Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig.

Med jævne mellemrum bliver navngivne personer hængt ud på Facebook som ondskabsfulde hackere, hvis højeste ønske er at frarøve dig penge eller overtage din Facebook-profil.

Angiveligt ansøger hackerne dig om venskab på Facebook, og er du så letsindig at godkende venneanmodningen, er det kun et spørgsmål om tid, før din bankkonto er tom, og din facebookprofil tilhører en anden.

Og lige nu deler adskillige danskere en advarsel om en person med navnet Magnus Falkerup, der angiveligt bor i Skåne, og som hævdes at være hacker. 

Men også den advarsel er det rene fup.

For uanset hvor dygtig en hacker du er oppe imod, vil vedkommende ikke kunne overtage din facebookprofil eller bankkonto blot gennem et venskab på Facebook. Det vil kræve, at du for eksempel bliver lokket til at gemme en fil på din computer, eller at du udleverer dine passwords.

Og i øvrigt er det ikke første gang, at den navngivne svensker hænges ud på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet

Advarslerne går ud over uskyldige

Fupnumrene, der bliver delt ivrigt på Facebook, hænger ofte personer ud med helt almindelige navne. Så ud over at være lodret forkerte, så er opslagene faktisk også til stor last for de personer, der er så uheldige at bære det udskældte navn. Så støder du på opslag på sociale medier, der hænger en navngiven person ud, så hold dig fra tasterne.

Og lige nu er det altså gået grueligt galt for Magnus Falkerup i Skåne, der må finde sig i mobning og chikane på Facebook, mens spredningen af den falske advarsel står på. 

LÆS OGSÅ: Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

Og det bliver ikke bedre af, at det ikke er første gang, at netop den advarsel går viralt. Tidligere i år cirkulerede både en svensk og norsk version med samme tekst. Også dengang gjorde medier i de to lande opmærksom på, at advarslen var fup. De opfordrede også facebookbrugere til at tænke sig om, inden de en anden gang klikker på del-knappen.

Adskillige svenske og norske brugere er da også siden gået til angreb på opslaget med det falske budskab og har fortalt, at advarslen er fup og går ud over personer med samme navn.

Artiklen fortsætter under billedet 

tjekdet tjek det falsk

Men selvom du ikke behøver frygte skånske Magnus, så skal du dog altid være påpasselig med at godkende venneanmodninger eller beskeder fra brugere, du slet ikke ved, hvem er.

Uskyldig stemplet som pædofil

Man bør vitterlig tænke sig grundigt om, før man deler grove påstande om et andet menneske på sociale medier. Det kan især en mor til en 14 år gammel pige tale med om.

Efter en mand havde stillet hendes datter seksuelle spørgsmål i private beskeder på Facebook, sendte moren en advarsel ud i et opslag på Facebook. Opslaget blev delt mere end 8.000 gange og viste et profilbillede af manden med teksten:

"Pas på jeres piger! Manden er 31 og kontakter mindreårige og spørger ind til deres sexliv, og han er tydeligvis ligeglad med alder".

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

Senere fortrød hun, at hun havde gjort det. For manden på profilbilledet viste sig at være den dengang 28-årige Benjamin Holstebroe fra Aarhus, og han havde intet med sagen at gøre.

Et 11 år gammelt billede af ham var blevet misbrugt af den person, der havde skrevet til de unge piger. Benjamin Holstebroe fortalte til TV 2, at han hverken var eller er pædofil.

Artiklen fortsætter under videoen
videob Kilde: DR.

"Jeg havde overhovedet ikke overvejet, der kunne være tale om en anden. Ikke engang sendt det en tanke. Når jeg ser tilbage nu, så burde jeg jo have gjort det. Det er fuldstændig forfærdeligt! Men jeg var bare så frustreret og magtesløs. Så tænker man ikke klart, man vil bare gerne beskytte sin datter," sagde moren til datteren, der havde lavet opslaget, hvor hun advarede mod den falske Benjamin Holstebroe, til mx.dk.

Artiklen fortsætter under billedet

Hvordan spotter du om en Facebookprofil er falsk

Hvad kan du gøre, hvis du vil sikre dig, at du ikke er ved at dele en falsk historie på Facebook om et andet menneske? Her er nogle forslag.

1. Viser profilbilledet ikke et menneske, men for eksempel en tegneseriefigur eller et flag, kan der være tale om en person, der ikke vil genkendes

2. Profilen har meget få venner.

3. Gem profilbilledet på skrivebordet på din computer. Med musen trækker du billedet over søgefeltet i Googles billedsøgemaskine, Google Billeder.

profilfoto

Nu vil Google forsøge at finde billeder, der ligner personen på billedet. Kig resultaterne igennem – er der noget, der måske ikke stemmer?

4. Stemmer billedet af en person overens med den angivne alder eller køn?

5. Hedder personen noget usædvanligt, så kan du prøve at søge på personens navn i Google.

6. Kan du se et telefonnummer, kan du tjekke det på for eksempel 118.dk. Dukker der ikke et resultat op, så kan du bruge Mobilepay. Først angiver du, at du ønsker at sende 1 kroner til en anden person. Herefter indtaster du telefonnummeret, du har fundet på Facebookprofilen. Nu vil MobilePay ofte oplyse et navn på modtageren. Stemmer det navn med Facebookprofilen? Du skal selvfølgelig ikke føre transaktionen i Mobilepay til ende, men blot afbryde.

7. Facebook giver mulighed for at udfylde en række felter, der til sammen tegner et billede af personen bag Facebookprofilen. Det er for eksempel uddannelse, job, interesser osv. Er felterne ikke udfyldt eller i øvrigt med mærkværdigt indhold, så skal dine alarmklokker ringe. Hvis du selv er offer for en falsk påstand, eller mener, du har fundet en falsk profil, så kan du anmelde det til Facebook. Se hvordan her.

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til.

Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

kopierdelikke23

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores nye facebookside Viralspiralen her. 

LÆS OGSÅ: Nej, det hjælper ikke at hoste under et hjerteanfald – det kan gøre det hele værre

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

LÆS OGSÅ: Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

LÆS OGSÅ: Hvorfor skriver de altid ”KOPIER - DEL IKKE!!”?

LÆS OGSÅ: Nej, Jayden K. Smith er ikke hacker

Forrige artikel Svindlere erklærer dig for vinder af et gavekort til IKEA Svindlere erklærer dig for vinder af et gavekort til IKEA Næste artikel Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.