. Tidligere var de færreste begejstrede ved tanken om en mast i deres område, men nu er det en konsekvens, mange gerne tager, fordi behovet opvejer ulempen, mener han. 

“Folk kræver mere og mere, og det er blevet en helt naturlig forventning, at man har internet alle steder. Hvis man er i sommerhus, var det tidligere sådan, at folk blev sure, hvis de ikke havde strøm. Nu er det sådan, at folk går helt i baglås, hvis de ikke har internet, for så kan man jo nærmest ikke leve,” siger Gert Frølund Pedersen.

Hvad er 5G-nettet?

5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.

Forrige artikel Forskere dumper sammenligninger af DF-vælgere og ikke-vestlige indvandrere  Forskere dumper sammenligninger af DF-vælgere og ikke-vestlige indvandrere  Næste artikel WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.