Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

“Vi opfylder drømme her” - du skal bare udlevere dit kreditkort. Sådan lyder budskabet, da TjekDet forfølger en Facebookreklame for et angiveligt bitcoin-investeringsfirma. Men det hele oser af fup og svindel.

“For tre måneder siden var han helt flad, nu ejer han et helt nyt hus, to biler og masser af penge.”

Sådan lyder et opslag, der er dukket op hos flere danske Facebook-brugere. Opslaget viser en person, der bliver interviewet af tv-vært Puk Elgaard i TV 2’s morgenprogram Go’ Morgen Danmark.

Opslaget på Facebook

Ifølge opslaget er personen i studiet for at fortælle om, hvordan han har forvandlet små investeringer i kryptovalutaen bitcoin til enorme pengesummer på bare få uger. Der er dog et problem: Personen på billedet taler ikke om bitcoins.

I virkeligheden er gæsten hos Puk Elgaard computerspilleren Foad Darwich, der også er kendt under kunstnernavnet Fjallefar.

Han var i studiet for at fortælle om en indsamling til kræftramte børn, som foregik på livestreamingplatformen Twitch. Her kunne andre se ham spille computer, mens han kommenterede det samtidig, og så kunne seerne støtte det gode formål. 

TjekDet har kontaktet Fjallefar, og han bekræfter, at han intet har med bitcoin-handel at gøre. Han har uden held forsøgt at få annoncen fjernet.

Billede bliver misbrugt

Derimod er det ‘Bitcoin-koden’ – tilsyneladende en investeringsvirksomhed – der står bag Facebook-opslaget. Og det er dem, der misbruger billedet fra Go' Morgen Danmark – fra at være et indslag om computerspil og kræftramte børn til at være en reklame for deres forretning.

Men hjemmesiden vil nok aldrig kunne gøre dig rig – til gengæld er der mere end almindeligt gode chancer for at få lommesmerter, hvis du tilmelder dig.

Det fortæller it-ingeniør Morten von Seelen, der er specialist i cypersikkerhed hos rådgivningsvirksomheden Deloitte, til TjekDet.

“Bitcoin-koden en gammel kending, som vi er stødt på flere gange. Og den findes også i flere andre varianter. Det er en udgave af det såkaldte 'forex scam', der nærmest er lige så gammel som aktiehandel på internettet,” siger han.

Men hvad sker der, hvis man bliver tiltrukket af løftet om hurtig rigdom? Denne skribent satte sig for at afprøve Bitcoin-kodens løfter om guld og grønne skove på egen krop.

Hils på multimillionæren og softwareudvikleren Martin Hansen

Det første, man møder på Bitcoin-kodens hjemmeside, er en video, hvor nogle af virksomhedens danske kunder fortæller om deres erfaringer med Bitcoin-koden. Erfaringer, der efter deres udsagn, har givet dem mange penge på lommen.

En ung dansk kvinde i videoen fortæller, at hun har tjent næsten otte millioner kroner efter bare to måneder hos Bitcoin-koden. En anden dansk kvinde fortæller, at hun har tjent så mange penge, at hun har kunnet betale sit bil- og huslån tilbage og endda har kunnet sige sit job op.

Danske kvinder fortæller om deres succesfulde investeringer

Det lykkes mig efter lang tids søgen at finde frem til den ene af kvinderne i videoen. Hun har en profil på hjemmesiden Fiverr.com, hvor hun kan bestilles til at oversætte fra dansk til engelsk og til at sælge tjenester og produkter på internettet. Jeg finder hende på Facebook og spørger, hvordan hun er blevet en del af Bitcoin-kodens kampagne. Men hun har ikke lyst til at tale med mig.

"Nej, det er jeg ikke interesseret i, men held og lykke med artiklen," svarer hun.  

Tilbage i Bitcoin-kodens video hører vi nu Martin Hansens stemme. Han er skaberen af Bitcoin-koden, og han fortæller, hvordan han i sine unge dage som softwareudvikler på Børsen blev bedt om at udvikle en ny software til at handle med bitcoins. Han blev bedt om at holde softwaren hemmelig, men kunne ikke dy sig for selv at afprøve teknologien – med fantastiske resultater til følge. Og dem vil han også gerne have, at du skal have glæde af, fortæller han.  

I hjemmesidens URL lægger jeg mærke til bogstaverne ‘/da/’ – kunne det stå for Danmark?

