Bliver bilejerne brandbeskattet?

Statens indtægter fra bilejerne overstiger de rene udgifter til infrastruktur. Men overstiger indtægterne også udgifterne, når vi medregner udgifter til ulykker, trængsel og forurening?

Fakta

"Bilisterne bliver beskattet langt ud over rimelighedens grænser" skriver Joachim B. Olsen, der er finansordfører for Liberal Alliance, i et blogindlæg på TV2.dk.

Her påstår han blandt andet, at bilisterne "skal betale næsten tre en halv gange så meget i afgifter, som staten bruger" på dem, og at det er helt urimeligt, fordi "ikke engang miljø, trængsel og ulykker kan forklare den form for brandbeskatning", som bilisterne må afholde.

Det er sandt, at staten tjener penge på bilisterne. Samlet set overstiger statens indtægter fra diverse afgifter, der er forbundet med bilisme, de udgifter, staten har til de gener, som motorkøretøjerne medfører - slid på veje, broer, trængsel, forurening, ulykker osv.

Men er der virkelig så stor uoverensstemmelse mellem, hvor meget man betaler for at være bilist, og hvor store udgifter staten har ved bilismen, som Joachim B. Olsen påstår?

Lad os se på, hvor han har sine tal fra.

Påstanden om, at bilisterne betaler næsten 3,5 gange mere, end de får igen, stammer fra rapporten ”A Better Deal for Motorists”.

Rapporten, der er udarbejdet af FIA - de europæiske bilklubbers paraplyorganisation - ser på forholdet mellem, hvor mange penge 27 EU-lande hiver ind i skatter og afgifter i forbindelse med motorkøretøjer, og de udgifter de enkelte lande har, hvad angår drift, vedligehold og investeringer i veje, broer og anden relateret infrastruktur. Ifølge FIA-rapporten overfinansierer bilisternes afgifter i Danmark omkostningerne ved infrastrukturen med 342 procent.

Det lægger bilisterne i statskassen

Én ting af FIA-rapportens opgørelse over, hvor meget bilafgifterne giver staten i indtægter. Men kommer staten frem til samme tal?

Statens indtægter på motorkøretøjer består af registreringsafgift, vægtafgift (grøn ejerafgift), afgift af ansvarsforsikring og afgift af vejbenyttelse.

Afgiften på motorkøretøjer udgør ifølge Skatteministeriet godt ti procent af statens samlede indtægter fra afgifter i perioden 2010-2015. Og det er registreringsafgiften, der betales ved køb af en bil, der udgør størstedelen.

I 2015 tjente den danske statskasse i alt 30,4 milliarder kroner på motorkøretøjer ifølge Skatteministeriets provenuoversigt. En stigning på 6,8 procent sammenlignet med 2014. Når indtægterne svinger fra år til år, skyldes det både antallet af bilkøb, og hvor meget bilisterne bruger deres bil årligt. Bilkøbene påvirker særligt indtægterne via registreringsafgiften.

Alene registreringsafgiften ventes i 2016 at give staten en indtægt på omkring 19,7 milliarder kroner.

Men Joachim B. Olsen skriver jo, at bilejerne betaler 47 milliarder kroner til staten hvert år - et tal, der umiddelbart er en hel del højere end det, der fremgår af Skatteministeriets opgørelse.

Hvordan hænger det sammen?

De 47 milliarder kroner om året stammer fra en beregning af størrelsen på bilafgifter i 2015, som bilejerforeningen FDM har lavet. Her medregner de, udover forsikring, vægt- og registreringsafgift, også afgiften på diesel og benzin samt CO2-afgifter. Dieselafgiften i regnestykket er en estimeret andel af, hvor stor en del af afgifterne til olieprodukter, dieselbilejere har betalt sidste år.

Endelig medregner FDM også momsen af brændstofafgifter.

Ifølge professor Mogens Fosgerau fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) giver det god mening at tage afgifter for brændstof med i regnestykket over de samlede bilafgifter, fordi de er forbundet med det at bruge en bil.

Det giver staten tilbage til bilisterne

Det er staten og kommunerne, der har ansvaret for de offentlige veje i Danmark. Ifølge de nyeste tal fra Vejdirektoratet, kostede det i 2014 ca. 17,4 milliarder kroner at vedligeholde og udvikle den bilist-relaterede infrastruktur.

