Bitcoin-bondefangere misbruger Karsten Ree i svindelnummer

Milliardæren Karsten Ree har ikke investeret en formue i at starte en platform, der gør det let for dig at tjene kassen på Bitcoin. Ukendte svindlere misbruger både medier og tv-værter i håb om at lokke penge ud af dig.

“Karsten Ree, har investeret 500 millioner kroner, i en ny platform hvis eneste formål, er at løfte danskerne økonomi. Bankerne skælver, og arbejdsmarkedet er revolutioneret. Platformen blev testet på live tv af Jes Dorph,” står der i artiklen, der foregiver at være bragt i Ekstra Bladet, og skrevet af Videnskab.dk.

Den danske rigmand Karsten Ree, stifter af Den Blå Avis og ejer af rejsebureauet Africa Tours, har altså besluttet sig for at hjælpe den almene dansker til rigdom gennem kryptovalutaen Bitcoins, hvis artiklens budskab står til troende. 

Sådan ser den falske artikel ud

Dog er det ikke kun grammatikken, der halter i det ovenstående citat. Der er tale om et fupnummer, og hele indholdet af artiklen, som lige nu florerer på Facebook, er skrupforkert.

Karsten Ree har ikke lanceret en platform til Bitcoin-handel. Det afviser Rene Eghammer, direktør for Karsten Ree Holding APS, overfor TjekDet i en mail.

“Vi tager fuldstændig afstand fra denne artikel og side og kan fuldstændig afvise, at Karsten Ree og selskaberne under Karsten Ree Holding på nogen måde har noget med denne artikel at gøre og for den sags skyld er involveret i denne eller øvrige Bitcoin-platforme,” skriver Rene Eghammer.

Falsk spejlside til Ekstra Bladet 

Hjemmesiden med fup-artiklen er ellers sat op, så den ligner en artikel i Ekstra Bladet. Og med reklamebannere og links til øvrige artikler, ser den umiddelbart virkelighedstro ud

Når vi kigger nærmere på artiklen, er der dog flere træk, der vækker mistanke om, at Ekstra Bladet ikke har noget med artiklen at gøre.

For eksempel kan vi se, at artiklen er udgivet “Sunday”, selv om resten af teksten er på dansk.

Derudover stemmer url’en - altså hjemmesidens adresse - ikke overens med Ekstra Bladets normale web-adresser. Og alle links på siden fører os til en hjemmeside, hvor man kan investere i Bitcoin gennem platformen 'BTC profit', i stedet for at lede os til hjemmesiden for annoncøren eller en anden artikel fra Ekstra Bladet.

Slutteligt har Ekstra Bladet selv i en artikel gjort opmærksom på, at deres layout bliver misbrugt til denne type svindel.

Kendissers navn misbrugt igen-igen

Karsten Ree er dog ikke den eneste, hvis navn misbruges til at fremme investeringer i Bitcoin.

Artiklen hævder, at Jes Dorph-Petersen, vært på Go’aften Danmark, testede løsningen på live-tv, og tjente over 1000 kroner i løbet af tre minutter.

Artiklen fortsætter under billedet

Falske citater fra artiklen

Svindlerne bliver tydeligvis selv forvirrede over, hvilken TV 2-vært de skal bruge i fupnummeret - Ida Wohlert eller Jes Dorph-Petersen? 

“Bitcoin er så hot lige nu, og når en fyr som mig, helt uden nogen form for erfaring, kan tjene penge på det, så kan alle gøre det. Jeg er med på den!,” lader artiklen en tro, at Jes Dorph-Petersen har sagt.

Men virkelighedens Jes Dorph-Petersen er nu ikke så imponeret over fidusen.

“Det er decideret fake news og pure svindel og humbug. Jeg oplever desværre at blive kontaktet næsten dagligt af folk, som har set de her artikler, og som helt reelt er i tvivl om, det er rigtigt eller forkert,” har Jes Dorph-Petersen tidligere udtalt til det rigtige Ekstra Bladet.

Jes Dorph-Petersen er flere gange blevet udsat for den type svindel, hvor han hver gang har en ny kendt dansker i studiet for at fortælle om mulighederne ved at investere i Bitcoin.

Det har dog været svindel hver gang.

Svindlerne lokker penge fra dig ved at bede om et startindskud på lige omkring 1600 danske kroner.

Men hvis det lyder som et højt beløb, så er det kun til du hører om fortjenesten du bliver stillet i udsigt.

Ifølge fup-artiklen testede forfatterne nemlig selv platformen, og tjente over 40.000 kroner på syv dage, som de efterfølgende kunne trække ud og bruge på sommerferien.

TjekDet har før testet løftet om hurtig rigdom gennem lignende numre med Bitcoin - så du behøver ikke selv at udfordre skæbnen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel Uffe Elbæk slynger stresstal ud, som forskere aldrig har hørt om Uffe Elbæk slynger stresstal ud, som forskere aldrig har hørt om Næste artikel Vi søger universitetspraktikant til faktatjek Vi søger universitetspraktikant til faktatjek
Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.  

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto. 

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Julen kan blive lidt sødere, hvis du deltager i en konkurrence om AirPods på Facebook, som elektronikkæden Expert står bag. Men både konkurrencen og facebooksiden, hvor opslaget med konkurrencen er slået op, er falsk.