Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig.

Med jævne mellemrum bliver navngivne personer hængt ud på Facebook som ondskabsfulde hackere, hvis højeste ønske er at frarøve dig penge eller overtage din Facebook-profil.

Angiveligt ansøger hackerne dig om venskab på Facebook, og er du så letsindig at godkende venneanmodningen, er det kun et spørgsmål om tid, før din bankkonto er tom, og din facebookprofil tilhører en anden.

Og lige nu deler adskillige danskere en advarsel om en person med navnet Magnus Falkerup, der angiveligt bor i Skåne, og som hævdes at være hacker. 

Men også den advarsel er det rene fup.

For uanset hvor dygtig en hacker du er oppe imod, vil vedkommende ikke kunne overtage din facebookprofil eller bankkonto blot gennem et venskab på Facebook. Det vil kræve, at du for eksempel bliver lokket til at gemme en fil på din computer, eller at du udleverer dine passwords.

Og i øvrigt er det ikke første gang, at den navngivne svensker hænges ud på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet

Advarslerne går ud over uskyldige

Fupnumrene, der bliver delt ivrigt på Facebook, hænger ofte personer ud med helt almindelige navne. Så ud over at være lodret forkerte, så er opslagene faktisk også til stor last for de personer, der er så uheldige at bære det udskældte navn. Så støder du på opslag på sociale medier, der hænger en navngiven person ud, så hold dig fra tasterne.

Og lige nu er det altså gået grueligt galt for Magnus Falkerup i Skåne, der må finde sig i mobning og chikane på Facebook, mens spredningen af den falske advarsel står på. 

LÆS OGSÅ: Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

Og det bliver ikke bedre af, at det ikke er første gang, at netop den advarsel går viralt. Tidligere i år cirkulerede både en svensk og norsk version med samme tekst. Også dengang gjorde medier i de to lande opmærksom på, at advarslen var fup. De opfordrede også facebookbrugere til at tænke sig om, inden de en anden gang klikker på del-knappen.

Adskillige svenske og norske brugere er da også siden gået til angreb på opslaget med det falske budskab og har fortalt, at advarslen er fup og går ud over personer med samme navn.

Artiklen fortsætter under billedet 

tjekdet tjek det falsk

Men selvom du ikke behøver frygte skånske Magnus, så skal du dog altid være påpasselig med at godkende venneanmodninger eller beskeder fra brugere, du slet ikke ved, hvem er.

Uskyldig stemplet som pædofil

Man bør vitterlig tænke sig grundigt om, før man deler grove påstande om et andet menneske på sociale medier. Det kan især en mor til en 14 år gammel pige tale med om.

Efter en mand havde stillet hendes datter seksuelle spørgsmål i private beskeder på Facebook, sendte moren en advarsel ud i et opslag på Facebook. Opslaget blev delt mere end 8.000 gange og viste et profilbillede af manden med teksten:

"Pas på jeres piger! Manden er 31 og kontakter mindreårige og spørger ind til deres sexliv, og han er tydeligvis ligeglad med alder".

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

Senere fortrød hun, at hun havde gjort det. For manden på profilbilledet viste sig at være den dengang 28-årige Benjamin Holstebroe fra Aarhus, og han havde intet med sagen at gøre.

Et 11 år gammelt billede af ham var blevet misbrugt af den person, der havde skrevet til de unge piger. Benjamin Holstebroe fortalte til TV 2, at han hverken var eller er pædofil.

Artiklen fortsætter under videoen
videob Kilde: DR.

"Jeg havde overhovedet ikke overvejet, der kunne være tale om en anden. Ikke engang sendt det en tanke. Når jeg ser tilbage nu, så burde jeg jo have gjort det. Det er fuldstændig forfærdeligt! Men jeg var bare så frustreret og magtesløs. Så tænker man ikke klart, man vil bare gerne beskytte sin datter," sagde moren til datteren, der havde lavet opslaget, hvor hun advarede mod den falske Benjamin Holstebroe, til mx.dk.

Artiklen fortsætter under billedet

Hvordan spotter du om en Facebookprofil er falsk

Hvad kan du gøre, hvis du vil sikre dig, at du ikke er ved at dele en falsk historie på Facebook om et andet menneske? Her er nogle forslag.

1. Viser profilbilledet ikke et menneske, men for eksempel en tegneseriefigur eller et flag, kan der være tale om en person, der ikke vil genkendes

2. Profilen har meget få venner.

3. Gem profilbilledet på skrivebordet på din computer. Med musen trækker du billedet over søgefeltet i Googles billedsøgemaskine, Google Billeder.

profilfoto

Nu vil Google forsøge at finde billeder, der ligner personen på billedet. Kig resultaterne igennem – er der noget, der måske ikke stemmer?

4. Stemmer billedet af en person overens med den angivne alder eller køn?

5. Hedder personen noget usædvanligt, så kan du prøve at søge på personens navn i Google.

6. Kan du se et telefonnummer, kan du tjekke det på for eksempel 118.dk. Dukker der ikke et resultat op, så kan du bruge Mobilepay. Først angiver du, at du ønsker at sende 1 kroner til en anden person. Herefter indtaster du telefonnummeret, du har fundet på Facebookprofilen. Nu vil MobilePay ofte oplyse et navn på modtageren. Stemmer det navn med Facebookprofilen? Du skal selvfølgelig ikke føre transaktionen i Mobilepay til ende, men blot afbryde.

7. Facebook giver mulighed for at udfylde en række felter, der til sammen tegner et billede af personen bag Facebookprofilen. Det er for eksempel uddannelse, job, interesser osv. Er felterne ikke udfyldt eller i øvrigt med mærkværdigt indhold, så skal dine alarmklokker ringe. Hvis du selv er offer for en falsk påstand, eller mener, du har fundet en falsk profil, så kan du anmelde det til Facebook. Se hvordan her.

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til.

Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

kopierdelikke23

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores nye facebookside Viralspiralen her. 

LÆS OGSÅ: Nej, det hjælper ikke at hoste under et hjerteanfald – det kan gøre det hele værre

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

LÆS OGSÅ: Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

LÆS OGSÅ: Hvorfor skriver de altid ”KOPIER - DEL IKKE!!”?

LÆS OGSÅ: Nej, Jayden K. Smith er ikke hacker

Forrige artikel Sagde Trump: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"? Næste artikel Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.