Udgifterne til vedligehold og investeringer i veje modsvarer altså langt fra den samlede sum penge, som staten kræver ind fra bilisterne i afgifter. Og det er ved at sammenholde disse udgifter og indtægter, FIA i sin rapport er kommet frem til, at for hver gang staten bruger 100 kroner på infrastruktur, betaler bilisterne næsten 3,5 gange så meget i afgifter.

Men det er ikke helt rimeligt at gøre det op på den måde, som FIA gør, hvis man spørger Mogens Fosgerau. Man bør også tage højde for ulykker, støj, slid, miljøpåvirkning og lignende - også kaldet negative eksternaliteter, som også rammer andre end bilisterne.

"Selvom bilisterne ud fra en samfundsøkonomisk opgørelse betaler så mere end rigeligt i afgifter, er det ikke noget godt økonomisk kriterium at se bort fra de negative eksternaliteter og kun se på investeringerne i infrastruktur," fortæller han.

Afgifterne går langt tilbage

Der er dog også positive sideeffekter ved et velfungerende transportsystem, som er centralt for at økonomien kører rundt. Det er for eksempel mobilitet på arbejdsmarkedet, transport af varer og tjenesteydelser.

Isoleret set er afgiftsniveauet for højt

Men for at vende tilbage til vores oprindelige spørgsmål, har Joachim B. Olsen så ret i, at bilisterne beskattes urimeligt højt - det vil sige udover, hvad de såkaldte negative eksternaliteter - miljøpåvirkning, støj, ulykker osv. - kan retfærdiggøre?

Det har Mogens Fosgerau set nærmere på.

”Når man ser på forskellen mellem indtægter og udgifter på transportområdet, handler det grundlæggende om tre ting. For det første hvorvidt bilisterne betaler for de gener, de påfører samfundet, for det andet at skabe en indtægt til statskassen, og for det tredje er der et spørgsmål om ulighed i samfundet og omfordeling”, forklarer han.

Joachim B. Olsen forholder sig i sit indlæg kun til det første punkt; altså hvorvidt afgiften på biltransport er passende i forhold til at kompensere for de gener, bilister pådrager omgivelserne. Og her har Joachim B. Olsen - ifølge Mogens Fosgeraus beregninger - ret.

Beregningerne tager udgangspunkt i DTU’s "Transportøkonomiske Enhedspriser", der indeholder tal på de "marginale eksterne omkostninger", det vil sige udgifter til trængsel, ulykker, forurening mv., som konsekvens af bilismen.

”Ifølge de tal hænger det i Danmark ikke sammen. Her er afgiftsniveauet for højt”, forklarer Mogens Fosgerau.

Fosgeraus beregninger viser, at danske bilister i gennemsnit betaler 1,40 kroner i afgifter pr. kørt kilometer. Men det koster kun samfundet 70 øre pr. kilometer en bilist kører, hvad angår statens udgifter til for eksempel uheld, trængsel, støj og miljøbelastning.

Også et politisk spørgsmål om fordeling og ulighed

Men det giver ikke nødvendigvis mening isoleret at spørge, som Joachim B. Olsen gør, om det er retfærdigt, at staten tjener mere, end bilisterne får igen.

Indretningen af vores afgiftssystem handler også om at sikre en indtægt til statskassen og om fordelingspolitik.

”Hvis det udelukkende handler om at gøre samfundskagen så stor som muligt, så er det rigtigt, at bilisterne gennem afgiftssystemet kun lige netop bør dække de marginale eksterne omkostninger, der er ved deres kørsel”, siger han, men fortsætter:

”Registreringsafgiften er med til at omfordele fra rig til fattig ved at vende den tunge ende op ad. Derfor er det også en afvejning mellem efficiens og fordeling, som politikerne skal tage stilling til."

Staten hiver altså flere penge hjem fra bilisterne, end den bruger på drift, vedligehold og investeringer i veje, broer osv. Også når sideeffekter som miljø, støj og ulykker regnes med, betaler bilisterne stadig mere i afgifter, end staten har af udgifter til bilismen. Men om der er tale om "brandbeskatning", som Joachim B. Olsen siger - altså om beskatningen er urimelig høj - kommer an på, hvilke politiske briller, man har på.

Forrige artikel Hvem har egentlig stemt på en Danmarkskanon? Hvem har egentlig stemt på en Danmarkskanon? Næste artikel EU har ikke tvunget Danmark til at afskaffe PSO-afgiften EU har ikke tvunget Danmark til at afskaffe PSO-afgiften
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.