Når man skifter ‘da’ for Danmark ud med ‘de’ for Tyskland i hjemmesidens URL, toner den tyske udgave af hjemmesiden frem på skærmen, hvor skaberen bag Bitcoin-koden ikke længere hedder Martin Hansen, men Sven Hegel.

Hvis man ændrer URL’en til ‘se’ for Sverige, er bagmanden pludselig den svenske multimillionær Stefan Holmquist. Martin Hansens engelske alterego hedder Steve McKay, og den spanske udgave hedder Sergio Marlón.

Danske Martin Hansen må altså dele æren for teknologien bag Bitcoin-koden med en del andre personer, der alle ligner ham på en prik.

Men ved hjælp af en søgning på Google finder jeg frem til, at billedet af 'Martin Hansen' er et såkaldt stock photo - et billede, man kan købe på internettet, og bruge som man vil. Og det gælder feriebillederne af kunderne, der sørme kan købes på Dreamstime.com.

Chefens mange navne

På trods af min voksende tvivl om, hvem der i virkeligheden står bag Bitcoin-koden – Martin, Sven, Stefan, Steve, Sergio eller en helt sjette – beslutter jeg mig alligevel for at kaste mig ud i eventyret og tilmelde mig på hjemmesiden. Det er jo lette penge, påstår stifteren, hvad han så end hedder. Og det samme har jeg jo fået at vide af de danske kunder i introvideoen.

På vej mod rigdom

Oven over den store orange knap med påskriften “Gå i gang nu”, indtaster jeg i nogle tekstfelter mit fornavn, efternavn, telefonnummer og min e-mail. Og man må sige, at folkene bag Bitcoin-koden er effektive, for omtrent 30 sekunder efter bliver jeg ringet op af en venlig engelsktalende kvinde ved navn Karen. Hun vil meget gerne hjælpe mig med at aktivere min konto, så jeg kan komme i gang med at handle.

Karen, der taler engelsk – med en snert af indisk accent – er meget venlig og spørger ind til mit arbejde, min økonomiske situation og mine erfaringer inden for børshandel. Jeg fortæller, at det er en ny verden for mig, så hun må meget gerne tage mig i hånden og sætte mig ind i, hvordan det hele fungerer.

“Altså, grundlæggende handler et aktiemarked om, at du køber en aktie, når prisen er lav. Så sælger du den igen, når prisen er høj, og det er sådan, du får en profit. Det er aktiehandel,” fortæller hun mig pædagogisk. Og ifølge Karen er princippet det samme med handel med bitcoins.

“Vi opfylder drømme her”

Karen beder mig nu bekræfte de oplysninger, jeg to minutter forinden har indtastet. Derefter spørger hun efter min adresse og kreditkortoplysninger – det vil sige kreditkortnummer, udløbsdato og de tre cifre på bagsiden.

Jeg tænker hurtigt og giver hende tilfældigt opdigtede kortoplysninger samt min adresse, som heller ikke helt svarer til virkeligheden, nemlig Kingsroad 22, Copenhagen K, 1472. På trods af, at jeg får givet en adresse med engelskklingende navn, er Karen heldigvis tilfreds.

Mit forhold til Karen bliver tiltagende fortroligt, og jeg fortæller hende, at jeg længe har haft en drøm om at købe en båd.

“Det er jo drømmen. Og vi opfylder drømme her,” fortæller hun mig med et lille grin.

Jeg får også at vide, at jeg vil få tilknyttet en personlig ‘broker’, altså en mægler, der vil klare alle handler for mig, og så kan jeg ellers bare nyde afkastet af mine investeringer.

“Det er hurtige penge”

Da oplysningerne og hyggesnakken er i hus, spørger jeg ind til mysteriet om de mange personer bag Bitcoin-koden. Hedder stifteren Martin, Sven, Steve eller Sergio?

Spørgsmålet lyder til at komme lidt bag på Karen, men hun betror mig, at det er, fordi handel med bitcoins ikke er lovligt i alle lande.

“Og ved du, hvorfor det ikke er lovligt i alle lande?” spørger hun retorisk. “Fordi det er hurtige penge. Hjemmesiderne på de forskellige sprog og med forskellige navne er lavet for at holde politiet væk.”

Jeg godtager forklaringen, selv om jeg ikke rigtig kan få det til at give mening.

