De mange yngre søskende, der den seneste tid har latterliggjort deres storebror eller storesøster for at være dårligere bilister end dem selv, må nok pakke deres hån væk igen. For man kan faktisk ikke vide, hvem i en søskendeflok, der er værst bag rattet.

Flere danske medier omtalte i sidste uge en britisk undersøgelse, der siger, at storebror eller storesøster angiveligt skulle være den dårligste bilist, mens den yngste i flokken er den bedste. Men det har undersøgelsen simpelthen ikke belæg for at sige. Det kan lige så godt være omvendt.

Det viser en gennemgang af undersøgelsens data, som TjekDet har lavet. Vi har beregnet den statistiske usikkerhed for forskellene mellem de ældste, mellemste og yngste søskende. Og det er simpelthen ikke muligt at udpege nogen i søskendeflokken som den dårligste bilist.

Derfor kan man ikke bruge denne undersøgelse til at gøre nar af sine søskende, mener Kresten Roland Johansen, der er ekspert i kvantitative undersøgelser og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

"Der er ikke belæg i undersøgelsen til at sige, om det her er rigtigt eller forkert. De kan godt have ret i at den ældste i søskendeflokken er den dårligste bilist, men det har de ikke kunnet dokumentere med den her undersøgelse, så det kan man ikke vide." siger han.

Useriøs undersøgelse

Historien er blevet delt flittigt på de sociale medier - sammenlagt hele 1.700 gange. 30.000 gange er historien kommenteret, og det er gerne med en spydig kommentar til en storebror eller storesøster. De danske medier har fundet historien hos britiske Metro, som har historien fra det britiske forsikringsselskab Privilege Car Insurance, der har fået det britiske analyseinstitut Opinium Research til at foretage undersøgelsen.

I artiklerne står der blandt andet, at 89 procent af de ældste søskende kører for stærkt. Men der er flere ting galt med det tal. For det første dækker de 89 procent over den andel af de adspurgte, der selv angiver nogensinde at have prøvet at køre for stærkt, og det er selv de bedste bilister måske kommet til på et eller andet tidspunkt.

Dernæst er problemet, at andelen af de yngste søskende, der gør sig skyldige i samme forseelse, er 86 procent. Forskellen på de to andele er så lille, at man statistisk set ikke kan være sikker på, om det er de store eller små søskende, som er værst til at trykke på speederen. Og det gælder faktisk alle de spørgsmål, som deltagerne i undersøgelse er blevet vurderet på.

Ud fra denne undersøgelse kan man altså slet ikke udpege nogen bror eller søster til at være dårligst til noget, der har at gøre med at køre bil. Ifølge Kresten Roland Johansen er det "dårlig praksis" af dem, der står bag undersøgelsen, at konkludere entydigt på noget så usikkert.

"De vil gerne fremstå som nogen, der laver et seriøst arbejde. Men det er useriøst, at dem, der laver undersøgelsen, ikke forholder sig til den statistiske usikkerhed. Det er ikke godt nok, for hvordan skal medierne så kunne regne ud, hvad der er belæg for at konkludere?" siger han.

Utvivlsomt en reklame

Flere britiske medier runder artiklen om undersøgelsen af med et citat fra Charlotte Fielding, der oplyser, at hun er chef i forsikringsselskabet Privilege Car Insurance. Her gør hun opmærksom på, at hvis man bliver kunde hos Privilege Car Insurance, kan man få en billig forsikring, hvis man er en god bilist.

Det er heller ikke den eneste usikre undersøgelse, som Privilege Car Insurance lægger navn til. Blandt andet har selskabet tidligere antydet, at højrehåndede er bedre bilister end venstrehåndede. Da den undersøgelse trak overskrifter tidligere på året, blev også den præsenteret med en kommentar fra Charlotte Fielding, hvor hun gør opmærksom på selskabets forsikringer.

Ifølge medieforsker på Roskilde Universitet Mads Kæmsgaard Eberholst er der ingen tvivl om, at forsikringsselskabet bruger undersøgelserne til at reklamere.

“Vi kommer ikke udenom, at den engelske udgave grangiveligt ligner en advertorialtekst,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

En ‘advertorial’ er en reklame, der er forklædt som en artikel. De kan optræde i spalterne i en avis, hvor læseren tager reklamens budskab for gode varer i den tro, at reklamen er journalistik. Det er noget, medierne normalt tjener penge på, men Mads Kæmsgaard Eberholst vurderer, at det ikke er tilfældet her.

“Man kan ikke kalde det en advertorial, hvis der ikke er en økonomisk transaktion. Så vi har formentlig at gøre med en ekstremt intelligent pressemeddelelse, der spiller på det virkemiddel, at folk deler sådan noget her på de sociale medier,” siger han.

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst får forsikringsselskabet Privilege Car Insurance altså gratis reklame på de sociale medier ved at udgive uholdbare undersøgelser med kuriøse konklusioner. Forsikringsselskabet ved simpelthen, at medier vil bringe deres nyhed, fordi brugere på sociale medier efterfølgende vil dele den. Om historien er sand, er underordnet.

Nytteløs forskning

Niels Agerholm, der er sektionsleder i Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, har også svært ved at se, at undersøgelsen fra det britiske forsikringsselskab overhovedet skulle være relevant. Ifølge ham er der ikke behov for at vide, hvem i en søskendeflok der er bedst til at køre bil, og han er aldrig stødt på andre, der har undersøgt det.

“Det har jeg ikke kendskab til. Og hvad skulle sådan et studie nytte? Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne bidrage til mere sikker trafik,” siger Niels Agerholm.

Det svækker det britiske studie yderligere, at man ikke kan holde det op mod en lignende undersøgelse, mener Kresten Roland Johansen.

"Det står meget svagere, end hvis der havde været andre undersøgelser på samme område. Man gentager gerne forsøg, og det er for at få et stærkere belæg," siger han.