Må du hænge andre ud på nettet som svindlere?

På Facebook findes mange grupper, hvor brugere advarer hinanden mod svindlere, der fupper og snyder på nettet. Men du skal være meget påpasselig med at hænge folk ud på nettet – også selvom de har snydt dig.  

Mange danskere har oplevet at blive svindlet på nettet. Følelsen af afmagt og lysten til at advare andre ved at fortælle åbent om svindleren på sociale medier kan være stor. Men mange er i tvivl om, hvad man egentlig må og ikke må skrive, når man er blevet svindlet. 

”Er det lovligt at dele en privat samtale med en, som har snydt?” 

”Nej, det er slet ikke lovligt.” 

”Selvfølgelig må man det.”  

”Ja, men ikke med navn og billede af vedkommende.” 

”Kun hvis du har fået en accept fra den, du deler noget om.” 

”Alt, hvad der kan identificere den anden person, skal sløres.” 

”Alt, hvad der er offentliggjort på Facebook, må deles offentligt.” 

Sådan kan en typisk debattråd se ud i en af de mange facebookgrupper, hvor brugere advarer hinanden mod folk, der har svindlet og snydt dem. Og det er da heller ikke helt så ligetil at slå fast, hvad man egentlig må og ikke må, når det kommer til at hænge - angivelige - svindlere ud.  

Ifølge eksperter er der to regelsæt, som man skal holde sig for øje, når man overvejer at hænge svindlere, fupmagere og tyveknægte ud til offentligt skue på sociale medier. På den ene side er der persondataretten, som indeholder den danske databeskyttelseslov og EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR), og på den anden side er der straffeloven. 

Advar løs, men... 

Ser man udelukkende på persondataretten, er det som udgangspunkt ikke ulovligt ved navn at kalde andre for svindlere på Facebook. Sådan lyder det fra Rasmus Møller Jakobsen, der er fuldmægtig i Datatilsynet – den myndighed, som fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse overholdes. 

”Hvis man skriver et fuldstændig udokumenteret opslag om, at man er blevet snydt af en eller anden navngiven person, så vil Datatilsynet som udgangspunkt anse det for at være en meningstilkendegivelse,” siger Rasmus Møller Jakobsen.   

Og netop meningstilkendegivelser har en særlig plads i dansk lovgivning. Ytringsfriheden sikrer nemlig, at du har en – næsten – ubegrænset ret til at give din mening til kende. Det betyder, at både GDPR og databeskyttelsesloven må vige, når der er tale om en meningstilkendegivelse. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Facebookbrugere i vildrede: Hvad siger loven egentlig, når det kommer til at advare om svindlere på Facebook? 

Hav beviserne i orden... 

Men selvom du ikke overtræder persondataretten, kan du ikke uden videre kalde hvem som helst for en svindler. Ifølge straffeloven må du nemlig ikke beskylde nogen for at have gjort noget strafbart, medmindre du kan bevise, at det er sandt, eller at der er et faktuelt grundlag for beskyldningen. 

Det siger Mikael Skytte Thorstholm, der er ekstern lektor i medieret ved Københavns Universitet og advokat ved advokatselskabet Havemann.  

”Når man skriver, at en person har snydt én og deler det med personens navn og billede, så beskylder man vedkommende for kriminalitet. Og så skal man kunne dokumentere det, ellers kan man blive dømt for injurier,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Mikael Skytte Thorstholm, Ekstern lektor i medieret ved Københavns Universitet og advokat ved advokatselskabet Havemann.

Du må altså gerne hænge folk ud som svindlere, men kun hvis du i retten kan bevise, at du er blevet svindlet af vedkommende.

… og lad dem blive i skuffen 

Beviserne for, at du er blevet svindlet, skal du dog afholde dig fra lægge ud på sociale medier. Ellers kan du ende med alligevel at forbryde dig mod persondatarettens bestemmelser.  

“Lægger man noget op, hvor man i ret høj grad begrunder oplysningerne og viser, at man rent faktuelt er blevet bedraget – for eksempel ved at oplyse, at det er dokumenteret ved retten - så vil det som udgangspunkt være at betragte som oplysninger om strafbare forhold,” siger Rasmus Møller Jakobsen fra Datatilsynet.  

Ifølge persondataretten må man gerne fremlægge dokumentation og beviser for, at nogen er en svindler, hvis ellers svindleren har givet én lov til det. Det kalder man samtykke. Har man ikke fået lov, må man kun fremlægge beviserne, hvis man har en “berettiget interesse … som klart overstiger hensynet til den registrerede,” som det hedder i databeskyttelsesloven. 

“Det er ret svært at opfylde som privatperson, så udgangspunktet er, at jo mere underbygget den pågældende oplysning er, des mere skal man tænke sig om,” lyder vurderingen fra Rasmus Møller Jakobsen.  

Må jeg dele billeder af svindlerens facebookprofil?

Opslag, der kun indeholder meningstilkendegivelser - for eksempel hvor du udokumenteret kalder en navngiven person for svindler - er ikke omfattet af persondataretten (de kan dog være i strid med straffeloven). Sådan nogle oplag må som udgangspunkt gerne indeholde skærmprints af facebookprofiler, profilbilleder, navne eller adresser. 

”Selv hvis det var omfattet af persondataretten, er det almindelige personoplysninger. Det er typisk oplysninger man enten kan google sig til, eller som folk selv har valgt at offentliggøre - eksempelvis deres profilbilleder på Facebook. De er derfor ikke videre beskyttelsesværdige. Men hvis oplysningerne sættes sammen med oplysninger om strafbare forhold, så bliver det noget andet”, siger Rasmus Møller Jakobsen fra Datatilsynet.

Oplysninger om strafbare forhold må du ikke dele på internettet. Du må for eksempel ikke offentliggøre en dom, der fastslår, at en navngiven person har svindlet.

Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i medieret ved Copenhagen Business School (CBS), er det ”problematisk”, hvis folk deler oplysninger om strafbare forhold sammen med svindleres navne, billeder, facebookprofiler eller skærmprints af deres beskedudvekslinger med svindlerne – også selvom svindlerens efternavn er sløret. 

”Det er nogle oplysninger, der kan bruges til at identificere en bestemt person, og så er det ikke tilstrækkelig anonymisering,” siger han. 

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret ved Syddansk Universitet, vil det næppe være tilfældet, at den, som hænges ud på Facebook, har givet sit samtykke til det. Og så bliver det rigtignok svært for en privatperson at slippe af sted med at hænge nogen ud for svindel, vurderer han.  

“Persondataretten siger, at privatpersoner må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis interesserne hos den, der hænger nogen ud, vejer klart tungere end hensynet til den, som hænges ud. Der er altså ret stramme betingelser, og det vil nok sjældent gøre sig gældende,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Artiklen fortsætter under billedet

Sten Schaumburg-Müller er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. (Foto: Lars Emtekjær).

Spørgsmålet er så, om facebookbrugernes interesse i at advare andre mod svindel klart overstiger den ret, som også svindlere har til at beskytte deres mest følsomme oplysninger.  

“Det vil man normalt ikke sige, den gør. De kan jo bare anmelde svindelen til politiet. Det er dem, der skal tage sig af den slags,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Eller anmeld det til politiet 

Selv hvis man mener at have beviserne i orden, skal man være påpasselig med at dele en påstået svindlers navn og billede på Facebook, vurderer Mikael Skytte Thorstholm fra advokatselskabet Havemann. 

Svindlere kan nemlig finde på at udgive sig for at være en anden, og dermed risikerer man at hænge helt uskyldige og tilfældige mennesker ud. Og det kan få konsekvenser. 

”Der er en risiko for, at folk bruger en andens identitet. Og hvis du så hænger den person, der har fået misbrugt sin identitet, ud for at være svindler, så kan vedkommende sagsøge dig for injurier. Så man skal være meget påpasselig med det her,” siger Mikael Skytte Thorstholm.  

Hvis du vil være sikker på at holde dig på lovens lige vej, så skal du altså helt holde dig fra at lægge billeder og oplysninger om formodede svindlere ud på Facebook. 

”Alt i alt er det bedste og mest rigtige at bede politiet forholde sig til det. Også selvom man desværre i nogle tilfælde kan opleve, at de ikke gør noget ved sagen,” lyder anbefalingen fra Mikael Skytte Thorstholm.   


Må man kalde andre for svindler på nettet?

Sådan kan man i grove træk opstille, hvornår det er strafbart/ikke strafbart at hænge folk ud for svindel på sociale medier efter henholdsvis persondataretten og straffeloven.

At det kan ramme uskyldige, når man hænger andre ud på Facebook, fandt en mor til en 14-årig pige ud af i 2014. I et facebookopslag advarede moren mod en mand, der havde stillet hendes datter seksuelle spørgsmål i private beskeder på Facebook. I opslaget viste hun et profilbillede af manden og skrev:

"Pas på jeres piger! Manden er 31 og kontakter mindreårige og spørger ind til deres sexliv, og han er tydeligvis ligeglad med alder".

Problemet var bare, at manden på profilbilledet intet havde med sagen at gøre. Det var nemlig den dengang 28-årige Benjamin Holstebroe fra Aarhus, og han hverken er eller har været pædofil, oplyste han dengang til tv2.dk. Derimod var et 11 år gammelt billede af ham blevet misbrugt af den person, der havde skrevet til de unge piger. Du kan læse mere om den og lignende historier her.

Forrige artikel Guide: Undgå at blive fuppet i sommervarmen Guide: Undgå at blive fuppet i sommervarmen
Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Klimaet er havnet i toppen af politiske dagsordener, og den nye regering har som ambition at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men hvor meget drivhusgas udleder danskerne egentlig i forhold til folk i andre lande?  

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

Antallet af danskere uden en partner er steget over de seneste 20 år, hævder TV 2 News, der mener at have fundet tal over singler hos Danmarks Statistik. Men sådan nogle tal har Danmarks Statistik aldrig haft. 

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

At se fodbold er lige så sundt for helbredet som at gå i halvanden time. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie ifølge flere danske og udenlandske medier. Men det er noget vås, fastslår flere forskere. Og heller ikke forskeren bag studiet vil stå inde for den udlægning.  

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Drikker du øl, har du færre sygedage end, hvis du holder dig på ædruelighedens smalle sti. Sådan konkluderer et finsk studie ifølge en lang række artikler i ind- og udland. Men det er totalt misforstået, siger forskeren bag studiet. 

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.