Samme tekster og billeder - forskellige sprog og navne

Skærmkopier af Bitcoin-kodens hjemmesider. Billeder og teksternes budskaber går igen, men på forskellige sprog, ligesom personerne hedder noget forskelligt.

Nu stiller Karen mig om til kollegaen Jerry.

Jerry er lige så elskværdig som Karen og forsikrer mig om, at de har en licens til at handle med bitcoins, og at alt er 100 procent lovligt.

Men det var jo ikke helt det, Karen lige fortalte mig. Jeg spørger derfor, hvor de har deres hovedkontor. Jeg spørger også, hvorfor deres hjemmeside er registreret i Panama af virksomheden Whoisguard, der er en virksomhed, som lever af at købe hjemmeside-adresser på vegne af deres kunder, for at skjule ejerens rigtige identitet. Slår man op i internettets opslagsværk over ejere af hjemmesider, kan man ikke se, hvem der egentlig står bag hjemmesiden, når den er oprettet ved hjælp af Whoisguard.

Jerry bliver lidt bister i stemmen over alle mine spørgsmål, men fortæller mig roligt, at de har flere kontorer rundt omkring i verden. Han glider af på spørgsmålet om Whoisguard.

Jerry sætter mig ind i, hvordan deres platform til bitcoin-handel fungerer, og jeg bliver derefter stillet om til Karen igen.

Jeg er nu klar til at starte mit bitcoin-eventyr! Jeg er i første omgang klar til at investere 1.000 euro i projektet. Karen synes, det er et rigtig godt udgangspunkt, og lægger 500 oveni som en slags velkomstbonus.

Fem henvendelser i timen

Nu er 1.500 euro straks på vej ud på markedet for at tjene penge hjem til mig. Der er bare et problem: Mine kreditkortoplysninger er ikke korrekte, siger Karen undrende.

Desuden kan Karen ikke finde min adresse, Kingsroad 22, Copenhagen K, 1472.

Stemningen bliver trykket, og efter lidt diskussion om, hvem der har misforstået hvem, føler jeg mig tvunget til at gå til bekendelse.

Jeg fortæller Karen, at jeg er journalist og prøver at afsløre deres svindel. Karen er meget uforstående, og hun forsikrer mig, at mine penge vil komme igen mangefold.

Men tilliden er brudt, og jeg lægger på.

Måske troede Karen ikke på, at jeg er ansat på et medie, men derimod bare har fået kolde fødder. I hvert bliver jeg ringet op igen umiddelbart efter, men undlader at tage telefonen. I den efterfølgende time bliver jeg faktisk ringet op fem gange, og opkaldene fortsætter i en lind strøm i dagene efter.

Jeg har ikke talt med Karen siden. 

De samme billeder af kunder, men forskellige navne

Hvem står bag?

Ifølge ekspert i cybersikkerhed Morten von Seelen er det svært at sige præcis, hvem der står bag Bitcoin-koden, og ofte er den slags virksomhedskonstruktioner ressourcekrævende at efterforske.

“Typisk er det personer, der bevidst sidder nogle lyssky steder, for eksempel i lande uden udleveringsaftaler eller lande, hvor det, de gør, faktisk ikke er ulovligt.”

Det er samtidig forskelligt, hvordan de forskellige fupnumre fungerer.

Morten von Seelen

It-ingeniør og specialist i cybersikkerhed hos rådgivningsvirksomheden Deloitte

“Nogle steder tilmelder du dit kreditkort og deponerer et par hundrede dollar. Men så har du måske glemt et lille flueben et sted, så kontoen automatisk bliver fornyet, og så bliver der deponeret 5.000 eller 10.000 dollar næste gang,” siger Morten von Seelen og fortsætter:

“Der er også steder, hvor du får nogle hurtige gevinster, for eksempel oprettelsesbonusser, og derfor investerer mere. Men så kan du bare ikke få lov til at trække pengene ud.”

Og faktisk er det ikke engang sikkert, at Jerry og Karen, som jeg talte i telefon med, er en del af Bitcoin-koden.

Ifølge Morten von Seelen er der nemlig en stigende tendens til de såkaldte crime-as-a-service. Det går ud på, at kriminelle, der ønsker at narre penge ud af folk på internettet, kan købe færdige services hos andre grupper af kriminelle.

“Du kan simpelthen betale professionelle callcentre, som har organiserede strukturer, til at varetage for eksempel falske telefonopkald. De kan også varetage opgaver såsom at udsende falske e-mails eller lave decideret hacking. Og det gælder mange forskellige typer svindel, ikke kun presserende opkald vedrørende bitcoin-handel,” siger han.

Der findes ifølge Morten von Seelen ikke registreringer af, hvor mange personer der rammes af denne type svindel.

“Denne slags svindel findes typisk på lyssky hjemmesider, for eksempel gambling-, porno- eller torrent-hjemmesider, hvor man kan downloade film, musik og tv-serier ulovligt,” siger han og fortsætter:

“Det er også derfor, at det er meget svært at holde oversigter over, hvor mange der bliver ramt af denne type svindel. Det er ofte noget, folk gerne vil holde for sig selv.”

Undgå at hoppe i fælden

Ifølge Morten von Seelen er det ikke altid lige nemt at opdage svindel på internettet. Men der er dog ofte noget i udseendet man kan gå efter.

“De billige sider er nemme at spotte. De fungerer næsten alle på den samme måde. Det hele er næsten altid for godt til at være sandt. De har damer i bikini, hurtige risikofrie gevinster og folk, der fortæller om deres meget rige livsstil og fede ferierejser på grund af netop denne side. Og der bliver lagt vægt på, hvor nemt det er at oprette sig. Ofte er der også en masse popups og andre advarsler, hvis du prøver at navigere væk fra siden.”

Og det er Anette Høyrup enig i. Hun er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, der rådgiver danskerne om, hvordan man handler sikkert på nettet og undgår at blive snydt.

“Man kan se i selve opsætningen, at det er svindel. Der er lidt for mange farver, sjove lyde og store blokbogstaver,” siger hun.

Og ifølge Anette Høyrup er der én hovedregel, når det gælder svindel:

“Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok, fordi det ikke er sandt.”

Anette Høyrup

Seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har skrevet flere guides til, hvordan man færdes sikkert på nettet, herunder en guide til at undgå at blive snydt i forbindelse med online-shopping.

De har også udviklet appen Mit Digitale Selvforsvar, der blandt andet holder brugerne orienteret om falske konkurrencer, fup-mails og trusler fra vira.

Politiet: Det kan ikke betale sig at lukke det

Også hos Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) er man bekendt med Bitcoin-koden.

“Vi betragter det som bedrageri. Det er der meget, der tyder på,” siger Rasmus Kolding, der er analytiker hos NC3.

Men det er vanskeligt at lukke Bitcoin-koden og lignende hjemmesider ned, da de ofte er udenlandske, fortæller han. 

“Desuden er det en lang proces, og man vil hurtigt kunne lave en ny hjemmeside med et andet navn. Så det er ikke en særlig effektiv måde at bekæmpe denne her slags bedrageri.”

Ifølge Rasmus Kolding findes Rigspolitiets nyeste offentlige tal om it-kriminalitet i analysen ‘National Strategisk Analyse fra 2017’, og heri konkluderes det, at der er en stigende tendens.

Og det bakkes op af offerundersøgelsen ‘Internetkriminalitet 2017’, som er støttet af Det Kriminalpræventive Råd og udarbejdet af Peter Kruize, der er lektor på Københavns Universitet.

TjekDet har over flere dage forsøgt at komme i kontakt med folkene bag Bitcoin-koden, for at få en forklaring på de mange mistænkelige træk ved deres forretningsmodel og hjemmeside. For eksempel, hvorfor skaberen af Bitcoin-koden åbenbart har seks forskellige navne, hvorfor de misbruger et billede fra Fjallefars besøg i Go' Morgen Danmark, og hvorfor de bruger stock photos på hjemmesiden, der præsenteres som kunder. Men hverken 'Martin Hansen' eller andre bag Bitcoin-koden er vendt tilbage på vores henvendelser.

Er du blevet snydt på internettet?

Hvis du selv har været ude for svindel eller bedrageri på internettet, er du meget velkommen til at kontakte TjekDet. Skriv en mail til tip@tjekdet.dk

    

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

LÆS OGSÅ: Elektronikkæde advarer: Vores navn misbruges i falske konkurrencer

LÆS OGSÅ: IKEA ADVARER: Svindelnummer erklærer dig for vinder af gavekort

LÆS OGSÅ: Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

Forrige artikel Faldt den canadiske premierministers øjenbryn af for rullende kamera? Faldt den canadiske premierministers øjenbryn af for rullende kamera? Næste artikel Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter